« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 29. august 1950
Forretningsudvalgsmøde afholdtes på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade l0, tirsdag den 29. august 1950, med følgende
dagsorden
1. Landsmødet,
2. Distriktsformandsmødet den 2/9-50,
3. Apoteker Jenny Overlades bo.
4. Vejledning for enker.
5. Beretning fra sommerlejren.
6. Tilskud til medborgerhøjskolen.
7. Husmoderferie (journalist Chr. Damm’s tilbud).
8. Børglumsagen.
9. Nordisk kvindemøde.
l0. Meddelelser fra formanden:
a. Kvindefængslets personale.
b. Familierabat på banerne.
c. Blomsterdagen.
d. Novo
11. Udstillingen "Kvinde & Hjem".
12. Bladet.
13. Kvindeligt politi.
14. Kvalitets Kontrolrådet.
15. Valget.
16. Kontorpersonalet og samarbejde med Københavns-kredsen
17. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, Næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margr. Petersen, Margr. Høst Neerup, Sigrid Hansen, Inga Dahlsgaard, Astrid Badstue, Hanne Budtz, Irma Mortensen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk.
Landsformanden bød velkommen til det første F.U.-møde efter landsmødet på Nyborg Stand og bød særlig Hanne Budtz velkommen som nyt medlem af F.U.
ad 1. Landsmødet.
På sidste møde var der ingen, som inviterede til næste landsmøde, og der må derfor træffes forberedelser til dette. Det vedtoges at reservere ”Nyborg Strand” igen. Udgifterne ved landsmødet 1950 havde beløbet sig til kr. 5.292,38, mod kr. 4.581,50 i 1949. (de dyre rejsepenge). Landsformanden mente man i god tid burde undersøge mulighederne for at danne en rejsepulje, og Inga Dahlsgård foreslog, at man skulle henvende sig til Dansk Mejerist Forening, der praktiserer denne ordning. Det samme gør Fredsligaen. – Dagene for næste landsmøde er fastsat til 22.- 24. juni 1951, og ”Nyborg Strand” er reserveret.
ad 2. Distriktsformandsmødet 2/9.
Der drøftedes forskellige emner og forslag til dette. Formanden gjorde rede for det udvalgsarbejde, som var begyndt vedrørende kvindeligt politi, og ville foreslå, at kredsene også arbejdede med dette spørgsmål. Der har været møde om dette spørgsmål i kredsene for at samle materiale til brug for udvalget, der agtede at rette henvendelse til de officielle myndigheder. Landsformanden havde tænkt, at man skulle publicere det foredrag, Helene Bagger havde holdt i vinter for at vække interesse ude i kredsene for kvindeligt politi. Endvidere skulle det på landsmødet rejste spørgsmål om vejledning for enker og andre enlige tages op. Fru Ølgaard havde i Åbenrå taget spørgsmålet op, og man var dernede gået i gang i samarbejde med retshjælpen for ubemidlede. – Det blev også foreslået, at kredsene skulle gøres interesserede i oplysninger om internationale forhold. Landsformanden foreslog eventuelt at lade nogle af de engelske beretninger trykke. Inga Dahlsgaard meddelte, at der ville komme en studiekreds i radioen om aktuelle kvindeproblemer, og en grundbog ville udkomme; den kunne lægges ud i kredsene til studiekreds. Radioens studiekreds vil antagelig begynde efter jul og strække sig over 6-8 gange. - Med hensyn til det internationale anbefaledes det at abonnere på "International Women’s News’’, og for at komme med på de internationale kongresser bør man i tide lære sprog og spare sammen. Lis Groes mente, at Mrs. Anderson måske nok kunne formås til at tage ud til nogle provinsbyer. Foreslog, at man skulle bede Birgit Setterberg Jørgensen om at skrive lidt til "Kvinden & Samfundet" om at kvikke op i tide. Margr. Høst Neerup foreslog, at man skulle skrive noget om de nedennævnte udenlandske kursus. Hanne Budtz mente, man skulle lade Birgit Setterberg Jørgensen lave en oversigt over, hvad der sker indenfor de enkelte kommissioner - i sammentrængt form.
Der var kommet en indbydelse fra ”International Women’s Alliance” med program for et kursus, der skulle afholdes fra 3/9-14/10 1950, ligesom for 2 år siden med Nær-Orientens kvinder. Man savner os i arbejdet og inviterer til en skandinavisk dag den 25. september. Deltagelsen skulle være vederlagsfri, fri rejse, foredrag, besøg, for hele kursuset (ikke indbefattet kost og hotelophold).
Hanne Budtz foreslog at bekoste, at et medlem tog over til den skandinaviske dag. Birgit Setterberg-Jørgensen blev foreslået, men Inga Dahlsgård syntes ikke, man burde sende en svensktalende dame til at repræsentere Danmark. Margr. Petersen skulle netop have ferie i slutningen af september og ville gerne være D.K.’s repræsentant, evt. for 14 dage. Hun ville gerne modtage indbydelsen og selv ordne det videre fornødne.
ad 3. Apoteker Jenny Overlades bo.
Landsformanden oplyste, at boet ville blive på ca. halvt hundrede tusinde kroner. Der var indgået tilbud fra apoteker Paludan Erichsen, Hasseris om køb af den boet tilhørende ejendom med apoteket for en købesum af 76.500 kroner. Landsformanden tilrådede at acceptere tilbudet, hvilket vedtoges. Man kan rundt regne med, at der bliver ca. 50.000 kroner i legatkapital, hvis renter udbetales i portioner på 200 kroner til ubemidlede, ugifte, faderløse kvinder under 30 år. Legatet skal administreres af hovedstyrelsen.
ad 4. Vejledning for enker.
Landsformanden spurgte Lis Groes, hvor langt man var kommet med sagen, idet fru Jac. Nielsen på ny havde henvendt sig. Man ventede på undersøgelser fra enkelte byer som statistisk materiale. Et svar var kommet fra Frederiksberg. Denne del af arbejdet henvistes også til behandling på distriktsformandsmødet.
Margr. Høst-Neerup meddelte, at Københavns kredsen tænkte på at bruge blomsterpengene til oprettelse af et vejledningskontor, men man skulle ikke holde sig alene til enkerne. Derefter oplæste landsformanden et brev af 29/8-50 fra Københavns kredsen, hvoraf fremgik at kredsen agtede at bruge sin andel af blomsterpengene til oprettelse af ”mødreklubber”, specielt for enlige kvinder, i forskellige bydele, hvor mødrene skulle samles hver 14’ dag til drøftelse af deres særlige problemer med en sagkyndig indleder. Desuden til et ”rådgivningskontor for kvinder”, evt. i forbindelse med hovedstyrelsen. Inga Dahlsgård mente, at man skulle begynde med en fast dag om ugen med socialrådgivning, og få pressen til at omtale det. Margr. Høst Neerup foreslog, at der nedsættes et forretningsudvalg. – Købehavns kredsen var stemt for en blomsterdag igen næste år. Landsformanden mente, at det måtte være Københavns-kredsen selv, der arrangerer rådgivningskontoret, uden hovedstyrelsens bistand. Man kunne lægge kontor til og på den måde komme i gang, og se hvorledes det udviklede sig.
Landsformanden: Da kommunalvalgpjecen blev lavet sammen med Nationalrådet og Fredsligaen, bestemtes det, at D.K. skulle betale 1/3 af udgifterne. Det diskuteredes, hvorvidt beløbet kunne trækkes fra blomsterpengene. Efter de retningslinier, som senest var givet fra D.K.N., kunne dette ikke gøres, og D.K.s hovedkasse må selv betale andelen i pjecen, hvilken udgør kr. 784,85. Det foresloges, at blomsterpengene burde gå til at fundere sommerlejren ved hele og halve fripladser, ligesom medborgerhøjskolen har en kapital til fripladser, og når denne skole kan få statstilskud, måtte sommerlejren vel også kunne. Sigrid Hansen anførte, at i ansøgningen til Blomsterdagens fond står udtrykkelig, at det er tilskud til sommerlejr o.s.v., ikke et spørgsmål om hele eller halve fripladser. Inga Dahlsgård mente, at det ville være bedst, om man kunne finde andre formål for blomsterpengene. Margr. Petersen.mente, at pengene var givet til ganske bestemte formål, og valgpjecen må ikke komme frem. Spurgte, om det ikke er os og ikke de enkelte kredse, som skal forvalte de indgåede beløb. Vi er ansvarlige overfor ministeriet, og vi er arrangørerne. Landsformanden mente, at man ikke iår kunne ændre bestemmelsen om, at kredsene skulle have sine indsamlede penge Der måtte nye forhandlinger til næste års blomsterdag. De fleste kredse ønskede "dagen" fortsat. Margr. Høst Neerup spurgte, om nogen i forretningsudvalget ville være med til at oprette et rådgivningskontor. Sigrid Hansen havde ikke noget imod, at hovedstyrelsen går med i et udvalg, men det bør være Københavns kredsens arbejde, ikke hovedstyrelsens som sådan. Landsformanden: kan vi være behjælpelig med at sætte det i sving, er det, hvad vi er behjælpelig med. Lis Groes syntes, det var udmærket overfor D.K.N., hvis det er Københavns kredsen, der tager det op i stedet for hovedstyrelsen. Hovedstyrelsen er parat til at hjælpe med den praktiske tilrettelæggelse, rent kammeratligt. Astrid Badstue mente, at det også var på linie med, hvad nogle andre kredse mener. Margr. Høst Neerup foreslog rådgivningskontor en gang om ugen om eftermiddagen. Margr. Petersen mente, at det var rigtigt at holde åbent om eftermiddagen, når kvinderne var på vej fra arbejde eller vuggestue. Landsformanden udtalte, at det er vigtigt, at dette rådgivnings kontor kommer i gang.
Angående spørgsmålet om blomsterdagen skal gentages, så mener mange kredse at kunne sælge flere blomster næste år. Ingen kredse har ikke ønsket at fortsætte, så der er al sandsynlighed for, at der bliver en blomsterdag igen næste år. – Det henstilledes at tage spørgsmålet om den fremtidige anvendelse af blomsterpengene op på distriktsformandsmødet.
ad 5. Beretning om sommerlejren.
Sigrid Hansen mente, emnelisten for sommerlejren havde været udmærket, og den havde vakt opsigt blandt journalister og ude omkring, og det kan vi takke Lis Groes for. Der havde meldt sig 75 deltagere. Selve lejren gik nogenlunde som ellers. Af foredragsholdere havde Helga Pedersen og Inga Dahlsgaard sendt afbud. I stedet for Helga Pedersen kom Else-Merete Ross, som skænkede sit honorar til en halv friplads på næste års sommerlejr. Programmet var godt fyldt, vejret strålende, særlig den dag, der var udflugt. Den eneste mislyd var, da fru forstander Damgård-Nielsen sagde, at hun aldrig mere ville have et kursus med børn. Nogle enkelte var ikke begejstrede for den tyske gæst. – Det var godt med de 21 nordiske gæster, det gav et frisk pust i foredragsrækken. Man bør fortsætte dermed. – Under kritikken på godt og ondt fremkom, at de nordiske gæster beklagede sig over, at de fik meddelelsen for sent fra hovedkontoret. – Der blev foreslået en pressesekretær for næste år, evt. personalekonsulent ved Berlingske Tidende, frk. Tillisch. – Nogle nordiske gæster ønskede mere turisme. Endvidere var der kritik af D.K.’s sanghæfte både fra dansk og nordisk side, man kendte ikke melodierne, og man syntes ikke om, at en dansk sang havde den norske nationalsangs melodi. Nogle landbokvinder ønskede sommerlejr for kun 3 dage. Man foreslog, at der skulle gøres mere agitation for lejren i den landsdel, hvor den holdes, evt. med opfordring til kredsene til at komme til enkelte møder. – Der klagedes over, at der var for lidt agitation for lejren i ”Kvinden & Samfundet”. – Landsformanden mente, at der af hensyn til de udenlandske deltagere måske burde gøres lidt mere med ture ud i landet, for at gæsterne også kunne lære Danmark at kende.
Sigrid Hansen meddelte endvidere, at de unge var mest saglige, de foreslog at foredragsholderne gav mere oplysning om kildematerialet til foredraget. Det blev foreslået, at man skulle diskutere i grupper og bagefter skulle en ordfører fremsætte indlæggene. Lis Groes spurgte, om det ikke var noget for Københavns kredsen at prøve denne form for diskussion. – Sommerlejren sluttede med en hyggelig aften med lege og morsom underholdning. Som helhed var det en god sommerlejr, og der var mere ros end kritik. Den rejste kritik og de fremsatte ønsker vil blive taget op til behandling ved næste sommerlejrs tilrettelæggelse. Landsformanden takkede Sigrid Hansen for det kæmpearbede, hun havde haft og udtalte, at vi var klar over at en sommerlejrs succes afhænger først og fremmest af den, der leder lejren. Lis Groes sluttede sig til landsformanden. Syntes dog, der var for mange foredrag på programmet. Sigrid Hansen foreslog Engelsholm højskole ved Vejle til næste års sommerlejr i ugen fra 31. juli til 6. august 1951.
ad 16. Kontorpersonalet.
Landsformanden meddelte, at fru Harriet Jørgensen er fratrådt den 1. august d.å., og nedkommet med en søn. Fru Jørgensen havde været en god hjælp, og på hovedstyrelsens vegne var sendt en gave, et mokkastel, for at give et minde om den tid, hun havde været D.K.’s sekretær,Marie Graff var interesseret i at overtage stillingen, hvis den kunne forenes med Københavns kredsens arbejde, således at dette henlægges til D.K.’s kontor. Det blev vedtaget. Marie Graff lønnes af Københavns kredsen med 150 kr., og af hovedkontoret med 400 kr., i alt 550 kr. om måneden. Kontortiden skal være fra kl. 10-16, lørdag kl. 10-13. For Københavns kredsen fra kl. 13-15, undtagen lørdag. Betaling for ekstra arbejde ved F.U. møder o.l. bortfalder. Københavns kredsen skal betale for den ekstra telefon, der straks bestilles. Fru Paula Hedegaard er fratrådt den 15/8 for at overtage anden stilling. Margr. Petersen fandt det rigtigt at give en gave til fru Jørgensen, og at den betales af foreningen. Ønskede derefter landsformanden til lykke med den nye sekretær, der i forvejen kender noget til D.K.’s arbejde, og er interesseret deri. – Almindelig tilslutning. – Derefter består kontorpersonalet foruden af Marie Graff, af Birthe Pedersen og Doris Hansen, som tager sig af bogholderiet 3 gange ugentlig.
Sigrid Hansen mente, det ville blive en stor forbedring af frk. Petersens forhold ved den forkortede kontortid; på sommerlejren havde hun ikke fået indtryk af, at frk. P. var tilstrækkelig interesseret i D.K.’s arbejde. Landsformanden anførte, at frk. P. havde fået en dårlig start på kontoret under de skiftende sekretærer. Hun mente nok at frk. P. kunne blive dygtig, idet hun passede kartoteksarbejdet godt og var flink til stenografi og maskinskrivning.
ad 6. Tilskud til medborgerhøjskolen.
Landsformanden oplæste et brev fra undervisningsministeriet, hvoraf fremgik, at ministeriet havde bevilget i alt 750 kr. – Margr. Petersen spurgte, om medborgerhøjskolen skulle afholdes med de 24 deltagere, der indtil dato havde meldt sig. Sigrid Hansen havde meget tiltro til anmeldelser de sidste dage. Landsformanden mente ikke, man en gang til kunne aflyse den.
ad. 7. Husmoderferie. Journalist Chr. Damm’s tilbud.
Landsformanden meddelte, at der i Sønderjylland ligger et par ejendomme, der er konfiskeret som tyske ejendomme. Chr. Damm har i brev af 27/6-50 foreslået, at vi skulle købe dem til husmoderferie, og det ville være udmærket, men vi kan ikke købe ejendomme. Man må først have spørgsmålet om husmoderferie behandlet i Feriekommissionen, hvor der arbejdes med en lov om husmoderferie. Chr. Damm har også skrevet til minister Fanny Jensen, som er meget interesseret i husmoderferie, og hun vil gerne hjælpe. Man mente dog, at det var for langt mod syd, ved Flensborg fjord, det ville blive dyrt at komme dertil. Margr. Petersen spurgte, om ejendommene ikke kunne bruges til medborgerhøjskolen. Margr. Høst Neerup mente, at man ligeså godt kunne have nogle bygninger for D.K.s penge i stedet for obligationer, og syntes også det måtte være noget for medborgerskolen. Sigrid Hansen havde fået det indtryk ved sommerlejren, at husmødrene ikke ønsker at komme hen et sted, som er altfor vanskeligt at komme til. Spurgte, om Kerteminde Højskole ikke var velegnet til formålet.
ad 8. Børglumsagen.
Landsformanden oplæste slutningen af et brev af l0/8-50 fra Cecilie Dahlsgaard, Børglum. Man enedes om at henlægge sagen.
ad 9. Nordisk kvindemøde.
Landsformanden havde modtaget nogle breve. Det første fra den finske Saga Lundstrøm, der takkede for D.K.s skrivelse af 30/6-50, som hun havde modtaget gennem sin søster Dora Wilen. Saga Lundstrøm har været ordfører for kvinnesaksforbundet Unionen siden 1949. Det andet brev var fra Hetni Tengen, styrelsesmedlem i Unionen, som ligeledes takkede for brev af 30/6, adresseret til Unionen. Hetmi Tengen foreslår, at man samles i Helsingfors. I Unionen er man nogenlunde af vor mening vedrørende de nordiske kvindesagsmøder. Landsformanden oplyste af hensyn til nye F.U.-medlemmer, at vi i 1940 havde en kvindesagskongres i København, som var meget vellykket. Man havde ventet, at et nyt møde skulle holdes i 1950. Formodentligt bliver mødet udskudt til 1952. Det afhænger af de svar, som i de ovennævnte skrivelser bebudes i september, når foreningerne påny begynder arbejdet. Margr. Høst Neerup spurgte, om der ikke var tale om at genoplive det nordiske udvalg. Landsformanden svarede, jo, hvis vi får et positivt svar.
ad 10. Meddelelser fra landsformanden.
Derefter oplæste landsformanden et brev fra Margrethe Petersen af 25/8-50 angående ophævelse af kvindernes radiolandsudvalg, da det kvindeorganisationerne har kunnet opnå af forhandlingens vej, nu, efter Margr. Petersens mening, er afsluttet, og at yderligere repræsentation må ske ad lovgivningens vej. Inga Dahlsgård meddelte, at man gerne ville have haft et møde med kvindernes radiolandsudvalg, men Marie Jensen, som var formand, kunne ikke finde et tidspunkt, der passede, da en del af kvinderne i radioudvalget var optaget. I løbet af sommeren har Marie Jensen så nedlagt sit hverv, og i øjeblikket fungerer Gerda Breum. Fra Radioens side har man ønsket at orientere kvindernes radioudvalg om, hvad der skal ske. Programudvalget ønsker gerne at tage stilling til visse spørgsmål sammen med kvindernes radioudvalg; det kunne altså ikke nås før sommerferien.
K.B. Andersen ville selv føre disse forhandlinger. Endelig ordning skal ske til 13/9. Dette er aftalt med fru Breum, at den 13. om aftenen vil man drøfte ting vedrørende fremtiden for kvindernes radioudvalg, og Inga Dahlsgård mener, man bør afvente disse forhandlinger. Margr. Petersen kan ikke se, at der gøres noget frugtbringende arbejde, og hun siger, at det Inga Dahlsgaard fører frem er, hvad man – altså radiolandsudvalget – har ønsket et par år. Når man har programsekretærer- og konsulenter, kan man ligeså godt gå til dem. Desto snævrere et udvalg er, desto bedre er det at komme at komme i kontakt med. Landsformanden synes, at vi må vente og høre, hvad radioen vil fremkomme med. Hanne Budtz spurgte, om det ikke ville være rart at kende forretningsudvalgets stilling på forhånd. Lis Groes gav Margr. Petersen ret, men det ville rimeligt at vente til næste forretningsudvalgsmøde. Margr. Petersen mente, at udvalgets opgaver er løst, idet radioen meget lettere kan få fat i den enkelte forening, når der er et aktuelt problem. Landsformanden mente, at K.B. Andersen var gjort opmærksom herpå. Landsformanden meddelte om en indbydelse fra statsradiofonien til D.K. om at udpege 2 medlemmer til at deltage i et lyttermøde på Marielyst Østersøbred på Falster 9-10. september. Inga Dahlsgaard oplyste, at det var et regionalt møde, hvor man skulle beskæftige sig med hele programmet. Landsformanden var mest stemt for at ophæve kvindernes radiolandsudvalg. Margr. Høst Neerup mente, det var for uensartet til at kunne bestå.
Konklusion: man vedtog at se mødet den 13/9 an. Lis Groes foreslog, at Margr. Petersen skulle gå til dette møde, og henstillede, at Margr. Petersen giver et referat af mødet. -
Landsformanden meddelte, at det havde været vanskeligt at finde den rigtige kvinde til Ingrid Jespersens legat. Man havde foreslået Marie Vigeland, men hun var for gammel, og efter forhandling bl.a. med kunstmaler Erik Struckmann nåede man frem til malerinden Else Hagen, som fik de 5000 kr. - Frk. Melander havde henvendt sig til landsformanden, fordi hun mente, der skulle gøres noget af pressen både her og i Norge. Else Hagen kommer til Danmark omkring 24/9. Lis Groes foreslog, at Else Hagen skulle skrive lidt om sig selv, og derefter kunne man arrangere et pressemøde. Endvidere meddelte landsformanden om et pressemøde, som Hanne Budtz havde været til angående Mrs. Street fra Australien, d. 12/8. Agnete Olsen havde været værtinde; tilstede var også Erna Watson. - Landsformanden oplæste svar på en skrivelse af 18/7-50 fra ministeriet for offentlige arbejder ang. forslag om rabatbilletter på D.S.B. for børnerige familier. Det fremgik deraf, at en gennemførelse af forslaget ikke kunne ske nu, uden at medføre en indtægtsnedgang for D. S.B., hvilket var i strid med det politiske forlig, som var sluttet. Inga Dahlsgaard oplæste et læserbrev fra formanden for Kertemindekredsen ang. resolutionen fra landsmødet om rabatten på rejser. Landsformanden havde erklæret efter afstemningen, at denne resolution skulle udgå - men at man ville skrive ind om sagen - og alligevel blev den udsendt i radioen.
Margr. Petersen forklarede, at det var fordi alle resolutionerne af sparsommelighed var skrevet på eet ark. Landsformanden lovede at give et indlæg til Kvinden & Samfundet som svar på læserbrevet. Angående kvindefængslets personale meddelte landsformanden, at på henvendelse til justitsministeriet angående normeringen af stillinger for kvindelige funktionærer ved kvindefængslet i Horserød var indgået en skrivelse af 25/7-50, der går ud på, at når forslaget til normeringsloven for finansåret l951/52 skal udarbejdes, vil direktoratet påny tage spørgsmålet op til overvejelse. Landsformanden oplæste et brev af 5/7.-50 fra "Novo”, hvori foreslås, i stedet for annoncering i ”Kvinden & Samfundet" at yde et kontant bidrag svarende til annoncebeløbet. En check på kr. 675, - for den resterende del af året var vedlagt.
ad 11. Udstillingen "Kvinde & Hjem”
På grund af vandskade efter stærkt regnskyl havde der været fare for, at udstillingen ikke kunne åbne til tiden, men man mener dog det kan nås.
ad 12. Bladet.
Af hensyn til valget havde man fremskyndet september bladets udsendelse og i bladet givet nogle agitationsartikler, som forhåbentlig bevirkede alle kvinders stemmeafgivning den 5/9.
ad 13. Kvindeligt politi. Behandlet ovenfor.
ad 14. Kvalitetskontrolrådet. (Henlagt til senere)
ad 15. Valget.
Der er sendt en skrivelse ud til samtlige kredse, og man har indtryk af, at mange er i sving med møder og agitation. - Margr. Høst Neerup foreslog, at man skulle opfordre kredsene til at klippe ud af bladene, hvad der skrives om valgene de forskellige steder.
ad 16. Kontorpersonalet. (behandlet ovenfor)
ad 17. Eventuelt.
Landsformanden oplæste et brev af 21/8-50 fra Hulda Pedersen, samt en liste over en masse firmaer, som har givet gaver til kvindekollegiets udstyr. – Der skal vælges 2 suppleanter – en til landsudvalget – og en til kollegiebestyrelsen. Man enedes om at spørge Hulda Pedersen, hvem man skulle udpege.
Mødet sluttet kl. 22,15.
Protokol ført af Marie Graff, efterset af landsformanden Erna Sørensen
dagsorden
1. Landsmødet,
2. Distriktsformandsmødet den 2/9-50,
3. Apoteker Jenny Overlades bo.
4. Vejledning for enker.
5. Beretning fra sommerlejren.
6. Tilskud til medborgerhøjskolen.
7. Husmoderferie (journalist Chr. Damm’s tilbud).
8. Børglumsagen.
9. Nordisk kvindemøde.
l0. Meddelelser fra formanden:
a. Kvindefængslets personale.
b. Familierabat på banerne.
c. Blomsterdagen.
d. Novo
11. Udstillingen "Kvinde & Hjem".
12. Bladet.
13. Kvindeligt politi.
14. Kvalitets Kontrolrådet.
15. Valget.
16. Kontorpersonalet og samarbejde med Københavns-kredsen
17. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, Næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margr. Petersen, Margr. Høst Neerup, Sigrid Hansen, Inga Dahlsgaard, Astrid Badstue, Hanne Budtz, Irma Mortensen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk.
Landsformanden bød velkommen til det første F.U.-møde efter landsmødet på Nyborg Stand og bød særlig Hanne Budtz velkommen som nyt medlem af F.U.
ad 1. Landsmødet.
På sidste møde var der ingen, som inviterede til næste landsmøde, og der må derfor træffes forberedelser til dette. Det vedtoges at reservere ”Nyborg Strand” igen. Udgifterne ved landsmødet 1950 havde beløbet sig til kr. 5.292,38, mod kr. 4.581,50 i 1949. (de dyre rejsepenge). Landsformanden mente man i god tid burde undersøge mulighederne for at danne en rejsepulje, og Inga Dahlsgård foreslog, at man skulle henvende sig til Dansk Mejerist Forening, der praktiserer denne ordning. Det samme gør Fredsligaen. – Dagene for næste landsmøde er fastsat til 22.- 24. juni 1951, og ”Nyborg Strand” er reserveret.
ad 2. Distriktsformandsmødet 2/9.
Der drøftedes forskellige emner og forslag til dette. Formanden gjorde rede for det udvalgsarbejde, som var begyndt vedrørende kvindeligt politi, og ville foreslå, at kredsene også arbejdede med dette spørgsmål. Der har været møde om dette spørgsmål i kredsene for at samle materiale til brug for udvalget, der agtede at rette henvendelse til de officielle myndigheder. Landsformanden havde tænkt, at man skulle publicere det foredrag, Helene Bagger havde holdt i vinter for at vække interesse ude i kredsene for kvindeligt politi. Endvidere skulle det på landsmødet rejste spørgsmål om vejledning for enker og andre enlige tages op. Fru Ølgaard havde i Åbenrå taget spørgsmålet op, og man var dernede gået i gang i samarbejde med retshjælpen for ubemidlede. – Det blev også foreslået, at kredsene skulle gøres interesserede i oplysninger om internationale forhold. Landsformanden foreslog eventuelt at lade nogle af de engelske beretninger trykke. Inga Dahlsgaard meddelte, at der ville komme en studiekreds i radioen om aktuelle kvindeproblemer, og en grundbog ville udkomme; den kunne lægges ud i kredsene til studiekreds. Radioens studiekreds vil antagelig begynde efter jul og strække sig over 6-8 gange. - Med hensyn til det internationale anbefaledes det at abonnere på "International Women’s News’’, og for at komme med på de internationale kongresser bør man i tide lære sprog og spare sammen. Lis Groes mente, at Mrs. Anderson måske nok kunne formås til at tage ud til nogle provinsbyer. Foreslog, at man skulle bede Birgit Setterberg Jørgensen om at skrive lidt til "Kvinden & Samfundet" om at kvikke op i tide. Margr. Høst Neerup foreslog, at man skulle skrive noget om de nedennævnte udenlandske kursus. Hanne Budtz mente, man skulle lade Birgit Setterberg Jørgensen lave en oversigt over, hvad der sker indenfor de enkelte kommissioner - i sammentrængt form.
Der var kommet en indbydelse fra ”International Women’s Alliance” med program for et kursus, der skulle afholdes fra 3/9-14/10 1950, ligesom for 2 år siden med Nær-Orientens kvinder. Man savner os i arbejdet og inviterer til en skandinavisk dag den 25. september. Deltagelsen skulle være vederlagsfri, fri rejse, foredrag, besøg, for hele kursuset (ikke indbefattet kost og hotelophold).
Hanne Budtz foreslog at bekoste, at et medlem tog over til den skandinaviske dag. Birgit Setterberg-Jørgensen blev foreslået, men Inga Dahlsgård syntes ikke, man burde sende en svensktalende dame til at repræsentere Danmark. Margr. Petersen skulle netop have ferie i slutningen af september og ville gerne være D.K.’s repræsentant, evt. for 14 dage. Hun ville gerne modtage indbydelsen og selv ordne det videre fornødne.
ad 3. Apoteker Jenny Overlades bo.
Landsformanden oplyste, at boet ville blive på ca. halvt hundrede tusinde kroner. Der var indgået tilbud fra apoteker Paludan Erichsen, Hasseris om køb af den boet tilhørende ejendom med apoteket for en købesum af 76.500 kroner. Landsformanden tilrådede at acceptere tilbudet, hvilket vedtoges. Man kan rundt regne med, at der bliver ca. 50.000 kroner i legatkapital, hvis renter udbetales i portioner på 200 kroner til ubemidlede, ugifte, faderløse kvinder under 30 år. Legatet skal administreres af hovedstyrelsen.
ad 4. Vejledning for enker.
Landsformanden spurgte Lis Groes, hvor langt man var kommet med sagen, idet fru Jac. Nielsen på ny havde henvendt sig. Man ventede på undersøgelser fra enkelte byer som statistisk materiale. Et svar var kommet fra Frederiksberg. Denne del af arbejdet henvistes også til behandling på distriktsformandsmødet.
Margr. Høst-Neerup meddelte, at Københavns kredsen tænkte på at bruge blomsterpengene til oprettelse af et vejledningskontor, men man skulle ikke holde sig alene til enkerne. Derefter oplæste landsformanden et brev af 29/8-50 fra Københavns kredsen, hvoraf fremgik at kredsen agtede at bruge sin andel af blomsterpengene til oprettelse af ”mødreklubber”, specielt for enlige kvinder, i forskellige bydele, hvor mødrene skulle samles hver 14’ dag til drøftelse af deres særlige problemer med en sagkyndig indleder. Desuden til et ”rådgivningskontor for kvinder”, evt. i forbindelse med hovedstyrelsen. Inga Dahlsgård mente, at man skulle begynde med en fast dag om ugen med socialrådgivning, og få pressen til at omtale det. Margr. Høst Neerup foreslog, at der nedsættes et forretningsudvalg. – Købehavns kredsen var stemt for en blomsterdag igen næste år. Landsformanden mente, at det måtte være Københavns-kredsen selv, der arrangerer rådgivningskontoret, uden hovedstyrelsens bistand. Man kunne lægge kontor til og på den måde komme i gang, og se hvorledes det udviklede sig.
Landsformanden: Da kommunalvalgpjecen blev lavet sammen med Nationalrådet og Fredsligaen, bestemtes det, at D.K. skulle betale 1/3 af udgifterne. Det diskuteredes, hvorvidt beløbet kunne trækkes fra blomsterpengene. Efter de retningslinier, som senest var givet fra D.K.N., kunne dette ikke gøres, og D.K.s hovedkasse må selv betale andelen i pjecen, hvilken udgør kr. 784,85. Det foresloges, at blomsterpengene burde gå til at fundere sommerlejren ved hele og halve fripladser, ligesom medborgerhøjskolen har en kapital til fripladser, og når denne skole kan få statstilskud, måtte sommerlejren vel også kunne. Sigrid Hansen anførte, at i ansøgningen til Blomsterdagens fond står udtrykkelig, at det er tilskud til sommerlejr o.s.v., ikke et spørgsmål om hele eller halve fripladser. Inga Dahlsgård mente, at det ville være bedst, om man kunne finde andre formål for blomsterpengene. Margr. Petersen.mente, at pengene var givet til ganske bestemte formål, og valgpjecen må ikke komme frem. Spurgte, om det ikke er os og ikke de enkelte kredse, som skal forvalte de indgåede beløb. Vi er ansvarlige overfor ministeriet, og vi er arrangørerne. Landsformanden mente, at man ikke iår kunne ændre bestemmelsen om, at kredsene skulle have sine indsamlede penge Der måtte nye forhandlinger til næste års blomsterdag. De fleste kredse ønskede "dagen" fortsat. Margr. Høst Neerup spurgte, om nogen i forretningsudvalget ville være med til at oprette et rådgivningskontor. Sigrid Hansen havde ikke noget imod, at hovedstyrelsen går med i et udvalg, men det bør være Københavns kredsens arbejde, ikke hovedstyrelsens som sådan. Landsformanden: kan vi være behjælpelig med at sætte det i sving, er det, hvad vi er behjælpelig med. Lis Groes syntes, det var udmærket overfor D.K.N., hvis det er Københavns kredsen, der tager det op i stedet for hovedstyrelsen. Hovedstyrelsen er parat til at hjælpe med den praktiske tilrettelæggelse, rent kammeratligt. Astrid Badstue mente, at det også var på linie med, hvad nogle andre kredse mener. Margr. Høst Neerup foreslog rådgivningskontor en gang om ugen om eftermiddagen. Margr. Petersen mente, at det var rigtigt at holde åbent om eftermiddagen, når kvinderne var på vej fra arbejde eller vuggestue. Landsformanden udtalte, at det er vigtigt, at dette rådgivnings kontor kommer i gang.
Angående spørgsmålet om blomsterdagen skal gentages, så mener mange kredse at kunne sælge flere blomster næste år. Ingen kredse har ikke ønsket at fortsætte, så der er al sandsynlighed for, at der bliver en blomsterdag igen næste år. – Det henstilledes at tage spørgsmålet om den fremtidige anvendelse af blomsterpengene op på distriktsformandsmødet.
ad 5. Beretning om sommerlejren.
Sigrid Hansen mente, emnelisten for sommerlejren havde været udmærket, og den havde vakt opsigt blandt journalister og ude omkring, og det kan vi takke Lis Groes for. Der havde meldt sig 75 deltagere. Selve lejren gik nogenlunde som ellers. Af foredragsholdere havde Helga Pedersen og Inga Dahlsgaard sendt afbud. I stedet for Helga Pedersen kom Else-Merete Ross, som skænkede sit honorar til en halv friplads på næste års sommerlejr. Programmet var godt fyldt, vejret strålende, særlig den dag, der var udflugt. Den eneste mislyd var, da fru forstander Damgård-Nielsen sagde, at hun aldrig mere ville have et kursus med børn. Nogle enkelte var ikke begejstrede for den tyske gæst. – Det var godt med de 21 nordiske gæster, det gav et frisk pust i foredragsrækken. Man bør fortsætte dermed. – Under kritikken på godt og ondt fremkom, at de nordiske gæster beklagede sig over, at de fik meddelelsen for sent fra hovedkontoret. – Der blev foreslået en pressesekretær for næste år, evt. personalekonsulent ved Berlingske Tidende, frk. Tillisch. – Nogle nordiske gæster ønskede mere turisme. Endvidere var der kritik af D.K.’s sanghæfte både fra dansk og nordisk side, man kendte ikke melodierne, og man syntes ikke om, at en dansk sang havde den norske nationalsangs melodi. Nogle landbokvinder ønskede sommerlejr for kun 3 dage. Man foreslog, at der skulle gøres mere agitation for lejren i den landsdel, hvor den holdes, evt. med opfordring til kredsene til at komme til enkelte møder. – Der klagedes over, at der var for lidt agitation for lejren i ”Kvinden & Samfundet”. – Landsformanden mente, at der af hensyn til de udenlandske deltagere måske burde gøres lidt mere med ture ud i landet, for at gæsterne også kunne lære Danmark at kende.
Sigrid Hansen meddelte endvidere, at de unge var mest saglige, de foreslog at foredragsholderne gav mere oplysning om kildematerialet til foredraget. Det blev foreslået, at man skulle diskutere i grupper og bagefter skulle en ordfører fremsætte indlæggene. Lis Groes spurgte, om det ikke var noget for Københavns kredsen at prøve denne form for diskussion. – Sommerlejren sluttede med en hyggelig aften med lege og morsom underholdning. Som helhed var det en god sommerlejr, og der var mere ros end kritik. Den rejste kritik og de fremsatte ønsker vil blive taget op til behandling ved næste sommerlejrs tilrettelæggelse. Landsformanden takkede Sigrid Hansen for det kæmpearbede, hun havde haft og udtalte, at vi var klar over at en sommerlejrs succes afhænger først og fremmest af den, der leder lejren. Lis Groes sluttede sig til landsformanden. Syntes dog, der var for mange foredrag på programmet. Sigrid Hansen foreslog Engelsholm højskole ved Vejle til næste års sommerlejr i ugen fra 31. juli til 6. august 1951.
ad 16. Kontorpersonalet.
Landsformanden meddelte, at fru Harriet Jørgensen er fratrådt den 1. august d.å., og nedkommet med en søn. Fru Jørgensen havde været en god hjælp, og på hovedstyrelsens vegne var sendt en gave, et mokkastel, for at give et minde om den tid, hun havde været D.K.’s sekretær,Marie Graff var interesseret i at overtage stillingen, hvis den kunne forenes med Københavns kredsens arbejde, således at dette henlægges til D.K.’s kontor. Det blev vedtaget. Marie Graff lønnes af Københavns kredsen med 150 kr., og af hovedkontoret med 400 kr., i alt 550 kr. om måneden. Kontortiden skal være fra kl. 10-16, lørdag kl. 10-13. For Københavns kredsen fra kl. 13-15, undtagen lørdag. Betaling for ekstra arbejde ved F.U. møder o.l. bortfalder. Københavns kredsen skal betale for den ekstra telefon, der straks bestilles. Fru Paula Hedegaard er fratrådt den 15/8 for at overtage anden stilling. Margr. Petersen fandt det rigtigt at give en gave til fru Jørgensen, og at den betales af foreningen. Ønskede derefter landsformanden til lykke med den nye sekretær, der i forvejen kender noget til D.K.’s arbejde, og er interesseret deri. – Almindelig tilslutning. – Derefter består kontorpersonalet foruden af Marie Graff, af Birthe Pedersen og Doris Hansen, som tager sig af bogholderiet 3 gange ugentlig.
Sigrid Hansen mente, det ville blive en stor forbedring af frk. Petersens forhold ved den forkortede kontortid; på sommerlejren havde hun ikke fået indtryk af, at frk. P. var tilstrækkelig interesseret i D.K.’s arbejde. Landsformanden anførte, at frk. P. havde fået en dårlig start på kontoret under de skiftende sekretærer. Hun mente nok at frk. P. kunne blive dygtig, idet hun passede kartoteksarbejdet godt og var flink til stenografi og maskinskrivning.
ad 6. Tilskud til medborgerhøjskolen.
Landsformanden oplæste et brev fra undervisningsministeriet, hvoraf fremgik, at ministeriet havde bevilget i alt 750 kr. – Margr. Petersen spurgte, om medborgerhøjskolen skulle afholdes med de 24 deltagere, der indtil dato havde meldt sig. Sigrid Hansen havde meget tiltro til anmeldelser de sidste dage. Landsformanden mente ikke, man en gang til kunne aflyse den.
ad. 7. Husmoderferie. Journalist Chr. Damm’s tilbud.
Landsformanden meddelte, at der i Sønderjylland ligger et par ejendomme, der er konfiskeret som tyske ejendomme. Chr. Damm har i brev af 27/6-50 foreslået, at vi skulle købe dem til husmoderferie, og det ville være udmærket, men vi kan ikke købe ejendomme. Man må først have spørgsmålet om husmoderferie behandlet i Feriekommissionen, hvor der arbejdes med en lov om husmoderferie. Chr. Damm har også skrevet til minister Fanny Jensen, som er meget interesseret i husmoderferie, og hun vil gerne hjælpe. Man mente dog, at det var for langt mod syd, ved Flensborg fjord, det ville blive dyrt at komme dertil. Margr. Petersen spurgte, om ejendommene ikke kunne bruges til medborgerhøjskolen. Margr. Høst Neerup mente, at man ligeså godt kunne have nogle bygninger for D.K.s penge i stedet for obligationer, og syntes også det måtte være noget for medborgerskolen. Sigrid Hansen havde fået det indtryk ved sommerlejren, at husmødrene ikke ønsker at komme hen et sted, som er altfor vanskeligt at komme til. Spurgte, om Kerteminde Højskole ikke var velegnet til formålet.
ad 8. Børglumsagen.
Landsformanden oplæste slutningen af et brev af l0/8-50 fra Cecilie Dahlsgaard, Børglum. Man enedes om at henlægge sagen.
ad 9. Nordisk kvindemøde.
Landsformanden havde modtaget nogle breve. Det første fra den finske Saga Lundstrøm, der takkede for D.K.s skrivelse af 30/6-50, som hun havde modtaget gennem sin søster Dora Wilen. Saga Lundstrøm har været ordfører for kvinnesaksforbundet Unionen siden 1949. Det andet brev var fra Hetni Tengen, styrelsesmedlem i Unionen, som ligeledes takkede for brev af 30/6, adresseret til Unionen. Hetmi Tengen foreslår, at man samles i Helsingfors. I Unionen er man nogenlunde af vor mening vedrørende de nordiske kvindesagsmøder. Landsformanden oplyste af hensyn til nye F.U.-medlemmer, at vi i 1940 havde en kvindesagskongres i København, som var meget vellykket. Man havde ventet, at et nyt møde skulle holdes i 1950. Formodentligt bliver mødet udskudt til 1952. Det afhænger af de svar, som i de ovennævnte skrivelser bebudes i september, når foreningerne påny begynder arbejdet. Margr. Høst Neerup spurgte, om der ikke var tale om at genoplive det nordiske udvalg. Landsformanden svarede, jo, hvis vi får et positivt svar.
ad 10. Meddelelser fra landsformanden.
Derefter oplæste landsformanden et brev fra Margrethe Petersen af 25/8-50 angående ophævelse af kvindernes radiolandsudvalg, da det kvindeorganisationerne har kunnet opnå af forhandlingens vej, nu, efter Margr. Petersens mening, er afsluttet, og at yderligere repræsentation må ske ad lovgivningens vej. Inga Dahlsgård meddelte, at man gerne ville have haft et møde med kvindernes radiolandsudvalg, men Marie Jensen, som var formand, kunne ikke finde et tidspunkt, der passede, da en del af kvinderne i radioudvalget var optaget. I løbet af sommeren har Marie Jensen så nedlagt sit hverv, og i øjeblikket fungerer Gerda Breum. Fra Radioens side har man ønsket at orientere kvindernes radioudvalg om, hvad der skal ske. Programudvalget ønsker gerne at tage stilling til visse spørgsmål sammen med kvindernes radioudvalg; det kunne altså ikke nås før sommerferien.
K.B. Andersen ville selv føre disse forhandlinger. Endelig ordning skal ske til 13/9. Dette er aftalt med fru Breum, at den 13. om aftenen vil man drøfte ting vedrørende fremtiden for kvindernes radioudvalg, og Inga Dahlsgård mener, man bør afvente disse forhandlinger. Margr. Petersen kan ikke se, at der gøres noget frugtbringende arbejde, og hun siger, at det Inga Dahlsgaard fører frem er, hvad man – altså radiolandsudvalget – har ønsket et par år. Når man har programsekretærer- og konsulenter, kan man ligeså godt gå til dem. Desto snævrere et udvalg er, desto bedre er det at komme at komme i kontakt med. Landsformanden synes, at vi må vente og høre, hvad radioen vil fremkomme med. Hanne Budtz spurgte, om det ikke ville være rart at kende forretningsudvalgets stilling på forhånd. Lis Groes gav Margr. Petersen ret, men det ville rimeligt at vente til næste forretningsudvalgsmøde. Margr. Petersen mente, at udvalgets opgaver er løst, idet radioen meget lettere kan få fat i den enkelte forening, når der er et aktuelt problem. Landsformanden mente, at K.B. Andersen var gjort opmærksom herpå. Landsformanden meddelte om en indbydelse fra statsradiofonien til D.K. om at udpege 2 medlemmer til at deltage i et lyttermøde på Marielyst Østersøbred på Falster 9-10. september. Inga Dahlsgaard oplyste, at det var et regionalt møde, hvor man skulle beskæftige sig med hele programmet. Landsformanden var mest stemt for at ophæve kvindernes radiolandsudvalg. Margr. Høst Neerup mente, det var for uensartet til at kunne bestå.
Konklusion: man vedtog at se mødet den 13/9 an. Lis Groes foreslog, at Margr. Petersen skulle gå til dette møde, og henstillede, at Margr. Petersen giver et referat af mødet. -
Landsformanden meddelte, at det havde været vanskeligt at finde den rigtige kvinde til Ingrid Jespersens legat. Man havde foreslået Marie Vigeland, men hun var for gammel, og efter forhandling bl.a. med kunstmaler Erik Struckmann nåede man frem til malerinden Else Hagen, som fik de 5000 kr. - Frk. Melander havde henvendt sig til landsformanden, fordi hun mente, der skulle gøres noget af pressen både her og i Norge. Else Hagen kommer til Danmark omkring 24/9. Lis Groes foreslog, at Else Hagen skulle skrive lidt om sig selv, og derefter kunne man arrangere et pressemøde. Endvidere meddelte landsformanden om et pressemøde, som Hanne Budtz havde været til angående Mrs. Street fra Australien, d. 12/8. Agnete Olsen havde været værtinde; tilstede var også Erna Watson. - Landsformanden oplæste svar på en skrivelse af 18/7-50 fra ministeriet for offentlige arbejder ang. forslag om rabatbilletter på D.S.B. for børnerige familier. Det fremgik deraf, at en gennemførelse af forslaget ikke kunne ske nu, uden at medføre en indtægtsnedgang for D. S.B., hvilket var i strid med det politiske forlig, som var sluttet. Inga Dahlsgaard oplæste et læserbrev fra formanden for Kertemindekredsen ang. resolutionen fra landsmødet om rabatten på rejser. Landsformanden havde erklæret efter afstemningen, at denne resolution skulle udgå - men at man ville skrive ind om sagen - og alligevel blev den udsendt i radioen.
Margr. Petersen forklarede, at det var fordi alle resolutionerne af sparsommelighed var skrevet på eet ark. Landsformanden lovede at give et indlæg til Kvinden & Samfundet som svar på læserbrevet. Angående kvindefængslets personale meddelte landsformanden, at på henvendelse til justitsministeriet angående normeringen af stillinger for kvindelige funktionærer ved kvindefængslet i Horserød var indgået en skrivelse af 25/7-50, der går ud på, at når forslaget til normeringsloven for finansåret l951/52 skal udarbejdes, vil direktoratet påny tage spørgsmålet op til overvejelse. Landsformanden oplæste et brev af 5/7.-50 fra "Novo”, hvori foreslås, i stedet for annoncering i ”Kvinden & Samfundet" at yde et kontant bidrag svarende til annoncebeløbet. En check på kr. 675, - for den resterende del af året var vedlagt.
ad 11. Udstillingen "Kvinde & Hjem”
På grund af vandskade efter stærkt regnskyl havde der været fare for, at udstillingen ikke kunne åbne til tiden, men man mener dog det kan nås.
ad 12. Bladet.
Af hensyn til valget havde man fremskyndet september bladets udsendelse og i bladet givet nogle agitationsartikler, som forhåbentlig bevirkede alle kvinders stemmeafgivning den 5/9.
ad 13. Kvindeligt politi. Behandlet ovenfor.
ad 14. Kvalitetskontrolrådet. (Henlagt til senere)
ad 15. Valget.
Der er sendt en skrivelse ud til samtlige kredse, og man har indtryk af, at mange er i sving med møder og agitation. - Margr. Høst Neerup foreslog, at man skulle opfordre kredsene til at klippe ud af bladene, hvad der skrives om valgene de forskellige steder.
ad 16. Kontorpersonalet. (behandlet ovenfor)
ad 17. Eventuelt.
Landsformanden oplæste et brev af 21/8-50 fra Hulda Pedersen, samt en liste over en masse firmaer, som har givet gaver til kvindekollegiets udstyr. – Der skal vælges 2 suppleanter – en til landsudvalget – og en til kollegiebestyrelsen. Man enedes om at spørge Hulda Pedersen, hvem man skulle udpege.
Mødet sluttet kl. 22,15.
Protokol ført af Marie Graff, efterset af landsformanden Erna Sørensen
