« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 25. november 1950
Hovedstyrelsesmøde afholdtes lørdag, den 25. november 1950, kl. 10 på hotel "Ansgar", Århus, med følgende
dagsorden
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden.
2. Budgettet 1951 ved kassereren.
3. Bladet,
4. Udvalgsberetninger,
5. Medborgerhøjskolen og valg af nyt udvalg.
6. Blomsterdagen.
6a. Kvindekollegiet. Valg af 2 suppleanter.
7. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Margr. Høst Neerup, Martha Strømming, Ellen Pedersen, Agathe Thierup, Lissie Elsass Fridericia, Margr. Petersen, Hanne Budtz samt suppleanterne Margrethe Winther og Jytte Christensen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk, Zenia Jørgensen og Irma Mortensen alle på grund af sygdom.
Til dirigent valgtes: Thyra Mortensen.
Landsformanden bød velkommen med håbet om, at det måtte blive en god dag og et godt forhandlingsmøde.
Derefter navneopråb.
ad 1. Formandsmødet.
Landsformanden gennemgik beretningen.
Besøget på kvindekollegiet. Lissie Elsass Fridericia meddelte, at Hulda Pedersen gerne ville være tilstede enten ved formandsmødets frokost eller ved besøget på kollegiet, og man var enig om, at man helst ville se hende i kollegiets omgivelser. Endvidere havde Karen Harrekilde Petersen lovet at holde et foredrag om ”undervisningen på Husholdningsfakultetet og fremtidige ønsker herfor” på formandsmødet kl. 11.
Margr. Høst Neerup henstillede, at vi selv udsendte meddelelse til Ritzau om husholdningsfakultetet.
Fritidsklubberne. Landsformanden redegjorde for en anmodning, der var kommet fra fru Inger Jørgensen, Esbjerg, om at yde støtte til Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark ved på formandsmødet at bede formændene om at tage hver 100 eller 50 lodsedler i Landsforeningens julelotteri til fordel for fritidsklubberne.
Lissie Elsass Fridericia fortalte om fritidsklubben i Århus, der er både for mænd og kvinder, og som har haft stor succes. Johanne Kristoffersen spurgte, hvorledes de penge der indkommer ved salg af lodsedler til Landsforeningen af Ungdomsklubber benyttes, da der findes ungdomsklubber rundt omkring i de forskellige byer.
Sigrid Gade mente, det ville blive vanskeligt at sælge lodsedlerne, da der ikke er penge mellem folk. Lis Mølbjerg synes, det er en udmærket sag, som ungdomskredsen også vil støtte, men det er vanskeligt for en lille kreds at sælge lige så mange lodsedler som en stor kreds. Margr. Høst Neerup mente, vi skulle have haft lodsedlerne for en måned siden, og medlemmerne vil ikke synes om at få lodsedler hver måned. Anna Ølgaard fortalte, at der i Åbenrå ikke findes nogen fritidsklub, men kommunen har givet ungdommen et hobbyværksted, og hun var meget betænkelig med hensyn til salg af lodsedlerne. Karen Frandsen mente ikke at kunne sælge lodsedler til fritidsklubber, da Esbjerg var dækket. Ellen Pedersen troede ikke, det kunne nytte ude på landet at komme med lodsedler til fritidsklubber. Derude har man andet fritidsarbejde.
Da Charlotte Grønnebæk stadig er syg har hun meddelt, at hun ønskede at udtræde af forretningsudvalget, hvilket hun beklagede, og man enedes om at vælge Anna Ølgaard i hendes sted.
ad 2. Budgettet.
Kassereren oplæste indtægterne. Karen Frandsen spurgte, hvad administrationsudgifterne er for legaterne. Landsformanden: der er ingen større forandringer. Kassereren fortsatte med udgifterne. Karen Berleme-Nix: Kontorudgifterne ser ud til at være gået ned.
Landsformanden forklarede, at efter at vi har fået den nye sekretær, er udgifterne blevet mindre. Sekretæren, Marie Graff, arbejder tillige som sekretær for Københavns-kredsen, således at Københavns-kredsen betaler en del af sekretærens løn, hvilket kommer hovedkontoret tilgode. - Annonceagenten har svært ved at skaffe annoncer til bladet, og det bliver næppe bedre. Vi er mest bange for udgifterne til postpenge. Vi ønsker, vi kunne få noget ud af vort blad, men udgifterne er altfor høje, og det sluger de penge, vi skulle arbejde med. - Medlemstallet var pr. l/7 12881. pr. l/l 12751. Der har været en fremgang på 130 medlemmer indtil 1/7. Til forklaring af kontingentbeløbet i forhold til medlemstallet meddeltes, at deri er indbefattet en ny kreds, der jo er afgiftsfri det første år. Sigrid Gade mente, at man nu havde reddet Præstøkredsen, men at den ikke kan betale noget kontingent for 1950. -
Budgettet blev godkendt.
ad 3. Bladet.
Landsformanden: Bladet er blevet bedre, men det er stadig annonceportefeuillen, der er for lille. Bladet er vort smertens barn.
Fra et medlem i Sorø var kommet tilbud på billigere trykning, men ved nærmere undersøgelse viste det sig at være dyrere end den nuværende trykning. Hanne Budtz meddelte, at man i bladudvalget havde drøftet mulighederne for at skaffe annoncer, og det vanskeligste er at skaffe annoncer i provinsen, da annonceagenten ikke kan udgifterne og vi heller ikke. Det, der har interesse i ”Kvinden & Samfundet" er de virksomheder, der sælger over hele landet.
Martha Strømming havde skrevet ind om priser på annoncer, og hun fik at vide, at det skulle gå gennem annonceagenten. Lissie Elsass Fridericia: Det er uhyre almindeligt, at annoncørerne ved, at man har en annonceagent. Det er for dyrt at lade agenten rejse rundt, men vi kan sondere terrænet lidt forinden. Lis Groes havde erfaret, at man ofte gerne ville give en annonce til et medlem. Margr. Petersen foreslog at meddele annoncepriserne til distriktsformændene, således at de måske kunne få annoncer i provinsen. Johanne Kristoffersen kunne ønske, at bladet kom mere regelmæssigt. Inga Dahlsgaard: det afhænger af trykkeriet. Vi kan ikke love regelmæssighed, så længe det økonomiske står så dårligt. Martha Strømming klagede over, at det varede så længe, før nye medlememr får ”Kvinden & Samfundet”.
ad 4. Udvalgsberetninger.
a. Sommerlejren:
Lis Groes: Sommerlejren havde igen i år det skandinaviske præg, og lejren forløb udmærket. Vi har ligget i forhandlinger om en skole til næste års lejr, og det er lykkedes os at få Ry Højskole fra mandag, den 30. juli til søndag den 5. august 1951. Vi har tidligere vedtaget, at den skulle være i Jylland i 1951, og vi håber mange jyder vil melde sig. I år havde vi en god tilslutning.
Med hensyn til programmet, så har vi endnu ikke lagt det. Birgit Setterberg Jørgensen ville foreslå, at man samlede sig mere om internationale emner for at stimulere det internationale arbejde.
Lis Groes går ind for tanken om internationale emner. Med hensyn til sociale kurser, som det i Sverige afholdte, ligger det lidt i tråd med, hvad Nationalrådet gør for de tyske kvinder, og mente, man en enkelt gang kunne gennemføre det, evt. i forbindelse med Nationalrådet.
b. Legaterne: Udvalgets indstilling oplæstes og godkendtes af hovedstyrelsen. Lissie Elsass Fridericia spurgte, om man ikke fremtidig kunne uddele Ingrid Andrea Schmidts legat til færre og give lidt mere. Ville foreslå 150 kroner i stedet for 50. Maria Næss-Schmidt: disse gaver må ikke betragtes som et legat, de uddeles til meget trængende mennesker, for hvem dette lille beløb betyder meget.
Margr. Petersen: legatfundatsen er blevet lavet for snart 20 år siden, og vi er bundet til disse små portioner. Lis Groes foreslog, at der i annonceringen af legatet kommer til at stå, at det er så lille et legat. Landsformanden mente, at man kunne lægge lidt på, f.eks. til 65 – 75 kr. Margr. Petersen ville foreslå en forhøjelse af legatportionerne til et beløb, der svarer til hvad 50 kroner var værd i 1932.
c. Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden: Da Charl. Grønnebæk stadig er syg og har ønsket at udtræde af udvalget blev Ellen Nielsen foreslået som formand for udvalget.
d. Internationalt udvalg:
Hanne Budtz meddelte, at man i sommerens løb havde modtaget forskellige udenlandske gæster, hvoraf flere var anbefalet af Mrs. Corbett Ashby. En engelsk dame var særlig interesseret i kønssygdomme, og det var lykkedes at skaffe hende i forbindelse med sundhedspolitiet. Der havde været forskellige forespørgsler fra Alliancen, bl.a. besvarelse af 34 spørgsmål om straf for kvinder, og kvinders ægteskabelige rettigheder. 3 engelske damer kom fra en husmoderskole. Den næste Alliance skal være i 1952, og det foreslås, at man allerede nu begynder at fremskaffe gaver, f. eks. håndarbejde, der kan blive solgt til fordel for Alliancen, der evt. bliver i Neapel. Karen Frandsen, meddelte vedr. kønssygdomme, at man er forbløffet over, at vi her i landet har frivillig behandling, i forskellige andre lande er behandlingen tvungen.
Sigrid Gade spurgte i tilslutning til landsformandens beretning, om D.K.’s 80 års dag slet ikke skulle nævnes. Landsformanden mente, man skulle overlade til de enkelte kredse at fejre den efter ønske.
På forespørgsel, om man ikke kunne få noget om det i radioen, svarede Inga Dahlsgaard, at det er meget svært, da det er noget, der kun har interesse for foreningens egne medlemmer. Lis Groes: i tilslutning til det internationale arbejde har jeg indtryk af, at de udenlandske kvinder, der kommer hertil, er meget taknemmelige for at komme i private hjem, derved får de et sandfærdigt billede af forholdene i de forskellige lande. Der sidder sikkert mange kvinder både i København og provinsen, der gerne vil tage nogle udenlandske damer til frokost eller lignende. Hanne Budtz fremhævede, at det måtte være en større kreds, og om ikke man kan skaffe dem gennem ”Kvinden & Samfundet”. Anna Ølgaard foreslog, at man kunne ventilere spørgsmålet på distriktsmøderne, og så kunne man melde sig til hovedkontoret.
e. Fam. pol. udvalg:
Lis Groes: I det udvalg, vi har fælles med Nationalrådet om enlige mødre, har vi arbejdet energisk på at få en betænkning. I Århus arbejder man tilsvarende, og vi har set Deres betænkning. Det har glædet os at Københavns-kredsen har taget initiativet til oprettelse af mødreklubber og rådgivnings kontor. Åbenrå har allerede startet et rådgivningskontor.
Maria Næss-Schmidt: Lis Groes har opfordret til, at man rundt i landet skulle gøre noget for at få oplysninger frem om enlige mødre. Lis Groes meddelte, at der var kommet oplysninger fra Åbenrå og Hjørring. Lissie Elsass Fridericia foreslog, at man fra formandsmødet sendte en udtalelse om, at børnetilskudet bør udbetales til moderen, op at hun ikke skal møde med legitimation fra manden.
Landsformanden meddelte, at loven om børnetilskud ville komme for i næste uge. Det bliver vanskeligt at gennemføre, at det bliver udbetalt til moderen, man kan dog arbejde på, at hun ikke skal stille med fuldmagt fra manden. Anna Ølgaard mente, der burde være mere samarbejde mellem udvalgene op kredsene. Lis Groes synes ligesom Lissie Elsass Fridericia, at børnetilskudet skal udbetales moderen, der er unaturligt at udbetale det til manden. Børnerente er indført i ca. 30 lande, og i ca. 25 udbetales den til moderen. Det er en international lovgivning, og vi er et undtagelsesland.
Camma Larsen-Ledet vil støtte landsformanden. Margr. Petersen foreslår, at Landsformanden retter henvendelse til udvalget vedr. børnetilskudsordningen. Lis Groes takkede Anna Ølgaard og Agnes Kragh for den interesse, der var vist fra Åbenrå og Hjørring for aktiv deltagelse i undersøgelserne, og var enig med Anna Ølgaard i, at det vil aktivisere kredsene at få materiale fra udvalgene. Det fam. pol. udvalg har i nogen tid arbejdet med problemerne med moderrettigheder i forbindelse med fødsel, og Jytte Christensen har lovet at gå i gang med dette arbejde, som fru Lund Andersen har lavet et udkast til.
Landsformanden: vi må ikke sætte spørgsmålet om børnetilskudet på spidsen, det er jo en afløser af rabatkortene.
f. Kvindeligt politi.
Helene Bagger har givet en redegørelse for, hvor man har kvindeligt politi, og hvor man skulle have mere. Man savner kvinder i kriminalpolitiet, hvor afhøringen nu altid foretages af mænd.
Det eneste sted, vi har kvindeligt kriminalpoliti er i Ålborg, og det går udmærket. Landsformanden vil forsøge at komme i forbindelse med den nye justitsminister Helga Pedersen vedrørende sagen.
Johanne Kristoffersen meddelte, at Helene Bagger havde talt ved et møde, hvortil man havde indbudt politiet og kriminalpolitiet, og der havde været god tilslutning, Maria Næss-Schmidt spurgte, om der var nogen mulighed for inden formandsmødet at få en udtalelse om, at man gerne så, at der til hvert amt var knyttet en kvindelig politibetjent, f. eks. til afhøring af børn eller ganske unge. Landsformaden troede, det ville være at foregribe begivenhederne. Margr. Høst Neerup udtalte vedr. spørgsmålet om at sende materiale ud til kredsene, at det er vigtigt, at der gøres noget for de små kredse. Der er så mange dygtige formænd ude i provinsen, der har så udmærkede programmer, og man burde få dem til at sende disse programmer ind til hovedkontoret, som så måske herigennem kunne give andre kredse gode ideer. Karen Frandsen meddelte, at hver distriktsformand sendte ud til sine kredse. Lissie Elsass Fridericia ville supplere Margr. Høst Neerup, nemlig at der rundt om i kredsene sidder vågne medlemmer, som gerne vil, men som forholdene nu er, ikke rigtig får lejlighed til at være så aktive, som de gerne vil. Lissie Elsass Fridericia kunne tænke sig, at man henstillede til udvalgenes formænd at man, eventuelt via hovedkontoret, sendte regelmæssige meddelelser om udvalgsarbejdet til kredsformændene.
Anna Ølgaard ønskede at støtte dette forslag, og mente, at det er vigtigt, at alle kredsene bliver aktive i alle de spørgsmål udvalgene behandler. Sigrid Gade ville i høj grad støtte dette forslag. Landsformanden udtalte, at der gang på gang blev sendt spørgeskemaer ud til kredsene, uden at der kom svar. Det er et meget trist resultat.
Sigrid Gade: de små kredse trænger til at vide, hvad der bliver arbejdet med. Margr Winther foreslog en slags vandrebog, der kunne gå rundt i kredsene. Landsformanden mente, man kunne samle en del af de udmærkede programmer, som mange kredse har, og give dem en halv side i ”Kvinde & Samfundet”, så de måske kan give ideer til andre kredse. Karen Frandsen foreslog, at det henstilledes til udvalgsformændene at oplysning om udvalgenes arbejde udsendes en eller to gane om året til kredsene.
g. Gift kvindes skat:
Lis Groes kunne tænke sig, at et stort antal af formændene ville være interesseret i de skatteafgørelser vedr. fradragsreglerne vi læser om i bladene, og at det er noget der egner sig for at arbejde med i kredsene.
h. Det politiske udvalg.
Man drøftede det store arbejde, der er, i forbindelse med valgene. Kredsene var blevet opfordret til at indsende avis-udklip om valgene, men det var meget lidt, der var kommet. Det blev foreslået at nedsætte et lille politisk udvalg, hvor alle partier ikke behøvede at være repræsenteret. Lis Mølbjerg og Jytte Christensen mente, at alle partier burde være repræsenteret. Margr. Høst Neerup foreslog et udvalg på 3-4, ikke et programudvalg, men et udvalg, der udelukkende skulle arbejde for at få flere kvinder ind. Med hensyn til det politiske udvalg ville landsformanden mene, at 3 skulle være det højeste. Følgende blev valgt til det politiske udvalg: Margrethe Høst Neerup, Margrethe Petersen, Jytte Christensen og som korresponderende medlem Agathe Thierup.
Samtidig blev valgt to suppleanter for Hulda Pedersen, nemlig Elisabeth Larsen til kollegiebestyrelsen og Alma Andersen til landsudvalget.
ad 5. Medborgerhøjskolen.
Margrethe Petersen aflagde beretning for medborgerhøjskolen. Deltagelsen havde ikke været så strålende, som man kunne ønske, men man havde indtryk af, at deltagerne var glade for kursuset. Margr. Petersen synes ikke, at det apparat, der er sat i sving, svarer til det, som oprindelig havde været tanken. Regnskabet for medborgerhøjskolen blev gennemgået. Sigrid Gade nævnte, at der havde været kritik fremme om, at alderen var for høj, men de yngre kan vi ikke få fat på på den tid af året. Hvis medborgerhøjskolen skal bestå, må vi prøve at lægge den på en anden tid. Lis Groes: Hver deltager har fået et tilskud på 100 kr. – Jeg synes, de to kursus ligger meget tæt op ad hinanden. Med hensyn til tidspunktet var der dog i Folkevirkes kursus i september en tilslutning på ca. 100.
Spørgsmålet er, om det er rigtigt at holde to så ens kursus med en måneds mellemrum. Medborgerkursus skulle man måske lade ligge i et mere praktisk plan med uddannelse i økonomi, og i de forskellige områder, som vi kan komme til at stå overfor i det politiske arbejde, f. eks. skolenævn, i kommunalt og socialt arbejde og henlægges til kurser rundt om i landet. Måske vi kunne henvende os til kvinder med sådanne hverv og evt. give tilskud til deres deltagelse i et medborgerkursus, så bliver det mere, hvad jeg har forstået ved en medborgerhøjskole.
Sommerlejren kunne have en lidt mere tvangfri form med nogle kulturelle foredrag, medens medborgerskolen skulle have sociale og praktisk politiske emner. Landsformanden: jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at man kan have 2 kurser, tidspunktet kan måske være afvigende, men det der i år er præsteret med kun 25 – 26 deltagere, er altfor kostbart, og i sommerlejren kæmper vi med en vanskelig økonomi. Vi kan ikke vente fortsat at få statstilskud til disse lejre. Sommerlejren har fremsat ønske om at få stillet midler til rådighed af renterne af medborgerhøjskolens kapital. Medlemmerne af medborgerhøjskoleudvalget har været indkaldt til møde, for at vi kunne høre deres mening om dette, inden vi gik i gang med et nyt arbejdsår. Magda Andersen stillede sig noget afvisende og ønskede ikke at udtale sig om sine synspunkter. Hun har siden givet en skriftlig fremstilling af sine synspunkter. Adia Frost var yderst tilfreds med dette kursus, og hun har erklæret sig villig til at fortsætte i det udvalg, der skal nedsættes. Brevet fra Magda Andersen blev oplæst. - Magda Andersen skrev blandt andet: "Jeg ønsker begge former for oplysningsarbejde så megen fremgang som muligt." - Efter min mening er der brug for begge former indenfor en så stor og uens sammensat forening som D.K., og i hvert fald synes jeg, man må give medborgerhøjskolen fair play, så man kan se, om der er grobund for dette arbejde.” og "jeg tilsiger min støtte ved nærmere forhandling derom, hvis hovedstyrelsen ønsker det, ligesom jeg hvad jeg tidligere har meddelt landsformanden, fortsat stiller min arbejdskraft til rådighed for medborgerhøjskolen, hvis hovedstyrelsen ønsker det.” Ellen Pedersen ønskede oplysning om økonomien i sommerlejren. - Sommerlejrens regnskab blev forelagt. - Hanne Budtz mente, at objektivt havde de to kurser samme opgave: at dygtiggøre kvinder, og at det er urimeligt, at det ene kursus har penge, og det andet ingen. At lægge kursus på forskellige steder i landet ville være en god ide, så kunne alle D.K. medlemmer få gavn af det. Anbefalede, at det vedtages at anvende midlerne både til sommerlejr og medborgerhøjskole. Maria Næss-Schmidt har altid vist stor interesse for sommerlejren. Da man havde det store arbejde med at samle penge ind til medborgerhøjskolen, var det i den hensigt at få en skole, som kunne give noget mere end sommerlejren. På sommerlejren venter man at få ferie og udbytte samtidig, og ikke være mere bundet end at man kan tage fri fra et foredrag. Medborgerhøjskolen skulle være et kursus, hvor man ikke kan svigte fra noget. Ellen Pedersen havde forestillet sig, at medborgerskolen skulle være noget i retning af 3 måneders kursus, og nu er det blevet kortvarige kurser. Synes medborgerhøjskolens program har været, hvad man ventede. Foreslår at pengene fra medborgerskolen hensættes til senere. Hvis medborgerskolen skal bestå, må den have ret til at bestemme, hvornår den vil holde sit kursus, således at det kan være om sommeren, og de må have lov til at gøre deres erfaringer.
Johanne Kristoffersen ville foreslå kursus i marts. Synes ikke spredte kursus ville være godt.
Karen Frandsen mener, man bør forsøge lidt endnu, inden man så at sige udlodder pengene til andre formål.
Sigrid Gade: en medborgerskole som fast institution, det var meningen, da pengene blev samlet ind, og hvis midlerne skal bruges til andet fjerner vi os fra det oprindelige. Mener ikke der har været gjort reklame nok for medborgerskolen.
Inga Dahlsgård: det kan kun falde tilbage på udvalget selv, det er det, der skal sørge for, at der kommer noget til ”Kvinden & Samfundet”. – Hvorvidt sommerlejren skal have medborgerskolens renter, kan vi almindelige mennesker ikke blande os i. Men er det forsvarligt, at give folk 100 kroner for at tage på medborgerskole. Med hensyn til emnerne på medborgerskolen og sommerlejren er der ikke nogen af de emner, der var på medborgerskolen, som ikke tidligere har været på sommerlejren. Det er vanskeligt at se forskellen på de to kurser. Hvis man sammenligner programmerne, er der måske noget mere højskolepræget over medborgerhøjskolen, men i D.K. skulle der jo være plads for alle.
Lis Groes: Magda Andersens brev indeholder en positiv indstilling overfor at give sommerlejren del i de fripladser, der kan gives af de ikke båndlagte penge. Man har fremhævet, at sommerlejren eksisterede, da der blev samlet ind til medborgerhøjskolen, og man skulle have meldt sig. Jeg har altid været interesseret i en medborgerskole, og ventede at så fik vi hus og gratis husleje til sommerlejren, og jeg har hele tiden betragtet medborgerskolen som en udvidelse af det arbejde, vi allerede havde i gang med sommerlejr og vinterkursus.
Margr. Høst Neerup: Det, det drejer sig om for mig, er, om vi får noget for de penge, vi har indsamlet. Vi har i København indsamlet 19.000 kr., og vi er interesseret i, hvad pengene bruges til. Jeg kan ikke se andet end, at det vil resultere i, at sommerlejren går ind, vi kan ikke magte 3 kurser: sommerlejr, medborgerskole og vinterkursus. Vi må henvende os til et andet klientel, alderen skulle ikke betyde så meget. Hvis distrikterne ikke ønsker det ude i distrikterne, så lad os lave et kursus for hele landet, for dem i de kommunale råd og lignende. Der er en grads forskel, men ikke en væsens forskel i de to kurser, det ene koster 55 kr., det andet 90 kr. Udvalget har ikke tænkt nok på reklame.
Camma Larsen-Ledet: Der synes at være enighed om, at der er brug for både medborgerkursus og sommerlejr, men der er noget skævt i, at en medborgerskole kan holdes for 25 deltagere, medens der skal l00 deltagere til en sommerlejr, og derfor glæder det mig, at Magda Andersen ikke vil stå stejlt på, om der gives nogle af medborgerskolens penge til sommerlejren. Jeg håber, hovedstyrelsen vil gå ind for dette, ellers må vi lave en landsindsamling til sommerlejren.
Maria Næss-Schmidt: med hensyn til sommerlejren er målet det, at få fat i de yngre kvinder og få vakt noget i dem af D.K.’s ånd, men disse unge er lidt bekymrede overfor programmerne. Sommerlejren begyndte for at få de unge med. Måske man skulle gøre forskellen lidt større mellem de to kurser.
Agathe Thirup: jeg synes, den diskussion vi har haft her, afviger ikke fra, hvad vi har diskuteret ifjor og andre år.
Lissie Elsass Fridericia: Jeg kan ikke se, at man lavede medborgerskolen i den mening at give fripladser til mennesker af hvem, man ikke kan forvente, at de vil tage del i et arbejde i kommunale hverv eller lignende, man må finde frem til de mennesker, der har brug for at deltage i medborgerkursus. Når sommerlejrens plan ligger på et sådant niveau, som Maria Næss-Schmidt nævnte, så er de jo inde på det samme plan.
Ellen Pedersen synes, medborgerskolen skal have lov til at arbejde nogle år endnu, når det nu er således, at man har både sommerlejr og medborgerskole. Mente, at det var rimeligt, at sommerlejren fik noget af "blomsterpengene".
Jytte Christensen synes også, der er tale om det samme, men selv om man gør dem forskellige, må sommerlejren være berettiget til at få del i medborgerskolens midler.
Lis Groes: Der må tages stilling til to spørgsmål:
1. Skal medborgerhøjskolen fremover have samme karakter som nu? Det synes der at være mest stemning for.
2. Skal sommerlejren have andel i fripladserne? Det synes der også at være stemning for.
Landsformanden: Det er mit indtryk, at vi ikke skal stille sagen på spidsen. Vi har set noget gro op, som vi ikke er helt tilfreds med, og det må føre til, at vi veksler synspunkter. Det fremgår her, at vi skal blive ved med at have medborgerskole et eller to prøveår. Pengespørgsmålet er sådan, at vi burde komme med en enstemmig indstilling til formandsmødet, der er højeste myndighed. – Ved afstemning enedes man om, at sommerlejren skulle have del i midlerne. Ingen stemte imod.
Valg af udvalg til medborgerhøjskolen.
Margrethe Petersen ønskede ikke genvalg. Nyvalgt blev Johanne Kristoffersen. Udvalget består derefter af følgende: Magda Andersen, Sigrid Gade, Adia Frost, Inge Folke Frederiksen, Ingeborg Lund Andersen, Astrid Badstue, Johanne Kristoffersen.
ad 6. Blomsterdagen.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at justitsministeriet havde givet tilladelse til, at vi må afholde en blomsterdag igen næste år, men de store organisationer skal stå for hele salget. D.K.N. vil ikke gå med til et samarbejdsudvalg. D.K. skal selv afregne med sine kredse. Der er nedsat et udvalg bestående af Margr. Høst Neerup, Hanne Budtz og Ebba Åsted Frandsen. Kredsene vil snarest få en skrivelse, således at de kan aftale med de andre foreninger om salgsstederne. Det er nødvendigt, at udvalget snarest får at vide, hvor mange blomster de forskellige kredse mener at kunne sælge.
Anna Ølgaard ville gerne have oplysning om, hvilken procent man regnede med til administrationen. Ifjor var D.K.N.’s omkostninger for store. Margr. Høst Neerup oplyste, at D.K. i år har forlangt og fået lov til at trække lidt fra til administration. Vi regner med ca. 20 % til udgifterne.
ad 7. Eventuelt.
Fra Dansk Folkeoplysnings Samråd var kommet en skrivelse om at sende en delegeret til den engelsk-skandinaviske højskole d. 6. januar 1951 på Holly Royde College under Manchester Universitet. Der er af staten stillet l0.000 kr. til rådighed for l0 danske delegerede. Man var enig i, at man burde prøve at finde en kvinde, der havde tid og var egnet til at repræsentere D.K.
Lis Groes syntes det ville være helt rigtigt, om et af medborgerskolens medlemmer kunne rejse derover. D.K. kunne måske også give et tilskud af sit internationale fond.
Ebba Aasted Frandsen -ønskede at få fastlagt dagen for landsmødet 1951. Det blev vedtaget at afholde det på Nyborg Stand 9-l0 juni. (Det har dog senere vist sig, at "Nyborg Strand" først har mødesale ledig l0-ll juni, og mødet bliver undtagelsesvis søndag og mandag).
Johanne Kristoffersen berettede om et tilfælde, hvor et af vore medlemmer for anden gang havde henvendt sig til D.K. angående den lange ventetid for at få et barn anbragt på en åndssvageanstalt.
Lis Groes meddelte, at sagen havde været drøftet på et forretningsudvalgsmøde.
Lissie Elsass Fridericia omtalte det urimelige i, at hvis man er gift med sin arbejdsgiver, kommer man ikke ind under den lovpligtige ulykkesforsikring.
Mødet sluttede kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af næstformanden.
dagsorden
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden.
2. Budgettet 1951 ved kassereren.
3. Bladet,
4. Udvalgsberetninger,
5. Medborgerhøjskolen og valg af nyt udvalg.
6. Blomsterdagen.
6a. Kvindekollegiet. Valg af 2 suppleanter.
7. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Margr. Høst Neerup, Martha Strømming, Ellen Pedersen, Agathe Thierup, Lissie Elsass Fridericia, Margr. Petersen, Hanne Budtz samt suppleanterne Margrethe Winther og Jytte Christensen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk, Zenia Jørgensen og Irma Mortensen alle på grund af sygdom.
Til dirigent valgtes: Thyra Mortensen.
Landsformanden bød velkommen med håbet om, at det måtte blive en god dag og et godt forhandlingsmøde.
Derefter navneopråb.
ad 1. Formandsmødet.
Landsformanden gennemgik beretningen.
Besøget på kvindekollegiet. Lissie Elsass Fridericia meddelte, at Hulda Pedersen gerne ville være tilstede enten ved formandsmødets frokost eller ved besøget på kollegiet, og man var enig om, at man helst ville se hende i kollegiets omgivelser. Endvidere havde Karen Harrekilde Petersen lovet at holde et foredrag om ”undervisningen på Husholdningsfakultetet og fremtidige ønsker herfor” på formandsmødet kl. 11.
Margr. Høst Neerup henstillede, at vi selv udsendte meddelelse til Ritzau om husholdningsfakultetet.
Fritidsklubberne. Landsformanden redegjorde for en anmodning, der var kommet fra fru Inger Jørgensen, Esbjerg, om at yde støtte til Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark ved på formandsmødet at bede formændene om at tage hver 100 eller 50 lodsedler i Landsforeningens julelotteri til fordel for fritidsklubberne.
Lissie Elsass Fridericia fortalte om fritidsklubben i Århus, der er både for mænd og kvinder, og som har haft stor succes. Johanne Kristoffersen spurgte, hvorledes de penge der indkommer ved salg af lodsedler til Landsforeningen af Ungdomsklubber benyttes, da der findes ungdomsklubber rundt omkring i de forskellige byer.
Sigrid Gade mente, det ville blive vanskeligt at sælge lodsedlerne, da der ikke er penge mellem folk. Lis Mølbjerg synes, det er en udmærket sag, som ungdomskredsen også vil støtte, men det er vanskeligt for en lille kreds at sælge lige så mange lodsedler som en stor kreds. Margr. Høst Neerup mente, vi skulle have haft lodsedlerne for en måned siden, og medlemmerne vil ikke synes om at få lodsedler hver måned. Anna Ølgaard fortalte, at der i Åbenrå ikke findes nogen fritidsklub, men kommunen har givet ungdommen et hobbyværksted, og hun var meget betænkelig med hensyn til salg af lodsedlerne. Karen Frandsen mente ikke at kunne sælge lodsedler til fritidsklubber, da Esbjerg var dækket. Ellen Pedersen troede ikke, det kunne nytte ude på landet at komme med lodsedler til fritidsklubber. Derude har man andet fritidsarbejde.
Da Charlotte Grønnebæk stadig er syg har hun meddelt, at hun ønskede at udtræde af forretningsudvalget, hvilket hun beklagede, og man enedes om at vælge Anna Ølgaard i hendes sted.
ad 2. Budgettet.
Kassereren oplæste indtægterne. Karen Frandsen spurgte, hvad administrationsudgifterne er for legaterne. Landsformanden: der er ingen større forandringer. Kassereren fortsatte med udgifterne. Karen Berleme-Nix: Kontorudgifterne ser ud til at være gået ned.
Landsformanden forklarede, at efter at vi har fået den nye sekretær, er udgifterne blevet mindre. Sekretæren, Marie Graff, arbejder tillige som sekretær for Københavns-kredsen, således at Københavns-kredsen betaler en del af sekretærens løn, hvilket kommer hovedkontoret tilgode. - Annonceagenten har svært ved at skaffe annoncer til bladet, og det bliver næppe bedre. Vi er mest bange for udgifterne til postpenge. Vi ønsker, vi kunne få noget ud af vort blad, men udgifterne er altfor høje, og det sluger de penge, vi skulle arbejde med. - Medlemstallet var pr. l/7 12881. pr. l/l 12751. Der har været en fremgang på 130 medlemmer indtil 1/7. Til forklaring af kontingentbeløbet i forhold til medlemstallet meddeltes, at deri er indbefattet en ny kreds, der jo er afgiftsfri det første år. Sigrid Gade mente, at man nu havde reddet Præstøkredsen, men at den ikke kan betale noget kontingent for 1950. -
Budgettet blev godkendt.
ad 3. Bladet.
Landsformanden: Bladet er blevet bedre, men det er stadig annonceportefeuillen, der er for lille. Bladet er vort smertens barn.
Fra et medlem i Sorø var kommet tilbud på billigere trykning, men ved nærmere undersøgelse viste det sig at være dyrere end den nuværende trykning. Hanne Budtz meddelte, at man i bladudvalget havde drøftet mulighederne for at skaffe annoncer, og det vanskeligste er at skaffe annoncer i provinsen, da annonceagenten ikke kan udgifterne og vi heller ikke. Det, der har interesse i ”Kvinden & Samfundet" er de virksomheder, der sælger over hele landet.
Martha Strømming havde skrevet ind om priser på annoncer, og hun fik at vide, at det skulle gå gennem annonceagenten. Lissie Elsass Fridericia: Det er uhyre almindeligt, at annoncørerne ved, at man har en annonceagent. Det er for dyrt at lade agenten rejse rundt, men vi kan sondere terrænet lidt forinden. Lis Groes havde erfaret, at man ofte gerne ville give en annonce til et medlem. Margr. Petersen foreslog at meddele annoncepriserne til distriktsformændene, således at de måske kunne få annoncer i provinsen. Johanne Kristoffersen kunne ønske, at bladet kom mere regelmæssigt. Inga Dahlsgaard: det afhænger af trykkeriet. Vi kan ikke love regelmæssighed, så længe det økonomiske står så dårligt. Martha Strømming klagede over, at det varede så længe, før nye medlememr får ”Kvinden & Samfundet”.
ad 4. Udvalgsberetninger.
a. Sommerlejren:
Lis Groes: Sommerlejren havde igen i år det skandinaviske præg, og lejren forløb udmærket. Vi har ligget i forhandlinger om en skole til næste års lejr, og det er lykkedes os at få Ry Højskole fra mandag, den 30. juli til søndag den 5. august 1951. Vi har tidligere vedtaget, at den skulle være i Jylland i 1951, og vi håber mange jyder vil melde sig. I år havde vi en god tilslutning.
Med hensyn til programmet, så har vi endnu ikke lagt det. Birgit Setterberg Jørgensen ville foreslå, at man samlede sig mere om internationale emner for at stimulere det internationale arbejde.
Lis Groes går ind for tanken om internationale emner. Med hensyn til sociale kurser, som det i Sverige afholdte, ligger det lidt i tråd med, hvad Nationalrådet gør for de tyske kvinder, og mente, man en enkelt gang kunne gennemføre det, evt. i forbindelse med Nationalrådet.
b. Legaterne: Udvalgets indstilling oplæstes og godkendtes af hovedstyrelsen. Lissie Elsass Fridericia spurgte, om man ikke fremtidig kunne uddele Ingrid Andrea Schmidts legat til færre og give lidt mere. Ville foreslå 150 kroner i stedet for 50. Maria Næss-Schmidt: disse gaver må ikke betragtes som et legat, de uddeles til meget trængende mennesker, for hvem dette lille beløb betyder meget.
Margr. Petersen: legatfundatsen er blevet lavet for snart 20 år siden, og vi er bundet til disse små portioner. Lis Groes foreslog, at der i annonceringen af legatet kommer til at stå, at det er så lille et legat. Landsformanden mente, at man kunne lægge lidt på, f.eks. til 65 – 75 kr. Margr. Petersen ville foreslå en forhøjelse af legatportionerne til et beløb, der svarer til hvad 50 kroner var værd i 1932.
c. Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden: Da Charl. Grønnebæk stadig er syg og har ønsket at udtræde af udvalget blev Ellen Nielsen foreslået som formand for udvalget.
d. Internationalt udvalg:
Hanne Budtz meddelte, at man i sommerens løb havde modtaget forskellige udenlandske gæster, hvoraf flere var anbefalet af Mrs. Corbett Ashby. En engelsk dame var særlig interesseret i kønssygdomme, og det var lykkedes at skaffe hende i forbindelse med sundhedspolitiet. Der havde været forskellige forespørgsler fra Alliancen, bl.a. besvarelse af 34 spørgsmål om straf for kvinder, og kvinders ægteskabelige rettigheder. 3 engelske damer kom fra en husmoderskole. Den næste Alliance skal være i 1952, og det foreslås, at man allerede nu begynder at fremskaffe gaver, f. eks. håndarbejde, der kan blive solgt til fordel for Alliancen, der evt. bliver i Neapel. Karen Frandsen, meddelte vedr. kønssygdomme, at man er forbløffet over, at vi her i landet har frivillig behandling, i forskellige andre lande er behandlingen tvungen.
Sigrid Gade spurgte i tilslutning til landsformandens beretning, om D.K.’s 80 års dag slet ikke skulle nævnes. Landsformanden mente, man skulle overlade til de enkelte kredse at fejre den efter ønske.
På forespørgsel, om man ikke kunne få noget om det i radioen, svarede Inga Dahlsgaard, at det er meget svært, da det er noget, der kun har interesse for foreningens egne medlemmer. Lis Groes: i tilslutning til det internationale arbejde har jeg indtryk af, at de udenlandske kvinder, der kommer hertil, er meget taknemmelige for at komme i private hjem, derved får de et sandfærdigt billede af forholdene i de forskellige lande. Der sidder sikkert mange kvinder både i København og provinsen, der gerne vil tage nogle udenlandske damer til frokost eller lignende. Hanne Budtz fremhævede, at det måtte være en større kreds, og om ikke man kan skaffe dem gennem ”Kvinden & Samfundet”. Anna Ølgaard foreslog, at man kunne ventilere spørgsmålet på distriktsmøderne, og så kunne man melde sig til hovedkontoret.
e. Fam. pol. udvalg:
Lis Groes: I det udvalg, vi har fælles med Nationalrådet om enlige mødre, har vi arbejdet energisk på at få en betænkning. I Århus arbejder man tilsvarende, og vi har set Deres betænkning. Det har glædet os at Københavns-kredsen har taget initiativet til oprettelse af mødreklubber og rådgivnings kontor. Åbenrå har allerede startet et rådgivningskontor.
Maria Næss-Schmidt: Lis Groes har opfordret til, at man rundt i landet skulle gøre noget for at få oplysninger frem om enlige mødre. Lis Groes meddelte, at der var kommet oplysninger fra Åbenrå og Hjørring. Lissie Elsass Fridericia foreslog, at man fra formandsmødet sendte en udtalelse om, at børnetilskudet bør udbetales til moderen, op at hun ikke skal møde med legitimation fra manden.
Landsformanden meddelte, at loven om børnetilskud ville komme for i næste uge. Det bliver vanskeligt at gennemføre, at det bliver udbetalt til moderen, man kan dog arbejde på, at hun ikke skal stille med fuldmagt fra manden. Anna Ølgaard mente, der burde være mere samarbejde mellem udvalgene op kredsene. Lis Groes synes ligesom Lissie Elsass Fridericia, at børnetilskudet skal udbetales moderen, der er unaturligt at udbetale det til manden. Børnerente er indført i ca. 30 lande, og i ca. 25 udbetales den til moderen. Det er en international lovgivning, og vi er et undtagelsesland.
Camma Larsen-Ledet vil støtte landsformanden. Margr. Petersen foreslår, at Landsformanden retter henvendelse til udvalget vedr. børnetilskudsordningen. Lis Groes takkede Anna Ølgaard og Agnes Kragh for den interesse, der var vist fra Åbenrå og Hjørring for aktiv deltagelse i undersøgelserne, og var enig med Anna Ølgaard i, at det vil aktivisere kredsene at få materiale fra udvalgene. Det fam. pol. udvalg har i nogen tid arbejdet med problemerne med moderrettigheder i forbindelse med fødsel, og Jytte Christensen har lovet at gå i gang med dette arbejde, som fru Lund Andersen har lavet et udkast til.
Landsformanden: vi må ikke sætte spørgsmålet om børnetilskudet på spidsen, det er jo en afløser af rabatkortene.
f. Kvindeligt politi.
Helene Bagger har givet en redegørelse for, hvor man har kvindeligt politi, og hvor man skulle have mere. Man savner kvinder i kriminalpolitiet, hvor afhøringen nu altid foretages af mænd.
Det eneste sted, vi har kvindeligt kriminalpoliti er i Ålborg, og det går udmærket. Landsformanden vil forsøge at komme i forbindelse med den nye justitsminister Helga Pedersen vedrørende sagen.
Johanne Kristoffersen meddelte, at Helene Bagger havde talt ved et møde, hvortil man havde indbudt politiet og kriminalpolitiet, og der havde været god tilslutning, Maria Næss-Schmidt spurgte, om der var nogen mulighed for inden formandsmødet at få en udtalelse om, at man gerne så, at der til hvert amt var knyttet en kvindelig politibetjent, f. eks. til afhøring af børn eller ganske unge. Landsformaden troede, det ville være at foregribe begivenhederne. Margr. Høst Neerup udtalte vedr. spørgsmålet om at sende materiale ud til kredsene, at det er vigtigt, at der gøres noget for de små kredse. Der er så mange dygtige formænd ude i provinsen, der har så udmærkede programmer, og man burde få dem til at sende disse programmer ind til hovedkontoret, som så måske herigennem kunne give andre kredse gode ideer. Karen Frandsen meddelte, at hver distriktsformand sendte ud til sine kredse. Lissie Elsass Fridericia ville supplere Margr. Høst Neerup, nemlig at der rundt om i kredsene sidder vågne medlemmer, som gerne vil, men som forholdene nu er, ikke rigtig får lejlighed til at være så aktive, som de gerne vil. Lissie Elsass Fridericia kunne tænke sig, at man henstillede til udvalgenes formænd at man, eventuelt via hovedkontoret, sendte regelmæssige meddelelser om udvalgsarbejdet til kredsformændene.
Anna Ølgaard ønskede at støtte dette forslag, og mente, at det er vigtigt, at alle kredsene bliver aktive i alle de spørgsmål udvalgene behandler. Sigrid Gade ville i høj grad støtte dette forslag. Landsformanden udtalte, at der gang på gang blev sendt spørgeskemaer ud til kredsene, uden at der kom svar. Det er et meget trist resultat.
Sigrid Gade: de små kredse trænger til at vide, hvad der bliver arbejdet med. Margr Winther foreslog en slags vandrebog, der kunne gå rundt i kredsene. Landsformanden mente, man kunne samle en del af de udmærkede programmer, som mange kredse har, og give dem en halv side i ”Kvinde & Samfundet”, så de måske kan give ideer til andre kredse. Karen Frandsen foreslog, at det henstilledes til udvalgsformændene at oplysning om udvalgenes arbejde udsendes en eller to gane om året til kredsene.
g. Gift kvindes skat:
Lis Groes kunne tænke sig, at et stort antal af formændene ville være interesseret i de skatteafgørelser vedr. fradragsreglerne vi læser om i bladene, og at det er noget der egner sig for at arbejde med i kredsene.
h. Det politiske udvalg.
Man drøftede det store arbejde, der er, i forbindelse med valgene. Kredsene var blevet opfordret til at indsende avis-udklip om valgene, men det var meget lidt, der var kommet. Det blev foreslået at nedsætte et lille politisk udvalg, hvor alle partier ikke behøvede at være repræsenteret. Lis Mølbjerg og Jytte Christensen mente, at alle partier burde være repræsenteret. Margr. Høst Neerup foreslog et udvalg på 3-4, ikke et programudvalg, men et udvalg, der udelukkende skulle arbejde for at få flere kvinder ind. Med hensyn til det politiske udvalg ville landsformanden mene, at 3 skulle være det højeste. Følgende blev valgt til det politiske udvalg: Margrethe Høst Neerup, Margrethe Petersen, Jytte Christensen og som korresponderende medlem Agathe Thierup.
Samtidig blev valgt to suppleanter for Hulda Pedersen, nemlig Elisabeth Larsen til kollegiebestyrelsen og Alma Andersen til landsudvalget.
ad 5. Medborgerhøjskolen.
Margrethe Petersen aflagde beretning for medborgerhøjskolen. Deltagelsen havde ikke været så strålende, som man kunne ønske, men man havde indtryk af, at deltagerne var glade for kursuset. Margr. Petersen synes ikke, at det apparat, der er sat i sving, svarer til det, som oprindelig havde været tanken. Regnskabet for medborgerhøjskolen blev gennemgået. Sigrid Gade nævnte, at der havde været kritik fremme om, at alderen var for høj, men de yngre kan vi ikke få fat på på den tid af året. Hvis medborgerhøjskolen skal bestå, må vi prøve at lægge den på en anden tid. Lis Groes: Hver deltager har fået et tilskud på 100 kr. – Jeg synes, de to kursus ligger meget tæt op ad hinanden. Med hensyn til tidspunktet var der dog i Folkevirkes kursus i september en tilslutning på ca. 100.
Spørgsmålet er, om det er rigtigt at holde to så ens kursus med en måneds mellemrum. Medborgerkursus skulle man måske lade ligge i et mere praktisk plan med uddannelse i økonomi, og i de forskellige områder, som vi kan komme til at stå overfor i det politiske arbejde, f. eks. skolenævn, i kommunalt og socialt arbejde og henlægges til kurser rundt om i landet. Måske vi kunne henvende os til kvinder med sådanne hverv og evt. give tilskud til deres deltagelse i et medborgerkursus, så bliver det mere, hvad jeg har forstået ved en medborgerhøjskole.
Sommerlejren kunne have en lidt mere tvangfri form med nogle kulturelle foredrag, medens medborgerskolen skulle have sociale og praktisk politiske emner. Landsformanden: jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at man kan have 2 kurser, tidspunktet kan måske være afvigende, men det der i år er præsteret med kun 25 – 26 deltagere, er altfor kostbart, og i sommerlejren kæmper vi med en vanskelig økonomi. Vi kan ikke vente fortsat at få statstilskud til disse lejre. Sommerlejren har fremsat ønske om at få stillet midler til rådighed af renterne af medborgerhøjskolens kapital. Medlemmerne af medborgerhøjskoleudvalget har været indkaldt til møde, for at vi kunne høre deres mening om dette, inden vi gik i gang med et nyt arbejdsår. Magda Andersen stillede sig noget afvisende og ønskede ikke at udtale sig om sine synspunkter. Hun har siden givet en skriftlig fremstilling af sine synspunkter. Adia Frost var yderst tilfreds med dette kursus, og hun har erklæret sig villig til at fortsætte i det udvalg, der skal nedsættes. Brevet fra Magda Andersen blev oplæst. - Magda Andersen skrev blandt andet: "Jeg ønsker begge former for oplysningsarbejde så megen fremgang som muligt." - Efter min mening er der brug for begge former indenfor en så stor og uens sammensat forening som D.K., og i hvert fald synes jeg, man må give medborgerhøjskolen fair play, så man kan se, om der er grobund for dette arbejde.” og "jeg tilsiger min støtte ved nærmere forhandling derom, hvis hovedstyrelsen ønsker det, ligesom jeg hvad jeg tidligere har meddelt landsformanden, fortsat stiller min arbejdskraft til rådighed for medborgerhøjskolen, hvis hovedstyrelsen ønsker det.” Ellen Pedersen ønskede oplysning om økonomien i sommerlejren. - Sommerlejrens regnskab blev forelagt. - Hanne Budtz mente, at objektivt havde de to kurser samme opgave: at dygtiggøre kvinder, og at det er urimeligt, at det ene kursus har penge, og det andet ingen. At lægge kursus på forskellige steder i landet ville være en god ide, så kunne alle D.K. medlemmer få gavn af det. Anbefalede, at det vedtages at anvende midlerne både til sommerlejr og medborgerhøjskole. Maria Næss-Schmidt har altid vist stor interesse for sommerlejren. Da man havde det store arbejde med at samle penge ind til medborgerhøjskolen, var det i den hensigt at få en skole, som kunne give noget mere end sommerlejren. På sommerlejren venter man at få ferie og udbytte samtidig, og ikke være mere bundet end at man kan tage fri fra et foredrag. Medborgerhøjskolen skulle være et kursus, hvor man ikke kan svigte fra noget. Ellen Pedersen havde forestillet sig, at medborgerskolen skulle være noget i retning af 3 måneders kursus, og nu er det blevet kortvarige kurser. Synes medborgerhøjskolens program har været, hvad man ventede. Foreslår at pengene fra medborgerskolen hensættes til senere. Hvis medborgerskolen skal bestå, må den have ret til at bestemme, hvornår den vil holde sit kursus, således at det kan være om sommeren, og de må have lov til at gøre deres erfaringer.
Johanne Kristoffersen ville foreslå kursus i marts. Synes ikke spredte kursus ville være godt.
Karen Frandsen mener, man bør forsøge lidt endnu, inden man så at sige udlodder pengene til andre formål.
Sigrid Gade: en medborgerskole som fast institution, det var meningen, da pengene blev samlet ind, og hvis midlerne skal bruges til andet fjerner vi os fra det oprindelige. Mener ikke der har været gjort reklame nok for medborgerskolen.
Inga Dahlsgård: det kan kun falde tilbage på udvalget selv, det er det, der skal sørge for, at der kommer noget til ”Kvinden & Samfundet”. – Hvorvidt sommerlejren skal have medborgerskolens renter, kan vi almindelige mennesker ikke blande os i. Men er det forsvarligt, at give folk 100 kroner for at tage på medborgerskole. Med hensyn til emnerne på medborgerskolen og sommerlejren er der ikke nogen af de emner, der var på medborgerskolen, som ikke tidligere har været på sommerlejren. Det er vanskeligt at se forskellen på de to kurser. Hvis man sammenligner programmerne, er der måske noget mere højskolepræget over medborgerhøjskolen, men i D.K. skulle der jo være plads for alle.
Lis Groes: Magda Andersens brev indeholder en positiv indstilling overfor at give sommerlejren del i de fripladser, der kan gives af de ikke båndlagte penge. Man har fremhævet, at sommerlejren eksisterede, da der blev samlet ind til medborgerhøjskolen, og man skulle have meldt sig. Jeg har altid været interesseret i en medborgerskole, og ventede at så fik vi hus og gratis husleje til sommerlejren, og jeg har hele tiden betragtet medborgerskolen som en udvidelse af det arbejde, vi allerede havde i gang med sommerlejr og vinterkursus.
Margr. Høst Neerup: Det, det drejer sig om for mig, er, om vi får noget for de penge, vi har indsamlet. Vi har i København indsamlet 19.000 kr., og vi er interesseret i, hvad pengene bruges til. Jeg kan ikke se andet end, at det vil resultere i, at sommerlejren går ind, vi kan ikke magte 3 kurser: sommerlejr, medborgerskole og vinterkursus. Vi må henvende os til et andet klientel, alderen skulle ikke betyde så meget. Hvis distrikterne ikke ønsker det ude i distrikterne, så lad os lave et kursus for hele landet, for dem i de kommunale råd og lignende. Der er en grads forskel, men ikke en væsens forskel i de to kurser, det ene koster 55 kr., det andet 90 kr. Udvalget har ikke tænkt nok på reklame.
Camma Larsen-Ledet: Der synes at være enighed om, at der er brug for både medborgerkursus og sommerlejr, men der er noget skævt i, at en medborgerskole kan holdes for 25 deltagere, medens der skal l00 deltagere til en sommerlejr, og derfor glæder det mig, at Magda Andersen ikke vil stå stejlt på, om der gives nogle af medborgerskolens penge til sommerlejren. Jeg håber, hovedstyrelsen vil gå ind for dette, ellers må vi lave en landsindsamling til sommerlejren.
Maria Næss-Schmidt: med hensyn til sommerlejren er målet det, at få fat i de yngre kvinder og få vakt noget i dem af D.K.’s ånd, men disse unge er lidt bekymrede overfor programmerne. Sommerlejren begyndte for at få de unge med. Måske man skulle gøre forskellen lidt større mellem de to kurser.
Agathe Thirup: jeg synes, den diskussion vi har haft her, afviger ikke fra, hvad vi har diskuteret ifjor og andre år.
Lissie Elsass Fridericia: Jeg kan ikke se, at man lavede medborgerskolen i den mening at give fripladser til mennesker af hvem, man ikke kan forvente, at de vil tage del i et arbejde i kommunale hverv eller lignende, man må finde frem til de mennesker, der har brug for at deltage i medborgerkursus. Når sommerlejrens plan ligger på et sådant niveau, som Maria Næss-Schmidt nævnte, så er de jo inde på det samme plan.
Ellen Pedersen synes, medborgerskolen skal have lov til at arbejde nogle år endnu, når det nu er således, at man har både sommerlejr og medborgerskole. Mente, at det var rimeligt, at sommerlejren fik noget af "blomsterpengene".
Jytte Christensen synes også, der er tale om det samme, men selv om man gør dem forskellige, må sommerlejren være berettiget til at få del i medborgerskolens midler.
Lis Groes: Der må tages stilling til to spørgsmål:
1. Skal medborgerhøjskolen fremover have samme karakter som nu? Det synes der at være mest stemning for.
2. Skal sommerlejren have andel i fripladserne? Det synes der også at være stemning for.
Landsformanden: Det er mit indtryk, at vi ikke skal stille sagen på spidsen. Vi har set noget gro op, som vi ikke er helt tilfreds med, og det må føre til, at vi veksler synspunkter. Det fremgår her, at vi skal blive ved med at have medborgerskole et eller to prøveår. Pengespørgsmålet er sådan, at vi burde komme med en enstemmig indstilling til formandsmødet, der er højeste myndighed. – Ved afstemning enedes man om, at sommerlejren skulle have del i midlerne. Ingen stemte imod.
Valg af udvalg til medborgerhøjskolen.
Margrethe Petersen ønskede ikke genvalg. Nyvalgt blev Johanne Kristoffersen. Udvalget består derefter af følgende: Magda Andersen, Sigrid Gade, Adia Frost, Inge Folke Frederiksen, Ingeborg Lund Andersen, Astrid Badstue, Johanne Kristoffersen.
ad 6. Blomsterdagen.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at justitsministeriet havde givet tilladelse til, at vi må afholde en blomsterdag igen næste år, men de store organisationer skal stå for hele salget. D.K.N. vil ikke gå med til et samarbejdsudvalg. D.K. skal selv afregne med sine kredse. Der er nedsat et udvalg bestående af Margr. Høst Neerup, Hanne Budtz og Ebba Åsted Frandsen. Kredsene vil snarest få en skrivelse, således at de kan aftale med de andre foreninger om salgsstederne. Det er nødvendigt, at udvalget snarest får at vide, hvor mange blomster de forskellige kredse mener at kunne sælge.
Anna Ølgaard ville gerne have oplysning om, hvilken procent man regnede med til administrationen. Ifjor var D.K.N.’s omkostninger for store. Margr. Høst Neerup oplyste, at D.K. i år har forlangt og fået lov til at trække lidt fra til administration. Vi regner med ca. 20 % til udgifterne.
ad 7. Eventuelt.
Fra Dansk Folkeoplysnings Samråd var kommet en skrivelse om at sende en delegeret til den engelsk-skandinaviske højskole d. 6. januar 1951 på Holly Royde College under Manchester Universitet. Der er af staten stillet l0.000 kr. til rådighed for l0 danske delegerede. Man var enig i, at man burde prøve at finde en kvinde, der havde tid og var egnet til at repræsentere D.K.
Lis Groes syntes det ville være helt rigtigt, om et af medborgerskolens medlemmer kunne rejse derover. D.K. kunne måske også give et tilskud af sit internationale fond.
Ebba Aasted Frandsen -ønskede at få fastlagt dagen for landsmødet 1951. Det blev vedtaget at afholde det på Nyborg Stand 9-l0 juni. (Det har dog senere vist sig, at "Nyborg Strand" først har mødesale ledig l0-ll juni, og mødet bliver undtagelsesvis søndag og mandag).
Johanne Kristoffersen berettede om et tilfælde, hvor et af vore medlemmer for anden gang havde henvendt sig til D.K. angående den lange ventetid for at få et barn anbragt på en åndssvageanstalt.
Lis Groes meddelte, at sagen havde været drøftet på et forretningsudvalgsmøde.
Lissie Elsass Fridericia omtalte det urimelige i, at hvis man er gift med sin arbejdsgiver, kommer man ikke ind under den lovpligtige ulykkesforsikring.
Mødet sluttede kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af næstformanden.
