« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 6. november
Forretningsudvalgsmøde afholdtes tirsdag den 6. november 1951 kl. 16.30 på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 8, med følgende
dagsorden
1. Dekorationer for kvinder
2. Henvendelse til Justitsministeriet angående gift kvindes navn.
3a. Forbrugerrådets møde den 8/11 51.
b. Forbrugerrådets ansøgning om tipspenge
4. Gerda Schroll sagen
5. Medborgerhøjskolen.
6. F.U. møde i december
7. Formandsmødet
8. Meddelelser
9. Eventuelt.
Til stede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Sigrid Hansen, Margrethe Høst Neerup, Anna Ølgaard, Bodil Musse Begtrup, Lizzi Moesgaard, Grete Mølbak Frederiksen og Inga Dahlsgaard.
Fraværende var: Lis Groes.
Landsformanden bød velkommen til mødet.
Da ingeniør Byskov fra ingeniørfirmaet Zeuthen & Sørensen, der havde været på Skibelund Efterskole for at undersøge bygningerne og havde givet et overslag over udgifterne til reparationer og eventuelle ombygninger, var kommet tilstede på mødet for at forklare de forskellige poster i overslaget samt nogle af ham udarbejdede tegninger i forbindelse hermed, begyndte man med at behandle spørgsmålet om køb af skolen.
ad 5. Anna Ølgaard nærede visse betænkeligheder, f.eks. var det rum, der skulle bruges til skolekøkken ikke hensigtsmæssigt.
Inga Dahlsgaard fremhævede, at det kom meget an på lederen, hvordan skolen ville komme til at gå.
Hanne Budtz oplyste, at skolen først skulle overtages 1. april 1952, men der skulle betales et beløb straks. Desværre er kurserne på obligationerne gået ned, således at vi kun får ca. 75% af deres pålydende. Man regner med en kontant udbetaling på kr. 50.000. - Til inventar ville medgå ca. 50.000.- kr.
Margrethe Petersen mente, man burde henvende sig til en bank angående finansieringsspørgsmålet og få at vide, om vi har mulighed for at få den kasse-kredit, der er nødvendig for et sætte dette i gang.
Sigrid Hansen foreslog, at de 33.000 kr., der står bundet til fripladser skulle søges frigivet, således at kapitalen kunne frugtbargøres pa bedre måde, og D.K. skulle forpligte sig til at give et vist antal fripladser hvert år.
Margrethe Petersen spurgte, om det kunne tænkes, at kredsene ville afstå nogle af blomsterdagens penge. Desuden kunne man søge om tipspenge til dette formål. De øvrige medlemmer af F.U.
mente ikke, kredsene var villige dertil nu, da de endelig havde fået en mulighed for at skaffe sig penge til ekstra foredragsholdere e. lign.
Sigrid Hansen foreslog også, at der skulle udstedes aktier på f.eks. l00 - 300 kr., som medlemmer kunne købe, eventuelt rente- og afdragsfri i nogle år.
Johanne Petersen ville støtte Sigrid Hansens forslag og ville gerne påtage sig at sælge nogle af aktierne.
Inga Dahlsgaard foreslog et udvalg nedsat, som igen skulle henvende sig til fru Thorkild-Hansen og så forelægge spørgsmålet for hovedstyrelsen.
Derefter udtalte hver især af F.U. sig for eller imod købet:
Inga Dahlsgaard var stemt for købet, såvidt man ikke får oplysninger, der kuldkaster det.
Margrethe Høst Neerup mente, det ville have meget at sige, hvem der skal drive skolen, og om vi kan regne med at få elever, og ligeledes må man tænke på, hvem der skal sidde i bestyrelsen.
Margrethe Høst Neerup ville gerne vide, hvordan D.K. kommer til at stå overfor bestyrelsen for den selvejende institution.
Anna Ølgaard mente, at det skal stå i statutterne, hvem der skal sidde i bestyrelsen og hvor længe.
Margrethe Høst Neerup ville ikke gerne have, at D.K. skulle give sin indf1ydelse fra sig.
Anna Ølgaard ville gå ind for købet, hvis vi økonomisk kan forsvare det og kan financiere de ombygninger, som er nødvendige. Vi vil derved kunne skaffe os et aktiv.
Bodil Musse Begtrup mener det samme, da pengene jo stadig falder i værdi.
Grete Mølbak Frederiksen mente også, at vi vil miste en del af pengenes værdi, som de står. Endvidere vil det skabe respekt for D.K., hvis vi tager en opgave op og løser den. Mente vi kan løse den forsvarligt, hvis vi finder den rigtige leder for skolen, da det naturligvis vil stå og falde med, om man finder den rigtige. Grete Mølbak Frederiksen gik ind for købet og svarede Margrethe
Høst Neerup med eksempler på andre selvejende institutioner.
Sigrid Hansen mente ikke vi kunne få noget rimeligere for pengene, som står i obligationer, der i 2 - 3 år stadig er faldet i værdi. Mente iøvrigt, at medborgerskolens udvalg skulle have lov til at udtale sig.
Hanne Budtz oplyste, at Magda Andersen var blevet opfordret til at rejse over og se på skolen.
Johanne Petersen var absolut positiv overfor planen. Syntes, det er for få penge, vi har, men at vi skal vove det alligevel, og så lægge hjernerne i blød for at rejse flere penge, også af hensyn til de D.K. medlemmer, der gerne vil se, at de indsamlede penge bliver brugt til noget.
Margrethe Petersen ville være parat, når der er tilvejebragt et tilstrækkelig positivt økonomisk grundlag til at gå videre med Planerne.
Hanne Budtz var også positivt indstillet, og mente ikke, man kan få nogen skole billigere. Syntes, vi skal forsøge det. Hanne Budtz gennemgik derefter budgettet for skolen. Det meste af jorden er
forpagtet ud til naboer, og man ville forsøge at få dem til at fortsætte foreløbig.
Man enedes derefter om at nedsætte et udvalg, der kom til at bestå af: Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Grete Mølbak Frederiksen og Sigrid Hansen. - Første møde blev fastsat til næste dag
på landsformandens kontor.
Sigrid Hansen, som formand for sommerlejrudvalget, henstillede til F.U., at man stillede spørgsmålet om leje af højskole til sommerlejren 1952 i bero, indtil der forelå endeligt resultat
vedr. Skibelund.
ad 1. Dekorationer for kvinder.
Landsformanden meddelte, at når dette punkt var sat på dagsordenen, var det, dels fordi det var aktuelt, dels fordi nogle havde ment, man måtte drøfte spørgsmålet om, hvorvidt D.K. skulle
indstille kvinder til Ridderkorset. Landsformanden fandt i øvrigt den lille notits i "Kvinden & Samfundet" om ordener for kort og lidt besk, og syntes den burde suppleres, f.eks. ved at bede
Erna Sørensen om at skrive lidt nærmere om dekorationerne og de resultater, der er opnået.
Inga Dahlsgaard udtalte, at bekendtgørelsen var kommet meget sent, så meddelelsen måtte blive meget kort.
Margrethe Petersen syntes ikke, notitsen var tværpolitisk og syntes ikke om den halv-ironiske tone. - Margrethe Petersen gav en redegørelse for Ingrid Larsens og Erna Sørensens arbejde for dekorationer for kvinder.
Sigrid Hansen spurgte, om D.K. havde indstillet nogen af sine medlemmer til Fortjenstmedaljen.
Margrethe Petersen svarede at man havde indstillet Hulda Pedersen og forskellige andre.
Sigrid Hansen mente så, at det ville være rimeligt, om vi indstillede nu.
Bodil Musse Begtrup mente, vi skulle vente med at indstille kvinder indtil der var skabt præcedens.
Landsformanden syntes, at netop D.K. skulle holde sig lidt tilbage og se tiden an.
Grete Mølbak Frederiksen mente også, man skulle være varsom.
Landsformanden oplæste nogle takkebreve fra de dekorerede kvinder, som hun havde sendt lykønskninger til fra D.K., de fleste følte trang til at sige D.K. tak for den indsats, der var gjort og stadig gøres på så mange områder.
ad 2. Henvendelse til Justitsministeriet angående gift kvindes navn.
Landsformanden meddelte, at det er et af de punkter det fam.-pol. udvalg arbejder med, og at hun selv havde redegjort for sin positive stilling til, at en enke eller fraskilt burde have ret til fortsat at anvende sin tidligere mands navn uanset nyt ægteskab.
Grete Mølbak Frederiksen ville ikke gå ind for, at en kvinde skulle kunne beholde sin tidligere mands navn.
Landsformanden mente, det var af stor erhvervsmæssig betydning for de kvinder, der havde oparbejdet en forretning.
Sigrid Hansen kunne ikke se, at den første mand skal gå med til at hun vedbliver at bære hans navn. I tilfælde, hvor hun har oparbejdet en forretning under det navn, må hun have lov til at bære hans navn videre.
Grete Mølbak Frederiksen kunne godt se, at det erhvervsmæssigt kan have betydning for hende.
Bodil Musse Begtrup mente, man hellere skulle gå ind for, at kvinderne beholder deres pigenavn, f.eks. de kvinder der oparbejder et erhverv.
Margrethe Petersen tilsluttede sig landsformandens synspunkter på dette spørgsmål. Syntes, det er overordentlig vigtigt, at der bliver lagt en fast retning for kvindernes navn.
Sagen henvistes til hovedstyrelsens afgørelse.
ad 3. a. Forbrugerrådets møde den 8/11 51.
b. ” ansøgning om tipspenge
Landsformanden meddelte, at Forbrugerrådet havde tænkt at ville søge tipspenge til deres arbejde og anmodet om de enkelte organisationers udtalelse. De vil gerne over hele landet iværksætte
køberkursus, fabriksbesøg, o.s.v. for tipspengene.
Sigrid Hansen mente, at efter statutterne for tipspenge må midler til en ungdomsskole gå fremfor det, Forbrugerrådet søger til.
Bodil Musse Begtrup ville anbefale, at man meget stærkt overvejer ikke at fraråde Forbrugerrådets ansøgning, men at begge foreninger skal søge, for hvis Forbrugerrådet ikke får penge, må de måske
pakke sammen.
Grete Mølbak Frederiksen syntes, vi kunne svare, at vi ikke har noget imod, at de søger tipspenge, men at vi også selv vil søge penge. - Dette enedes man om.
ad 4. Gerda Schroll sagen
Landsformanden havde været hos Undervisningsministeren, og denne sagde, at han ikke havde nogen bemyndigelse til at gå uden om de indstillede. Men undervisningsministeriet havde 3 gange - i 1942-45 og 47 henstillet til skolekommissionen dernede at konstituere Gerda Schroll. Hun havde kun været fungerende leder, men skolekommissionen havde ikke villet indstille Gerda Schroll. Hele det moralske ansvar ligger hos skolekommissionen. - Det forlyder iøvrigt, at 2 ansøgere til posten nu har trukket sig tilbage.
Margrethe Petersen havde haft en samtale med næstformanden for Danmarks Lærerforening Stinus Nielsen, som havde været til forhandling med skolekommissionens medlemmer dernede, men han mente ikke der var noget at gøre, - Der har været en artikel om sagen i ”Folkeskolen”.
Landsformanden mente, man må håbe, at pressens omtale må virke til fordel for Gerda Schroll.
ad 6. F.U. møde i december
Dette vil sandsynligvis blive afholdt første tirsdag i december.
ad 7. Formandsmødet
Man vedtog at begynde mødet søndag d. 2. decbr. Kl. 9.30.
Dagsorden:
1. Navneopråb
2. Meddelelser fra landsformanden
3. Køb af Medborgerskole
4. Kredsberetninger
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Frokostpause kl. 12.30 - 13.45 – Kl. 13.45 Foredrag af Inga Dahlsgaard om "Radioen og kvinderne" - Derefter fortsættes mødet.
Hovedstyrelsesmødet 1. decbr. kl. 9.
Dagsorden:
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden
2. Budgettet 1952 v/ kassereren
3. Bladet
4. Udvalgsberetninger
5. Køb af medborgerhøjskole
6. Eventuelt
a. Rettelser til forretningsordenen
b. Diæter for distriktsformandsmødet
Anna Ølgaard: Udvalget for kredsarbejde burde udvides med nogle flere, foreslog Ollis Klem, Agnes Kragh og en fra Københavns kredsen. Det fastsloges, at en udvidelse af udvalget skal vedtages på hovedstyrelsesmødet.
ad 8. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at vi havde sendt Hulda Pedersen de to udgaver af D.K.’s historie i indbundet stand, som Hulda Pedersen havde takket for.
Margrethe Petersen foreslog, at man skulle sende Kofoeds Skole historien uindbundet. Vedtaget.
Inga Dahlsgaard foreslog at sende historien til International Archief vor de Vrouenbeweging, Amsterdam, der under krigen havde mistet en stor del af sit arkiv. Også dette blev vedtaget.
Udvalget for barne- og ungdomsskolen Esther Kirkegaard havde sendt F.U. brev om, at hun ikke ønskede at være formand i udvalget på grund af, at medlemmerne bor på spredt. Spørgsmålet skal behandles på hovedstyrelsesmødet.
Nyt kontorlokale. Det nye lokale er nu inddraget i lejemålet, og indretning af en dør for enden af gangen vil koste 400 kr. Vedtaget.
Landsformanden nævnte en skrivelse, der var sendt til Finansministeren om toldelever. - Omtalte endvidere en annonce i Statstidende om en ledig stilling ved Tipstjenesten, hvori stod at
han o.s.v. Det vedtoges at henlede statsministeriets opmærksomhed på lov nr. l00 af 4/3 1921, hvorefter mænd og kvinder har lige ret til erhverv i stat og kommune.
Margrethe Petersen spurgte, om man var gået bort fra at omtale afgåede hovedstyrelsesmedlemmer i bladet, og mente ikke, man burde gå bort fra det.
Inga Dahlsgaard meddelte, at hun havde været inviteret til møde i mentalhygiejnisk forening, hos dr. Kirsten Auken, tilligemed Lis Groes og Grethe Holmen. Der blev drøftet deltidsarbejde, men det var ikke som medlem af D.K., man var inviteret. Imidlertid er der ført protokol over mødet.
Margrethe Petersen, der er D.K.’s repræsentant i landsforeningen for mentalhygiejne, var ikke inviteret, og ville påtale overfor mentalhygiejnisk foreningen, at der var ført protokol over et privat møde.
Kvindens Hvem-Hvad-Hvor. Udgivet af Politikens forlag. Den viser sig at indeholde en del fejlagtige oplysninger om D.K. Man vedtog at påtale det overfor forlaget.
Mødet sluttet kl. ca. 23.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden Hanne Budtz.
dagsorden
1. Dekorationer for kvinder
2. Henvendelse til Justitsministeriet angående gift kvindes navn.
3a. Forbrugerrådets møde den 8/11 51.
b. Forbrugerrådets ansøgning om tipspenge
4. Gerda Schroll sagen
5. Medborgerhøjskolen.
6. F.U. møde i december
7. Formandsmødet
8. Meddelelser
9. Eventuelt.
Til stede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Sigrid Hansen, Margrethe Høst Neerup, Anna Ølgaard, Bodil Musse Begtrup, Lizzi Moesgaard, Grete Mølbak Frederiksen og Inga Dahlsgaard.
Fraværende var: Lis Groes.
Landsformanden bød velkommen til mødet.
Da ingeniør Byskov fra ingeniørfirmaet Zeuthen & Sørensen, der havde været på Skibelund Efterskole for at undersøge bygningerne og havde givet et overslag over udgifterne til reparationer og eventuelle ombygninger, var kommet tilstede på mødet for at forklare de forskellige poster i overslaget samt nogle af ham udarbejdede tegninger i forbindelse hermed, begyndte man med at behandle spørgsmålet om køb af skolen.
ad 5. Anna Ølgaard nærede visse betænkeligheder, f.eks. var det rum, der skulle bruges til skolekøkken ikke hensigtsmæssigt.
Inga Dahlsgaard fremhævede, at det kom meget an på lederen, hvordan skolen ville komme til at gå.
Hanne Budtz oplyste, at skolen først skulle overtages 1. april 1952, men der skulle betales et beløb straks. Desværre er kurserne på obligationerne gået ned, således at vi kun får ca. 75% af deres pålydende. Man regner med en kontant udbetaling på kr. 50.000. - Til inventar ville medgå ca. 50.000.- kr.
Margrethe Petersen mente, man burde henvende sig til en bank angående finansieringsspørgsmålet og få at vide, om vi har mulighed for at få den kasse-kredit, der er nødvendig for et sætte dette i gang.
Sigrid Hansen foreslog, at de 33.000 kr., der står bundet til fripladser skulle søges frigivet, således at kapitalen kunne frugtbargøres pa bedre måde, og D.K. skulle forpligte sig til at give et vist antal fripladser hvert år.
Margrethe Petersen spurgte, om det kunne tænkes, at kredsene ville afstå nogle af blomsterdagens penge. Desuden kunne man søge om tipspenge til dette formål. De øvrige medlemmer af F.U.
mente ikke, kredsene var villige dertil nu, da de endelig havde fået en mulighed for at skaffe sig penge til ekstra foredragsholdere e. lign.
Sigrid Hansen foreslog også, at der skulle udstedes aktier på f.eks. l00 - 300 kr., som medlemmer kunne købe, eventuelt rente- og afdragsfri i nogle år.
Johanne Petersen ville støtte Sigrid Hansens forslag og ville gerne påtage sig at sælge nogle af aktierne.
Inga Dahlsgaard foreslog et udvalg nedsat, som igen skulle henvende sig til fru Thorkild-Hansen og så forelægge spørgsmålet for hovedstyrelsen.
Derefter udtalte hver især af F.U. sig for eller imod købet:
Inga Dahlsgaard var stemt for købet, såvidt man ikke får oplysninger, der kuldkaster det.
Margrethe Høst Neerup mente, det ville have meget at sige, hvem der skal drive skolen, og om vi kan regne med at få elever, og ligeledes må man tænke på, hvem der skal sidde i bestyrelsen.
Margrethe Høst Neerup ville gerne vide, hvordan D.K. kommer til at stå overfor bestyrelsen for den selvejende institution.
Anna Ølgaard mente, at det skal stå i statutterne, hvem der skal sidde i bestyrelsen og hvor længe.
Margrethe Høst Neerup ville ikke gerne have, at D.K. skulle give sin indf1ydelse fra sig.
Anna Ølgaard ville gå ind for købet, hvis vi økonomisk kan forsvare det og kan financiere de ombygninger, som er nødvendige. Vi vil derved kunne skaffe os et aktiv.
Bodil Musse Begtrup mener det samme, da pengene jo stadig falder i værdi.
Grete Mølbak Frederiksen mente også, at vi vil miste en del af pengenes værdi, som de står. Endvidere vil det skabe respekt for D.K., hvis vi tager en opgave op og løser den. Mente vi kan løse den forsvarligt, hvis vi finder den rigtige leder for skolen, da det naturligvis vil stå og falde med, om man finder den rigtige. Grete Mølbak Frederiksen gik ind for købet og svarede Margrethe
Høst Neerup med eksempler på andre selvejende institutioner.
Sigrid Hansen mente ikke vi kunne få noget rimeligere for pengene, som står i obligationer, der i 2 - 3 år stadig er faldet i værdi. Mente iøvrigt, at medborgerskolens udvalg skulle have lov til at udtale sig.
Hanne Budtz oplyste, at Magda Andersen var blevet opfordret til at rejse over og se på skolen.
Johanne Petersen var absolut positiv overfor planen. Syntes, det er for få penge, vi har, men at vi skal vove det alligevel, og så lægge hjernerne i blød for at rejse flere penge, også af hensyn til de D.K. medlemmer, der gerne vil se, at de indsamlede penge bliver brugt til noget.
Margrethe Petersen ville være parat, når der er tilvejebragt et tilstrækkelig positivt økonomisk grundlag til at gå videre med Planerne.
Hanne Budtz var også positivt indstillet, og mente ikke, man kan få nogen skole billigere. Syntes, vi skal forsøge det. Hanne Budtz gennemgik derefter budgettet for skolen. Det meste af jorden er
forpagtet ud til naboer, og man ville forsøge at få dem til at fortsætte foreløbig.
Man enedes derefter om at nedsætte et udvalg, der kom til at bestå af: Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Grete Mølbak Frederiksen og Sigrid Hansen. - Første møde blev fastsat til næste dag
på landsformandens kontor.
Sigrid Hansen, som formand for sommerlejrudvalget, henstillede til F.U., at man stillede spørgsmålet om leje af højskole til sommerlejren 1952 i bero, indtil der forelå endeligt resultat
vedr. Skibelund.
ad 1. Dekorationer for kvinder.
Landsformanden meddelte, at når dette punkt var sat på dagsordenen, var det, dels fordi det var aktuelt, dels fordi nogle havde ment, man måtte drøfte spørgsmålet om, hvorvidt D.K. skulle
indstille kvinder til Ridderkorset. Landsformanden fandt i øvrigt den lille notits i "Kvinden & Samfundet" om ordener for kort og lidt besk, og syntes den burde suppleres, f.eks. ved at bede
Erna Sørensen om at skrive lidt nærmere om dekorationerne og de resultater, der er opnået.
Inga Dahlsgaard udtalte, at bekendtgørelsen var kommet meget sent, så meddelelsen måtte blive meget kort.
Margrethe Petersen syntes ikke, notitsen var tværpolitisk og syntes ikke om den halv-ironiske tone. - Margrethe Petersen gav en redegørelse for Ingrid Larsens og Erna Sørensens arbejde for dekorationer for kvinder.
Sigrid Hansen spurgte, om D.K. havde indstillet nogen af sine medlemmer til Fortjenstmedaljen.
Margrethe Petersen svarede at man havde indstillet Hulda Pedersen og forskellige andre.
Sigrid Hansen mente så, at det ville være rimeligt, om vi indstillede nu.
Bodil Musse Begtrup mente, vi skulle vente med at indstille kvinder indtil der var skabt præcedens.
Landsformanden syntes, at netop D.K. skulle holde sig lidt tilbage og se tiden an.
Grete Mølbak Frederiksen mente også, man skulle være varsom.
Landsformanden oplæste nogle takkebreve fra de dekorerede kvinder, som hun havde sendt lykønskninger til fra D.K., de fleste følte trang til at sige D.K. tak for den indsats, der var gjort og stadig gøres på så mange områder.
ad 2. Henvendelse til Justitsministeriet angående gift kvindes navn.
Landsformanden meddelte, at det er et af de punkter det fam.-pol. udvalg arbejder med, og at hun selv havde redegjort for sin positive stilling til, at en enke eller fraskilt burde have ret til fortsat at anvende sin tidligere mands navn uanset nyt ægteskab.
Grete Mølbak Frederiksen ville ikke gå ind for, at en kvinde skulle kunne beholde sin tidligere mands navn.
Landsformanden mente, det var af stor erhvervsmæssig betydning for de kvinder, der havde oparbejdet en forretning.
Sigrid Hansen kunne ikke se, at den første mand skal gå med til at hun vedbliver at bære hans navn. I tilfælde, hvor hun har oparbejdet en forretning under det navn, må hun have lov til at bære hans navn videre.
Grete Mølbak Frederiksen kunne godt se, at det erhvervsmæssigt kan have betydning for hende.
Bodil Musse Begtrup mente, man hellere skulle gå ind for, at kvinderne beholder deres pigenavn, f.eks. de kvinder der oparbejder et erhverv.
Margrethe Petersen tilsluttede sig landsformandens synspunkter på dette spørgsmål. Syntes, det er overordentlig vigtigt, at der bliver lagt en fast retning for kvindernes navn.
Sagen henvistes til hovedstyrelsens afgørelse.
ad 3. a. Forbrugerrådets møde den 8/11 51.
b. ” ansøgning om tipspenge
Landsformanden meddelte, at Forbrugerrådet havde tænkt at ville søge tipspenge til deres arbejde og anmodet om de enkelte organisationers udtalelse. De vil gerne over hele landet iværksætte
køberkursus, fabriksbesøg, o.s.v. for tipspengene.
Sigrid Hansen mente, at efter statutterne for tipspenge må midler til en ungdomsskole gå fremfor det, Forbrugerrådet søger til.
Bodil Musse Begtrup ville anbefale, at man meget stærkt overvejer ikke at fraråde Forbrugerrådets ansøgning, men at begge foreninger skal søge, for hvis Forbrugerrådet ikke får penge, må de måske
pakke sammen.
Grete Mølbak Frederiksen syntes, vi kunne svare, at vi ikke har noget imod, at de søger tipspenge, men at vi også selv vil søge penge. - Dette enedes man om.
ad 4. Gerda Schroll sagen
Landsformanden havde været hos Undervisningsministeren, og denne sagde, at han ikke havde nogen bemyndigelse til at gå uden om de indstillede. Men undervisningsministeriet havde 3 gange - i 1942-45 og 47 henstillet til skolekommissionen dernede at konstituere Gerda Schroll. Hun havde kun været fungerende leder, men skolekommissionen havde ikke villet indstille Gerda Schroll. Hele det moralske ansvar ligger hos skolekommissionen. - Det forlyder iøvrigt, at 2 ansøgere til posten nu har trukket sig tilbage.
Margrethe Petersen havde haft en samtale med næstformanden for Danmarks Lærerforening Stinus Nielsen, som havde været til forhandling med skolekommissionens medlemmer dernede, men han mente ikke der var noget at gøre, - Der har været en artikel om sagen i ”Folkeskolen”.
Landsformanden mente, man må håbe, at pressens omtale må virke til fordel for Gerda Schroll.
ad 6. F.U. møde i december
Dette vil sandsynligvis blive afholdt første tirsdag i december.
ad 7. Formandsmødet
Man vedtog at begynde mødet søndag d. 2. decbr. Kl. 9.30.
Dagsorden:
1. Navneopråb
2. Meddelelser fra landsformanden
3. Køb af Medborgerskole
4. Kredsberetninger
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Frokostpause kl. 12.30 - 13.45 – Kl. 13.45 Foredrag af Inga Dahlsgaard om "Radioen og kvinderne" - Derefter fortsættes mødet.
Hovedstyrelsesmødet 1. decbr. kl. 9.
Dagsorden:
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden
2. Budgettet 1952 v/ kassereren
3. Bladet
4. Udvalgsberetninger
5. Køb af medborgerhøjskole
6. Eventuelt
a. Rettelser til forretningsordenen
b. Diæter for distriktsformandsmødet
Anna Ølgaard: Udvalget for kredsarbejde burde udvides med nogle flere, foreslog Ollis Klem, Agnes Kragh og en fra Københavns kredsen. Det fastsloges, at en udvidelse af udvalget skal vedtages på hovedstyrelsesmødet.
ad 8. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at vi havde sendt Hulda Pedersen de to udgaver af D.K.’s historie i indbundet stand, som Hulda Pedersen havde takket for.
Margrethe Petersen foreslog, at man skulle sende Kofoeds Skole historien uindbundet. Vedtaget.
Inga Dahlsgaard foreslog at sende historien til International Archief vor de Vrouenbeweging, Amsterdam, der under krigen havde mistet en stor del af sit arkiv. Også dette blev vedtaget.
Udvalget for barne- og ungdomsskolen Esther Kirkegaard havde sendt F.U. brev om, at hun ikke ønskede at være formand i udvalget på grund af, at medlemmerne bor på spredt. Spørgsmålet skal behandles på hovedstyrelsesmødet.
Nyt kontorlokale. Det nye lokale er nu inddraget i lejemålet, og indretning af en dør for enden af gangen vil koste 400 kr. Vedtaget.
Landsformanden nævnte en skrivelse, der var sendt til Finansministeren om toldelever. - Omtalte endvidere en annonce i Statstidende om en ledig stilling ved Tipstjenesten, hvori stod at
han o.s.v. Det vedtoges at henlede statsministeriets opmærksomhed på lov nr. l00 af 4/3 1921, hvorefter mænd og kvinder har lige ret til erhverv i stat og kommune.
Margrethe Petersen spurgte, om man var gået bort fra at omtale afgåede hovedstyrelsesmedlemmer i bladet, og mente ikke, man burde gå bort fra det.
Inga Dahlsgaard meddelte, at hun havde været inviteret til møde i mentalhygiejnisk forening, hos dr. Kirsten Auken, tilligemed Lis Groes og Grethe Holmen. Der blev drøftet deltidsarbejde, men det var ikke som medlem af D.K., man var inviteret. Imidlertid er der ført protokol over mødet.
Margrethe Petersen, der er D.K.’s repræsentant i landsforeningen for mentalhygiejne, var ikke inviteret, og ville påtale overfor mentalhygiejnisk foreningen, at der var ført protokol over et privat møde.
Kvindens Hvem-Hvad-Hvor. Udgivet af Politikens forlag. Den viser sig at indeholde en del fejlagtige oplysninger om D.K. Man vedtog at påtale det overfor forlaget.
Mødet sluttet kl. ca. 23.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden Hanne Budtz.
