« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 9. juni 1951
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes på hotel "Nyborg Strand" lørdag den 9. juni 1951, kl. 13.45, med følgende
dagsorden
1. Landsmødet. Godkendelse af landsformandens beretning, m.m.
2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
3. Indkomne forslag.
4. Resolutioner.
5. Planer om en husmoder- og medborgerskole,
6. Forslag om sammenslutning af kvindeorganisationernes medlemsblade.
7. Nationalrådets love.
8. Anina Overlades legat.
9. Husmoderafløsning.
10. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margrethe Petersen, Margrethe Høst Neerup, Sigrid Hansen, Inga Dahlsgaard, Hanne Budtz, Astrid Badstue, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard,
Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Ingeborg Jørgensen, Lizzi Moesgaard, Agathe Thierup, Lissie Elsass Fridericia, Irma Mortensen.
Fraværende var: næstformanden Lis Groes, Charlotte Grønnebæk, Ellen Pedersen.
Landsformanden bød velkommen til mødet og meddelte, at der havde været tale om, hvorvidt der skulle være et møde mcd de unge, men der viste sig at være for få til at holde et møde, og landsformanden bad hovedstyrelsens medlemmer sætte sig i kontakt med de unge, der var tilstede.
Margrethe Petersen valgtes til dirigent.
ad 1. Landsformanden oplæste sin beretning.
Agathe Thierup spurgte angående husmoderferie, om der også var samlet materiale fra landdistrikterne; i Vendsyssel ligger det meget dårligt.
Landsformanden svarede, at efter de fleste indkomne svar er man meget tilfreds med ordningen. Karen Frandsen nævnte, at i landbokredse er man tilbøjelig til at tage ukvalifiseret hjælp. Endvidere meddelte Karen Frandsen, at man i Kolding drøfter spørgsmålet om efterløn til tjenestemænds efterladte, navnlig i boer efter den ugifte tjenestemand, hvor der udbetales 3 måneders efterløn. Det er et spørgsmål på linie med enkemandspensionen.
ad 2. Landsmødets dagsorden blev gennemgået.
Følgende udvalg ønskede at aflægge beretning:
Legatudvalget ved Karen Frandsen.
Udvalget vedr. husgerningsundervisning for gymnasiaster ved Anna Ølgaard.
Jubilæumsfondens udv. ved Maria Næss-Schmidt.
Sommerlejrudvalget ved Sigrid lansen.
Bladudvalget ved Hanne Budtz.
Det fam.- pol. udvalg ved Lis Groes.
Medborgerhøjskolens udvalg ved Adia Frost.
Boligudvalget ved Hilda Rømer.
Internationalt udvalg ved Hanne Budtz.
Husmoderferie ved Grethe Holmen.
Foren. til bekæmpelse af reumatiske sygdomme ved Maria Næss-Schmidt.
Dansk ungdoms fællesråd ved Lizzi Moesgaard.
Forbrugerrådet ved Lis Groes.
Inga Dahlsgaard efterlyste en beretning om "undervisning i barne- og ungdomsskolen". Sigrid Hansen mente ikke, at dette i særlig grad angik D.K. Lissie Elsass syntes, det var længe side, man havde hørt noget om erhvervsvejledning. Sigrid Hansen oplyste, at Disa Christjansen er med i udvalget om ændring af den frie mellemskole og vil kunne give alle oplysninger herom. Sigrid Hansen mente ikke, at erhvervsvejledning hørte ind under dette udvalg. Lissie Elsass mente, at det
kunne have interesse for kredsene, om man havde kontakt med erhvervsvejlederen, og at denne samtidig med erhvervsvejledningen talte med forældrene om, at deres døtre bør have en ordentlig uddannelse - ofte går de ind i arbejde uden lærekontrakt, som klinikdamer, o.lign.
Sigrid Hansen oplyste, at Københavns Kredsen har tænkt at tage spørgsmålet op næste vinter. I de foregående år har man gjort det på en speciel måde der. Karen Frandsen nævnte, at man i Vejle også tager erhvervsvejledning op. Landsformanden kom ligeledes ind pa de unge pigers manglende uddannelse i al almindelighed. 15 år gamle kommer de på fabrik, fordi de i løbet af kort tid kan opnå en ugeløn på 100 kr. Deres uddannelse standses da; ofte er det hjemmene, der er ivrige efter, at pigerne skal tjene penge. Sigrid Hansen nævnte også at en stor del unge piger går ind til den lærerindeuddannelse, der kun varer 2 år. Det er den uddannelse, der er nemmest, hurtigst og billigst.
Inga Dahlsgaard gav udtryk for kritik over D.K.’s udvalgsarbejde i almindelighed. Der er en del udvalg i D.K., der ikke yder det arbejde, man kunne vente af dem. Inga Dahlsgaard ville stille det forslag, at ethvert af de udvalg, der nedsættes, til hovedstyrelsen afgiver en skriftlig rapport over det arbejde, de udfører i årets løb. Landsformanden udtalte, at dette spørgsmål havde været drøftet mange gange i forretningsudvalget, og at der gang på gang var sendt skriftlig opfordring til udvalgene om at indsende rapport om, hvad der var sket.
Landsformanden gav Inga Dahlsgaard ret i, at det er utilfredsstillende med denne mangel på resultater. Karen Frandsen meddelte, at der spørges meget om kvindeligt politi. Landsformanden svarede, at den nye ordning, der skulle ske, stadig trækker ud, da man står overfor økonomiske
vanskeligheder. Justitsminister Helga Pedersen har givet det nedslående svar, at der ikke findes tilstrækkeligt kvalifiserede kvinder, men at hun netop havde skrevet under på nogle udnævnelser. Maria Næss-Schmidt takkede landsformanden, som havde været meget interesseret i at få gang i udvalgsarbejdet. Sigrid Hansen udtalte, at der for hende var noget principielt i denne drøftelse af udvalgenes arbejde. Hun mente dog, at D.K. bør være varsom med at drøfte skolespørgsmål.
Med hensyn til kv. politi meddelte Zenia Jørgensen, at der på politikontorerne sidder mange unge kvinder, der gerne ville være politibetjente og udtalte iøvrigt, at man var bange for at tage nogen ude fra kredsene ind i udvalgene. - Landsformanden syntes, at der burde være en pligt for formanden for et udvalg til at give skriftlig indberetning om udvalgsarbejdet og ville iøvrigt mene, at udvalgsformændene skal være en slags vagtposter og komme med indlæg til bladet. Margrethe Høst Neerup syntes ikke, man skal tage det, Inga Dahlsgaard har sagt, som en kritik, men man skal se at komme ind på, at der aflægges en beretning inden landsmødet, evt. ved udsendelse af skemaer til udvalgsformændene om at indsende indberetninger inden landsmøderne. Margrethe Høst Neerup ville henstille, at forretningsordenen ændres således, at det bliver en pligt, at der gives skriftlig beretning.
Landsformanden ville i anledning af Zenia Jørgensens udtalelse om at supplere udvalgene ude fra påpege vanskelighederne ved afstandene. Med hensyn til kv. politi kan vi ikke, fordi en kvinde har siddet så og så længe på et politikontor, dømme, om hun har evne til at tage posten som kriminalbetjent. Det er meget få steder, der kan være kvindeligt ordenspoliti. Desuden er kvinderne ængstelige for visse kollegiale forhold. Iøvrigt mente landsformanden, at ordlyden i forretningsordenen i dag er tilstrækkelig; hvis ikke man kommer med en indberetning, er man ikke kvalifiseret til at sidde i et udvalg. Inga Dahlsgaards forslag fik følgende formulering: "en måned inden hvert års landsmøde afleverer udvalgets formand skriftlig rapport til landsformanden.
Forslag til protokolførere til landsmødet:
Elly Poulsen, Maribo
Tove Vebel, Hundested
Asta Knudsen
Grethe Holmen, København
Anna Madsen, Grenaa
Grete Barkhuus, København
Signe Lind, Odense
Karen Barfoed, Frederikssund.
Forslag til dirigenter:
Helga Olsen, Åbenrå
Disa Christjansen, København
Ollis Klem, Helsingør
Thora Hammerich, Åbenrå.
ad 3. Indkomne forslag til landsmødet.
Fra 3. distrikt er der kommet forslag om, at D.K. skal søge at gøre noget for
1) at det undgås, at kvinder, hvis mænd undlader at betale skat, slettes af valglisten ved de kommunale valg,
2) at der ydes hjælp til kvinder, der bliver enker i 40-50 års alderen, hjælp til at finde beskæftigelse eller på anden måde,
3) at der i hvert amt findes mindst een kvindelig kriminalpolitibetjent, som kan tilkaldes ved afhøringer af børn og unge piger.
Landsformanden: Med hensyn til de kvinder, der bliver slettet af valglisten, fordi mændene ikke har betalt skat, er der i skattebetænkningen draget det forhold frem, at hver kan få sin skattebillet på forlangende og som følge deraf opgive sin personlige indtægt. Det er ingen økonomisk fordel, men enhver kan selv bære ansvar for, at den er rigtig, og derved skulle man kunne hindre slettelse af valglisten.
Lis Mølbjerg meddelte, at man i det fam.-pol. udvalg havde drøftet spørgsmålet om hjælp til enker i 40-50 års alderen, og man var blevet enig om at tage positiv stilling til omskoling, f.eks. uddannelse til husmoderafløser. Man kunne også lokalt rette henvendelse til arbejdsgiverforeninger og gøre opmærksom på, at også disse kvinder kunne bruges på arbejdsmarkedet. Landsformanden oplyste, at der er uddannet henved 3000 husmoderafløsere.
Sigrid Hansen ville understrege, at der indenfor D.K. sættes ind på, at det bliver kvinder, der skal afhøre børn og unge kvinder, og hun ville foreslå, at ordet "kan" streges i det indsendte forslag. Man enedes om at lade resolutionsudvalget afpudse forslaget.
Fra det nordsjællandske distrikt var indkommet ønske om, at D.K. skal hjælpe de kvindelige bankfunktionærer, der ikke har samme uddannelsesmuligheder som de mandlige. Desuden henledes opmærksomheden på, at det ikke er lovfæstet, at husmoderafløsere skal være tuberkulinundersøgt.
- Zenia Jørgensen havde ikke tænkt dette som et spørgsmål, der skulle tages op på landsmødet og mente ikke, at der skulle nogen resolution om det. Margrethe Petersen meddelte, at D.K. tidligere
havde gjort en del for bankfunktionærerne. Man har i bankerne lempet noget på bankfunktionærernes forhold. Lissie Elsass havde talt med en bankbestyrer i Aarhus, og denne havde udtalt, at mulighederne er ens for mænd og kvinder. Derimod har lønningerne intet med ligeløn at gøre. Hun syntes derfor, når vi har et fællesudvalg med D.K.N. om ligeløn, at man må gøre opmærksom på, at der lades hånt om ligelønnen og ville henstille til udvalget, at der peges på disse urimeligheder.
Løntarif for bankfunktionærer: mænd kvinder
17 - 25 år inkl. 3.600 3.600
26 3.900 3.600
27 4.200 3.600
28 4.500 3.900
-
35 5.700 4.500
36 5.700 4.500
37 6.000 4.800
Forslag fra det københavnske distrikt:
forslag 1.
Dansk Kvindesamfund samlet til landsmøde på Nyborg Strand d. 10. 11. juni 1951 henstiller til justitsministeriet, at der træffes bestemmelse om samkvemsret med et barn for den ene af forældrene i medfør af § 27 i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål i tilfælde, hvor forældremyndigheden over barnet er tillagt den anden af forældrene ved en separations-eller skilsmissedom, selvom dommen er appelleret til højere instans.
Forslag 2.
Dansk Kvindesamfund samlet til landsmøde på Nyborg Strand den 10. og 11. juni 1951 henstiller herved til socialministeren, at den i henhold til lov om offentlig forsorg § 194, stk. 1, forandret ved bekendtgørelse af 7. marts 1951, fastsatte indtægtsgrænse for forskudsvis udbetaling af børnebidrag til enligtstillede mødre optages til revision, idet man skal påpege det uheldige i, at grænsen ved sin fastlæggelse (jfr. bilag) er anbragt midt i de kvindelige arbejderes lønningsskala, således at nogle fag opnår den forskudsvise udbetaling, andre ikke, hvorfor ønsket om at komme under grænsen kan give anledning til store forsømmelser.
Begge forslag er kommet fra ungdomskredsen. Lizzi Moesgaard motiverede forslaget om samkvemsretten. Lis Mølbjerg oplyste, at spørgsmålet har været behandlet i det fam.-pol. udvalg. Sigrid Hansen mente ikke, at vi skal tage stilling til spørgsmålet, før vi har fået en del oplysninger gennem børnepsykiater, læger, o.s.v. Johanne Kristoffersen præciserede, at det drejer sig om samkvemsret i appeltiden og mener, det gør ubodelig skade for de børn, der skal deles således imellem forældrene. Hun mener, at samkvemsretten i 80% tilfælde er til skade for barnet. Lizzi Moesgaard fremhævede, at faderen, i det tilfælde der skal ydes bidrag til barnets opdragelse, ikke vil være interesseret i at yde så meget, når han ikke ser barnet.- Man enedes om at henvise hele spørgsmålet om samkvemsret til det fam.-pol. udvalg,. Margrethe Høst Neerup ville foreslå en henvendelse til ministeriet. Landsformanden foreslog ligesom Margrethe Høst Neerup henvendelse
til ministeriet.
Angående forslag 2 så Lissie Elsass Fridericia gerne, at en sådan resolution kommer frem, da man i svangerskabskommissionen har dette spørgsmål til behandling. Landsformanden oplyste, at der er sket en forhøjelse af normalbidragene fornylig. Margrethe Petersen ville anse det for mærkeligt, om vi kommer med en udtalelse fra landsmødet, når en kommission er nedsat om den enlige moders kår. Margrethe Høst Neerup foreslog, at man sendte spørgsmålet i udvalg til nærmere undersøgelse.
Man enedes om følgende resolutioner: kvindeligt politi.
toldetaten.
ad 4. Resolutioner.
F.U. havde nedsat et udvalg bestående af Lis Groes, Erna Sørensen og Hanne Budtz til at udarbejde resolutionerne, der vil være endelig udarbejdede inden landsmødets begyndelse.
ad 5. Planer om en husmoder- og medborgerskole.
Landsformanden redegjorde for Karen Busk’ tilbud til D.K. af sin ejendom i Årslev. Det var Karen Busk’s tanke, at skolen skulle benyttes til medborgerskole og til husmoderuddannelse. Men for at tanken kunne realiseres, ville der komme udgifter til ombygning, montering m.m. på ca. 470.000 kr. Personlig mente landsformanden, at tanken var god, men beliggenheden dårlig. Lissie Elsass sluttede sig til landsformandens betragtning, at vi ved at lægge en medborgerskole netop på det sted ikke svarede til, hvad man har tænkt sig. Det rigtigste ville være at bevare medborgerskolens penge, til vi virkelig har noget, vi kan være tilfreds med. Sigrid Hansen mente, at der har været en vis skuffelse over, at de penge, vi har skaffet dertil, ikke er kommet noget til gode; hun mente heller ikke, at stedet er velegnet, men ville gerne vide, om det var Karen Busk’s ønske at give denne gave på det bestemte sted, eller om hun er villig til at give ejendommen så man kunne sælge den og lægge skolen på et andet sted. Landsformanden mente, at man vanskeligt kunne tænke sig, at Karen Busk vil have skolen andre steder end der, hvor hun har levet sammen med sin mand. - Landsformanden ville foreslå, at vi takker for tilbudet, men på grund af materiale- og byggevanskelighederne turde man ikke for øjeblikket modtage det. - Margrethe Petersen foreslog, at man skulle interessere sig for at finde en mindre ejendom på et smukt sted. Johanne Kristoffersen foreslog, at man skulle se sig om efter en stor villa el. lign.
ad 6. Forslag om sammenslutning af kvindeorganisationernes medlemsblade.
Landsformanden meddelte, at der for nogen tid siden havde været et Radioforedrag af Helene Winther, Rødding, ang. sammenslutning af kvindeorganisationernes blade. Landsformanden syntes, det var en tanke, det var værd at tage op. Inga Dahlsgaard ville absolut være med til at arbejde på at undersøge, om det er muligt at gennemføre tanken og mente, at tidspunktet var det helt rigtige til at fremsætte forslaget, da der stadig kommer forhøjelser på papir og trykning. Det bliver dog en anden opgave, man kommer ud for, end når der er tale om at lave en enkelt forenings blad. Den største vanskelighed vil sikkert være at finde den rigtige redaktør. Spørgsmålet er, om man i hovedstyrelsen er interesseret i at gå ind i et udvalgsarbejde og tale med de andre organisationer om, hvad der kan gøres. Agathe Thierup fandt tanken udmærket, men ville gerne vide, hvor mange blade der kan blive tale om; hun mener ikke, der findes nogen blade specielt for landbokvinderne. Karen Berleme-Nix synes det er værd at overveje tanken, samt at man skulle have Erhvervskvindernes og Soroptimisternes blade med.
Lissie Elsass syntes også, det har interesse at vide, hvilke foreninger der er tale om, da det ikke er heldigt, at det får slagside, således at "Kvinden og Samfundet" kommer i baggrunden. Birgit Setterberg Jørgensen kunne ikke se, at fordelingen af stoffet kunne være så svær, hun foreslog, at hver forening kunne få nogle få sider, og så ellers noget som alle har interesse i. Camma Larsen-Ledet tror ikke på, at det er muligt at lave et fælles blad, men foreslog, at man, i stedet for at give hver forening et par sider i det fælles blad, nedsætter sideantallet i vort eget blad og lader det udkomme med færre numre om året. Aja Kragh-Jacobsen synes, vi skal beholde vort eget blad. Johanne Kristoffersen påpegede, at der er flere gengangere, d.v.s. kvinder der er medlemmer af flere af de pågældende foreninger. Hanne Budtz mente, at et foreningsblad er foreningen ud ad til og betragter tanken som dødfødt. Sigrid Hansen sluttede sig fuldtud til Hanne Budtz. Karen Frandsen sluttede sig også hertil. Hvis der skal være tale om ikke-tvungent medlemsblad, vil der sikkert straks fremkomme ønsker om nedsættelse af kontingentet. Maria Næss-Schmidt syntes også, man skulle nedsætte antallet af blade om året. Margrethe Høst Neerup troede, at et fællesblad vil ikke blive vort blad, men et husholdningsblad. Lissie Elsass mente, at man måske hellere skulle drøfte et fælles nordisk kvindesagsblad. Inga Dahlsgaard oplyste, at der under Københavns
Kredsens nordiske venskabsbesøg var kommet forslag om et fælles nordisk kvindesagsblad, men der var kun tænkt på et lille 4-sider blad som "D.K.NY", 2 eller 4 gange om året, som man kunne abonnere på. Sigrid Hansen ville personlig anbefale tanken om det lille nordiske blad, og Johanne Kristoffersen m.fl. sluttede sig hertil. Landsformanden oplyste, at bladet i fjor kostede 23.000 kr., og i år ville det komme til at koste henved 30.000 kr., og kontingenterne er ikke blevet højere. Der må ske en omlægning på en eller anden facon. -
Margrethe Petersen foreslog, at man på det konstituerende møde skulle nedsætte to udvalg eller et stort udvalg med to underudvalg til drøftelse af bladet.
ad 7. Nationalrådets love.
Landsformanden oplyste, at der på sidste hovedstyrelsesmøde har været fremsat ønske om at se udkast til lovene. Disse foreligger endnu ikke i ren-udkast. Det vedtoges at sende udkastet ud til samtlige hovedstyrelsesmedlemmer, når det foreligger.
ad 8. Anina Overlades legat.
Landsformanden meddelte, at D.K. var indsat som universalarving til boet, der er på kr. 32.913,41, bestående af kr. 800.- i obligationer og et kontant beløb på kr. 27.453. - Legatet skal uddeles til unge, faderløse kvinder på under 30 år i portioner på 200 kr. D.K. skal bestyre legatet. Det kan tidligst uddeles til oktober 1952.
ad 9. Husmoderafløsning.
D.K.s kredsformænd er blevet anmodet om at indsende oplysninger til hovedkontoret om, hvorledes sagen administreres på de forskellige steder, for at vi kan have disse oplysninger, når loven skal revideres.
Landsformanden forudser, at man fra mange kommuners side ønsker skærpede bestemmelser. - De fleste besvarelser går ud på, at loven har virket tilfredsstillende. Karen Frandsen meddelte, at lederen i Esbjerg havde bedt om, at det bliver slettet i loven, at husmoderafløseren skal pudse vinduer. Lissie Elsass nævnte, at man mange gange ikke har brug for en husmoderafløser en hel dag, og hun ville foreslå, at arbejdet bliver udregnet i timer, og at dette spørgsmål forelægges ministeren. Inga Dahlsgaard foreslog, at man ved lovens revision skulle anmode om, at husmoderafløsningen også gennemføres på landet. Måske skulle man der have en hjemmesygeplejeordning. Agathe Thicrup ville gerne have, at den bliver obligatorisk. Hanne Budtz foreslog, at man enedes om, at der udsendes en resolution om spørgsmålet. Zenia Jørgensen mente ikke, der var anledning til at fremkomme med en resolution nu, da loven står for en revision. Sigrid Hansen mente, at hvis der skal komme noget om husmoderafløsning, må der også komme noget om, at husmoderafløserne skal have en uddannelse, ellers vil man prøve på at tvinge timebetalingen ned.
ad 10. Eventuelt.
Landsformanden meddelte, at udstillingen "Kvinde og Hjem" havde givet et overskud på 50 - 60.000 kr.
Mødet sluttet kl. ca. 23.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af næstformanden Margrethe Petersen.
dagsorden
1. Landsmødet. Godkendelse af landsformandens beretning, m.m.
2. Gennemgang af landsmødets dagsorden.
3. Indkomne forslag.
4. Resolutioner.
5. Planer om en husmoder- og medborgerskole,
6. Forslag om sammenslutning af kvindeorganisationernes medlemsblade.
7. Nationalrådets love.
8. Anina Overlades legat.
9. Husmoderafløsning.
10. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Erna Sørensen, kassereren Ebba Aasted Frandsen, Margrethe Petersen, Margrethe Høst Neerup, Sigrid Hansen, Inga Dahlsgaard, Hanne Budtz, Astrid Badstue, Aja Kragh-Jacobsen, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard,
Sigrid Gade, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Ingeborg Jørgensen, Lizzi Moesgaard, Agathe Thierup, Lissie Elsass Fridericia, Irma Mortensen.
Fraværende var: næstformanden Lis Groes, Charlotte Grønnebæk, Ellen Pedersen.
Landsformanden bød velkommen til mødet og meddelte, at der havde været tale om, hvorvidt der skulle være et møde mcd de unge, men der viste sig at være for få til at holde et møde, og landsformanden bad hovedstyrelsens medlemmer sætte sig i kontakt med de unge, der var tilstede.
Margrethe Petersen valgtes til dirigent.
ad 1. Landsformanden oplæste sin beretning.
Agathe Thierup spurgte angående husmoderferie, om der også var samlet materiale fra landdistrikterne; i Vendsyssel ligger det meget dårligt.
Landsformanden svarede, at efter de fleste indkomne svar er man meget tilfreds med ordningen. Karen Frandsen nævnte, at i landbokredse er man tilbøjelig til at tage ukvalifiseret hjælp. Endvidere meddelte Karen Frandsen, at man i Kolding drøfter spørgsmålet om efterløn til tjenestemænds efterladte, navnlig i boer efter den ugifte tjenestemand, hvor der udbetales 3 måneders efterløn. Det er et spørgsmål på linie med enkemandspensionen.
ad 2. Landsmødets dagsorden blev gennemgået.
Følgende udvalg ønskede at aflægge beretning:
Legatudvalget ved Karen Frandsen.
Udvalget vedr. husgerningsundervisning for gymnasiaster ved Anna Ølgaard.
Jubilæumsfondens udv. ved Maria Næss-Schmidt.
Sommerlejrudvalget ved Sigrid lansen.
Bladudvalget ved Hanne Budtz.
Det fam.- pol. udvalg ved Lis Groes.
Medborgerhøjskolens udvalg ved Adia Frost.
Boligudvalget ved Hilda Rømer.
Internationalt udvalg ved Hanne Budtz.
Husmoderferie ved Grethe Holmen.
Foren. til bekæmpelse af reumatiske sygdomme ved Maria Næss-Schmidt.
Dansk ungdoms fællesråd ved Lizzi Moesgaard.
Forbrugerrådet ved Lis Groes.
Inga Dahlsgaard efterlyste en beretning om "undervisning i barne- og ungdomsskolen". Sigrid Hansen mente ikke, at dette i særlig grad angik D.K. Lissie Elsass syntes, det var længe side, man havde hørt noget om erhvervsvejledning. Sigrid Hansen oplyste, at Disa Christjansen er med i udvalget om ændring af den frie mellemskole og vil kunne give alle oplysninger herom. Sigrid Hansen mente ikke, at erhvervsvejledning hørte ind under dette udvalg. Lissie Elsass mente, at det
kunne have interesse for kredsene, om man havde kontakt med erhvervsvejlederen, og at denne samtidig med erhvervsvejledningen talte med forældrene om, at deres døtre bør have en ordentlig uddannelse - ofte går de ind i arbejde uden lærekontrakt, som klinikdamer, o.lign.
Sigrid Hansen oplyste, at Københavns Kredsen har tænkt at tage spørgsmålet op næste vinter. I de foregående år har man gjort det på en speciel måde der. Karen Frandsen nævnte, at man i Vejle også tager erhvervsvejledning op. Landsformanden kom ligeledes ind pa de unge pigers manglende uddannelse i al almindelighed. 15 år gamle kommer de på fabrik, fordi de i løbet af kort tid kan opnå en ugeløn på 100 kr. Deres uddannelse standses da; ofte er det hjemmene, der er ivrige efter, at pigerne skal tjene penge. Sigrid Hansen nævnte også at en stor del unge piger går ind til den lærerindeuddannelse, der kun varer 2 år. Det er den uddannelse, der er nemmest, hurtigst og billigst.
Inga Dahlsgaard gav udtryk for kritik over D.K.’s udvalgsarbejde i almindelighed. Der er en del udvalg i D.K., der ikke yder det arbejde, man kunne vente af dem. Inga Dahlsgaard ville stille det forslag, at ethvert af de udvalg, der nedsættes, til hovedstyrelsen afgiver en skriftlig rapport over det arbejde, de udfører i årets løb. Landsformanden udtalte, at dette spørgsmål havde været drøftet mange gange i forretningsudvalget, og at der gang på gang var sendt skriftlig opfordring til udvalgene om at indsende rapport om, hvad der var sket.
Landsformanden gav Inga Dahlsgaard ret i, at det er utilfredsstillende med denne mangel på resultater. Karen Frandsen meddelte, at der spørges meget om kvindeligt politi. Landsformanden svarede, at den nye ordning, der skulle ske, stadig trækker ud, da man står overfor økonomiske
vanskeligheder. Justitsminister Helga Pedersen har givet det nedslående svar, at der ikke findes tilstrækkeligt kvalifiserede kvinder, men at hun netop havde skrevet under på nogle udnævnelser. Maria Næss-Schmidt takkede landsformanden, som havde været meget interesseret i at få gang i udvalgsarbejdet. Sigrid Hansen udtalte, at der for hende var noget principielt i denne drøftelse af udvalgenes arbejde. Hun mente dog, at D.K. bør være varsom med at drøfte skolespørgsmål.
Med hensyn til kv. politi meddelte Zenia Jørgensen, at der på politikontorerne sidder mange unge kvinder, der gerne ville være politibetjente og udtalte iøvrigt, at man var bange for at tage nogen ude fra kredsene ind i udvalgene. - Landsformanden syntes, at der burde være en pligt for formanden for et udvalg til at give skriftlig indberetning om udvalgsarbejdet og ville iøvrigt mene, at udvalgsformændene skal være en slags vagtposter og komme med indlæg til bladet. Margrethe Høst Neerup syntes ikke, man skal tage det, Inga Dahlsgaard har sagt, som en kritik, men man skal se at komme ind på, at der aflægges en beretning inden landsmødet, evt. ved udsendelse af skemaer til udvalgsformændene om at indsende indberetninger inden landsmøderne. Margrethe Høst Neerup ville henstille, at forretningsordenen ændres således, at det bliver en pligt, at der gives skriftlig beretning.
Landsformanden ville i anledning af Zenia Jørgensens udtalelse om at supplere udvalgene ude fra påpege vanskelighederne ved afstandene. Med hensyn til kv. politi kan vi ikke, fordi en kvinde har siddet så og så længe på et politikontor, dømme, om hun har evne til at tage posten som kriminalbetjent. Det er meget få steder, der kan være kvindeligt ordenspoliti. Desuden er kvinderne ængstelige for visse kollegiale forhold. Iøvrigt mente landsformanden, at ordlyden i forretningsordenen i dag er tilstrækkelig; hvis ikke man kommer med en indberetning, er man ikke kvalifiseret til at sidde i et udvalg. Inga Dahlsgaards forslag fik følgende formulering: "en måned inden hvert års landsmøde afleverer udvalgets formand skriftlig rapport til landsformanden.
Forslag til protokolførere til landsmødet:
Elly Poulsen, Maribo
Tove Vebel, Hundested
Asta Knudsen
Grethe Holmen, København
Anna Madsen, Grenaa
Grete Barkhuus, København
Signe Lind, Odense
Karen Barfoed, Frederikssund.
Forslag til dirigenter:
Helga Olsen, Åbenrå
Disa Christjansen, København
Ollis Klem, Helsingør
Thora Hammerich, Åbenrå.
ad 3. Indkomne forslag til landsmødet.
Fra 3. distrikt er der kommet forslag om, at D.K. skal søge at gøre noget for
1) at det undgås, at kvinder, hvis mænd undlader at betale skat, slettes af valglisten ved de kommunale valg,
2) at der ydes hjælp til kvinder, der bliver enker i 40-50 års alderen, hjælp til at finde beskæftigelse eller på anden måde,
3) at der i hvert amt findes mindst een kvindelig kriminalpolitibetjent, som kan tilkaldes ved afhøringer af børn og unge piger.
Landsformanden: Med hensyn til de kvinder, der bliver slettet af valglisten, fordi mændene ikke har betalt skat, er der i skattebetænkningen draget det forhold frem, at hver kan få sin skattebillet på forlangende og som følge deraf opgive sin personlige indtægt. Det er ingen økonomisk fordel, men enhver kan selv bære ansvar for, at den er rigtig, og derved skulle man kunne hindre slettelse af valglisten.
Lis Mølbjerg meddelte, at man i det fam.-pol. udvalg havde drøftet spørgsmålet om hjælp til enker i 40-50 års alderen, og man var blevet enig om at tage positiv stilling til omskoling, f.eks. uddannelse til husmoderafløser. Man kunne også lokalt rette henvendelse til arbejdsgiverforeninger og gøre opmærksom på, at også disse kvinder kunne bruges på arbejdsmarkedet. Landsformanden oplyste, at der er uddannet henved 3000 husmoderafløsere.
Sigrid Hansen ville understrege, at der indenfor D.K. sættes ind på, at det bliver kvinder, der skal afhøre børn og unge kvinder, og hun ville foreslå, at ordet "kan" streges i det indsendte forslag. Man enedes om at lade resolutionsudvalget afpudse forslaget.
Fra det nordsjællandske distrikt var indkommet ønske om, at D.K. skal hjælpe de kvindelige bankfunktionærer, der ikke har samme uddannelsesmuligheder som de mandlige. Desuden henledes opmærksomheden på, at det ikke er lovfæstet, at husmoderafløsere skal være tuberkulinundersøgt.
- Zenia Jørgensen havde ikke tænkt dette som et spørgsmål, der skulle tages op på landsmødet og mente ikke, at der skulle nogen resolution om det. Margrethe Petersen meddelte, at D.K. tidligere
havde gjort en del for bankfunktionærerne. Man har i bankerne lempet noget på bankfunktionærernes forhold. Lissie Elsass havde talt med en bankbestyrer i Aarhus, og denne havde udtalt, at mulighederne er ens for mænd og kvinder. Derimod har lønningerne intet med ligeløn at gøre. Hun syntes derfor, når vi har et fællesudvalg med D.K.N. om ligeløn, at man må gøre opmærksom på, at der lades hånt om ligelønnen og ville henstille til udvalget, at der peges på disse urimeligheder.
Løntarif for bankfunktionærer: mænd kvinder
17 - 25 år inkl. 3.600 3.600
26 3.900 3.600
27 4.200 3.600
28 4.500 3.900
-
35 5.700 4.500
36 5.700 4.500
37 6.000 4.800
Forslag fra det københavnske distrikt:
forslag 1.
Dansk Kvindesamfund samlet til landsmøde på Nyborg Strand d. 10. 11. juni 1951 henstiller til justitsministeriet, at der træffes bestemmelse om samkvemsret med et barn for den ene af forældrene i medfør af § 27 i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål i tilfælde, hvor forældremyndigheden over barnet er tillagt den anden af forældrene ved en separations-eller skilsmissedom, selvom dommen er appelleret til højere instans.
Forslag 2.
Dansk Kvindesamfund samlet til landsmøde på Nyborg Strand den 10. og 11. juni 1951 henstiller herved til socialministeren, at den i henhold til lov om offentlig forsorg § 194, stk. 1, forandret ved bekendtgørelse af 7. marts 1951, fastsatte indtægtsgrænse for forskudsvis udbetaling af børnebidrag til enligtstillede mødre optages til revision, idet man skal påpege det uheldige i, at grænsen ved sin fastlæggelse (jfr. bilag) er anbragt midt i de kvindelige arbejderes lønningsskala, således at nogle fag opnår den forskudsvise udbetaling, andre ikke, hvorfor ønsket om at komme under grænsen kan give anledning til store forsømmelser.
Begge forslag er kommet fra ungdomskredsen. Lizzi Moesgaard motiverede forslaget om samkvemsretten. Lis Mølbjerg oplyste, at spørgsmålet har været behandlet i det fam.-pol. udvalg. Sigrid Hansen mente ikke, at vi skal tage stilling til spørgsmålet, før vi har fået en del oplysninger gennem børnepsykiater, læger, o.s.v. Johanne Kristoffersen præciserede, at det drejer sig om samkvemsret i appeltiden og mener, det gør ubodelig skade for de børn, der skal deles således imellem forældrene. Hun mener, at samkvemsretten i 80% tilfælde er til skade for barnet. Lizzi Moesgaard fremhævede, at faderen, i det tilfælde der skal ydes bidrag til barnets opdragelse, ikke vil være interesseret i at yde så meget, når han ikke ser barnet.- Man enedes om at henvise hele spørgsmålet om samkvemsret til det fam.-pol. udvalg,. Margrethe Høst Neerup ville foreslå en henvendelse til ministeriet. Landsformanden foreslog ligesom Margrethe Høst Neerup henvendelse
til ministeriet.
Angående forslag 2 så Lissie Elsass Fridericia gerne, at en sådan resolution kommer frem, da man i svangerskabskommissionen har dette spørgsmål til behandling. Landsformanden oplyste, at der er sket en forhøjelse af normalbidragene fornylig. Margrethe Petersen ville anse det for mærkeligt, om vi kommer med en udtalelse fra landsmødet, når en kommission er nedsat om den enlige moders kår. Margrethe Høst Neerup foreslog, at man sendte spørgsmålet i udvalg til nærmere undersøgelse.
Man enedes om følgende resolutioner: kvindeligt politi.
toldetaten.
ad 4. Resolutioner.
F.U. havde nedsat et udvalg bestående af Lis Groes, Erna Sørensen og Hanne Budtz til at udarbejde resolutionerne, der vil være endelig udarbejdede inden landsmødets begyndelse.
ad 5. Planer om en husmoder- og medborgerskole.
Landsformanden redegjorde for Karen Busk’ tilbud til D.K. af sin ejendom i Årslev. Det var Karen Busk’s tanke, at skolen skulle benyttes til medborgerskole og til husmoderuddannelse. Men for at tanken kunne realiseres, ville der komme udgifter til ombygning, montering m.m. på ca. 470.000 kr. Personlig mente landsformanden, at tanken var god, men beliggenheden dårlig. Lissie Elsass sluttede sig til landsformandens betragtning, at vi ved at lægge en medborgerskole netop på det sted ikke svarede til, hvad man har tænkt sig. Det rigtigste ville være at bevare medborgerskolens penge, til vi virkelig har noget, vi kan være tilfreds med. Sigrid Hansen mente, at der har været en vis skuffelse over, at de penge, vi har skaffet dertil, ikke er kommet noget til gode; hun mente heller ikke, at stedet er velegnet, men ville gerne vide, om det var Karen Busk’s ønske at give denne gave på det bestemte sted, eller om hun er villig til at give ejendommen så man kunne sælge den og lægge skolen på et andet sted. Landsformanden mente, at man vanskeligt kunne tænke sig, at Karen Busk vil have skolen andre steder end der, hvor hun har levet sammen med sin mand. - Landsformanden ville foreslå, at vi takker for tilbudet, men på grund af materiale- og byggevanskelighederne turde man ikke for øjeblikket modtage det. - Margrethe Petersen foreslog, at man skulle interessere sig for at finde en mindre ejendom på et smukt sted. Johanne Kristoffersen foreslog, at man skulle se sig om efter en stor villa el. lign.
ad 6. Forslag om sammenslutning af kvindeorganisationernes medlemsblade.
Landsformanden meddelte, at der for nogen tid siden havde været et Radioforedrag af Helene Winther, Rødding, ang. sammenslutning af kvindeorganisationernes blade. Landsformanden syntes, det var en tanke, det var værd at tage op. Inga Dahlsgaard ville absolut være med til at arbejde på at undersøge, om det er muligt at gennemføre tanken og mente, at tidspunktet var det helt rigtige til at fremsætte forslaget, da der stadig kommer forhøjelser på papir og trykning. Det bliver dog en anden opgave, man kommer ud for, end når der er tale om at lave en enkelt forenings blad. Den største vanskelighed vil sikkert være at finde den rigtige redaktør. Spørgsmålet er, om man i hovedstyrelsen er interesseret i at gå ind i et udvalgsarbejde og tale med de andre organisationer om, hvad der kan gøres. Agathe Thierup fandt tanken udmærket, men ville gerne vide, hvor mange blade der kan blive tale om; hun mener ikke, der findes nogen blade specielt for landbokvinderne. Karen Berleme-Nix synes det er værd at overveje tanken, samt at man skulle have Erhvervskvindernes og Soroptimisternes blade med.
Lissie Elsass syntes også, det har interesse at vide, hvilke foreninger der er tale om, da det ikke er heldigt, at det får slagside, således at "Kvinden og Samfundet" kommer i baggrunden. Birgit Setterberg Jørgensen kunne ikke se, at fordelingen af stoffet kunne være så svær, hun foreslog, at hver forening kunne få nogle få sider, og så ellers noget som alle har interesse i. Camma Larsen-Ledet tror ikke på, at det er muligt at lave et fælles blad, men foreslog, at man, i stedet for at give hver forening et par sider i det fælles blad, nedsætter sideantallet i vort eget blad og lader det udkomme med færre numre om året. Aja Kragh-Jacobsen synes, vi skal beholde vort eget blad. Johanne Kristoffersen påpegede, at der er flere gengangere, d.v.s. kvinder der er medlemmer af flere af de pågældende foreninger. Hanne Budtz mente, at et foreningsblad er foreningen ud ad til og betragter tanken som dødfødt. Sigrid Hansen sluttede sig fuldtud til Hanne Budtz. Karen Frandsen sluttede sig også hertil. Hvis der skal være tale om ikke-tvungent medlemsblad, vil der sikkert straks fremkomme ønsker om nedsættelse af kontingentet. Maria Næss-Schmidt syntes også, man skulle nedsætte antallet af blade om året. Margrethe Høst Neerup troede, at et fællesblad vil ikke blive vort blad, men et husholdningsblad. Lissie Elsass mente, at man måske hellere skulle drøfte et fælles nordisk kvindesagsblad. Inga Dahlsgaard oplyste, at der under Københavns
Kredsens nordiske venskabsbesøg var kommet forslag om et fælles nordisk kvindesagsblad, men der var kun tænkt på et lille 4-sider blad som "D.K.NY", 2 eller 4 gange om året, som man kunne abonnere på. Sigrid Hansen ville personlig anbefale tanken om det lille nordiske blad, og Johanne Kristoffersen m.fl. sluttede sig hertil. Landsformanden oplyste, at bladet i fjor kostede 23.000 kr., og i år ville det komme til at koste henved 30.000 kr., og kontingenterne er ikke blevet højere. Der må ske en omlægning på en eller anden facon. -
Margrethe Petersen foreslog, at man på det konstituerende møde skulle nedsætte to udvalg eller et stort udvalg med to underudvalg til drøftelse af bladet.
ad 7. Nationalrådets love.
Landsformanden oplyste, at der på sidste hovedstyrelsesmøde har været fremsat ønske om at se udkast til lovene. Disse foreligger endnu ikke i ren-udkast. Det vedtoges at sende udkastet ud til samtlige hovedstyrelsesmedlemmer, når det foreligger.
ad 8. Anina Overlades legat.
Landsformanden meddelte, at D.K. var indsat som universalarving til boet, der er på kr. 32.913,41, bestående af kr. 800.- i obligationer og et kontant beløb på kr. 27.453. - Legatet skal uddeles til unge, faderløse kvinder på under 30 år i portioner på 200 kr. D.K. skal bestyre legatet. Det kan tidligst uddeles til oktober 1952.
ad 9. Husmoderafløsning.
D.K.s kredsformænd er blevet anmodet om at indsende oplysninger til hovedkontoret om, hvorledes sagen administreres på de forskellige steder, for at vi kan have disse oplysninger, når loven skal revideres.
Landsformanden forudser, at man fra mange kommuners side ønsker skærpede bestemmelser. - De fleste besvarelser går ud på, at loven har virket tilfredsstillende. Karen Frandsen meddelte, at lederen i Esbjerg havde bedt om, at det bliver slettet i loven, at husmoderafløseren skal pudse vinduer. Lissie Elsass nævnte, at man mange gange ikke har brug for en husmoderafløser en hel dag, og hun ville foreslå, at arbejdet bliver udregnet i timer, og at dette spørgsmål forelægges ministeren. Inga Dahlsgaard foreslog, at man ved lovens revision skulle anmode om, at husmoderafløsningen også gennemføres på landet. Måske skulle man der have en hjemmesygeplejeordning. Agathe Thicrup ville gerne have, at den bliver obligatorisk. Hanne Budtz foreslog, at man enedes om, at der udsendes en resolution om spørgsmålet. Zenia Jørgensen mente ikke, der var anledning til at fremkomme med en resolution nu, da loven står for en revision. Sigrid Hansen mente, at hvis der skal komme noget om husmoderafløsning, må der også komme noget om, at husmoderafløserne skal have en uddannelse, ellers vil man prøve på at tvinge timebetalingen ned.
ad 10. Eventuelt.
Landsformanden meddelte, at udstillingen "Kvinde og Hjem" havde givet et overskud på 50 - 60.000 kr.
Mødet sluttet kl. ca. 23.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af næstformanden Margrethe Petersen.
