« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 13. oktober 1950
Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde afholdtes fredag, den 13. oktober, kl. 16.30 på Dansk Kvindesamfunds konter, Niels Hemmingsensgade l0, med følgende
dagsorden.
1. Kvindernes Radio landsudvalgs fremtid,
2. Medborgerhøjskolen.
3. Udstillingen – ”Kvinde & Hjem"
4. Frk. Thora Riisgaards testamente,
5. Valget
6. Formandsmødet
7. Aarhus ungdomskreds og Stockholmsappellen.
8. Husholdningsfakultetet i Aarhus. Valg af 2 suppleanter
8a. Blomsterdagen.
9. Meddelelser fra landsformanden.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margrethe Petersen, Margrethe Høst Neerup, Inga Dahlsgård, Sigrid Hansen. Astrid Badstue, Hanne Budtz og Irma Mortensen.
Fraværende var: næstformanden Lis Groes på grund af bortrejse, og Charlotte Grønnebæk på grund af sygdom.
ad 1. Kvindernes Radio Landsudvalgs fremtid.
Landsformanden meddelte, at der var kommet en henvendelse af 20/9 fra Radiofonien, der krævede svar inden den 15/10. Henvendelsen, der blev oplæst gik ud på, at det på mødet i radiohuset d. 13/9 mellem kvindernes Radio Landsudvalg og repræsentanter fra Statsradiofonien blev fastslået, at kvindernes Radio Landsudvalg i møde den 9. december 1948 havde tiltrådt Statsradiofoniens forslag, der lød således: ”… at Kvindernes Radio Landsudvalg fortsætter som rådgivende for Statsradiofonien, der gerne modtager forslag til udsendelser, eventuelt kritik, etc.. Det foreslås, at Statsradiofonien nogle gange om året mødes med udvalget, og at såvel konsulenter som foredragsafdelingens medarbejdere deltager i disse møder”
Tilbage står at fastlægge formen for et samarbejde, og Statsradiofonien ønsker at få en så bred repræsentation som muligt for de danske kvindeorganisationer at forhandle med. I skrivelsen er stillet følgende to spørgsmål:
1) Ønsker De, at Statsradiofoniens samarbejde med kvindeorganisationerne fortsat skal gå gennem Kvindernes Radio Landsudvalg i udvidet skikkelse?
2) Betragter De Kvindernes Radio Landsudvalgs opgaver som løst, og foretrækekr De derfor, at Statsradiononien retter direkte henvendelse til kvindeorganisationerne, når drøftelse af kvindeprogrammerne ønskes?
Margrethe Petersen, som er vor repræsentant i udvalget, og som brevet af 20/9 er stilet til, udtrykte som sin opfattelse, at hun ikke mente, at man skulle tiltræde den under ovennævnte foreslåede udvidelse af landsudvalget. Det var sådan indenfor udvalget, at der var divergerende opfattelser.
Landsformanden var mest stemt for den ordning. Den kunne dog ikke tiltrædes, hvis der var flertal for, at landsudvalget skulle fortsætte.
Margrethe Petersen havde opfattet det således, at Radiofonien skal rette henvendelse til de organisationer, som den ønsker at samarbejde med, og hun omtalte et referat af et møde, der havde været afholdt i landsudvalget den 4/l0 d.å., men som hun havde været forhindret i at deltage i. Margr. Petersen syntes, at kvindernes radio Landsudvalgs opgaver er afsluttet, og at stillingen er blevet anderledes, efter at vi nu har en kvindelig programsekretær og 3 kvindelige konsulenter. Sammen med referatet af forhandlingerne den 4/l0 fulgte en opfordring fra landsudvalgets næstformand, Gerda Breum, med forespørgsel, om organisationerne i tilfælde af, at kvindernes Radio Landsudvalg opretholdes, vil være med til at fremsætte en skriftlig anmodning til Statsradiofonien om, at den til enhver tid siddende formand for Kvindernes Radio Landsudvalg tilforordnedes Radiofoniens Kvindekonsulent-udvalg. Med brevet fulgte en kupon, hvorpå man skulle svare ja eller nej. – Margr. Petersen oplyste endvidere, at der var det kedelige ved mødet med K.B. Andersen og konsulenterne den 13/9, at de mennesker, der ved de sædvanlige møder i landsudvalget tager del i diskussionen, ikke da var tilstede; det var i høj grad repræsentanternes suppleanter, der var mødt, og derfor kunne man ikke lægge vægt på den afgørelse, som var truffet. Margr. Petersen udtalte, at det var Radiofoniens ønske at få et nyt organ at arbejde med, uhildet og frit for fortidens mere eller mindre uheldige elementer. Derefter citerede Margr. Petersen en længere udtalelse fra Milla Kristjansen i det ovennævnte [kan ikke læses], som sluttede med en anmodning til udvalgets medlemmer om overfor deres organisationer at anbefale opretholdelsen af Kvindernes Radio Landsudvalg. – Margr. Petersen ville modsætte sig Milla Kristjansens forslag, da der synes at være personlige interesser, der spiller ind.
Inga Dahlsgård udtalte, at programudvalget absolut ikke kan gå med til den nævnte ordning. 3 konsulenter til kvindestoffet er rigeligt, og man kan ikke komme og forlange en 4’ konsulent, som skal have betaling. Det er der ingen baggrund for at få gennemført.
Landsformanden mente, at jo flere organisationer, der knyttes til udvalget, jo mindre positivt arbejde kan der blive enighed om. Anna Westergaard, Grethe Forchhammer og Erna Sørensen var indkaldt til mødet i 1948 med Bomholt, direktør F.E.Jensen og K.B. Andersen, men landsformanden havde da ikke indtryk af nogen vedtagelse, som nu refereres i mødet af 9. december 1948.
Spørgsmålet er, om man skal udvide udvalget, og landsformanden mente, at dette ville være forkert.
Inga Dahlsgård udtalte, at Radiofonien gerne vil have en form, hvor man kan drøfte kvindeudsendelsene, og man vil gerne kunne drøfte noget nyt ligesom i september, da man lagde om til kvindernes eftermiddags program. Man ville f.eks. gerne i udvalget gerne forelægge de tilrettelagte udsendelser ganske frit og samtidig bede om kritik af det, der havde været udsendt, samt detailleret forslag til, hvad man yderligere kunne tænke sig at udsende.
Landsformanden kunne ikke se, hvorfor man skulle have et udvalg til, når man har 3 konsulenter og en programsekretær, og mente, at Radioen en eller to gange om året kunne indkalde til et møde med kvindeorganisationerne.
Margr. Petersen mente, at forårsmødet kunne udvides med kvindeorganisationerne, noget lignende, som nu sker med skolefolk og biblioteksfolk, der indkaldes en gang om året for at sanktionere og kritisere.
Inga Dahlsgård fandt, at når man går listen igennem over kvindernes Radio Landsudvalg, er der slagside til den huslige kant, derfor mener man, at den huslige kant er dækket, og at man mangler arbejderkvinderne, der ikke er repræsenteret i radioudvalget, og man mener, at f.eks. kvindeligt arbejderforbund skulle have en repræsentant, men man er jo ikke inde på at få et stort forum at forelægge disse ting for.
Landsformanden spurgte, hvad konsulenterne ønskede:
Hanne Budtz mente, at man ikke kan have noget imod, at Radioen indkalder kvindeorganisationerne 1 - 2 gange om året til drøftelse af kvindestoffet, men at vi jo er enige om, at det nuværende udvalgs opgaver er afsluttet.
Landsformanden. Radioen må være lydhør overfor de foreninger, der henvender sig med ønsker eller kritik. Formandsspørgsmålet må, hvis den af Milla Kristjansen foreslåede ordning indføres, blive vanskeligere end nogensinde.
Sigrid Hansen mener, man må stå frit, og man er nu kommet så langt i radioens udvikling - en af de mest moderne institutioner – at vi ikke mere behøver at pointere det specielt kvindelige, og når vi har opnået at have kvindelige konsulenter, så skulle vi stille radioen frit til at indkalde 1 eller 2 gange om året, eller til at modtage henvendelser fra os, men derfra og til at have et specielt udvalg er der en stor forskel.
Margr. Høst Neerup mente aldrig, at vi havde haft glæde af det radioudvalg, men når vi holdt på det, var det, fordi det var den eneste måde kvinderne hidtil havde kunne gøre sig gældende på.
Landsformanden. Hvis vi ønsker noget herfra D.K., har vi jo programsekretæren og de kvindelige konsulenter. – D.K.N. har udtalt, at de tiltræder punkt 2 i henvendelsen fra radioen.
Sigrid Hansen. Hvis de fleste vil stemme for, at det skal bestå, kan vi ikke udelukke os fra et fremtidigt samarbejde i udvalget.
Margr. Petersen: Uanset hvordan det går, vil Radioen have samarbejde.
Landsformanden. Konklusion: Vi ønsker ikke, at udvalget fortsætter, men vi ønsker den af Radiofonien skitserede ordning i
punkt 2.
ad 2. Medborgerhøjskolen.
Landsformanden traf Magda Andersen, da hun var på Lolland fornylig, og det blev aftalt, at Adia Frost skulle skrive beretning om Medborgerhøjskolens kursus på Magleås. Af denne beretning fremgår det, at medborgerhøjskolens kursus havde haft 26 deltagere plus en deltager i 5 dage, samt Ingeborg Lund Andersen, der hjalp med at inkassere penge, samt forskelligt andet arbejde. Det lille antal deltagere måtte skyldes det sene tidspunkt for kursusets afholdelse. Gennemsnitsalderen var noget for høj, 52 år. Mange var medlemmer af bestyrelser, og flere af dem havde offentlige erhverv. Ingrid Larsen havde holdt foredrag om Dansk Kvindesamfunds indsats, Anne Marie Nørvig om psykologiens betydning i omgang med mennesker. I stedet for sekretær Poul Møller talte rådmand fru Clara Munck om kommunalpolitik. I det hele taget var der stor tilfredshed med alle foredragene. Forstander Novrup og frue skabte en hyggelig ramme om kursuset. Regnskabet for medborgerhøjskolen viste, at kursuset havde kostet kr. 4.650.50.
Derefter oplæste landsformanden et brev fra fru Magda Andersen, som beklagede, at hun på grund af skolearbejde ikke kunne være med på medborgerhøjskolen. Magda Andersen var ikke i tvivl om, at man er inde på noget af det rigtige. Hun fandt også gennemsnitsalderen for høj. Et deltagerantal på 30-35 ville være det mest passende. Magda Andersen ville foreslå, at man i fremtiden tilbyder hvert distrikt 1-2 hele fripladser til deltagere mellem 25 og 50 år, og så lade andre deltagere (måske med enkelte undtagelser) betale fuld pris. Brevet sluttede med at ønske det nye udvalg til lykke med det fremtidige arbejde.
Landsformanden havde besøgt medborgerhøjskolen den sidste aften, hvor der udspandt sig en livlig diskussion om kursusets forløb, og en af de yngre udtalte, at det havde været et strålende kursus. Et par af de ældre mente, at der havde været meget at lære, men at de ikke formåede at bringe noget videre af de foredrag, de havde hørt. De lå i et højt plan. Landsformanden mente, at Adia Frost var en god leder. Alle på skolen havde været yderst tilfredse med arrangementerne.
Margr. Høst Neerup. Det var meningen, at man skulle se at få de unge til at komme til kursuset, så de kunne drages ind i foreningsarbejdet.
Landsformandens opfattelse er, at man først skulle have deltagerne på sommerlejr og få dem interesseret i selve sagen og derefter kunne de deltage i medborgerhøjskolen, hvor programmet burde lægges ud, således at de enkelte deltagere personligt arbejdede med stillede opgaver.
Sigrid Hansen mente, at Adia Frosts tanke var, at man på Medborgerhøjskolen skulle uddanne de unge til ledere, således som ideen var på Krogerup.
Inga Dahlsgaard mente, at september var et uheldigt tidspunkt.
Landsformanden foreslog at prøve at afholde medborgerhøjskolen på samme tid som sommerlejren.
Sigrid Hansen syntes ikke, at man bør gå over til at lægge medborgerkursus og sommerlejr på samme tid, når man har erfaring for, at der er forsøgt med to sommerlejre på samme tid. I hvert fald bliver det jo et spørgsmål om, at den ene har bud til en gruppe, og den anden til en anden gruppe.
Landsformanden spurgte, om ikke sommerlejren kunne ligge i den lettere genre, og medborgerhøjskolen være et mere arbejdsmæssigt kursus.
Sigrid Hansen fandt, at programmerne er således, at man ikke kan sige, at genreforskellen er så stor.
Hanne Budtz mente ikke, man burde lægge foredrag hver dag, i den tid lejren afholdes, men at deltagerne også skulle ud og se på omegnen.
Sigrid Hansen svarede, at man jo ikke behøver at gå til alle foredragene, men deltagerne ønsker selv at være med til alt, og hun syntes, det er meningsløst at holde to kursus, når der kunne være et.
Margrethe Høst Neerup sagde, at Adia Frost og Magda Andersen i sin tid havde ment, at medborgerkursuset skulle være i september af hensyn til husholdningslærerinderne og sygeplejerskernes o.a., der skal begynde i oktober.
Landsformanden spurgte, om den ringe tilgang ikke kunne skyldes, at der havde været for lidt propaganda, og at der ikke har været noget, der rigtigt kunne trække. Meddelte, at der var sendt meddelelser ud til samtlige blade, men disse havde kun optaget ganske små notitser. Desuden var programmet sendt ud til de foreninger, der havde fået fripladser ifjor, uden at dette havde frugtet.
Margr. Høst Neerup nævnte, at der på sommerlejren iår havde været 8 norske kvinder, der ikke var medlem af kvinnesaksforeningen; de havde læst om lejren i de norske blade.
Irma Mortensen fandt, at det der særlig prægede sommerlejren var den nordiske fore.
Landsformanden udtalte, at kredsene kunne bruge pengene fra blomsterdagen til fripladser på medborgerhøjskolen.
Margr. Høst Neerup syntes, at det var meningsløst at bruge disse penge til et kursus, som selv har mange penge.
Landsformanden meddelte: Adia Frost havde fortalt, at Magda Andersen havde talt om at træde tilbage og da landsformanden traf Magda Andersen i Maribo, udtalte hun, at hun syntes, at andre skulle prøve deres kræfter.
Margr. Høst Neerup havde været med til et møde, hvor Magda Andersen havde sagt, at hun ikke kunne få hende til at fortsætte mere, end til dette kursus var overstået. - Syntes i øvrigt, at man skulle se at få noget ud af de penge, man har, og der kunne vel blive enighed om, hvorvidt der skulle holdes et eller to kursus. Hun oplyste, at der skulle vælges nyt udvalg på hovedstyrelsesmødet i november.
Hanne Budtz ville foreslå en kombination af sommerlejr og medborgerhøjskole.
Inga Dahlsgård mente, det ville blive en anden slags sommerlejr, hvis Adia Frost skulle lede den; især de unge havde været meget tilfredse med, at sommerlejren var naturlig og formløs, ikke for højtidelig.
Landsformanden sagde, at overfor hende havde Adia Frost antydet, at der måtte være et samarbejde mellem sommerlejr og medborgerskole.
Sigrid Hansen troede ikke, det ville komme til at foreligge, da hun ikke ville turde gå ind i et sådant samarbejde, men foreslog at udvide week-end kursuset om vinteren til en vinter-medborgerskole.
Margr. Petersen foreslog en drøftelse mellem de to udvalg, inden hovedstyrelsesmødet i november. Hun var selv tilhænger af, at medborgerkursuset afholdtes om vinteren.
Landsformanden mente, at den oprindelige ide, at den unge fabriksarbejderske skal på medborgerhøjskole sammen med husholdningslærerinder, sygeplejersker o.s.v. er uigennemførlig, hvis medborgeruddannelsen skulle betyde noget virkeligt. Uddannelsen måtte ske i etaper, derfor var det godt at begynde med sommerlejr.
Sigrid Hansen fandt ideen og foredragsrækkerne helt gode men dem, man skal virke på, kommer ikke, når det gælder rene politiske foredrag eller politiske studiekredse.
Inga Dahlsgård syntes, at foredragenes titler manglede "pep".
Margr. Høst Neerup foreslog at holde kursus rundt omkring i landet for nogle af medborgerhøjskolens penge. Også hun mente, det rigtigste ville være, om de to udvalg fik lejlighed til at tale om sagen og foreslog landsformanden at indkalde dem begge til et møde.
Landsformanden foreslog, om ikke man kunne springe kursuset over et år.
Hanne Budtz mente ikke, det kunne gøre noget, om der gik et år til, hvor besøget ikke var så stort.
Landsformanden fastslog, at tidspunktet er forkert, da man ikke kan få unge og yngre til at komme så sent på året.
Margr. Høst Neerup mente, at man måtte kunne finde en form, hvorunder medborgerhøjskolens mange penge kunne komme til anvendelse.
Landsformanden mente, at i det øjeblik, man ikke kan lave en medborgerhøjskole (det er det nuværende kursus jo heller ikke, vi bruger kun navnet) skulle der ikke være noget i vejen for at bruge pengene til en medborgeruddannelse, det måtte være forsvarligt, når hovedstyrelsen var enige herom.
Sigrid Hansen syntes som formand for sommerlejrudvalget, at det er en meget utryg følelse at tænke på, at en lejr kan give et stort underskud.
Landsformanden foreslog at anføre på hovedstyrelsesmødet, at når man ikke kan gennemføre det helt rigtige, så må man søge at uddanne kvinderne til medborgere enten på den ene eller anden måde.
Sigrid Hansen mente, at der så kun skal være et udvalg.
Landsformanden mente, det bør overvejes, om man ikke skal tage to kursus, og kalde dem sommer- og vinterkursus i stedet for sommerlejr og medborgerhøjskole, og således at en fra sommerlejrudvalget skal lede sommerlejren, og fra medborgerhøjskolen skal lede vinterlejren.
Man blev enige om at søge at få et møde i stand mellem medborgerhøjskolens udvalg og sommerlejrens udvalg inden hovedstyrelsesmødet. Sommerlejrens og week-end kursets regnskaber blev forelagt og godkendt.
ad 3. Udstillingen "Kvinden & Hjem".
Landsformanden havde ventet at kunne bringe en råbalance, men regnskabet med lodsedler er endnu ikke afsluttet. Arkitekt Hjort mener, at man i slutningen af denne måned vil indkalde til møde.
Selv om man ikke helt kan have oversigt over resultatet af udstillingen, menes overskuddet at blive på 50-60.000 kroner, der skal fordeles blandt de forskellige kvindeorganisationer efter repræsentantskabets vedtagelse. I hvert fald får foreningerne dækket deres egne udgifter til oplysningstavler m.v.
ad 4. Frk. Thora Riisgaards testamente.
Landsformanden var sammen med Thyra Mortensen, Maribo, kørt ud til frk. Thora Riisgaard, som har et bageri og en stor gård, der bruges som pension. Frk. Riisgaard kunne tænke sig at testamentere denne til Dansk Kvindesamfund eller til Indre Mission. Man har tidligere været så vidt i forhandlingerne, at der var udarbejdet udkast til testamente, men da en veninde af frk. Riisgaard skulle være livsvarigt forsikret med ca. 3000 kroner årlig, turde D.K. ikke tage mod gaven.
Nu havde landsformanden været nede og se på virksomheden og ejendommen, der var overordentlig god, ja helt ideel. Frk. Riisgaard havde udtalt overfor landsformanden, at når hun havde fået bygget en ejendom til sig selv og flyttet bageriet til en anden bygning, så kunne D.K. får pensionen. Efter hendes død skulle D.K få, hvad hun i øvrigt ejede. Efter prioritering ville der blive en gæld på ca. 80.000 kroner på ejendommen, men som det står nu, er det sikkert et par hundrede tusind værd. Der hører et lille landbrug til, men da jorden ikke giver meget, vil hun ikke fortsætte med landbruget, men plante fyr og gran og senere udstykke denne jord. Pensionen ville egne sig godt til medborgerhøjskole, sommerlejr og husmoderferie samt pension. Frk. Riisgaard prøver fra 1. november at modtage rekonvalescenter og altså holde åbent hele året. Udenfor sæsonen (1/11-1/5) tilbød frk. Riisgaard yderligere uden vederlag at stille plads til rådighed i 14 dage for fire Dansk Kvindesamfund’s medlemmer. Frk. Riisgaard vil nu henvende sig til sin sagfører i Nykøbing Falster for at få ændret sit testamente til fordel for Dansk Kvindesamfund, idet landsformanden med tak tog imod tilbudet.
ad 5. Valget.
Margr. Høst Neerup meddelte, at det ved folketingsvalget d. 5/9.50 omtrent lykkedes at bevare den kvindelige repræsentation i folketinget. Der blev valgt 12 kvinder, og heraf blev en kvindelig kirkeminister, nemlig Bodil Koch. I samtlige kredse ude i landet var der gjort et stort arbejde for at få kvinderne til at deltage i valget, og Københavns-kredsen havde uddelt 150.000 løbesedler, og ca. 250 af kredsens medlemmer havde på valgdagen i København uddelt en tryksag med titlen ”Stem på en af disse kvinder” og med kandidaternes navne og billeder.
”Kvinden og Samfundets” september nummer blev rykket frem, sådan at det var medlemmerne i hænde omkring den 1. september, og bladet indeholdt 3 gode artikler, som skulle ”mande” kvinderne op til at interessere sig for valget. Forsideartiklens overskrift var: Stem på den bedste helst en kvinde”.
Fra hovedkontoret var udsendt en skrivelse til alle kredsene med opfordring til at arbejde for kvindernes sag ved at holde flerkantede møder og agitere for at stemme på kvinder.
ad 6. Formandsmødet.
Dette er fastlagt til søndag den 26. november på hotel Ansgar i Århus. Vedr. F.U.-møderne henstillede Margr. Høst Neerup, at den sidste tirsdag i måneden overholdes, selv om der ikke synes at være så meget at behandle.
Landsformanden oplæste et brev fra Anna Ølgaard, Åbenrå, hvori hun bl.a. skrev om et vellykket arrangement man havde haft i Åbenrå, ”en gal og god generalforsamling” med Kirsten Halberg som instruktør og kommentator, og alle lærte noget mødeteknik. Anna Ølgaard foreslår at gentage arrangementet i mere udarbejdet og udvidet form ved næste landsmøde, og lover at ingen vil kede sig. Sagen tages op til den tid.
ad 7. Århus ungdomskreds og Stockholmsappellen.
Landsformanden meddelte, at Johanne Kristoffersen ved sidste distriktsformandsmøde havde et udklip fra ”Kæmp for Freden”, hvori stod, at Århus ungdomskreds havde tiltrådt Stockholmsappellen, og Nancy Hansen, Silkeborg, blev anmodet om at undersøge, om det var rigtigt. Herefter modtog vi gennem Nancy Hansen et brev fra formanden for Århus ungdomskreds, Lis Mølbjerg, med en redegørelse, hvoraf det fremgår, at kredsen i sin tid fra organisationen ”Fredens tilhængere” havde fået opfordring til kollektivt at tilmelde kredsen til bevægelsen eller forstrække den med en pengehjælp. Man havde svaret, at ingen af delene var muligt, selv om man så med sympati på enhver fredsbevægelse, også F.T. Senere modtog kredsen henvendelse fra foreningen om at ville nogle lister med Stockholm-appellen, og man besluttede i bestyrelsen at tage et par lister hver og en aften besøge beboerne i Stadion Alle med dem. På grund af valget var dette endnu ikke sket, og man ville stille sagen i bero, indtil eventuelle misforståelser var rettet.
Inga Dahlsgård mente ikke, at kredsen havde ret til at påtage sig dette arbejde. Det enkelte medlem af D.K. kredsen kan selvfølgelig gå med listerne.
Landsformanden fandt svaret lidt undvigende, og man vedtog at skrive til Lis Mølbjerg.
ad 8. Husholdningsfakultetet i Århus. Valg af 2 suppleanter.
Landsformanden meddelte, at der var skrevet til Hulda Pedersen for at spørge, hvem hun kunne tænke sig at foreslå som suppleanter, og i sit svar havde Hulda Pedersen foreslået Dansk Kvindesamfunds formand i Århus, undervisningsleder Elisabeth Larsen, som sin suppleant i Kollgiebestyrelsen, og som suppleant i landsudvalget Alma Andersen i hendes egenskab af leder af en fagskole i husholdning. Alma Andersen sidder tillige i repræsentantskabet. Valgene må finde sted på næste hovedstyrelsesmøde.
ad 8 a. Blomsterdagen.
Margr. Høst Neerup havde været til møde i Danske Kvinders Nationalråd, hvor man drøftede, hvorledes pengene skal fordels, og efter forhandling med justitsministeriet kan de bruges til næsten alt, dog ikke til valgagitation og kongresser. Det er meningen, at arbejdet fremtidig skal lægges ud til de forskellige foreninger. Margr. Høst Neerup tilbød at stille sig til rådighed for D.K. Margr. Høst Neerup mente, der burde nedsættes et udvalg til at tage sig af sagen. Måske burde der oprettes en pulje til administrationen.
Landsformanden mente også, at vi skulle have en vis andel til administration, når vi skal formidle herfra.
Inga Dahlsgård udtalte, at ministeriet havde gjort indsigelse mod, at det beløb D.N.K. i regnskabet til Justitsministeriet havde sat til omkostninger var for højt, ganske vist er der en beholdning af blomster, men man skal have udgifterne ned på 16-17 %.
ad 9. Meddelelser fra landsformanden.
Landsformanden: Ved åbningen af udstillingen ”Kvinde & Hjem” var der sket det uheldige, at Dansk Kvindesamfund ikke var blevet nævnt blandt de foreninger, som stod for udstillingen. Bodil M. Begtrup var meget ulykkelig, da hun blev gjort opmærksom på det, og sendte første afsnit af sin tale, hvori D.K. var nævnt. Dette afsnit var desværre sprunget over. Ved en reportage 2 dage senere på udstillingen blev D.K. nævnt som initiativtageren til udstillingen.
Derefter oplæste landsformanden takkekort fra Rosilia Elsass, som vi havde sendt blomster til 85-års fødselaren, samt fra Bodil Koch, der ligeledes havde fået blomster i anledning af udnævnelsen til kirkeminister.
F.U. udvalget var blevet indbudt til en reception i Dagmar Bio i anledning af Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder’s 75 års jubilæum. Landsformanden talte på D.K.’s vegne som skolens grundlægger.
Endvidere var der kommet opfordring fra Danske Kvinders Nationalråd om samarbejde til støtte af fritidsklubbernes landslotteri ved salg af 50.000 lodsedler. Grethe Forchammer var blevet opsøgt af forstander Jørgensen, Esbjerg, og hun havde sagt, at D.K.’s kredse ville gøre noget for at støtte ungdomsklubbernes arbejde. Landsformanden mente ikke, vi kunne tænke på at påtage os at sælge disse lodsedler, da vi knapt nok er færdige med ”Kvinden & Hjemmets” lodsedler. Man vedtog at omtale fritidsklubbernes arbejde i ”Kvinden & Samfundet” og bede kredsene støtte deres arbejde.
Fra I. Michelsen, Slagelse, havde hovedkontoret modtaget en del årgange af ”Kvinden & Samfundet”.
Fra Odense kredsens formand var modtaget et brev, ifølge hvilket man tilbyder D.K. en del gamle skrifter om D.K., efterladt af et af kredsens gamle æresmedlemmer, doktor Helene Pedersen, der havde været med fra Odense kredsen blev startet i 1890.
Vedrørende sommerlejren 1951 havde man henvendt sig til Engelsborg højskole, Ry højskole og Vallekilde højskole, der alle var optaget i ugen 31/7-6/8-1951. Man ville nu forsøge den nordiske højskole på Kørup pr. Knappendrup, Fyn.
Fra ”Fredsligaen” var kommet forklaring om, hvorledes en rejsepatrulje oprettes. Man vedtog at praktisere den til formandsmødet iår.
Fra foreningen "Nordens" var kommet forslag om en turne i november med den norske Ester Torgersen.
Udgifterne skulle bæres af ”Nordens” og D.K.’s kredse i forening. Da en del af kredsen allerede havde fastlagt deres program, enedes man om at udskyde sagen til efter nytår.
”Kvinden & Samfundet”. Fra fru Haslund, Sorø, var indsendt et tilbud på trykning af ”Kvinden & Samfundet”, men det syntes at være et noget ufuldstændigt tilbud, og man enedes om ikke at foretage nogen forandring.
Fra Vallekilde-Hørve folkebogsamling og fra det Hollandske blad De Vrouw Enhaar Huis var kommet anmodning om frieksemplar af Kvinden & Samfundet sidstnævnte som udveksling. Det vedtoges at sende disse.
Københavns ungdomskreds har anmodet om at måtte benytte hovedkontorets lokaler til en studiekreds hver anden tirsdag mod betaling af et mindre beløb til lys og rengøring. Dette blev vedtaget.
Fra forskellige kredse var indkommet anmodning om forslag til foredrag o.l., evt. en liste over talere. Man vedtog at overveje spørgsmålet om at skaffe en ny talerliste i stedet for den gældende, som var forældet.
Annoncer til ”Kvinden & Samfundet”. Inga Dahlsgård var bange for, at bladet ville undergrave D.K.’s økonomi, hvis der ikke kom flere annoncer. – Der var nogen utilfredshed med den nuværende annonceakkvisitør, som var begyndt godt, men som nu var meget ude at rejse i anden anledning.
Inga Dahlsgård mente, bladudvalget burde indkaldes.
Mødet sluttet kl. ca. 11.30.
Protokol ført af Marie Graff.
Efterset af Erna Sørensen.
dagsorden.
1. Kvindernes Radio landsudvalgs fremtid,
2. Medborgerhøjskolen.
3. Udstillingen – ”Kvinde & Hjem"
4. Frk. Thora Riisgaards testamente,
5. Valget
6. Formandsmødet
7. Aarhus ungdomskreds og Stockholmsappellen.
8. Husholdningsfakultetet i Aarhus. Valg af 2 suppleanter
8a. Blomsterdagen.
9. Meddelelser fra landsformanden.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margrethe Petersen, Margrethe Høst Neerup, Inga Dahlsgård, Sigrid Hansen. Astrid Badstue, Hanne Budtz og Irma Mortensen.
Fraværende var: næstformanden Lis Groes på grund af bortrejse, og Charlotte Grønnebæk på grund af sygdom.
ad 1. Kvindernes Radio Landsudvalgs fremtid.
Landsformanden meddelte, at der var kommet en henvendelse af 20/9 fra Radiofonien, der krævede svar inden den 15/10. Henvendelsen, der blev oplæst gik ud på, at det på mødet i radiohuset d. 13/9 mellem kvindernes Radio Landsudvalg og repræsentanter fra Statsradiofonien blev fastslået, at kvindernes Radio Landsudvalg i møde den 9. december 1948 havde tiltrådt Statsradiofoniens forslag, der lød således: ”… at Kvindernes Radio Landsudvalg fortsætter som rådgivende for Statsradiofonien, der gerne modtager forslag til udsendelser, eventuelt kritik, etc.. Det foreslås, at Statsradiofonien nogle gange om året mødes med udvalget, og at såvel konsulenter som foredragsafdelingens medarbejdere deltager i disse møder”
Tilbage står at fastlægge formen for et samarbejde, og Statsradiofonien ønsker at få en så bred repræsentation som muligt for de danske kvindeorganisationer at forhandle med. I skrivelsen er stillet følgende to spørgsmål:
1) Ønsker De, at Statsradiofoniens samarbejde med kvindeorganisationerne fortsat skal gå gennem Kvindernes Radio Landsudvalg i udvidet skikkelse?
2) Betragter De Kvindernes Radio Landsudvalgs opgaver som løst, og foretrækekr De derfor, at Statsradiononien retter direkte henvendelse til kvindeorganisationerne, når drøftelse af kvindeprogrammerne ønskes?
Margrethe Petersen, som er vor repræsentant i udvalget, og som brevet af 20/9 er stilet til, udtrykte som sin opfattelse, at hun ikke mente, at man skulle tiltræde den under ovennævnte foreslåede udvidelse af landsudvalget. Det var sådan indenfor udvalget, at der var divergerende opfattelser.
Landsformanden var mest stemt for den ordning. Den kunne dog ikke tiltrædes, hvis der var flertal for, at landsudvalget skulle fortsætte.
Margrethe Petersen havde opfattet det således, at Radiofonien skal rette henvendelse til de organisationer, som den ønsker at samarbejde med, og hun omtalte et referat af et møde, der havde været afholdt i landsudvalget den 4/l0 d.å., men som hun havde været forhindret i at deltage i. Margr. Petersen syntes, at kvindernes radio Landsudvalgs opgaver er afsluttet, og at stillingen er blevet anderledes, efter at vi nu har en kvindelig programsekretær og 3 kvindelige konsulenter. Sammen med referatet af forhandlingerne den 4/l0 fulgte en opfordring fra landsudvalgets næstformand, Gerda Breum, med forespørgsel, om organisationerne i tilfælde af, at kvindernes Radio Landsudvalg opretholdes, vil være med til at fremsætte en skriftlig anmodning til Statsradiofonien om, at den til enhver tid siddende formand for Kvindernes Radio Landsudvalg tilforordnedes Radiofoniens Kvindekonsulent-udvalg. Med brevet fulgte en kupon, hvorpå man skulle svare ja eller nej. – Margr. Petersen oplyste endvidere, at der var det kedelige ved mødet med K.B. Andersen og konsulenterne den 13/9, at de mennesker, der ved de sædvanlige møder i landsudvalget tager del i diskussionen, ikke da var tilstede; det var i høj grad repræsentanternes suppleanter, der var mødt, og derfor kunne man ikke lægge vægt på den afgørelse, som var truffet. Margr. Petersen udtalte, at det var Radiofoniens ønske at få et nyt organ at arbejde med, uhildet og frit for fortidens mere eller mindre uheldige elementer. Derefter citerede Margr. Petersen en længere udtalelse fra Milla Kristjansen i det ovennævnte [kan ikke læses], som sluttede med en anmodning til udvalgets medlemmer om overfor deres organisationer at anbefale opretholdelsen af Kvindernes Radio Landsudvalg. – Margr. Petersen ville modsætte sig Milla Kristjansens forslag, da der synes at være personlige interesser, der spiller ind.
Inga Dahlsgård udtalte, at programudvalget absolut ikke kan gå med til den nævnte ordning. 3 konsulenter til kvindestoffet er rigeligt, og man kan ikke komme og forlange en 4’ konsulent, som skal have betaling. Det er der ingen baggrund for at få gennemført.
Landsformanden mente, at jo flere organisationer, der knyttes til udvalget, jo mindre positivt arbejde kan der blive enighed om. Anna Westergaard, Grethe Forchhammer og Erna Sørensen var indkaldt til mødet i 1948 med Bomholt, direktør F.E.Jensen og K.B. Andersen, men landsformanden havde da ikke indtryk af nogen vedtagelse, som nu refereres i mødet af 9. december 1948.
Spørgsmålet er, om man skal udvide udvalget, og landsformanden mente, at dette ville være forkert.
Inga Dahlsgård udtalte, at Radiofonien gerne vil have en form, hvor man kan drøfte kvindeudsendelsene, og man vil gerne kunne drøfte noget nyt ligesom i september, da man lagde om til kvindernes eftermiddags program. Man ville f.eks. gerne i udvalget gerne forelægge de tilrettelagte udsendelser ganske frit og samtidig bede om kritik af det, der havde været udsendt, samt detailleret forslag til, hvad man yderligere kunne tænke sig at udsende.
Landsformanden kunne ikke se, hvorfor man skulle have et udvalg til, når man har 3 konsulenter og en programsekretær, og mente, at Radioen en eller to gange om året kunne indkalde til et møde med kvindeorganisationerne.
Margr. Petersen mente, at forårsmødet kunne udvides med kvindeorganisationerne, noget lignende, som nu sker med skolefolk og biblioteksfolk, der indkaldes en gang om året for at sanktionere og kritisere.
Inga Dahlsgård fandt, at når man går listen igennem over kvindernes Radio Landsudvalg, er der slagside til den huslige kant, derfor mener man, at den huslige kant er dækket, og at man mangler arbejderkvinderne, der ikke er repræsenteret i radioudvalget, og man mener, at f.eks. kvindeligt arbejderforbund skulle have en repræsentant, men man er jo ikke inde på at få et stort forum at forelægge disse ting for.
Landsformanden spurgte, hvad konsulenterne ønskede:
Hanne Budtz mente, at man ikke kan have noget imod, at Radioen indkalder kvindeorganisationerne 1 - 2 gange om året til drøftelse af kvindestoffet, men at vi jo er enige om, at det nuværende udvalgs opgaver er afsluttet.
Landsformanden. Radioen må være lydhør overfor de foreninger, der henvender sig med ønsker eller kritik. Formandsspørgsmålet må, hvis den af Milla Kristjansen foreslåede ordning indføres, blive vanskeligere end nogensinde.
Sigrid Hansen mener, man må stå frit, og man er nu kommet så langt i radioens udvikling - en af de mest moderne institutioner – at vi ikke mere behøver at pointere det specielt kvindelige, og når vi har opnået at have kvindelige konsulenter, så skulle vi stille radioen frit til at indkalde 1 eller 2 gange om året, eller til at modtage henvendelser fra os, men derfra og til at have et specielt udvalg er der en stor forskel.
Margr. Høst Neerup mente aldrig, at vi havde haft glæde af det radioudvalg, men når vi holdt på det, var det, fordi det var den eneste måde kvinderne hidtil havde kunne gøre sig gældende på.
Landsformanden. Hvis vi ønsker noget herfra D.K., har vi jo programsekretæren og de kvindelige konsulenter. – D.K.N. har udtalt, at de tiltræder punkt 2 i henvendelsen fra radioen.
Sigrid Hansen. Hvis de fleste vil stemme for, at det skal bestå, kan vi ikke udelukke os fra et fremtidigt samarbejde i udvalget.
Margr. Petersen: Uanset hvordan det går, vil Radioen have samarbejde.
Landsformanden. Konklusion: Vi ønsker ikke, at udvalget fortsætter, men vi ønsker den af Radiofonien skitserede ordning i
punkt 2.
ad 2. Medborgerhøjskolen.
Landsformanden traf Magda Andersen, da hun var på Lolland fornylig, og det blev aftalt, at Adia Frost skulle skrive beretning om Medborgerhøjskolens kursus på Magleås. Af denne beretning fremgår det, at medborgerhøjskolens kursus havde haft 26 deltagere plus en deltager i 5 dage, samt Ingeborg Lund Andersen, der hjalp med at inkassere penge, samt forskelligt andet arbejde. Det lille antal deltagere måtte skyldes det sene tidspunkt for kursusets afholdelse. Gennemsnitsalderen var noget for høj, 52 år. Mange var medlemmer af bestyrelser, og flere af dem havde offentlige erhverv. Ingrid Larsen havde holdt foredrag om Dansk Kvindesamfunds indsats, Anne Marie Nørvig om psykologiens betydning i omgang med mennesker. I stedet for sekretær Poul Møller talte rådmand fru Clara Munck om kommunalpolitik. I det hele taget var der stor tilfredshed med alle foredragene. Forstander Novrup og frue skabte en hyggelig ramme om kursuset. Regnskabet for medborgerhøjskolen viste, at kursuset havde kostet kr. 4.650.50.
Derefter oplæste landsformanden et brev fra fru Magda Andersen, som beklagede, at hun på grund af skolearbejde ikke kunne være med på medborgerhøjskolen. Magda Andersen var ikke i tvivl om, at man er inde på noget af det rigtige. Hun fandt også gennemsnitsalderen for høj. Et deltagerantal på 30-35 ville være det mest passende. Magda Andersen ville foreslå, at man i fremtiden tilbyder hvert distrikt 1-2 hele fripladser til deltagere mellem 25 og 50 år, og så lade andre deltagere (måske med enkelte undtagelser) betale fuld pris. Brevet sluttede med at ønske det nye udvalg til lykke med det fremtidige arbejde.
Landsformanden havde besøgt medborgerhøjskolen den sidste aften, hvor der udspandt sig en livlig diskussion om kursusets forløb, og en af de yngre udtalte, at det havde været et strålende kursus. Et par af de ældre mente, at der havde været meget at lære, men at de ikke formåede at bringe noget videre af de foredrag, de havde hørt. De lå i et højt plan. Landsformanden mente, at Adia Frost var en god leder. Alle på skolen havde været yderst tilfredse med arrangementerne.
Margr. Høst Neerup. Det var meningen, at man skulle se at få de unge til at komme til kursuset, så de kunne drages ind i foreningsarbejdet.
Landsformandens opfattelse er, at man først skulle have deltagerne på sommerlejr og få dem interesseret i selve sagen og derefter kunne de deltage i medborgerhøjskolen, hvor programmet burde lægges ud, således at de enkelte deltagere personligt arbejdede med stillede opgaver.
Sigrid Hansen mente, at Adia Frosts tanke var, at man på Medborgerhøjskolen skulle uddanne de unge til ledere, således som ideen var på Krogerup.
Inga Dahlsgaard mente, at september var et uheldigt tidspunkt.
Landsformanden foreslog at prøve at afholde medborgerhøjskolen på samme tid som sommerlejren.
Sigrid Hansen syntes ikke, at man bør gå over til at lægge medborgerkursus og sommerlejr på samme tid, når man har erfaring for, at der er forsøgt med to sommerlejre på samme tid. I hvert fald bliver det jo et spørgsmål om, at den ene har bud til en gruppe, og den anden til en anden gruppe.
Landsformanden spurgte, om ikke sommerlejren kunne ligge i den lettere genre, og medborgerhøjskolen være et mere arbejdsmæssigt kursus.
Sigrid Hansen fandt, at programmerne er således, at man ikke kan sige, at genreforskellen er så stor.
Hanne Budtz mente ikke, man burde lægge foredrag hver dag, i den tid lejren afholdes, men at deltagerne også skulle ud og se på omegnen.
Sigrid Hansen svarede, at man jo ikke behøver at gå til alle foredragene, men deltagerne ønsker selv at være med til alt, og hun syntes, det er meningsløst at holde to kursus, når der kunne være et.
Margrethe Høst Neerup sagde, at Adia Frost og Magda Andersen i sin tid havde ment, at medborgerkursuset skulle være i september af hensyn til husholdningslærerinderne og sygeplejerskernes o.a., der skal begynde i oktober.
Landsformanden spurgte, om den ringe tilgang ikke kunne skyldes, at der havde været for lidt propaganda, og at der ikke har været noget, der rigtigt kunne trække. Meddelte, at der var sendt meddelelser ud til samtlige blade, men disse havde kun optaget ganske små notitser. Desuden var programmet sendt ud til de foreninger, der havde fået fripladser ifjor, uden at dette havde frugtet.
Margr. Høst Neerup nævnte, at der på sommerlejren iår havde været 8 norske kvinder, der ikke var medlem af kvinnesaksforeningen; de havde læst om lejren i de norske blade.
Irma Mortensen fandt, at det der særlig prægede sommerlejren var den nordiske fore.
Landsformanden udtalte, at kredsene kunne bruge pengene fra blomsterdagen til fripladser på medborgerhøjskolen.
Margr. Høst Neerup syntes, at det var meningsløst at bruge disse penge til et kursus, som selv har mange penge.
Landsformanden meddelte: Adia Frost havde fortalt, at Magda Andersen havde talt om at træde tilbage og da landsformanden traf Magda Andersen i Maribo, udtalte hun, at hun syntes, at andre skulle prøve deres kræfter.
Margr. Høst Neerup havde været med til et møde, hvor Magda Andersen havde sagt, at hun ikke kunne få hende til at fortsætte mere, end til dette kursus var overstået. - Syntes i øvrigt, at man skulle se at få noget ud af de penge, man har, og der kunne vel blive enighed om, hvorvidt der skulle holdes et eller to kursus. Hun oplyste, at der skulle vælges nyt udvalg på hovedstyrelsesmødet i november.
Hanne Budtz ville foreslå en kombination af sommerlejr og medborgerhøjskole.
Inga Dahlsgård mente, det ville blive en anden slags sommerlejr, hvis Adia Frost skulle lede den; især de unge havde været meget tilfredse med, at sommerlejren var naturlig og formløs, ikke for højtidelig.
Landsformanden sagde, at overfor hende havde Adia Frost antydet, at der måtte være et samarbejde mellem sommerlejr og medborgerskole.
Sigrid Hansen troede ikke, det ville komme til at foreligge, da hun ikke ville turde gå ind i et sådant samarbejde, men foreslog at udvide week-end kursuset om vinteren til en vinter-medborgerskole.
Margr. Petersen foreslog en drøftelse mellem de to udvalg, inden hovedstyrelsesmødet i november. Hun var selv tilhænger af, at medborgerkursuset afholdtes om vinteren.
Landsformanden mente, at den oprindelige ide, at den unge fabriksarbejderske skal på medborgerhøjskole sammen med husholdningslærerinder, sygeplejersker o.s.v. er uigennemførlig, hvis medborgeruddannelsen skulle betyde noget virkeligt. Uddannelsen måtte ske i etaper, derfor var det godt at begynde med sommerlejr.
Sigrid Hansen fandt ideen og foredragsrækkerne helt gode men dem, man skal virke på, kommer ikke, når det gælder rene politiske foredrag eller politiske studiekredse.
Inga Dahlsgård syntes, at foredragenes titler manglede "pep".
Margr. Høst Neerup foreslog at holde kursus rundt omkring i landet for nogle af medborgerhøjskolens penge. Også hun mente, det rigtigste ville være, om de to udvalg fik lejlighed til at tale om sagen og foreslog landsformanden at indkalde dem begge til et møde.
Landsformanden foreslog, om ikke man kunne springe kursuset over et år.
Hanne Budtz mente ikke, det kunne gøre noget, om der gik et år til, hvor besøget ikke var så stort.
Landsformanden fastslog, at tidspunktet er forkert, da man ikke kan få unge og yngre til at komme så sent på året.
Margr. Høst Neerup mente, at man måtte kunne finde en form, hvorunder medborgerhøjskolens mange penge kunne komme til anvendelse.
Landsformanden mente, at i det øjeblik, man ikke kan lave en medborgerhøjskole (det er det nuværende kursus jo heller ikke, vi bruger kun navnet) skulle der ikke være noget i vejen for at bruge pengene til en medborgeruddannelse, det måtte være forsvarligt, når hovedstyrelsen var enige herom.
Sigrid Hansen syntes som formand for sommerlejrudvalget, at det er en meget utryg følelse at tænke på, at en lejr kan give et stort underskud.
Landsformanden foreslog at anføre på hovedstyrelsesmødet, at når man ikke kan gennemføre det helt rigtige, så må man søge at uddanne kvinderne til medborgere enten på den ene eller anden måde.
Sigrid Hansen mente, at der så kun skal være et udvalg.
Landsformanden mente, det bør overvejes, om man ikke skal tage to kursus, og kalde dem sommer- og vinterkursus i stedet for sommerlejr og medborgerhøjskole, og således at en fra sommerlejrudvalget skal lede sommerlejren, og fra medborgerhøjskolen skal lede vinterlejren.
Man blev enige om at søge at få et møde i stand mellem medborgerhøjskolens udvalg og sommerlejrens udvalg inden hovedstyrelsesmødet. Sommerlejrens og week-end kursets regnskaber blev forelagt og godkendt.
ad 3. Udstillingen "Kvinden & Hjem".
Landsformanden havde ventet at kunne bringe en råbalance, men regnskabet med lodsedler er endnu ikke afsluttet. Arkitekt Hjort mener, at man i slutningen af denne måned vil indkalde til møde.
Selv om man ikke helt kan have oversigt over resultatet af udstillingen, menes overskuddet at blive på 50-60.000 kroner, der skal fordeles blandt de forskellige kvindeorganisationer efter repræsentantskabets vedtagelse. I hvert fald får foreningerne dækket deres egne udgifter til oplysningstavler m.v.
ad 4. Frk. Thora Riisgaards testamente.
Landsformanden var sammen med Thyra Mortensen, Maribo, kørt ud til frk. Thora Riisgaard, som har et bageri og en stor gård, der bruges som pension. Frk. Riisgaard kunne tænke sig at testamentere denne til Dansk Kvindesamfund eller til Indre Mission. Man har tidligere været så vidt i forhandlingerne, at der var udarbejdet udkast til testamente, men da en veninde af frk. Riisgaard skulle være livsvarigt forsikret med ca. 3000 kroner årlig, turde D.K. ikke tage mod gaven.
Nu havde landsformanden været nede og se på virksomheden og ejendommen, der var overordentlig god, ja helt ideel. Frk. Riisgaard havde udtalt overfor landsformanden, at når hun havde fået bygget en ejendom til sig selv og flyttet bageriet til en anden bygning, så kunne D.K. får pensionen. Efter hendes død skulle D.K få, hvad hun i øvrigt ejede. Efter prioritering ville der blive en gæld på ca. 80.000 kroner på ejendommen, men som det står nu, er det sikkert et par hundrede tusind værd. Der hører et lille landbrug til, men da jorden ikke giver meget, vil hun ikke fortsætte med landbruget, men plante fyr og gran og senere udstykke denne jord. Pensionen ville egne sig godt til medborgerhøjskole, sommerlejr og husmoderferie samt pension. Frk. Riisgaard prøver fra 1. november at modtage rekonvalescenter og altså holde åbent hele året. Udenfor sæsonen (1/11-1/5) tilbød frk. Riisgaard yderligere uden vederlag at stille plads til rådighed i 14 dage for fire Dansk Kvindesamfund’s medlemmer. Frk. Riisgaard vil nu henvende sig til sin sagfører i Nykøbing Falster for at få ændret sit testamente til fordel for Dansk Kvindesamfund, idet landsformanden med tak tog imod tilbudet.
ad 5. Valget.
Margr. Høst Neerup meddelte, at det ved folketingsvalget d. 5/9.50 omtrent lykkedes at bevare den kvindelige repræsentation i folketinget. Der blev valgt 12 kvinder, og heraf blev en kvindelig kirkeminister, nemlig Bodil Koch. I samtlige kredse ude i landet var der gjort et stort arbejde for at få kvinderne til at deltage i valget, og Københavns-kredsen havde uddelt 150.000 løbesedler, og ca. 250 af kredsens medlemmer havde på valgdagen i København uddelt en tryksag med titlen ”Stem på en af disse kvinder” og med kandidaternes navne og billeder.
”Kvinden og Samfundets” september nummer blev rykket frem, sådan at det var medlemmerne i hænde omkring den 1. september, og bladet indeholdt 3 gode artikler, som skulle ”mande” kvinderne op til at interessere sig for valget. Forsideartiklens overskrift var: Stem på den bedste helst en kvinde”.
Fra hovedkontoret var udsendt en skrivelse til alle kredsene med opfordring til at arbejde for kvindernes sag ved at holde flerkantede møder og agitere for at stemme på kvinder.
ad 6. Formandsmødet.
Dette er fastlagt til søndag den 26. november på hotel Ansgar i Århus. Vedr. F.U.-møderne henstillede Margr. Høst Neerup, at den sidste tirsdag i måneden overholdes, selv om der ikke synes at være så meget at behandle.
Landsformanden oplæste et brev fra Anna Ølgaard, Åbenrå, hvori hun bl.a. skrev om et vellykket arrangement man havde haft i Åbenrå, ”en gal og god generalforsamling” med Kirsten Halberg som instruktør og kommentator, og alle lærte noget mødeteknik. Anna Ølgaard foreslår at gentage arrangementet i mere udarbejdet og udvidet form ved næste landsmøde, og lover at ingen vil kede sig. Sagen tages op til den tid.
ad 7. Århus ungdomskreds og Stockholmsappellen.
Landsformanden meddelte, at Johanne Kristoffersen ved sidste distriktsformandsmøde havde et udklip fra ”Kæmp for Freden”, hvori stod, at Århus ungdomskreds havde tiltrådt Stockholmsappellen, og Nancy Hansen, Silkeborg, blev anmodet om at undersøge, om det var rigtigt. Herefter modtog vi gennem Nancy Hansen et brev fra formanden for Århus ungdomskreds, Lis Mølbjerg, med en redegørelse, hvoraf det fremgår, at kredsen i sin tid fra organisationen ”Fredens tilhængere” havde fået opfordring til kollektivt at tilmelde kredsen til bevægelsen eller forstrække den med en pengehjælp. Man havde svaret, at ingen af delene var muligt, selv om man så med sympati på enhver fredsbevægelse, også F.T. Senere modtog kredsen henvendelse fra foreningen om at ville nogle lister med Stockholm-appellen, og man besluttede i bestyrelsen at tage et par lister hver og en aften besøge beboerne i Stadion Alle med dem. På grund af valget var dette endnu ikke sket, og man ville stille sagen i bero, indtil eventuelle misforståelser var rettet.
Inga Dahlsgård mente ikke, at kredsen havde ret til at påtage sig dette arbejde. Det enkelte medlem af D.K. kredsen kan selvfølgelig gå med listerne.
Landsformanden fandt svaret lidt undvigende, og man vedtog at skrive til Lis Mølbjerg.
ad 8. Husholdningsfakultetet i Århus. Valg af 2 suppleanter.
Landsformanden meddelte, at der var skrevet til Hulda Pedersen for at spørge, hvem hun kunne tænke sig at foreslå som suppleanter, og i sit svar havde Hulda Pedersen foreslået Dansk Kvindesamfunds formand i Århus, undervisningsleder Elisabeth Larsen, som sin suppleant i Kollgiebestyrelsen, og som suppleant i landsudvalget Alma Andersen i hendes egenskab af leder af en fagskole i husholdning. Alma Andersen sidder tillige i repræsentantskabet. Valgene må finde sted på næste hovedstyrelsesmøde.
ad 8 a. Blomsterdagen.
Margr. Høst Neerup havde været til møde i Danske Kvinders Nationalråd, hvor man drøftede, hvorledes pengene skal fordels, og efter forhandling med justitsministeriet kan de bruges til næsten alt, dog ikke til valgagitation og kongresser. Det er meningen, at arbejdet fremtidig skal lægges ud til de forskellige foreninger. Margr. Høst Neerup tilbød at stille sig til rådighed for D.K. Margr. Høst Neerup mente, der burde nedsættes et udvalg til at tage sig af sagen. Måske burde der oprettes en pulje til administrationen.
Landsformanden mente også, at vi skulle have en vis andel til administration, når vi skal formidle herfra.
Inga Dahlsgård udtalte, at ministeriet havde gjort indsigelse mod, at det beløb D.N.K. i regnskabet til Justitsministeriet havde sat til omkostninger var for højt, ganske vist er der en beholdning af blomster, men man skal have udgifterne ned på 16-17 %.
ad 9. Meddelelser fra landsformanden.
Landsformanden: Ved åbningen af udstillingen ”Kvinde & Hjem” var der sket det uheldige, at Dansk Kvindesamfund ikke var blevet nævnt blandt de foreninger, som stod for udstillingen. Bodil M. Begtrup var meget ulykkelig, da hun blev gjort opmærksom på det, og sendte første afsnit af sin tale, hvori D.K. var nævnt. Dette afsnit var desværre sprunget over. Ved en reportage 2 dage senere på udstillingen blev D.K. nævnt som initiativtageren til udstillingen.
Derefter oplæste landsformanden takkekort fra Rosilia Elsass, som vi havde sendt blomster til 85-års fødselaren, samt fra Bodil Koch, der ligeledes havde fået blomster i anledning af udnævnelsen til kirkeminister.
F.U. udvalget var blevet indbudt til en reception i Dagmar Bio i anledning af Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder’s 75 års jubilæum. Landsformanden talte på D.K.’s vegne som skolens grundlægger.
Endvidere var der kommet opfordring fra Danske Kvinders Nationalråd om samarbejde til støtte af fritidsklubbernes landslotteri ved salg af 50.000 lodsedler. Grethe Forchammer var blevet opsøgt af forstander Jørgensen, Esbjerg, og hun havde sagt, at D.K.’s kredse ville gøre noget for at støtte ungdomsklubbernes arbejde. Landsformanden mente ikke, vi kunne tænke på at påtage os at sælge disse lodsedler, da vi knapt nok er færdige med ”Kvinden & Hjemmets” lodsedler. Man vedtog at omtale fritidsklubbernes arbejde i ”Kvinden & Samfundet” og bede kredsene støtte deres arbejde.
Fra I. Michelsen, Slagelse, havde hovedkontoret modtaget en del årgange af ”Kvinden & Samfundet”.
Fra Odense kredsens formand var modtaget et brev, ifølge hvilket man tilbyder D.K. en del gamle skrifter om D.K., efterladt af et af kredsens gamle æresmedlemmer, doktor Helene Pedersen, der havde været med fra Odense kredsen blev startet i 1890.
Vedrørende sommerlejren 1951 havde man henvendt sig til Engelsborg højskole, Ry højskole og Vallekilde højskole, der alle var optaget i ugen 31/7-6/8-1951. Man ville nu forsøge den nordiske højskole på Kørup pr. Knappendrup, Fyn.
Fra ”Fredsligaen” var kommet forklaring om, hvorledes en rejsepatrulje oprettes. Man vedtog at praktisere den til formandsmødet iår.
Fra foreningen "Nordens" var kommet forslag om en turne i november med den norske Ester Torgersen.
Udgifterne skulle bæres af ”Nordens” og D.K.’s kredse i forening. Da en del af kredsen allerede havde fastlagt deres program, enedes man om at udskyde sagen til efter nytår.
”Kvinden & Samfundet”. Fra fru Haslund, Sorø, var indsendt et tilbud på trykning af ”Kvinden & Samfundet”, men det syntes at være et noget ufuldstændigt tilbud, og man enedes om ikke at foretage nogen forandring.
Fra Vallekilde-Hørve folkebogsamling og fra det Hollandske blad De Vrouw Enhaar Huis var kommet anmodning om frieksemplar af Kvinden & Samfundet sidstnævnte som udveksling. Det vedtoges at sende disse.
Københavns ungdomskreds har anmodet om at måtte benytte hovedkontorets lokaler til en studiekreds hver anden tirsdag mod betaling af et mindre beløb til lys og rengøring. Dette blev vedtaget.
Fra forskellige kredse var indkommet anmodning om forslag til foredrag o.l., evt. en liste over talere. Man vedtog at overveje spørgsmålet om at skaffe en ny talerliste i stedet for den gældende, som var forældet.
Annoncer til ”Kvinden & Samfundet”. Inga Dahlsgård var bange for, at bladet ville undergrave D.K.’s økonomi, hvis der ikke kom flere annoncer. – Der var nogen utilfredshed med den nuværende annonceakkvisitør, som var begyndt godt, men som nu var meget ude at rejse i anden anledning.
Inga Dahlsgård mente, bladudvalget burde indkaldes.
Mødet sluttet kl. ca. 11.30.
Protokol ført af Marie Graff.
Efterset af Erna Sørensen.
