« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 15. april 1951
Hovedstyrelsesmøde afholdtes søndag den 15. april 1951, kl. 9,30 i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings lokaler, Niels Hemmingsensgade 10, København, med følgende
dagsorden:
1. Landsmødet
2. Bladet
3. Regnskabet
4. Valgene
5. Udvalgsberetninger (herunder sommerlejr- medborgerhøjskole og blomsterdag)
6. Husgerningsundervisning for kv. gymnasiaster
7. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Ellen Pedersen, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fridericia, Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Irma Mortensen, Adia Frost, Johanne Rasmussen, Inga Dahlsgaard, Astrid Badstue, Jytte Christensen, Bodil M. Begtrup, Sigrid Hansen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk og Martha Strømming.
Til dirigent valgtes: Margrethe Petersen - formiddag
Hanne Budtz - eftermiddag.
ad 1. Landsmødet.
Landsformanden. Landsmødet vil igen i år blive afholdt på Nyborg Strand, da der ikke er kommet invitation ude fra, og hele mødet vil blive arrangeret fra København. Det bliver i dagene 10. og 11. juni, idet det er blevet skudt lidt frem efter ønske på sidste landsmøde. Der bliver dog den vanskelighed, at de delegerede kun kan bo på Nyborg Strand natten mellem søndag og mandag. Der er dog sikret hovedstyrelsen indkvartering på Nyborg Strand lørdag nat, hvorimod legatudvalget,
som afholder møde i forbindelse med landsmødet må indkvarteres andet sted.
Hovedstyrelsesmødet lægges til lørdag, og for at alle kan nå frem i tide, er det sat til kl. 13,45.
M.h.t. gudstjeneste vedtog man at anmode Johanne Kristoffersen om at spørge biskop Ølgaard om han vil holde andagt mandag morgen kl. 8,30.
Følgende dagsorden for landsmødet blev vedtaget:
søndag d. 10. juni, kl. 10.45
1. Bannersangen.
2. Landsformanden byder velkommen.
3. Landsformandens beretning.
Frokost kl. 13 - 14.
4. Diskussion om formandens beretning.
5. Kassereren aflægger beretning.
6. Udvalgsberetninger.
Mødet sluttes kl. 17.
kl. 18 middag.
kl. 20 festaften. Foredrag af Edel Saunte om "de familiefjendtlige love", samt opførelse af sketch: -’En gal og en god generalforsamling." Kaffebord.
Mandag d. 11. juni.
kl. 8,30 andagt.
kl. 9. distrikterne holder møde.
kl. 10. landsmødet fortsætter.
7. Valg.
8. Indkomne forslag.
Frokost kl. 12 – 13.30.
9. Resolutioner og udtalelser.
10. Eventuelt.
Karen Frandsen anmodede om, at man måtte blive placeret distriktsvis ved møderne, under forhandlingerne. Pladserne kunne angives ved skilte.
Margrethe Høst Neerup henstillede, at der nedsættes et udvalg til at hjælpe til ved arbejdet med landsmødet. Udvalget kom til at bestå af formanden for Nyborg kredsen, eller et andet medlem ar dens styrelse, distriktsformanden for det fynske distrikt, samt Anna Ølgaard, Margrethe Høst Neerup og Margrethe Petersen.
Landsformanden mente, man skulle bibeholde det forsøg, der blev gjort i fjor, at give en karakteristik af de kandidater, der bliver opstillet, til bladet og til pressen. - Da vi plejer at lave resolutioner i sidste øjeblik, ville det være rart, om vi havde et resolutionsudvalg. - Et udvalg på 3 medlemmer blev nedsat, bestående af Erna Sørensen, Lis Groes og Hanne Budtz. - Landsformanden omtalte endvidere den diskussion, der havde været om en pulje, hvoraf rejseomkostningerne skulle beregnes. På formandsmødet i Aarhus i november 1950 faldt det helt til jorden, og da landsmødet i år skal være i Nyborg, som ligger midt i landet, kunne hovedstyrelsen måske vedtage slet ikke at benytte puljesystemet. Man vedtog, at puljesystemet ikke skal anvendes.
ad 2. Bladet.
Landsformanden. Vi har stadig vanskeligheder med bladet, da vi ikke kan få de indtægter på det, som vi gerne skulle have. Jo mere vi giver for bladet, jo færre penge har vi til D.K.s øvrige arbejde.
I begyndelsen tegnede frk. Golbæk fra "Tidens Kvinder" en del annoncer, men vi står nu uden nye annoncer, bortset fra en stor annonce fra "Nationaltidende". Frk. Golbæk har nu opsagt sin kontrakt
og hun er "free lancing", så hun kan komme med annoncer og få provision af det, hun skaffer. Vi vil nu foreløbig selv forsøge at skaffe annoncer, og vi beder kredsformændene hjælpe os hermed. Kontoret er beredvilligt til at sende tilbud og slutsedler. Det er ikke nogen heldig ordning, men vi må have frie hænder, og vi må gøre, hvad vi kan for at klare den øvrige økonomi, og vi må bede kredsformændene og distriktsformændene arbejde med på, at vi i hvert fald bevarer den portefølje, vi har haft.
Inga Dahlsgaard omtalte, at "Landet rundt" var blevet gennemført sidste år bortset fra 2 distrikter og spurgte, om distriktsformændene var stemt for at fortsætte. - Det vedtoges at fortsætte med "Landet rundt".
ad 3. Regnskabet.
Kassereren forelagde regnskabet.
Karen Frandsen spurgte, om Agnes Elisabeth Nielsens legat var forøget eller formindsket. Det er forøget. Det er nu på kr. 9713.87, således at der kun mangler 3000 kr. i at være som oprindelig givet. Oplystes, at Historien nu er helt afskrevet, og hvad der indkommer, regner man med skal gå til et fond til fortsættelse af historien. Man spurgte, hvorfor Ida Holcks legat stod på passiv siden.
Landsformanden oplyste, at det er det sidst tilkomne legat, som ikke er ført på en særlig legatkonto endnu. Johanne Kristoffersen udtalte, at det var et nydeligt regnskab, når man tænker på, at papir, tryksager o.m.a. er blevet dyrere.
Kassereren forelagde derefter regnskabet for de forskellige fonds.
Jubilæumsfonden havde ydet støtte til 2 kredse. Den ene var Præstø kredsen, som dog alligevel var blevet opløst, hvilket Sigrid Gade var meget ked af. Derefter kom medborgerhøjskolens regnskab.
Lis Groes syntes, at 10.946 kr. var et ret stort indestående i Sparekassen. Landsformanden oplyste, at de stod på opsigelse til 4% og højere rente kunne man ikke forvente. Sigrid Hansen mente, det var rimeligt, om der ligesom for medborgerskolen også blev forelagt regnskab for sommerlejren. Landsformanden oplyste, at medborgerregnskabet skal trykkes og ud til alle medlemmerne, fordi
vi har bundne midler. Men vi bør her i hovedstyrelsen også have et specificeret regnskab for sommerlejren, og det plejer vi jo også at have. Landsformanden takkede hovedkassereren for det udmærkede regnskab og vidste, at kassereren ville dele denne ros med fru Hansen, der har ført regnskabet, således at det er let forståeligt.
ad 4 Valgene til hovedstyrelse.
Under § 7 afgår ordinært Martha Strømning og Overlæge Ellen Pedersen. Martha Strømning var villig til genvalg. Tilbage under § 7 er:
Agathe Thierup og Lissie Elsass, disse er ikke på valg. Ellen Pedersen ønskede ikke genvalg på grund af overvældende meget arbejde. Der er således een plads ledig under § 7.
Suppleanterne: Birgit Setterberg Jørgensen, Adia Frost, Eva Madsen og Camma Larsen-Ledet er alle på valg. Adia Frost og Eva Madsen ønskede ikke genvalg. Der skal herefter vælges 2 suppleanter. -
Landsformanden opfordrede på den samlede hovedstyrelses vegne Ellen Pedersen til at fortsætte, da det ville være af stor betydning for D.K. at beholde en personlighed som Ellen Pedersen i hovedstyrelsen.
Ellen Pedersen takkede for de venlige ord og var glad for at være med i arbejdet, men havde meget besvær med at komme til møderne, og syntes selv, at kun havde præsteret for lidt. Det ville derfor fri hende for ansvar ikke at sidde i hovedstyrelsen. Anna Ølgaard ville gerne anbefale Martha Strømming, som tidligere har gjort et stort arbejde, men som på grund af sygdom har været noget uoplagt i den sidste tid. Martha Strømming har nu gennemgået en operation og vil gerne gå ind i arbejdet igen. Margrethe Høst Neerup meddelte, at man i København havde henvendt sig til Grethe Mølbach-Frederiksen, da det er værdifuldt at have en kontakt på rigsdagen, nu da Erna Sørensen trækker sig tilbage som landsformand. Fru Mølbach-Frederiksen er meget interesseret i D.K. og havde svaret, at hun var villig. Også Ellen Pedersen ville synes om, at det blev Grethe Mølback-Frederiksen, der kom til at træde i hendes sted. Adia Frost blev spurgt, om hun alligevel kunne tænke sig evt. at blive som suppleant, da det er af betydning, at Adia Frost, sålænge hun er med i medborgerskolen, er i kontakt med hovedstyrelsen og forretningsudvalget. Landsformanden fremhævede det uheldige i, at kontakten med medborgerskolen afbrydes; som suppleant vil Adia Frost nemlig få referaterne fra F.U.- og Hovedstyrelsesmøderne og derved kunne følge med i, hvad der sker på disse møder.
Agathe Thierup ville gerne støtte opfordringen til Adia Frost. Adia Frost gik med til at blive siddende. – Lissie Elsass finder, det er utilfredsstillende for suppleanterne stadig at forblive suppleanter. Henstillede, at Birgit Setterberg Jørgensen bliver opstillet som egentligt medlem. Maria Næss-Schmidt mente, at fordi Københavns kredsen foreslår Grethe Mølbach-Frederiksen, er der ikke noget i vejen for, at Adia Frost og Birgit Setterberg Jørgensen opstilles.
Dirigenten, Margr. Petersen fandt det meget naturligt, at man også foreslår tidligere suppleanter til egentlige kandidater. Anna Ølgaard ville foreslå Camma Larsen-Ledet, der er kendt fra sommerlejren, og Helga Olsen, der gør et stort arbejde med rådgivningskontoret i Åbenrå.
5 i København eller nærmeste omegn i henhold til § 7 c.
Ordinært afgår Ebba Aasted Frandsen (ikke villig til genvalg), Margr. Petersen, (er villig til genvalg). Ekstraordinært afgår: Erna Sørensen og Lis Groes. Landsformanden meddelte hovedstyrelsen sidste år, at hun kun ønskede at sidde endnu et år. Derimod kom det som en overraskelse for hovedstyrelsen, at Lis Groes ønskede at afgå udenfor tur.
Lis Groes begrundede det med overvældende meget arbejde og fremhævede, at det ikke var manglende interesse for D.K. Lissie Elsass syntes, at det er meget uheldigt for D.K., at både formand, næstformand og kasserer afgår på en gang. Agathe Thierup fandt, at det er en katastrofe
og henstillede, om ikke man kunne tage det lidt mere gradvis. Landsformanden ville foreslå, at Lis Groes bliver i hovedstyrelsen, men at man forsøger at finde en anden næstformand. Margr. Petersen nævnte det store og dygtige arbejde, som Lis Groes gør i Forbrugerrådet, men syntes ligesom landsformanden, at man skulle anmode Lis Groes om at blive i forretningsudvalget i hvert fald til næste år. Det er nødvendigt, at forretningsudvalget ikke mister kontakten med Forbrugerrådet. Anna Ølgaard sluttede sig hertil og ville mene, at det er rigtigt, at Lis Groes bliver. Maria Næss-Schmidt udtalte, at mange var kede af, at landsformanden ville afgå, men efter landsformandens udtalelser sidste år, og efter sygdommen i år, måtte man jo bøje sig for det. M.h.t. Lis Groes ville det være af stor betydning at beholde hende. Hanne Budtz sluttede sig ligeledes til opfordringen til Lis Groes om at blive, da hun er aldeles uundværlig. Lis Groes troede, det ville blive vanskeligt at komme til møderne, og at hun ofte må sige fra, men indvilligede dog i at blive siddende, men ikke som næstformand.
Suppleanter på valg er: Bodil M. Begtrup, Inga Dahlsgaard, Sigrid Hansen, Astrid Badstue, Jytte Christensen. - Lis Groes havde henvendt sig til Bodil M. Begtrup og spurgt, om hun kunne tænke sig at blive rigtigt medlem af hovedstyrelsen, og det havde hun erklæret sig villig til. Bodil M. Begtrup har gjort et stort arbejde med udstillingen "Kvinde og Hjem", og hun er en kapacitet pa det huslige felt. Margrethe Høst Neerup meddelte, at Københavns Kredsen havde besluttet på generalforsamlingen at ga ind for Bodil M. Begtrup, Johanne Petersen, Grete Barkhuus og Jytte Christensen. - Inga Dahlsgaard og Astrid Badstue ønsker kun genvalg som suppleanter. - Anna Ølgaard meddelte, at man fra 6. distrikt gerne ville opstille Margrethe Petersen, Jytte Christensen og Bodil M. Begtrup. Maria Næss-Schmidt ville foreslå Sigrid Hansen. Zenia Jørgensen ville foreslå Sigrid Hansen og Jytte Christensen. Kan ikke forstå, at Bodil M. Begtrup vil ind i hovedstyrelsen, "nu da hun får travlt med at udsprede sine indtryk fra Sovjet". Derefter diskuterede man den uheldige erklæring, som Bodil M. Begtrup havde været medunderskriver af, og fra forskellig side udtalte man sin skuffelse over, at en sådan erklæring var blevet udsendt i pressen. Bodil M. Begtrup beklagede, at erklæringen, som viser at underskriverne går ind for Sovjets ønske om fred, kan tydes på en anden måde, end den var tænkt, og hun havde aldrig drømt om, at der ville blive lagt udenrigspolitik i den artikel. Anna Ølgaard mente, at mange kredse gerne ville høre, hvad Bodil M. Begtrup har at fortælle. Fremførte, at B.M.B. er en god arbejdskraft, og vi har brug for en sådan i forretningsudvalget og ville gerne støtte, at vi får B.M.B. ind i hovedstyrelsen. Lissie Elsass ville slutte sig hertil. Syntes det ville være forkert, om en sådan arbejdskraft ikke skulle komme ind i hovedstyrelsen, og B.M.B. skal jo ikke drive russisk propaganda i D.K. Landsformanden, der har haft lejlighed til at arbejde sammen med B.M.B., har beundret hendes dygtighed, men vi er nu kastet ud i en diskussion, som sikkert vil blive gentaget på landsmødet, og vi kan ikke være tjent med at udsætte os for den samme diskussion igen. Landsformanden ville derfor spørge, om B.M.B. vil fastholde sit kandidatur til hovedstyrelsen, ville dog synes, det ville være klogest, om Bodil
Begtrup blev på sin post som suppleant foreløbig. - Dirigenten foreslog, at man suspenderede diskussionen, indtil Sigrid Hansen havde aflagt beretning om sommerlejren.
Sommerlejren.
Sigrid Hansen rettede en tak først til landsformanden, fordi hun havde givet sit tilsagn til at tale på sommerlejren, og også til Ellen Pedersen og Agathe Thierup fordi de også ville holde foredrag på lejren. Nævnte endvidere, at Aarhus kredsens formand ville holde foredrag.
Gennemgik derefter hele programmet. Sommerlejren skal afholdes på Ry Højskole fra 30/7 - 5/8. Foredragsrækken kaldes "Samfundsgrupper. Hvad skiller - hvad binder". Desværre kan lejren ikke begynde søndag aften, som man plejer. Prisen er sat til kr. 75.- pr. deltager og lejren vil sikkert
give et underskud, men sommerlejren har fået tilsagn om evt. at få lidt af blomsterpengene. Derefter gennemgik Sigrid Hansen budgettet og nævnte, at der var søgt om statstilskud, og at man håbede at få 750 kr. ligesom sidste år. - Der var derefter lidt diskussion om prisen 75 kr., men man enedes om at bibeholde den. Pengene fra medborgerhøjskolen skal bruges til fripladser til distrikterne, det vil sige ½ friplads = kr. 40. - Landsformanden takkede for sommerlejrprogrammet og håbede på et godt resultat.
Derefter fortsattes den suspenderede diskussion.
Bodil M. Begtrup takkede dem, der havde sluttet op om hende, men for D.K.’s skyld ville hun trække sig tilbage. Lis Groes mente, det var at drage for voldsomme konsekvenser, hvis B.M.B. ikke mente at kunne lade sig opstille som suppleant, Henstillede til hovedstyrelsen at opfordre
Bodil M. Begtrup til at blive som suppleant. Landsformanden: Når jeg fremsatte mit forslag, var det, fordi vi gerne ville beholde B.M.B. i vor midte. Jeg føler ingen ængstelse eller uro ved at fremsætte forslag om B.M.B. som suppleant. Jeg vil meget anbefale, at vi opfordrer B.M.B. til at lade sig opstille som suppleant. Maria Næss-Schmidt ville slutte sig til landsformanden. Anna Ølgaard beklagede meget, at vi ikke kunne opstille Bodil M. Bogtrup til hovedstyrelsen, men ville slutte sig til landsformanden og opfordre B.M.B til at lade sig opstille som suppleant. Inga Dahlsgaard mente, at vi bør fastholde D.K.s traditionelle, upartipolitiske karakter. For øvrigt var det, der diskuteredes, ikke et spørgsmål om politik, men om noget B. havde set og om en uheldig erklæring. I ”Kvinden og Samfundet" vil fremkomme et interview med B.M.B. og så nogenlunde
de samme ting, som B. har sagt her. Inga Dahlsgaard ville slutte sig til Agathe Thirups udtalelser, at det var hendes overbevisning, at ønsket om fred er lige stærkt over hele landet, og at vi aldrig får fred, sålænge vi indenfor D.K. ikke kan være tolerante. Inga Dahlsgaard ville beklage, hvis B. skulle gå ud. Bodil M. Begtrup ville gerne spørge, hvordan den fremtidige landsformand stillede sig. Hanne Budtz, der ikke tidligere har haft lejlighed til at samarbejde med B. ville benytte sommerlejrens motto "hvad binder - hvad skiller". Den udsendte erklæring skiller - Bodil M. Begtrups gode arbejdskraft binder. Med tiden vil bølgerne jo lægge sig, og Hanne Budtz ville henstille, at Bodil M. Begtrup opstilles som suppleant.
Frokostpause.
Dirigent for eftermiddagen: Hanne Budtz.
Forslag til suppleanter i Henhold til § 8 c.
Bodil M. Begtrup, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen, Johanne Petersen, Grethe Holmen, Grete Barkhuus. Fra ungdomskredsene Lizzi Moesgaard og Gudrun Fonselius. Ungdomskredsenes repræsentant Irma Mortensen, suppleant Lis Mølbjerg.
Irma Mortensen mindede om, at man plejer at have et møde mellem ungdomskredsene og hovedstyrelsen i forbindelse med landsmødet. Da hovedstyrelsesmødet først begynder kl. 13.45, vil det blive vanskeligt at få tid til dette møde. - Spørgsmålet skal undersøges.
Medborgerskolen.
Adia Frost bragte en hilsen fra Magda Andersen. Gennemgik programmet. Kurset ligger i år fra 15/8 - 23/8, da man ifjor havde indtryk af, at tidspunktet var for sent. Kurset bliver på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der bliver to store foredrag daglig med forhandlinger bagefter. På ankomstdagen ønskes velkommen af Magda Andersen og Adia Frost. Der bliver gruppesamtaler om emnerne før foredragene. Erhvervssamtaler er også af betydning. Magda Andersen skal tale om D.K. Prisen skal være 90 kr. - 30 kr. for D.K. medlemmer. Der er tale om statstilskud til fripladser til deltagere, som ikke er medlemmer af D.K. Lis Groes syntes, det er gode foredragsholdere, men mente, det ville være bedre med færre emner og at tage gruppearbejdet efter foredragene for at gå mere til bunds. Man ville sikkert få lige så mange deltagere, selvom der var færre emner.
Fam. – pol. udvalg.
Lis Groes aflagde beretning. Udvalget havde ikke arbejdet så flittigt, som man kunne ønske. Der havde været et udvalgsmøde vedr. en artikel af dr. Kirsten Auken i "Information": Er dette retfærdigt? Artiklen havde været sendt ud til udvalgets medlemmer, og faktisk hele udvalget var kommet med udtalelser. Udvalget er ikke enigt, men bl.a. af politiske grunde må der være forskel på, hvordan man opfatter den hjælp, samfundet skal yde. Spørgsmålet vil blive drøftet igen inden landsmødet, så der kan fremkomme en udtalelse derfra. - Også deltidsarbejdet interesserede.
D.K. fik 2 repræsentanter i den kommission, der sidder, og man vil søge at få en udtalelse fra dem for at se, hvilke retningslinjer man skal tage op. Ved næste møde vil man invitere Helga Simonsen fra sammenslutningen af de fagforeninger, der har kvindelige arbejdere. Spørgsmålet om skolebespisning er blevet drøftet i kommunalråd og rigsdag, fordi man skal spare. Det vil være rimeligt, om vi kommer med en udtalelse på landsmødet om det beklagelige i, at man starter en besparelse på et område i vor formålsparagraf, der går ud på at "forbedre kvinders og børns kår". Det er vor opgave at være på vagt, hvor man kan beskære vore interesser. Det vil måske være praktisk i form af en skrivelse til rigsdagen. Landsformanden oplyste, at der ingen lov er nu om skolebespisning, den udløb den 1/4. Hvad kommunerne gør nu er for egen regning. Skolebespisningen er særlig et problem for de store byer. D.K. skal pege på, at man i København og de store byer har mange enlige mødre, og for dem er skolebespisningen en stor hjælp. Lissie Elsass påpegede, at det gælder ikke alene om, at børnene får mad, men også at de får den rigtige ernæring. Det er ikke alene de enligtstillede men også de yngre mødre, der har udeerhverv for hvem skolebespisningen vil være en betydelig hjælp. Lis Groes mente, man bør nå dertil, at mælken gives gratis til alle børn.
Man vedtog, at udvalget fik bemyndigelse til at sende en skrivelse til rigsdagen.
Kredsudvalget.
Anna Ølgaard ville bede alle distriktsformændene om at indsende forslag om foredragsholdere i deres distrikt med opgivelse af honorar, helst i kommende måned, så det kan komme ud i rette tid til hjælp for kredsformændene ved tilrettelæggelse af den kommende sæson. Lis Groes kom ind på spørgsmålet om varekundskab, og Anna Ølgaard havde haft den tanke at udarbejde noget herom, og man kunne sikkert få noget fornøjeligt ud af det. Maria Næss-Schmidt nævnte, at man i Ringkøbing har forsøgt en studiekreds om varekundskab og varemærkning, men der var ringe tilslutning.
Johanne Rasmussen (Randers) spurgte, hvem man skulle få til at lede en sådan studiekreds. Lis Groes svarede: forbrugerne og fagfolk. Man kan f.eks. henvende sig til Tekstilunionen.
ad 6. Husgerningsundervisning for kv. gymnasiaster.
Anna Ølgaard fremførte, at det ville være en fordel både for dem, der bor på hybel eller på kollegium, og for dem der gifter sig, at kunne lave mad selv, og endvidere er det en fordel for den kvindelige studerende, der må tage husligt arbejde i studietiden, at have lært husgerning. Det vil være rigtigt, at man kommer i forbindelse med Studenternes Fællesråd vedr. arbejdstid og betaling. For at en sådan uddannelse kan føre ud i praksis, har man tænkt sig, at det skal gøres efter aftenskoleloven, og det skal selvfølgelig være i i god forståelse med rektorerne. I kredsarbejdet ville det have stor betydning at gøre et arbejde, som er i pagt med tiden. Sagen har været forelagt for forretningsudvalget, og der er nedsat et udvalg bestående af Lis Groes, Anna Larsen, Bodil Begtrup, Gudrun Fonselius og Anna Ølgaard. Landsformanden fandt Anna Ølgaards idé fortræffelig, og de betænkeligheder, der havde været, gik ud på, om man kunne finde de rette mennesker til at tage sig af sagen.
Anna Ølgaard: det nye skulle være, at både drenge og piger kommer sammen, og hele arbejdsplanen skal være ens over hele landet. Kredsene skal forsøge at finde den bedst egnede, og det skal sattes op på en kvik måde. Lissie Elsass fandt ideen så fremragende, at den ikke burde forbeholdes de akademisk studerende. Mente interessen måske er større på et lidt senere tidspunkt, f.eks. de år, hvor de tager filosofikum. Det kunne være for bestemte aldersklasser, f.eks. op til 20 år. Fandt også, det var en god idé at tage de unge mænd med og gøre dem til gode ægtemænd. Karen Frandsen fandt tanken god men nærede betænkelighed ved, at man skulle henvende sig til rektorerne ved gymnasieundervisningen. Der findes aftenskoleundervisning i alle byer. Bodil M. Begtrup mente ikke, man skulle forflygtige det og syntes, man bør henvende sig til real- og gymnasieeleverne og måske senere udvide det. D.K.’s indsats skulle være, at kredsformændene får en konkret opgave, som ikke vil være så vanskelig og uoverskuelig at gennemføre. Det gælder om at fa de unge kvinder og de unge mænd til at forstå, hvilken fordel det er for dem at stå rustet til at klare dagen og vejen. Lissie Elsass ville foreslå, at man skulle gøre et forsøg med Århus Universitet, og at Århus kredsen skulle arbejde på et kursus, der iblandt 1ste års studenter og med 1.G. Lis Groes ville gerne have distriktsformændene til at tale med kredsformændene, for at man kunne få noget i gang til efteråret. Ville foreslå, at man lavede et pressemøde på det og der nævne, at det ville spare de studerendes forældre mange penge. Man vil lægge en arbejdsplan, og foreløbig tænker man sig den 2-årig. Johanne Kristoffersen ville foreslå, at den bliver 1-årig.
Ellen Pedersen spurgte, om dette skal være en fortsættelse af skolekøkkenundervisningen.
Anna Ølgaard bekræftede, at man havde tænkt det således. - Man blev enige om det nedsatte udvalg og om at holde et pressemøde på spørgsmålet.
Blomsterdagen.
Margrethe Høst Neerup gjorde rede for blomsterdagens resultater. 80 kredse havde deltaget i salget. Der var indbetalt kr. 19.617,78 til Nationalrådet, som er ansvarlig overfor Justitsministeriet. Nationalrådet regner med ca. 15% i omkostninger. D.K.s egne omkostninger var kr. 86.55 til
porto og pakkemateriale. Vi regner med at få ca. 16.000 kr. tilbagebetalt, og 10% heraf - ca. kr. l600.- - vil blive hensat til et fond til fælles formål.
Legatudvalget.
Hovedstyrelsen godkendte legatudvalgets indstilling til Geheimekonferensrådinde Andræ’s og Ludvig Triers mindelegat og Ludvig Triers legat for studerende kvinder.
Internationalt udvalg.
Hanne Budtz mente, at den måde, man bedst kan gøre noget på, er ved at deltage i kongresser og ved personlige besøg. Man har vedtaget at give Helga Olsen, Åbenrå, der skal deltage i en rejse til Island og være D.K.s repræsentant, et rejsetilskud på 500 kr. Det internationale udvalg har
gennem fru Kragh-Jacobsen modtaget 100 kr. fra Frederikshavn kredsen. Pengene er tænkt anvendt til kongresdeltagelse. - Det vigtigste spørgsmål i øjeblikket er ligelønnen. Der vil i begyndelsen af juni blive afholdt et møde i Geneve om dette spørgsmål. Vi mener ikke, at vi selv kan deltage. Det er vanskeligt at vedtage en international konvention om dette spørgsmål, da forholdene for mænd og kvinder er forskellige i de forskellige lande. De faglige kvinder har oprettet et fagligt sekretariat, så der vil nok komme en bedring i forholdene. - Vi kan heller ikke deltage i Alliancens kongres. Endvidere vil der blive holdt et møde i Geneve i august 1951 af det internationale kvinderåd "N.G.O."s. Måske kan der blive spørgsmål om at deltage der, eller om vi skal gemme vore penge til kongressen i Neapel næste år. Der er nedsat et gæsteudvalg bestående af Ebba Aasted Frandsen, Astrid Badstue, Margrethe Norsk og Erna Blichfeldt. Ebba Aasted Frandsen meddelte, at der sidste sommer havde været nogle damer på besøg fra Married Women’s association. De havde særlig interesseret sig for vor ægteskabslovgivning, og man ville nu bruge vore ægteskabslove som grundlag for deres ønsker. En af deltagerne fra ovennævnte organisation havde skrevet, at hun håbede at kunne sende sin datter over til vor sommerlejr. Ebba Aasted Frandsen syntes, det er meningsløst, at gæsteudvalget selv skal tage de store udgifter ved modtagelsen af de udenlandske gæster. Landsformanden ville meget henstille, at den efterfølgende formand får forhøjet det beløb, der er afsat til repræsentation. Hanne Budtz fremhævede, at det ikke alene er et spørgsmål om penge, men også om tid. Lissie Elsass havde for et par år siden rejst dette spørgsmål, og det bør ikke betyde en stor udgift for den, der skal tage posten som landsformand. Margrethe Høst Neerup mente at erindre, at det dengang blev sagt, at landsformanden skulle have sine udgifter godtgjort efter regning. Margrethe Petersen oplyste, at hun i sin tid som landsformand fik 50 kr. om måneden, og hun ville henstille, at der gives landsformanden et rundeligt beløb. Landsformanden mente, at hun havde udgifter for mindst 2000 kr. årlig, men ønskede ikke yderligere udbetalt. - Spørgsmålet skal drøftes på det konstituerende hovedstyrelsesmøde.
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Anna Ølgaard, som på sidste hovedstyrelsesmøde blev valgt som D.K.s repræsentant sammen med Adia Frost, ville gerne foreslå Gudrun Fonselius i stedet.
D.K.N. Forslag til lovændringer.
Landsformanden meddelte, at der var kommet forslag fra Karen Berleme-Nix om at tage lovændringerne til drøftelse. Landsformanden kunne oplyse, at der var kommet et udkast, og der skulle komme et nyt udkast til ændringer. Det ændrede forslag vil blive udsendt til hovedstyrelsen,
når det kommer.
Tilbud vedr. oprettelse af en medborgerskole i Aarslev.
Landsformanden havde fået en henvendelse fra fru Karen Busk, der havde været på Fogelstad og interesseret i tanken. Husmoderorganisationerne og D.K. skulle være medejere af skolen. Foreløbig har fru Busk indbudt bl.a. D.K. til et møde på skolen den 16/5.51. - Et brev fra Magda Andersen om den samme sag blev oplæst. Det fremgik, at der er plads til ca. 60 elever. Der findes en forstanderbolig, og man skulle rejse en ny bygning med skolekøkkener og undervisningsrum og skaffe plads til yderelever. Adia Frost mente, at fru Busk ikke selv kan gøre et arbejde. Stedet ville være egnet for korte kursus om sommeren og medborgerskole og andre kursus kunne holdes der. Johanne Kristoffersen havde set skolen og syntes den ser god ud. - Man kunne have 5 måneders husholdningskursus om vinteren og 3 måneders medborgerskole om sommeren, og eventuelt sommerlejr. Landsformanden ville foreslå, at Johanne Kristoffersen skulle tage ned og se på skolen. Der er kun indbudt een repræsentant for D.K. Margrethe Høst Neerup ville mene, det var bedst
om landsformanden kunne se på det, da der sikkert er juridiske spørgsmål at drøfte. Landsformanden lovede at rejse til mødet 16.maj.
”Kvinde og Hjem”.
Landsformanden oplyste, at socialministeriet nu vil have sine 25.000 kr. på grund af det store overskud - de var ydet som tilskud til opbygningen af udstillingen. Der skal være en forhandling om sagen i næste uge.
Thora Riisgaards’s testamente.
Landsformanden omtalte, at der i "Nationaltidende" havde stået en hel del om Thora Riisgaards testamentariske gave til D.K., men da D.K. ikke havde fået nogen meddelelse direkte, ville landsformanden gerne have bemyndigelse til at skrive til frk. Riisgaard for at spørge, om der er
sket noget lovformeligt i sagen.
Kursus ”Aktier – Kvinder – Økonomi”.
Hanne Budtz havde set, at man i Sverige med held havde haft nogle foredrag holdt af forretningsfolk om økonomiske ting, som kvinder i almindelighed ikke er så meget inde i. Man kunne tænke sig at optage det som vinterkursus, et 3 - 4 dages kursus, og når man skal samle de rigtige folk, må man have god tid til det, så vi kan lægge en foredragsrække frem i lidt højere plan, end vi hidtil har haft. Kredsen kan også udvides til andre end D.K. medlemmer. Da det er et virkeligt medborgerforetagende, finder vi det naturligt, at vi får et tilskud af medborgerskolens penge. Hvis dette kursus slår an, kunne man tænke sig at lægge et også i Århus, Odense, o.s.v., men det er naturligt, at det først prøves i København.
Danske Kvinders Nationalråd.
Man drøftede, hvem der evt. kunne blive tale om at opstille på generalforsamlingen i D.K.N. den 2/5. Grethe Forchhammer blev nævnt som emne til næstformandsposten. Til formandsposten nævntes Else Merete Ross og Esther Amundsen. Landsformanden konstaterede, at flertallet
af hovedstyrelsen var stemt for Else Merete Ross. Margrethe Petersen nævnte, at der ingen kontaktforbindelse er mellem formændene for de Nationalrådet tilsluttede foreninger og mente, at det var på sin plads, at D.K. spurgte de gamle foreninger om, hvordan de ser på spørgsmålet om de opstillede emner. Fandt at der er noget udemokratisk i, at Nationalrådet vælger formanden af sin midte. Burde der ikke stå, at formanden vælges af de tilsluttede foreninger. Inga Dahlsgaard oplyste, at både formanden og næstformanden bliver valgt på generalforsamlingen. Det overlades til D.K.s 3 repræsentanter: Erna Sørensen, Hanne Budtz og Margrethe Petersen at stemme. Sigrid Gade spurgte, om man i det hele taget kendte noget til Esther Amundsens indstilling til Nationalrådet.
- -
Inga Dahlsgaard meddelte, at efter et radioforedrag, som Mogens Lorentzen havde holdt om Eleonora Christina, var der kommet forslag om at D.K. skulle rejse et monument for Eleonora Christina. Landsformanden mente, at tanken var god, men da dronning Margrethe heller ikke har noget monument, kunne man måske tænke på dette ved næste jubilæum.
Under eventuelt omtaltes, hvorledes 80-års dagen var fejret i forskellige kredse, særlig i Frederikshavn og Maribo var det sket under meget festlige former.
Lissie Elsass nævnte et indlæg i "Politiken" af frk. Appel om husmoderafløsere når husmoderen var på ferie.
Aja Kragh-Jacobsen omtalte en indbydelse fra Statsradiofonien til to repræsentanter for D.K. til at deltage i et møde i Aalborg.
Agathe Thierup nævnte, at der er mange, der har en helt forkert opfattelse af D.K., og man hørte ofte, at D.K. betegnedes som hjemmenes fjende.
Mødet hævet kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden Erna Sørensen.
dagsorden:
1. Landsmødet
2. Bladet
3. Regnskabet
4. Valgene
5. Udvalgsberetninger (herunder sommerlejr- medborgerhøjskole og blomsterdag)
6. Husgerningsundervisning for kv. gymnasiaster
7. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Ellen Pedersen, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fridericia, Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Irma Mortensen, Adia Frost, Johanne Rasmussen, Inga Dahlsgaard, Astrid Badstue, Jytte Christensen, Bodil M. Begtrup, Sigrid Hansen.
Fraværende var: Charlotte Grønnebæk og Martha Strømming.
Til dirigent valgtes: Margrethe Petersen - formiddag
Hanne Budtz - eftermiddag.
ad 1. Landsmødet.
Landsformanden. Landsmødet vil igen i år blive afholdt på Nyborg Strand, da der ikke er kommet invitation ude fra, og hele mødet vil blive arrangeret fra København. Det bliver i dagene 10. og 11. juni, idet det er blevet skudt lidt frem efter ønske på sidste landsmøde. Der bliver dog den vanskelighed, at de delegerede kun kan bo på Nyborg Strand natten mellem søndag og mandag. Der er dog sikret hovedstyrelsen indkvartering på Nyborg Strand lørdag nat, hvorimod legatudvalget,
som afholder møde i forbindelse med landsmødet må indkvarteres andet sted.
Hovedstyrelsesmødet lægges til lørdag, og for at alle kan nå frem i tide, er det sat til kl. 13,45.
M.h.t. gudstjeneste vedtog man at anmode Johanne Kristoffersen om at spørge biskop Ølgaard om han vil holde andagt mandag morgen kl. 8,30.
Følgende dagsorden for landsmødet blev vedtaget:
søndag d. 10. juni, kl. 10.45
1. Bannersangen.
2. Landsformanden byder velkommen.
3. Landsformandens beretning.
Frokost kl. 13 - 14.
4. Diskussion om formandens beretning.
5. Kassereren aflægger beretning.
6. Udvalgsberetninger.
Mødet sluttes kl. 17.
kl. 18 middag.
kl. 20 festaften. Foredrag af Edel Saunte om "de familiefjendtlige love", samt opførelse af sketch: -’En gal og en god generalforsamling." Kaffebord.
Mandag d. 11. juni.
kl. 8,30 andagt.
kl. 9. distrikterne holder møde.
kl. 10. landsmødet fortsætter.
7. Valg.
8. Indkomne forslag.
Frokost kl. 12 – 13.30.
9. Resolutioner og udtalelser.
10. Eventuelt.
Karen Frandsen anmodede om, at man måtte blive placeret distriktsvis ved møderne, under forhandlingerne. Pladserne kunne angives ved skilte.
Margrethe Høst Neerup henstillede, at der nedsættes et udvalg til at hjælpe til ved arbejdet med landsmødet. Udvalget kom til at bestå af formanden for Nyborg kredsen, eller et andet medlem ar dens styrelse, distriktsformanden for det fynske distrikt, samt Anna Ølgaard, Margrethe Høst Neerup og Margrethe Petersen.
Landsformanden mente, man skulle bibeholde det forsøg, der blev gjort i fjor, at give en karakteristik af de kandidater, der bliver opstillet, til bladet og til pressen. - Da vi plejer at lave resolutioner i sidste øjeblik, ville det være rart, om vi havde et resolutionsudvalg. - Et udvalg på 3 medlemmer blev nedsat, bestående af Erna Sørensen, Lis Groes og Hanne Budtz. - Landsformanden omtalte endvidere den diskussion, der havde været om en pulje, hvoraf rejseomkostningerne skulle beregnes. På formandsmødet i Aarhus i november 1950 faldt det helt til jorden, og da landsmødet i år skal være i Nyborg, som ligger midt i landet, kunne hovedstyrelsen måske vedtage slet ikke at benytte puljesystemet. Man vedtog, at puljesystemet ikke skal anvendes.
ad 2. Bladet.
Landsformanden. Vi har stadig vanskeligheder med bladet, da vi ikke kan få de indtægter på det, som vi gerne skulle have. Jo mere vi giver for bladet, jo færre penge har vi til D.K.s øvrige arbejde.
I begyndelsen tegnede frk. Golbæk fra "Tidens Kvinder" en del annoncer, men vi står nu uden nye annoncer, bortset fra en stor annonce fra "Nationaltidende". Frk. Golbæk har nu opsagt sin kontrakt
og hun er "free lancing", så hun kan komme med annoncer og få provision af det, hun skaffer. Vi vil nu foreløbig selv forsøge at skaffe annoncer, og vi beder kredsformændene hjælpe os hermed. Kontoret er beredvilligt til at sende tilbud og slutsedler. Det er ikke nogen heldig ordning, men vi må have frie hænder, og vi må gøre, hvad vi kan for at klare den øvrige økonomi, og vi må bede kredsformændene og distriktsformændene arbejde med på, at vi i hvert fald bevarer den portefølje, vi har haft.
Inga Dahlsgaard omtalte, at "Landet rundt" var blevet gennemført sidste år bortset fra 2 distrikter og spurgte, om distriktsformændene var stemt for at fortsætte. - Det vedtoges at fortsætte med "Landet rundt".
ad 3. Regnskabet.
Kassereren forelagde regnskabet.
Karen Frandsen spurgte, om Agnes Elisabeth Nielsens legat var forøget eller formindsket. Det er forøget. Det er nu på kr. 9713.87, således at der kun mangler 3000 kr. i at være som oprindelig givet. Oplystes, at Historien nu er helt afskrevet, og hvad der indkommer, regner man med skal gå til et fond til fortsættelse af historien. Man spurgte, hvorfor Ida Holcks legat stod på passiv siden.
Landsformanden oplyste, at det er det sidst tilkomne legat, som ikke er ført på en særlig legatkonto endnu. Johanne Kristoffersen udtalte, at det var et nydeligt regnskab, når man tænker på, at papir, tryksager o.m.a. er blevet dyrere.
Kassereren forelagde derefter regnskabet for de forskellige fonds.
Jubilæumsfonden havde ydet støtte til 2 kredse. Den ene var Præstø kredsen, som dog alligevel var blevet opløst, hvilket Sigrid Gade var meget ked af. Derefter kom medborgerhøjskolens regnskab.
Lis Groes syntes, at 10.946 kr. var et ret stort indestående i Sparekassen. Landsformanden oplyste, at de stod på opsigelse til 4% og højere rente kunne man ikke forvente. Sigrid Hansen mente, det var rimeligt, om der ligesom for medborgerskolen også blev forelagt regnskab for sommerlejren. Landsformanden oplyste, at medborgerregnskabet skal trykkes og ud til alle medlemmerne, fordi
vi har bundne midler. Men vi bør her i hovedstyrelsen også have et specificeret regnskab for sommerlejren, og det plejer vi jo også at have. Landsformanden takkede hovedkassereren for det udmærkede regnskab og vidste, at kassereren ville dele denne ros med fru Hansen, der har ført regnskabet, således at det er let forståeligt.
ad 4 Valgene til hovedstyrelse.
Under § 7 afgår ordinært Martha Strømning og Overlæge Ellen Pedersen. Martha Strømning var villig til genvalg. Tilbage under § 7 er:
Agathe Thierup og Lissie Elsass, disse er ikke på valg. Ellen Pedersen ønskede ikke genvalg på grund af overvældende meget arbejde. Der er således een plads ledig under § 7.
Suppleanterne: Birgit Setterberg Jørgensen, Adia Frost, Eva Madsen og Camma Larsen-Ledet er alle på valg. Adia Frost og Eva Madsen ønskede ikke genvalg. Der skal herefter vælges 2 suppleanter. -
Landsformanden opfordrede på den samlede hovedstyrelses vegne Ellen Pedersen til at fortsætte, da det ville være af stor betydning for D.K. at beholde en personlighed som Ellen Pedersen i hovedstyrelsen.
Ellen Pedersen takkede for de venlige ord og var glad for at være med i arbejdet, men havde meget besvær med at komme til møderne, og syntes selv, at kun havde præsteret for lidt. Det ville derfor fri hende for ansvar ikke at sidde i hovedstyrelsen. Anna Ølgaard ville gerne anbefale Martha Strømming, som tidligere har gjort et stort arbejde, men som på grund af sygdom har været noget uoplagt i den sidste tid. Martha Strømming har nu gennemgået en operation og vil gerne gå ind i arbejdet igen. Margrethe Høst Neerup meddelte, at man i København havde henvendt sig til Grethe Mølbach-Frederiksen, da det er værdifuldt at have en kontakt på rigsdagen, nu da Erna Sørensen trækker sig tilbage som landsformand. Fru Mølbach-Frederiksen er meget interesseret i D.K. og havde svaret, at hun var villig. Også Ellen Pedersen ville synes om, at det blev Grethe Mølback-Frederiksen, der kom til at træde i hendes sted. Adia Frost blev spurgt, om hun alligevel kunne tænke sig evt. at blive som suppleant, da det er af betydning, at Adia Frost, sålænge hun er med i medborgerskolen, er i kontakt med hovedstyrelsen og forretningsudvalget. Landsformanden fremhævede det uheldige i, at kontakten med medborgerskolen afbrydes; som suppleant vil Adia Frost nemlig få referaterne fra F.U.- og Hovedstyrelsesmøderne og derved kunne følge med i, hvad der sker på disse møder.
Agathe Thierup ville gerne støtte opfordringen til Adia Frost. Adia Frost gik med til at blive siddende. – Lissie Elsass finder, det er utilfredsstillende for suppleanterne stadig at forblive suppleanter. Henstillede, at Birgit Setterberg Jørgensen bliver opstillet som egentligt medlem. Maria Næss-Schmidt mente, at fordi Københavns kredsen foreslår Grethe Mølbach-Frederiksen, er der ikke noget i vejen for, at Adia Frost og Birgit Setterberg Jørgensen opstilles.
Dirigenten, Margr. Petersen fandt det meget naturligt, at man også foreslår tidligere suppleanter til egentlige kandidater. Anna Ølgaard ville foreslå Camma Larsen-Ledet, der er kendt fra sommerlejren, og Helga Olsen, der gør et stort arbejde med rådgivningskontoret i Åbenrå.
5 i København eller nærmeste omegn i henhold til § 7 c.
Ordinært afgår Ebba Aasted Frandsen (ikke villig til genvalg), Margr. Petersen, (er villig til genvalg). Ekstraordinært afgår: Erna Sørensen og Lis Groes. Landsformanden meddelte hovedstyrelsen sidste år, at hun kun ønskede at sidde endnu et år. Derimod kom det som en overraskelse for hovedstyrelsen, at Lis Groes ønskede at afgå udenfor tur.
Lis Groes begrundede det med overvældende meget arbejde og fremhævede, at det ikke var manglende interesse for D.K. Lissie Elsass syntes, at det er meget uheldigt for D.K., at både formand, næstformand og kasserer afgår på en gang. Agathe Thierup fandt, at det er en katastrofe
og henstillede, om ikke man kunne tage det lidt mere gradvis. Landsformanden ville foreslå, at Lis Groes bliver i hovedstyrelsen, men at man forsøger at finde en anden næstformand. Margr. Petersen nævnte det store og dygtige arbejde, som Lis Groes gør i Forbrugerrådet, men syntes ligesom landsformanden, at man skulle anmode Lis Groes om at blive i forretningsudvalget i hvert fald til næste år. Det er nødvendigt, at forretningsudvalget ikke mister kontakten med Forbrugerrådet. Anna Ølgaard sluttede sig hertil og ville mene, at det er rigtigt, at Lis Groes bliver. Maria Næss-Schmidt udtalte, at mange var kede af, at landsformanden ville afgå, men efter landsformandens udtalelser sidste år, og efter sygdommen i år, måtte man jo bøje sig for det. M.h.t. Lis Groes ville det være af stor betydning at beholde hende. Hanne Budtz sluttede sig ligeledes til opfordringen til Lis Groes om at blive, da hun er aldeles uundværlig. Lis Groes troede, det ville blive vanskeligt at komme til møderne, og at hun ofte må sige fra, men indvilligede dog i at blive siddende, men ikke som næstformand.
Suppleanter på valg er: Bodil M. Begtrup, Inga Dahlsgaard, Sigrid Hansen, Astrid Badstue, Jytte Christensen. - Lis Groes havde henvendt sig til Bodil M. Begtrup og spurgt, om hun kunne tænke sig at blive rigtigt medlem af hovedstyrelsen, og det havde hun erklæret sig villig til. Bodil M. Begtrup har gjort et stort arbejde med udstillingen "Kvinde og Hjem", og hun er en kapacitet pa det huslige felt. Margrethe Høst Neerup meddelte, at Københavns Kredsen havde besluttet på generalforsamlingen at ga ind for Bodil M. Begtrup, Johanne Petersen, Grete Barkhuus og Jytte Christensen. - Inga Dahlsgaard og Astrid Badstue ønsker kun genvalg som suppleanter. - Anna Ølgaard meddelte, at man fra 6. distrikt gerne ville opstille Margrethe Petersen, Jytte Christensen og Bodil M. Begtrup. Maria Næss-Schmidt ville foreslå Sigrid Hansen. Zenia Jørgensen ville foreslå Sigrid Hansen og Jytte Christensen. Kan ikke forstå, at Bodil M. Begtrup vil ind i hovedstyrelsen, "nu da hun får travlt med at udsprede sine indtryk fra Sovjet". Derefter diskuterede man den uheldige erklæring, som Bodil M. Begtrup havde været medunderskriver af, og fra forskellig side udtalte man sin skuffelse over, at en sådan erklæring var blevet udsendt i pressen. Bodil M. Begtrup beklagede, at erklæringen, som viser at underskriverne går ind for Sovjets ønske om fred, kan tydes på en anden måde, end den var tænkt, og hun havde aldrig drømt om, at der ville blive lagt udenrigspolitik i den artikel. Anna Ølgaard mente, at mange kredse gerne ville høre, hvad Bodil M. Begtrup har at fortælle. Fremførte, at B.M.B. er en god arbejdskraft, og vi har brug for en sådan i forretningsudvalget og ville gerne støtte, at vi får B.M.B. ind i hovedstyrelsen. Lissie Elsass ville slutte sig hertil. Syntes det ville være forkert, om en sådan arbejdskraft ikke skulle komme ind i hovedstyrelsen, og B.M.B. skal jo ikke drive russisk propaganda i D.K. Landsformanden, der har haft lejlighed til at arbejde sammen med B.M.B., har beundret hendes dygtighed, men vi er nu kastet ud i en diskussion, som sikkert vil blive gentaget på landsmødet, og vi kan ikke være tjent med at udsætte os for den samme diskussion igen. Landsformanden ville derfor spørge, om B.M.B. vil fastholde sit kandidatur til hovedstyrelsen, ville dog synes, det ville være klogest, om Bodil
Begtrup blev på sin post som suppleant foreløbig. - Dirigenten foreslog, at man suspenderede diskussionen, indtil Sigrid Hansen havde aflagt beretning om sommerlejren.
Sommerlejren.
Sigrid Hansen rettede en tak først til landsformanden, fordi hun havde givet sit tilsagn til at tale på sommerlejren, og også til Ellen Pedersen og Agathe Thierup fordi de også ville holde foredrag på lejren. Nævnte endvidere, at Aarhus kredsens formand ville holde foredrag.
Gennemgik derefter hele programmet. Sommerlejren skal afholdes på Ry Højskole fra 30/7 - 5/8. Foredragsrækken kaldes "Samfundsgrupper. Hvad skiller - hvad binder". Desværre kan lejren ikke begynde søndag aften, som man plejer. Prisen er sat til kr. 75.- pr. deltager og lejren vil sikkert
give et underskud, men sommerlejren har fået tilsagn om evt. at få lidt af blomsterpengene. Derefter gennemgik Sigrid Hansen budgettet og nævnte, at der var søgt om statstilskud, og at man håbede at få 750 kr. ligesom sidste år. - Der var derefter lidt diskussion om prisen 75 kr., men man enedes om at bibeholde den. Pengene fra medborgerhøjskolen skal bruges til fripladser til distrikterne, det vil sige ½ friplads = kr. 40. - Landsformanden takkede for sommerlejrprogrammet og håbede på et godt resultat.
Derefter fortsattes den suspenderede diskussion.
Bodil M. Begtrup takkede dem, der havde sluttet op om hende, men for D.K.’s skyld ville hun trække sig tilbage. Lis Groes mente, det var at drage for voldsomme konsekvenser, hvis B.M.B. ikke mente at kunne lade sig opstille som suppleant, Henstillede til hovedstyrelsen at opfordre
Bodil M. Begtrup til at blive som suppleant. Landsformanden: Når jeg fremsatte mit forslag, var det, fordi vi gerne ville beholde B.M.B. i vor midte. Jeg føler ingen ængstelse eller uro ved at fremsætte forslag om B.M.B. som suppleant. Jeg vil meget anbefale, at vi opfordrer B.M.B. til at lade sig opstille som suppleant. Maria Næss-Schmidt ville slutte sig til landsformanden. Anna Ølgaard beklagede meget, at vi ikke kunne opstille Bodil M. Bogtrup til hovedstyrelsen, men ville slutte sig til landsformanden og opfordre B.M.B til at lade sig opstille som suppleant. Inga Dahlsgaard mente, at vi bør fastholde D.K.s traditionelle, upartipolitiske karakter. For øvrigt var det, der diskuteredes, ikke et spørgsmål om politik, men om noget B. havde set og om en uheldig erklæring. I ”Kvinden og Samfundet" vil fremkomme et interview med B.M.B. og så nogenlunde
de samme ting, som B. har sagt her. Inga Dahlsgaard ville slutte sig til Agathe Thirups udtalelser, at det var hendes overbevisning, at ønsket om fred er lige stærkt over hele landet, og at vi aldrig får fred, sålænge vi indenfor D.K. ikke kan være tolerante. Inga Dahlsgaard ville beklage, hvis B. skulle gå ud. Bodil M. Begtrup ville gerne spørge, hvordan den fremtidige landsformand stillede sig. Hanne Budtz, der ikke tidligere har haft lejlighed til at samarbejde med B. ville benytte sommerlejrens motto "hvad binder - hvad skiller". Den udsendte erklæring skiller - Bodil M. Begtrups gode arbejdskraft binder. Med tiden vil bølgerne jo lægge sig, og Hanne Budtz ville henstille, at Bodil M. Begtrup opstilles som suppleant.
Frokostpause.
Dirigent for eftermiddagen: Hanne Budtz.
Forslag til suppleanter i Henhold til § 8 c.
Bodil M. Begtrup, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen, Johanne Petersen, Grethe Holmen, Grete Barkhuus. Fra ungdomskredsene Lizzi Moesgaard og Gudrun Fonselius. Ungdomskredsenes repræsentant Irma Mortensen, suppleant Lis Mølbjerg.
Irma Mortensen mindede om, at man plejer at have et møde mellem ungdomskredsene og hovedstyrelsen i forbindelse med landsmødet. Da hovedstyrelsesmødet først begynder kl. 13.45, vil det blive vanskeligt at få tid til dette møde. - Spørgsmålet skal undersøges.
Medborgerskolen.
Adia Frost bragte en hilsen fra Magda Andersen. Gennemgik programmet. Kurset ligger i år fra 15/8 - 23/8, da man ifjor havde indtryk af, at tidspunktet var for sent. Kurset bliver på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der bliver to store foredrag daglig med forhandlinger bagefter. På ankomstdagen ønskes velkommen af Magda Andersen og Adia Frost. Der bliver gruppesamtaler om emnerne før foredragene. Erhvervssamtaler er også af betydning. Magda Andersen skal tale om D.K. Prisen skal være 90 kr. - 30 kr. for D.K. medlemmer. Der er tale om statstilskud til fripladser til deltagere, som ikke er medlemmer af D.K. Lis Groes syntes, det er gode foredragsholdere, men mente, det ville være bedre med færre emner og at tage gruppearbejdet efter foredragene for at gå mere til bunds. Man ville sikkert få lige så mange deltagere, selvom der var færre emner.
Fam. – pol. udvalg.
Lis Groes aflagde beretning. Udvalget havde ikke arbejdet så flittigt, som man kunne ønske. Der havde været et udvalgsmøde vedr. en artikel af dr. Kirsten Auken i "Information": Er dette retfærdigt? Artiklen havde været sendt ud til udvalgets medlemmer, og faktisk hele udvalget var kommet med udtalelser. Udvalget er ikke enigt, men bl.a. af politiske grunde må der være forskel på, hvordan man opfatter den hjælp, samfundet skal yde. Spørgsmålet vil blive drøftet igen inden landsmødet, så der kan fremkomme en udtalelse derfra. - Også deltidsarbejdet interesserede.
D.K. fik 2 repræsentanter i den kommission, der sidder, og man vil søge at få en udtalelse fra dem for at se, hvilke retningslinjer man skal tage op. Ved næste møde vil man invitere Helga Simonsen fra sammenslutningen af de fagforeninger, der har kvindelige arbejdere. Spørgsmålet om skolebespisning er blevet drøftet i kommunalråd og rigsdag, fordi man skal spare. Det vil være rimeligt, om vi kommer med en udtalelse på landsmødet om det beklagelige i, at man starter en besparelse på et område i vor formålsparagraf, der går ud på at "forbedre kvinders og børns kår". Det er vor opgave at være på vagt, hvor man kan beskære vore interesser. Det vil måske være praktisk i form af en skrivelse til rigsdagen. Landsformanden oplyste, at der ingen lov er nu om skolebespisning, den udløb den 1/4. Hvad kommunerne gør nu er for egen regning. Skolebespisningen er særlig et problem for de store byer. D.K. skal pege på, at man i København og de store byer har mange enlige mødre, og for dem er skolebespisningen en stor hjælp. Lissie Elsass påpegede, at det gælder ikke alene om, at børnene får mad, men også at de får den rigtige ernæring. Det er ikke alene de enligtstillede men også de yngre mødre, der har udeerhverv for hvem skolebespisningen vil være en betydelig hjælp. Lis Groes mente, man bør nå dertil, at mælken gives gratis til alle børn.
Man vedtog, at udvalget fik bemyndigelse til at sende en skrivelse til rigsdagen.
Kredsudvalget.
Anna Ølgaard ville bede alle distriktsformændene om at indsende forslag om foredragsholdere i deres distrikt med opgivelse af honorar, helst i kommende måned, så det kan komme ud i rette tid til hjælp for kredsformændene ved tilrettelæggelse af den kommende sæson. Lis Groes kom ind på spørgsmålet om varekundskab, og Anna Ølgaard havde haft den tanke at udarbejde noget herom, og man kunne sikkert få noget fornøjeligt ud af det. Maria Næss-Schmidt nævnte, at man i Ringkøbing har forsøgt en studiekreds om varekundskab og varemærkning, men der var ringe tilslutning.
Johanne Rasmussen (Randers) spurgte, hvem man skulle få til at lede en sådan studiekreds. Lis Groes svarede: forbrugerne og fagfolk. Man kan f.eks. henvende sig til Tekstilunionen.
ad 6. Husgerningsundervisning for kv. gymnasiaster.
Anna Ølgaard fremførte, at det ville være en fordel både for dem, der bor på hybel eller på kollegium, og for dem der gifter sig, at kunne lave mad selv, og endvidere er det en fordel for den kvindelige studerende, der må tage husligt arbejde i studietiden, at have lært husgerning. Det vil være rigtigt, at man kommer i forbindelse med Studenternes Fællesråd vedr. arbejdstid og betaling. For at en sådan uddannelse kan føre ud i praksis, har man tænkt sig, at det skal gøres efter aftenskoleloven, og det skal selvfølgelig være i i god forståelse med rektorerne. I kredsarbejdet ville det have stor betydning at gøre et arbejde, som er i pagt med tiden. Sagen har været forelagt for forretningsudvalget, og der er nedsat et udvalg bestående af Lis Groes, Anna Larsen, Bodil Begtrup, Gudrun Fonselius og Anna Ølgaard. Landsformanden fandt Anna Ølgaards idé fortræffelig, og de betænkeligheder, der havde været, gik ud på, om man kunne finde de rette mennesker til at tage sig af sagen.
Anna Ølgaard: det nye skulle være, at både drenge og piger kommer sammen, og hele arbejdsplanen skal være ens over hele landet. Kredsene skal forsøge at finde den bedst egnede, og det skal sattes op på en kvik måde. Lissie Elsass fandt ideen så fremragende, at den ikke burde forbeholdes de akademisk studerende. Mente interessen måske er større på et lidt senere tidspunkt, f.eks. de år, hvor de tager filosofikum. Det kunne være for bestemte aldersklasser, f.eks. op til 20 år. Fandt også, det var en god idé at tage de unge mænd med og gøre dem til gode ægtemænd. Karen Frandsen fandt tanken god men nærede betænkelighed ved, at man skulle henvende sig til rektorerne ved gymnasieundervisningen. Der findes aftenskoleundervisning i alle byer. Bodil M. Begtrup mente ikke, man skulle forflygtige det og syntes, man bør henvende sig til real- og gymnasieeleverne og måske senere udvide det. D.K.’s indsats skulle være, at kredsformændene får en konkret opgave, som ikke vil være så vanskelig og uoverskuelig at gennemføre. Det gælder om at fa de unge kvinder og de unge mænd til at forstå, hvilken fordel det er for dem at stå rustet til at klare dagen og vejen. Lissie Elsass ville foreslå, at man skulle gøre et forsøg med Århus Universitet, og at Århus kredsen skulle arbejde på et kursus, der iblandt 1ste års studenter og med 1.G. Lis Groes ville gerne have distriktsformændene til at tale med kredsformændene, for at man kunne få noget i gang til efteråret. Ville foreslå, at man lavede et pressemøde på det og der nævne, at det ville spare de studerendes forældre mange penge. Man vil lægge en arbejdsplan, og foreløbig tænker man sig den 2-årig. Johanne Kristoffersen ville foreslå, at den bliver 1-årig.
Ellen Pedersen spurgte, om dette skal være en fortsættelse af skolekøkkenundervisningen.
Anna Ølgaard bekræftede, at man havde tænkt det således. - Man blev enige om det nedsatte udvalg og om at holde et pressemøde på spørgsmålet.
Blomsterdagen.
Margrethe Høst Neerup gjorde rede for blomsterdagens resultater. 80 kredse havde deltaget i salget. Der var indbetalt kr. 19.617,78 til Nationalrådet, som er ansvarlig overfor Justitsministeriet. Nationalrådet regner med ca. 15% i omkostninger. D.K.s egne omkostninger var kr. 86.55 til
porto og pakkemateriale. Vi regner med at få ca. 16.000 kr. tilbagebetalt, og 10% heraf - ca. kr. l600.- - vil blive hensat til et fond til fælles formål.
Legatudvalget.
Hovedstyrelsen godkendte legatudvalgets indstilling til Geheimekonferensrådinde Andræ’s og Ludvig Triers mindelegat og Ludvig Triers legat for studerende kvinder.
Internationalt udvalg.
Hanne Budtz mente, at den måde, man bedst kan gøre noget på, er ved at deltage i kongresser og ved personlige besøg. Man har vedtaget at give Helga Olsen, Åbenrå, der skal deltage i en rejse til Island og være D.K.s repræsentant, et rejsetilskud på 500 kr. Det internationale udvalg har
gennem fru Kragh-Jacobsen modtaget 100 kr. fra Frederikshavn kredsen. Pengene er tænkt anvendt til kongresdeltagelse. - Det vigtigste spørgsmål i øjeblikket er ligelønnen. Der vil i begyndelsen af juni blive afholdt et møde i Geneve om dette spørgsmål. Vi mener ikke, at vi selv kan deltage. Det er vanskeligt at vedtage en international konvention om dette spørgsmål, da forholdene for mænd og kvinder er forskellige i de forskellige lande. De faglige kvinder har oprettet et fagligt sekretariat, så der vil nok komme en bedring i forholdene. - Vi kan heller ikke deltage i Alliancens kongres. Endvidere vil der blive holdt et møde i Geneve i august 1951 af det internationale kvinderåd "N.G.O."s. Måske kan der blive spørgsmål om at deltage der, eller om vi skal gemme vore penge til kongressen i Neapel næste år. Der er nedsat et gæsteudvalg bestående af Ebba Aasted Frandsen, Astrid Badstue, Margrethe Norsk og Erna Blichfeldt. Ebba Aasted Frandsen meddelte, at der sidste sommer havde været nogle damer på besøg fra Married Women’s association. De havde særlig interesseret sig for vor ægteskabslovgivning, og man ville nu bruge vore ægteskabslove som grundlag for deres ønsker. En af deltagerne fra ovennævnte organisation havde skrevet, at hun håbede at kunne sende sin datter over til vor sommerlejr. Ebba Aasted Frandsen syntes, det er meningsløst, at gæsteudvalget selv skal tage de store udgifter ved modtagelsen af de udenlandske gæster. Landsformanden ville meget henstille, at den efterfølgende formand får forhøjet det beløb, der er afsat til repræsentation. Hanne Budtz fremhævede, at det ikke alene er et spørgsmål om penge, men også om tid. Lissie Elsass havde for et par år siden rejst dette spørgsmål, og det bør ikke betyde en stor udgift for den, der skal tage posten som landsformand. Margrethe Høst Neerup mente at erindre, at det dengang blev sagt, at landsformanden skulle have sine udgifter godtgjort efter regning. Margrethe Petersen oplyste, at hun i sin tid som landsformand fik 50 kr. om måneden, og hun ville henstille, at der gives landsformanden et rundeligt beløb. Landsformanden mente, at hun havde udgifter for mindst 2000 kr. årlig, men ønskede ikke yderligere udbetalt. - Spørgsmålet skal drøftes på det konstituerende hovedstyrelsesmøde.
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Anna Ølgaard, som på sidste hovedstyrelsesmøde blev valgt som D.K.s repræsentant sammen med Adia Frost, ville gerne foreslå Gudrun Fonselius i stedet.
D.K.N. Forslag til lovændringer.
Landsformanden meddelte, at der var kommet forslag fra Karen Berleme-Nix om at tage lovændringerne til drøftelse. Landsformanden kunne oplyse, at der var kommet et udkast, og der skulle komme et nyt udkast til ændringer. Det ændrede forslag vil blive udsendt til hovedstyrelsen,
når det kommer.
Tilbud vedr. oprettelse af en medborgerskole i Aarslev.
Landsformanden havde fået en henvendelse fra fru Karen Busk, der havde været på Fogelstad og interesseret i tanken. Husmoderorganisationerne og D.K. skulle være medejere af skolen. Foreløbig har fru Busk indbudt bl.a. D.K. til et møde på skolen den 16/5.51. - Et brev fra Magda Andersen om den samme sag blev oplæst. Det fremgik, at der er plads til ca. 60 elever. Der findes en forstanderbolig, og man skulle rejse en ny bygning med skolekøkkener og undervisningsrum og skaffe plads til yderelever. Adia Frost mente, at fru Busk ikke selv kan gøre et arbejde. Stedet ville være egnet for korte kursus om sommeren og medborgerskole og andre kursus kunne holdes der. Johanne Kristoffersen havde set skolen og syntes den ser god ud. - Man kunne have 5 måneders husholdningskursus om vinteren og 3 måneders medborgerskole om sommeren, og eventuelt sommerlejr. Landsformanden ville foreslå, at Johanne Kristoffersen skulle tage ned og se på skolen. Der er kun indbudt een repræsentant for D.K. Margrethe Høst Neerup ville mene, det var bedst
om landsformanden kunne se på det, da der sikkert er juridiske spørgsmål at drøfte. Landsformanden lovede at rejse til mødet 16.maj.
”Kvinde og Hjem”.
Landsformanden oplyste, at socialministeriet nu vil have sine 25.000 kr. på grund af det store overskud - de var ydet som tilskud til opbygningen af udstillingen. Der skal være en forhandling om sagen i næste uge.
Thora Riisgaards’s testamente.
Landsformanden omtalte, at der i "Nationaltidende" havde stået en hel del om Thora Riisgaards testamentariske gave til D.K., men da D.K. ikke havde fået nogen meddelelse direkte, ville landsformanden gerne have bemyndigelse til at skrive til frk. Riisgaard for at spørge, om der er
sket noget lovformeligt i sagen.
Kursus ”Aktier – Kvinder – Økonomi”.
Hanne Budtz havde set, at man i Sverige med held havde haft nogle foredrag holdt af forretningsfolk om økonomiske ting, som kvinder i almindelighed ikke er så meget inde i. Man kunne tænke sig at optage det som vinterkursus, et 3 - 4 dages kursus, og når man skal samle de rigtige folk, må man have god tid til det, så vi kan lægge en foredragsrække frem i lidt højere plan, end vi hidtil har haft. Kredsen kan også udvides til andre end D.K. medlemmer. Da det er et virkeligt medborgerforetagende, finder vi det naturligt, at vi får et tilskud af medborgerskolens penge. Hvis dette kursus slår an, kunne man tænke sig at lægge et også i Århus, Odense, o.s.v., men det er naturligt, at det først prøves i København.
Danske Kvinders Nationalråd.
Man drøftede, hvem der evt. kunne blive tale om at opstille på generalforsamlingen i D.K.N. den 2/5. Grethe Forchhammer blev nævnt som emne til næstformandsposten. Til formandsposten nævntes Else Merete Ross og Esther Amundsen. Landsformanden konstaterede, at flertallet
af hovedstyrelsen var stemt for Else Merete Ross. Margrethe Petersen nævnte, at der ingen kontaktforbindelse er mellem formændene for de Nationalrådet tilsluttede foreninger og mente, at det var på sin plads, at D.K. spurgte de gamle foreninger om, hvordan de ser på spørgsmålet om de opstillede emner. Fandt at der er noget udemokratisk i, at Nationalrådet vælger formanden af sin midte. Burde der ikke stå, at formanden vælges af de tilsluttede foreninger. Inga Dahlsgaard oplyste, at både formanden og næstformanden bliver valgt på generalforsamlingen. Det overlades til D.K.s 3 repræsentanter: Erna Sørensen, Hanne Budtz og Margrethe Petersen at stemme. Sigrid Gade spurgte, om man i det hele taget kendte noget til Esther Amundsens indstilling til Nationalrådet.
- -
Inga Dahlsgaard meddelte, at efter et radioforedrag, som Mogens Lorentzen havde holdt om Eleonora Christina, var der kommet forslag om at D.K. skulle rejse et monument for Eleonora Christina. Landsformanden mente, at tanken var god, men da dronning Margrethe heller ikke har noget monument, kunne man måske tænke på dette ved næste jubilæum.
Under eventuelt omtaltes, hvorledes 80-års dagen var fejret i forskellige kredse, særlig i Frederikshavn og Maribo var det sket under meget festlige former.
Lissie Elsass nævnte et indlæg i "Politiken" af frk. Appel om husmoderafløsere når husmoderen var på ferie.
Aja Kragh-Jacobsen omtalte en indbydelse fra Statsradiofonien til to repræsentanter for D.K. til at deltage i et møde i Aalborg.
Agathe Thierup nævnte, at der er mange, der har en helt forkert opfattelse af D.K., og man hørte ofte, at D.K. betegnedes som hjemmenes fjende.
Mødet hævet kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden Erna Sørensen.
