« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 6. april 1952
Hovedstyrelsesmøde afholdtes søndag den 6. april 1952, kl. 9,30 på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 8-l0, 3 sal.
Dagsorden.
1. Landsmødet og dets dagsorden.
2. Regnskabet.
3. Valgene.
4. Udvalgsberetninger.
5. Gift kvindes navn.
6. Distriktsformandsmødet.
7. Nordisk Kvindesagsmøde i Oslo 19-21.maj 1952.
8. Forbrugerkursus.
9. Adoptionslovforslaget.
10. Kvindeligt politi.
11. Ligeløn - Geneve-konventionen til behandling på Rigsdagen.
12. Et Husholdningsministerium?
13. Meddelelser.
14. Eventuelt.
Landsformanden, Hanne Budtz, bød velkommen til hovedstyrelsesmødet.
Til dirigenter foresloges og valgtes:
dirigent til formiddagen: Margrethe Petersen.
" " eftermiddagen: Bodil M. Begtrup.
Dirigenten foretog navneopråb.
Til stede var: Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Meta Nedergård Ditzel, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgård, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Ingeborg Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fridericia, Camma Larsen Ledet, Birgit Setterberg Jørgensen, Adia Frost Agnes Kragh, Hanne Budtz. Margrethe Petersen. Inga Dahlsgård, Jytte Christensen. Bodil M. Begtrup, Grethe Holmen, Irma Mortensen.
Lizzi Moesgård.
ad. l. LANDSMØDET OG DETS DAGSORDEN.
Følgende dagsorden blev vedtaget:
Lørdag den 24. maj 1952
1. Kl. l0,45: Bannersangen.
2. Landsformanden byder velkommen.
3. Landsformandens beretning.
Frokost kl. 13,30 - 14,30.
4. Diskussion af formandens beretning.
5. Kassereren aflægger regnskab.
6. Udvalgsberetninger.
Mødet hæves kl. 17,30.
Middag kl. 18.
Kl. 20: Foredrag af lektor Ahm, Århus. "Erhvervsvejledning".
Kaffebord.
Søndag den 25. maj 1952.
kl. 8.30: Andagt.
Kl. 9: Distrikterne holder møde.
Kl. l0: Landsmødet fortsætter.
7. Valg.
8. Indkomne forslag.
Frokost kl. 12 - 13,30.
9. Resolutioner og udtalelser.
10. Eventuelt.
Man vedtog at anmode biskop Ølgaard om at holde andagt, eller hvis biskoppen er forhindret pastor
Steinrud, Nyborg.
Der var forslag om at dele udvalgsberetningerne til første eftermiddag og næste formiddag.
Landsformanden mente, at fam. – pol. udvalgs og tjenestemandsudvalgets beretninger i hvert fald må komme først. Landsformanden mente endvidere, at det ville være praktisk allerede nu at nedsætte et resolutionsudvalg. Dette kom til at bestå af; landsformanden, redaktøren og næstformanden.
Man vedtog at begynde hovedstyrelsesmødet den 23. maj kl. 13,30.
Man vedtog at bede Nyborg kredsen om at hjælpe med ved arrangementet i Nyborg.
Gennem Lissie Elsass Fridericia havde sikret sig lektor Ahm til at tale om erhvervsvejledning lørdag aften. Lektor Ahm er foregangsmand i erhvervsvejledning herhjemme og går ind for specielt uddannede erhvervsvejledere og mener, at der må være en meget nøje kontakt mellem arbejdsanvisningen og skolerne.
Grethe Holmen ville gerne have lektor Ahms foredrag stencileret for de mange, der er virkeligt interesserede. Inga Dahlsgaard foreslog, at man kunne anmode Lis Groes om at tale om sine oplevelser i U.S.A. man vedtog at tale med Lis Groes om det.
ad 2. REGNSKABET.
Den sygemeldte kasserer havde bedt Margrethe Petersen om at forelægge regnskabet. Den af F.U. foreslåede anvendelse af overskudet sanktioneredes af hovedstyrelsen.
Signe Stenbæk Nielsen meddelte, at man havde forsøgt at genoprette Præstø kredsen, men det lykkedes ikke. I den anledning havde distriktet haft nogle udgifter, som man gerne ville have refunderet. – Man anmodede distriktsformanden om at indsende regnskabet for disse udgifter.
Vedr. medborgerhøjskolen bemærkede Adia Frost, at lederne ikke får noget honorar, kun opholdet. Johanne Kristoffersen oplyste at sidste år havde alle D.K. medlemmer fået 30 % rabat, men det får de ikke i år, hvor prisen er 90 kr. for alle. Nogle halve fripladser kan søges. De fordeles med en halv friplads til hvert af de 11 distrikter, og distriktet må bestemme, hvem skal have dem. Margrethe Høst Neerup mente, der burde sættes en frist, og hvis distriktet ikke inden den tid har sendt ansøgning, disponerer udvalget over fripladsen. Man vedtog, at fristen skal være inden 1. juli. Adia Frost anmodede om, at medborgerhøjskolens udvalg må blive taget med på råd, hvis der igen skulle være tale om køb af skole. Landsformanden oplyste, at da købet af Skibelund blev forelagt i F.U., blev man enig om, at 2-3 skulle tage derover. Magda Andersen havde fået besked 8 dage i forvejen, men hun kunne ikke tage derover. Selve købet var en sag, der måtte behandles af F.U. samt en fra medborgerskolen.
F.U. vil stadig være vågen over for eventuelt køb. Adia Frost fandt, at det var ganske overordentlig store udgifter, der havde været i forbindelse med det eventuelle køb af Skibelund. Landsformanden var enig i dette og mente, man næste gang måtte sørge for, at de blev mindre – det var den ingeniørmæssige besigtigelse af ejendommen, der havde kostet. Anna Ølgård foreslog, at næste gang, det bliver aktuelt, skal man tage Adia Frost og formanden for medborgerhøjskoleudvalget med på råd. Landsformanden mente også, at man skulle tage dem med på råd.
De forelagte regnskaber godkendtes.
ad 3. Valgene.
Agathe Thirup, der ikke forud havde svaret, om hun ønskede at blive opstillet igen, meddelte, at det var svært at tage stilling dertil. Vi har ikke andre repræsentanter ude fra landet, og hvis der kunne findes en anden, ville hun gerne trække sig tilbage. Fru Dorthea Søndergaard, Thise blev nævnt. Agathe Thirup vidste, at hun i mange tilfælde står ene om sit standpunkt, men mente, det på den anden side måske kunne betragtes som en grund til at blive. Landsformanden mente, det var af betydning at have en repræsentant netop for landbokvinderne. Johanne Kristoffersen anbefalede at anmode Agathe Thirup om at lade sig genopstille. J.K. synes også, det er vigtigt, at vi har en repræsentant for landbohusmødrene. Flere andre sluttede sig hertil.
Dirigenten konstaterede, at det er et almindeligt ønske, at Agathe Thirup modtager genvalg.
Af suppleanter uden hensyn til bosted var Camma Larsen Ledet, Adia Frost og Agnes Kragh villige til at lade sig opstille igen. Sigrid Gade var ikke villig.
København og nærmeste omegn.
Landsformanden meddelte, at Johanne Petersen desværre havde måttet trække sig tilbage på grund af sygdom. Sigrid Hansen var ikke på valg, men landsformanden havde fået brev fra hende, hvori hun ønskede på grund af forholdene på kontoret at træde ud ved det kommende landsmøde. Landsformanden beklagede, at vi havde fået denne skrivelse fra Sigrid Hansen, der på mange måder havde gjort meget for D.K. og havde været hovedstyrelsens tilknytning til skolevæsenet og ville bede om hovedstyrelsens bemyndigelse til at meddele Sigrid Hansen dette.
Karen Frandsen konstaterede derefter, at der skal findes 3 nye medlemmer. Hanne Budtz er på omvalg, og Margrethe Petersen er den eneste, der bliver siddende.
Margrethe Høst Neerup mente, man burde drøfte, om der er nogen forslag til kasserer.
Ingeborg Jørgensen ville foreslå, at man spurgte Holte kredsens formand Anna Rasch Hansen eller Hilda Svend Hansen (Hellerup).
Margrethe Høst Neerup omtalte Rigmor Skade. - Andre mente, hun ikke havde tid.
Dirigenten ville foreslå, at man senere skulle komme tilbage til emnerne til hovedstyrelsen.
Landsformanden ville finde det rimeligt, at man prøvede at finde en anden lærerinde i stedet for skoleinspektør Sigrid Hansen og ville foreslå Esther Kirkegaard.
Grethe Holmen meddelte, at Esther Kirkegaard var kommet ind i Københavnskredsens styrelse under den forudsætning, at hun ikke skulle have noget videre at bestille, og hvis hun skulle ind i
hovedstyrelsen, ville hendes arbejde blive yderligere halveret.
Margrethe Høst Neerup foreslog derefter Ingrid Moe. - Flere tilstedeværende gik meget ind for tanken.
ad 4. UDVALGSBERETNINGER.
Landsformanden foreslog, at man skulle begynde med at høre, hvad fam. - pol. udvalg beskæftiger sig med. I tjenestemandsudvalget burde der ske en del, og der sker ikke tilstrækkeligt. Dette må
der tages hensyn til, når der skal vælges ind i udvalgene. Det er et udvalg, hvor der er meget at gøre.
Fam. - pol. udvalg.
Lizzi Moesgaard har kun været formand fra 15 febr. d.å. efter Lis Groes. Udvalget har nedsat 16 underudvalg, og i disse arbejder hvor mcd sit punkt. 1. Samkvemsretten. 2. Indtægtsgrænsen
for forskudsvis udbetaling til enlige mødre. 3. Den gifte kvindes retsstilling. 4. Tjenestemænds efterladte. 5. Spørgsmålet om stemmerets bortfald for kvinder ved kommunevalg. 6. Beskæftigelse af kvinder der bliver alene i 40-50 års alderen, herunder pensionsspørgsmål. 7. Næringsloven, specielt spørgsmålet om næringsbreve. 8. Boligspørgsmål i forbindelse med familien, herunder børns adgang til at overtage lejligheden, hvis den ene af forældrene dør. 9. Taxa-enkerne, l0. sundhedspleje i landkommunerne. 11. Deltidsarbejde. 12. Skilt kvindes navn. 13. Moderens rettigheder i forbindelse med fødsel. 14. En statistisk behandling af forsømmelsesproblemet. 15. Åndssvageforsorgen. 16. Pristalsregulering af privat pensionerede og kommunalt pensionerede. - Nærmere beretning kommer på landsmødet.
Karen Frandsen meddelte vedr. forsømmelse på grund af fødsel, at der er lavet en ny lægeattest for tjenestemand. Der er sket nogle ændringer ved en barselsattest.
Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden nævnte, at et af de spørgsmål, der skal behandles, er de kv. overassistenters avancementsforhold i skattedirektoratet. Der er også spørgsmålet om toldeleverne. Landsformanden
har spurgt udvalgets formand om, hvordan det går med de kv. postbude, der ikke kan få fast ansættelse.
Margrethe Høst Neerup meddelte vedr. de kv. kontorister ved belysningsvæsenet, at det det kniber med der, er, at kvinderne skal gå tilbage i anciennitet.
Lissie Elsass Fridericia meddelte om nogle annoncer, der havde været i Politiken, fra Telefonselskabet, hvor der averteredes efter unge mænd. der kan avancere, og i en anden annonce efter almindelige kontorister - kvinder. Der har altid været vrøvl med kvinder, der ikke kunne avancere, og forholdet er temmelig grelt.
Agathe Thirup kom ind på spørgsmålet om sundhedsplejersker og nævnte, at landkommunerne nu bliver nødt til at ansætte skolesundhedsplejersker til trods for, at de har mere brug for
spædbørns-sundhedsplejersker.
Karen Frandsen var heller ikke begejstret for, at der skal ansættes skolesundhedsplejersker. Noget andet er, at det er meningen at kombinere både skole- og spædbørnsplejersker. Det er tanken fra lægernes side for at få noget ordentligt ud af det, da kommunerne er så fedtede, - at det er billigere for dem at ansætte en sekretær for 2-300 kr.
Agathe Thirup meddelte, at man der ved sidste møde havde en udtalelse fra skolelægen. De havde hver sin sekretær. Der forelå en erklæring fra skolelægerne, der ikke ville undvære deres sekretær. Samtidig var der udtalelse om, at man anså det for rimeligt, at der ansættes skolesundhedsplejerske til at undersøge hjemmenes milieu. Kommunerne er ikke fedtede, men vi har virkelig ikke råd til det, da vi er så få.
Husmoderafløsning.
Agathe Thirup udtalte herom, at vi også må tage i betragtning, at vilkårene er anderledes på landet. Vi kan ikke ansætte husmoderafløsere på samme vilkår som i byerne. Vi har de lange afstande, er ikke så mange til at betale, og vi kan bedre ansætte en husmoderafløser uden den specielle uddannelse. Jeg mener, at byerne kan forlange den specielle uddannelse.
Margrethe Petersen. Efter det forslag, der ligger på Rigsdagen, overlades det kommunalbestyrelserne i de enkelte tilfælde, om de vil have denne institution eller ikke. Det var socialministerens hovedargument, at det var et af de områder, hvor man kunne decentralisere, og man må give kommunerne en større indflydelse på dette område. Det er tidligere kommet frem på Rigsdagen, at man kan slække på uddannelsen på den måde, at det overlades til kommunerne at afgøre, hvorledes aflønningen skal være i forhold til uddannelsen. Man kan afholde kursus, og i så fald kan man få statstilskud, ellers må man tage arbejdskraft ind efter udvalgets skøn. Det er i og for sig en kommunal institution og ikke som tidligere en statsinstitution. Der åbnes adgang for kvinder, der har haft praktisk arbejde eller andet virke, der kommer ind under husmoderens arbejde. Efter det materiale, der er indsamlet i kredsene, er det præget af lokale interesser.
Nogle steder skal det stadig være de kvalificerede, der skal skabe et erhverv ud af det, og andre steder har man ønsket, at der skal slækkes på det, og det er særlig på landet. Tiden er stadig ansat til 14 dage, men efter vort materiale har man ønsket en længere tid end de 14 dage. Man har slækket, fordi man kommer tilbage til det synspunkt, at husligt arbejde ikke betales som kvalificeret arbejde, og derfor må vi fastholde det standpunkt, vi altid har taget, at man skal tage en uddannelse, som det pågældende erhverv kræver af kvinden og ikke efter økonomiske eller politiske forhold. Vi får aldrig det huslige arbejde højnet i anseelse, hvis vi ikke nu ved denne lejlighed pointerer kravet om uddannelse. Jeg vil henstille, at vi holder fast ved det krav, vi har stillet.
Et andet spørgsmål er størrelsen af betalingen og hvilke retningslinjer, der skal være gældende for betalingen, og der har man fuldstændig overladt det til kommunerne. Det er nu D.K.s kredsformænds opgave at sørge for, at loven bliver udøvet på denne måde, og de, der administrerer loven, sørger for den bedst mulige kvalificerede arbejdskraft af erhvervet.
Inga Dahlsgaard sagde, det er rigtigt, som Margrethe Petersen fortalte, at hele spørgsmålet overlades til kommunerne, de skal stadig afgøre, om de vil indføre husmoderafløsere, men nu skal
de også selv afgøre, om de vil beskæftige uddannede eller uuddannet arbejdskraft. Det er der, den store ændring i lovforslaget ligger, og det er meget usikkert, hvordan udviklingen vil forme sig. For byernes vedkommende er det afgørende, at uddannelsesspørgsmålet bliver fastholdt. For landet vil et krav om uddannelse vel føre til, at der ikke kommer husmoderafløsere. På landet er uddannelsen nok heller ikke så afgørende, man kender hinanden bedre. Der er mange vanskeligheder med husmoderafløsningen. Behovet for husmoderafløsere er så svingende. I en by som Nyborg svinger behovet fra 2 om sommeren til 24 om vinteren, så rent praktisk bliver det jo vanskeligt at have 24
uddannede for om sommeren kun at have brug for 2. Et meget vigtigt spørgsmål, som slet ikke har været fremme, er spørgsmålet om betaling til husmoderafløseren, eller rettere den refusion, der gives af staten. I øjeblikket refuseres 5/l0 af staten, som eksempel kan nævnes at der i en by betales en uuddannet kr. 2,22 i timen, medens der betales kr. 2,68 for den uddannede, det vil sige, at der bliver en lønforskel på kr. l000 mellem den uddannede og den ikke-uddannede ved fuld beskæftigelse. Hvis der ikke kommer et rimeligt forhold mellem refusionen til kommunernes
betaling af uddannede og uuddannede, vil det være skæbnesvangert for hele husmoderafløsningen fremover. Det vil føre til, at husmoderafløsere vil blive kvinder, som kommunen vil give en vis beskæftigelse. Det bliver.et beskæftigelsessynspunkt og ikke et spørgsmål om at finde de bedst egnede. Vi skulle rette en henvendelse til rigsdagsudvalget, der er nedsat vedr. behandling af loven i Folketinget.
Agathe Thirup. Med hensyn til refusionen er der altså ikke fastsat noget derom i lovforslaget. Med hensyn til byerne, der har svingende behov, vil det måske være godt for dem at have nogle uddannede husmoderafløsere og en reserve, der ikke er uddannet.
Hanne Budtz. Vi har sendt en henvendelse om at få foretræde for udvalget for at fremsætte vore synspunkter. Et spørgsmål er om D.K. kan slække på kravet. Det er gang på gang kommet frem i kredsene at det vil være at svække, hvis man gør forskel på kravene for by og land. Vi må have en vis vejledning, inden vi går til udvalget.
Lissie Elsass Fridericia mente, at D.K. skal fastholde kravet ud fra den opfattelse, at det andet desværre dog vil ske, og med hensyn til at have en reserve af ufaglærte, vil dette være vanskeligt. Med hensyn til 14 dages grænsen havde Lissie Elsass forstået, at det administreres forskelligt i de forskellige kommuner, og gjorde opmærksom på, at kvindeligt fagforbund skulle have foretræde for rigsdagsudvalget, og man går ind for at få det udregnet i timer, idet det i visse hjem sommetider for få dage er nødvendigt med flere timer og senere kun for et par timer. Vi tør foreslå en 14 dages grænse, som kan udnyttes til "full time" og i andre tilfælde, hvor der kun ønskes få timer om dagen, skulle det kunne udstrækkes over en længere tid.
Margrethe Petersen mente, det ville være vanskeligt at skabe den fornødne kontrol med nogle timer den ene dag og flere den anden dag og så tælle sammen. M.P. havde lavet en statistik over, hvad kredsene har svaret med hensyn til tidsrummet. De 90% har anset tidsrummet for forkert, idet man har ønsket, at de 14 dage kan forlænges med dispensation fra en læge. Næsten hver eneste kreds har svaret, at de vil have de 14 dage, men forlænget, en enkelt vil overhovedet ingen frist have.
Lissie Elsass mente ikke, det administrativt ville betyde noget med dispensationen.
Meta Ditzel var stemt for, at vi skal skille os med hensyn til uddannelse for by og land. Foreslog, at vi skulle forme det sådan, at vi vil holde på uddannelse, men da det kan være vanskeligt for landkredsene, vil vi slække lidt der. Med hensyn til tilsyn må det henstilles, at der er effektivt tilsyn.
Karen Frandsen tror ikke, vi må slække på kravet om uddannelsen. Vi bliver måske uvenner med hjemmesygeplejerskerne, hvis vi skal have husmoderafløsere for 2-3 timer om dagen.
Agathe Thirup spurgte, om der ikke i loven var noget om hjemmenes betaling. Der har været tale om, at det lå for højt for nogles vedkommende.
Margrethe Petersen oplyste, at der står ikke noget i loven om indtægtsgrænsen.
Inga Dahlsgaard meddelte, at med hensyn til varigheden foreligger der et cirkulære fra socialministeriet, hvorefter der er givet mulighed for at dispensere. Det er kun tænkt som en midlertidig hjælp, og man mener, det er rigtigt, at lægen er den, der afgør, om det er rimeligt at udstrække hjælpen udover de 14 dage. I.D. mente, at efter det, der var fremkommet nu, kunne man gå til folketingsudvalget og fremføre det rigtige i, at der ved refusionen fastsættes rimelig forskel på løn til uddannede og uuddannede, man bør fastholde kravet om uddannelse for de i byerne ansatte husmoderafløsere.
Frokost.
Dirigent: Bodil M. Begtrup.
Nordisk kontaktblad.
Inga Dahlsgaard oplyste, at der var nedsat et udvalg bestående af Grete Barkhuus, Bodil M. Begtrup og Inga Dahlsgaard. Hvert af de nordiske lande skulle tegne 500 abonnenter på bladet, prisen skulle være 2 sv. kr. Efter forhandling med landsformanden blev man enig om at sende l000 sv. kr. til Gøteborg for 500 abonnenter. Der har kun tegnet sig ca. 175 abonnenter, og det henstilles til distriktsformændene at henlede opmærksomheden på bladet ved distriktsmøderne og få flere til at indsende d. kr. 2,65 til hovedkontoret, så får de bladet tilsendt.
Sommerlejren.
Camma Larsen-Ledet meddelte, at sommerlejrudvalget havde haft møde den 5.april, og man håbede, at sommerlejren vil blive en succes. Der har allerede meldt sig 46 deltagere. Camma Larsen-Ledet ville gerne have hovedstyrelsens sanktion for, at der bliver 2 ledere (i stedet for oprindelig 3), nemlig Camma Larsen- Ledet og Ingrid Tillisch og så få Marie Graff eller en anden
fra kontoret med. Der bliver bevilget 1 delvis friplads til hvert distrikt og 1 til hver ungdomskreds. En friplads betyder 40 kr. i rabat.
Karen Frandsen spurgte, om man ikke ønskede et tredie medlem at supplere sig med.
Camma Larsen-Ledet ville mene, det var bedst at få en med fra kontoret.
Internationalt udvalg.
Margrethe Petersen: ifl. regnskabet er der lagt så mange penge hen til internationalt arbejde, fordi Alliancen har kongres i Neapel fra 14 - 18. september 1952. Man starter fra København den 7. september, og selve kongressen begynder den 14. Der er ophold i Rom. Turen koster billigst mindst l000 kr.
Vi har fået opfordring til at sende rapport og den vil blive tilstillet Alliancen efter hovedstyrelsesmødet. I Stockholm har man planlagt en længere tur derned, den koster 1500 kr.
F.U. har ønsket at sende Birgit Setterberg Jørgensen, der er villig, og man vil nu kunne sende endnu en derned. Det er af stor betydning, at de kommer afsted, og der er penge til, at vi kan deltage i det internationale arbejde i år.
Landsformanden mente, det var bedst med det samme at bestemme, hvem den anden skulle være.
Johanne Kristoffersen ville foreslå Margrethe Petersen.
Margrethe Petersen ville gerne tage af sted, men af private grunde, kunne hun ikke definitivt give tilsagn nu.
Lissie Elsass ville foreslå, at man valgte en suppleant, hvis M.P. ikke kunne komme afsted.
Birgit Setterberg Jørgensen foreslog, at distriktsformændene skulle have eksemplarer af programmet. (Det fik de.)
ad 7. Nordisk Kvinnesagsmøde i Oslo 19-21. maj d.å.
Inga Dahlsgaard fremkom med en redegørelse af de nordiske kvindesagsmøder lige fra 1888. Derefter oplæste hun programmet for mødet i Oslo i maj. Hovedstyrelsen godkendte forslagene til
talere. Der kan sammen med de tre andre danske foreninger sendes l0 delegerede og l0 suppleanter foruden talerne, og man er i Norge interesseret i at få en stor repræsentation herfra.
Danske talere er: Jytte Christensen, "Sambeskatningen".
Øvrige familiefjendtlige love: Fanny Hartmann.
Familieopdragelse: Inga Dahlsgaard.
Enlige mødre: Margrethe Appel.
Familien i nyt lys: Hanne Budtz.
Kongreskontingentet er 25 kr. Rejsen med båd koster kr. l00. – tur og retur. Der kan skaffes privat indkvartering. Hvert land må bestille hotel for sig.
Man vedtog at yde et tilskud på 200 kr. til deltagerne der skal melde sig inden ugens udgang. 5 fra København og 5 fra provinsen kan deltage.
Sambeskatningsudvalget. (Udv. f. kvindesagligt forskningsarbejde)
Inga Dahlgaard oplyste, at man fra "Kvinde og Hjem" havde fået kr. 4.500 til undersøgelser vedr. sambeskatningen. Alt det forberedende arbejde er i orden. En undersøgelse viser temmelig udførligt, hvor mange kvinder, der er sambeskattet med deres mænd og der er skrevet tekst og udarbejdet tavler. Man har tænkt sig at offentliggøre materialet i midten af "Kvinden og Samfundet", hvor der plejer at være de store artikler og så kan der tages særtryk deraf. Så bliver det ikke så dyrt.
Lissie Elsass ønskede at vide, om man også behandler forsørgerbegrebet.
Inga Dahlsgaard: Det kommer vi også ind på. Det nuværende forsørgerbegreb har ingen fornuftig berettigelse.
Legatudvalget.
Karen Frandsen oplæste de uddelte legater.
Blomsterudvalget.
Margrethe Høst Neerup oplyste, at D.K. over hele landet havde solgt blomster for kr. 25.598.-, godt 6000 kr. mere end i fjor.
86 kredse deltog, og omkostningerne var kun kr. 131.40.
Der havde været mangel på samarbejde indenfor de forskellige organisationer i nogle byer, i andre var det gået ganske gnidningsløst.
Dirigenten takkede for udvalgsberetningerne.
ad 5. Gift kvindes navn.
Landsformanden henviste til en redegørelse for spørgsmålet, der har været udsendt til hovedstyrelsens medlemmer. Landsformanden mente, at det er urimeligt, at en kvinde i sit erhverv ikke mere kan bære det navn, hvorunder hun har oparbejdet sit erhverv og ville henstille, at man rettede en henvendelse til myndighederne.
Lizzi Moesgaard ville støtte en henvendelse.
Lissie Elsass Fridericia var imod det generelle, at enhver kvinde skal kunne beholde sin tidligere mands navn.
Inga Dahlsgaard syntes, der er noget forkert i, at man skulle kunne bevare et navn, man har giftet sig til, samtidig med at man har giftet sig igen til et andet navn, og kan ikke gå ind for det.
Inga Dahlsgaard mener, det er rigtigt at gøre det generelt og kan ikke se, hvor man skal sætte grænsen.
Karen Berleme-Nix sluttede sig til Lissie Elsass og Inga Dahlsgaard og mente, at man burde lære kvinderne i langt højere grad at beholde deres eget navn og så oparbejde deres erhverv i deres eget navn.
Bodil M. Begtrup mente ikke, der findes noget direkte forbud, men at det er opstået ved en fortolkning. Nævnte også hensynet til den mand, hvis navn man vil blive ved med at bære. B.M.B.
ville også gå ind for, at kvinderne oparbejder deres erhverv i deres eget navn.
Jytte Christensen mente, at hvis man får denne lov om, at kvinder må beholde navnet, så er der sikkert mange flere, der ikke vil beholde deres pigenavn.
Anna Ølgaard kunne ikke gå ind for en generel ret og fandt, at der er noget forkert ved. at man skal kunne beholde sin fraskilte mands navn.
Landsformanden foreslog at henlægge spørgsmålet til næste hovedstyrelsesmøde.
ad 6. Landsformanden meddelte, at der var kommet henvendelse til hovedstyrelsen underskrevet af Anna Ølgaard, Agnes Kragh, Dorthea Søndergaard, Camma Larsen-Ledet og Ollis Klem om at yde hjælp i form af rejseudgifter til formænd for små kredse til deltagelse i landsmødet eller formandsmødet.
Anna Ølgaard mente, at de penge, vi bruger i D.K. ville være til opmuntring for de små kredse og komme dem mere til gode, end hvis vi bruger dem til distriktsformandsmødet, der koster ca. l000 kr.
Karen Frandsen protesterede imod et sådant forslag når det ikke har været drøftet med distriktsformændene, de fleste distriktsformænd er meget glade for disse møder.
Johanne Kristoffersen synes, det er absolut forkert hvis distriktsformandsmødet skal nedlægges. Man skal jo have forbindelse mellem distrikterne, ellers bliver det måske bare en hovedstadsforening. J.K. synes, at de l000 kr. er givet godt ud.
Agnes Kragh ville gerne holde Anna Ølgaard skadesløs som den, hvem forslaget stammer fra. Dorthea Søndergaard og Agnes Kragh gik med til det, fordi mange små kredse har ondt ved at afholde udgifterne til at sende deres formænd til formands- eller landsmøde og få information, da bliver det jo kun en hovedstyrelsesforening. Distriktsformandsmødet lægges på et så sent tidspunkt
At de kredse, der laver noget, er færdige med at lægge deres program.
Margrethe Petersen henviste til det ret store beløb der står på Jubilæumsfonden og som kan anvendes til nødstedte kredse.
M.P. ville gerne støtte en fortsættelse af disse møder, der for D.K. er en organisation for by og land, og det bør det blive ved med at være.
Rigmor Vinge ville være ked af at få ophævet distriktsformandsmødet og spurgte, om der ikke kunne findes en form, hvorefter man kunne give penge til de små kredse, uden at disse skulle indsende ansøgning.
Margrethe Høst Neerup oplyste, at der på Jubilæumsfonden kun står kr. 1100 om året. Hun mente iøvrigt, at det var helt rigtigt af Anna Ølgaard at stille forslaget på dette møde.
Landsformanden: Når distriktsformændene selv vil beholde mødet skal vi selvfølgelig fastholde det. Landsformanden fremsatte en plan i forbindelse med formandsmødet i efteråret, idet man kunne
holde møde både lørdag og søndag, således at lørdagen blev anvendt til en gennemgang af forenings- og mødeteknik. Man kunne så også få lejlighed til at lære hinanden lidt mere at kende. Man kunne måske bruge de 10 %, der tilbageholdes af blomsterpengene, til at støtte kredsene.
Anna Ølgaard mente, at hvis der kan skaffes andre penge er det udmærket at fastholde distriktsformandsmødet.
Margrethe Petersen ville foreslå, at distriktsformændene skulle spørge formændene i de små kredse, om de vil komme til formandsmødet, eller hvorfor de ikke kommer.
Karen Frandsen mente også, at det bør gå gennem distriktsformændene.
Agnes Kragh ville foreslå en refusion i kontingentet for små kredse. Dette fandt Karen Frandsen var for farligt.
Landsformanden mindede om, at der var hensat kr. 2000. - til oplysningsarbejde. Noget af dette beløb skal bruges til hybelkursus, men resten kunne måske bruges til rejsegodtgørelse til formænd. Dette vedtoges.
Margrethe Petersen ønskede at få pointeret, at pengene til de nødstedte kredse i form af rejsegodtgørelse til landsmødet skal tages fra den almindelige driftskonto, hvilket man var enig i.
ad 8. Forbrugerkursus.
Anna Ølgaard meddelte, at forbrugerrådet, som D.K. har været med til at starte, nu vil udarbejde nogle pjecer til studiekredse og ville foreslå, at D.K. kommer med fra begyndelsen og ikke lade de andre tilsluttede organisationer komme først. Der skulle også være nogle økonomiske foredrag, samt erhvervsvejledning. Hybelkursusudvalget har beskæftiget sig med det og man har anmodet Bodil M. Begtrup om at tage sig af det. Det skal ikke lægges op som kvindesag, men som hjemmenes sag, og adgang skal ikke blot være for kvinder men også for mænd, og offentligt tilgængeligt. Distriktsformændene skal også være kredsene behjælpelig med at arrangere distriktsbesøg og hjælpe de små kredse med lerede til at sætte kursus i gang.
Landsformanden ville gerne pointere, at det efter hendes mening ikke er et arbejde, som D.K. normalt beskæftiger sig med, og at det hører egentlig under husmoderforeningerne.
Karen Frandsen tilsluttede sig landsformandens indstilling.
Anna Ølgaard mindede om, at det i sin tid var D.K., der tog arbejdet op om rationel husførelse.
Agnes Kragh spurgte, om de specielle emner, der havde været i mødreklubberne, ikke kunne blive lagt om til disse forbrugerkursus.
Bodil M. Begtrup: Det er rigtigt, at vi skal beskæftige os med kvindesaglige spørgsmål i D.K., men vi ville forsøge at kombinere det praktiske arbejde med det teoretiske.
Spørgsmålet skal behandles igen på landsmødet.
ad 9. Adoptionslovforslaget.
Landsformanden havde sendt en henvendelse til rigsdagsgruppernes partiformænd den første dag,
lovforslaget var udsendt til partigrupperne. Vi fik foretræde den 2. april og afleverede fremlagte skrivelse.
ad 10. Kvindeligt politi.
Landsformanden meddelte, at D.K. nu arbejder sammen med D.K.N. i et fællesudvalg. Der blev fremlagt en redegørelse for landsformandens og Anette Jacobis besøg hos justitsministeren, der oplyste, at der kun havde været ansøgning til kriminalpolitiet fra to kvinder, hvoraf den ene i hvert fald var ukvalificeret.
ad 11. Ligeløn – Geneve-konventionen til behandling på Rigsdagen.
Landsformanden havde til brug for Socialministeriet lavet en redegørelse og havde fået at vide, at konventionen evt. vil komme frem pa Rigsdagen. Landsformanden ville mene, det var rimeligt, om der i så fald til socialministeren eller Rigsdagen bliver rettet en henvendelse.
Inga Dahlsgaard syntes, man skulle høre nærmere underhånden i Socialministeriet om, hvordan det ligger, da man vil indføre en ny praksis i disse ting, og så kunne vor henvendelse virke lidt underlig.
Karen Frandsen synes, vi skal henvende os med hensyn til de private erhverv.
Inga Dahlsgaard mente, det var et spørgsmål af en helt anden rækkevidde, da de fleste mennesker her i Danmark ikke mener, Staten skal blande sig i alle forhold, og ikke i arbejderes og arbejdsgiveres forhold og mente, at det også i D.K. ville blive vanskeligt at få et flertal for det.
Karen Frandsen foreslog, at man kunne sige, at vi principielt ønsker ligeløn indenfor de kvindelige fagorganisationer.
Man vedtog, at landsformanden sammen med Inga Dahlsgaard skulle undersøge spørgsmålet i Socialministeriet.
ad 12. Et Husholdningsministerium?
Landsformanden meddelte, at spørgsmålet havde været drøftet i F.U. på foranledning af Lis Groes og henviste til F.U. protokollen for den 11. marts d.å. Spørgsmålet udsættes til næste hovedstyrelsesmøde.
ad 13. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at Viborg kredsen havde sendt en henvendelse til Forsvarsministeren, men i vore love står, at en kreds kan ikke selvstændigt henvende sig til en myndighed. Meta Ditzel havde på dette tidspunkt forladt hovedstyrelsesmødet.
Kvinder og Penge.
Landsformanden meddelte, at dette kursus var gået godt. Der havde været henved et par hundrede deltagere. Man kan gøre det om i mindre format i kredsene.
ad 14. Eventuelt.
Lissie Elsass Fridericia fremsatte et forslag om trykning af kort med vort emblem, og hun havde indhentet tilbud herpå. De skulle sælges til kredsene, som derved skulle kunne skaffe sig et vist overskud.
Anna Ølgaard fandt, at det tangerede et forslag, som udvalget for kredsarbejde havde arbejdet med.
Landsformanden mente, man skulle lade distriktsformændene undersøge, om der var interesse for spørgsmålet.
Landsformanden takkede dirigenten, og mødet blev hævet kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden.
Dagsorden.
1. Landsmødet og dets dagsorden.
2. Regnskabet.
3. Valgene.
4. Udvalgsberetninger.
5. Gift kvindes navn.
6. Distriktsformandsmødet.
7. Nordisk Kvindesagsmøde i Oslo 19-21.maj 1952.
8. Forbrugerkursus.
9. Adoptionslovforslaget.
10. Kvindeligt politi.
11. Ligeløn - Geneve-konventionen til behandling på Rigsdagen.
12. Et Husholdningsministerium?
13. Meddelelser.
14. Eventuelt.
Landsformanden, Hanne Budtz, bød velkommen til hovedstyrelsesmødet.
Til dirigenter foresloges og valgtes:
dirigent til formiddagen: Margrethe Petersen.
" " eftermiddagen: Bodil M. Begtrup.
Dirigenten foretog navneopråb.
Til stede var: Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Meta Nedergård Ditzel, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgård, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Ingeborg Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Agathe Thirup, Lissie Elsass Fridericia, Camma Larsen Ledet, Birgit Setterberg Jørgensen, Adia Frost Agnes Kragh, Hanne Budtz. Margrethe Petersen. Inga Dahlsgård, Jytte Christensen. Bodil M. Begtrup, Grethe Holmen, Irma Mortensen.
Lizzi Moesgård.
ad. l. LANDSMØDET OG DETS DAGSORDEN.
Følgende dagsorden blev vedtaget:
Lørdag den 24. maj 1952
1. Kl. l0,45: Bannersangen.
2. Landsformanden byder velkommen.
3. Landsformandens beretning.
Frokost kl. 13,30 - 14,30.
4. Diskussion af formandens beretning.
5. Kassereren aflægger regnskab.
6. Udvalgsberetninger.
Mødet hæves kl. 17,30.
Middag kl. 18.
Kl. 20: Foredrag af lektor Ahm, Århus. "Erhvervsvejledning".
Kaffebord.
Søndag den 25. maj 1952.
kl. 8.30: Andagt.
Kl. 9: Distrikterne holder møde.
Kl. l0: Landsmødet fortsætter.
7. Valg.
8. Indkomne forslag.
Frokost kl. 12 - 13,30.
9. Resolutioner og udtalelser.
10. Eventuelt.
Man vedtog at anmode biskop Ølgaard om at holde andagt, eller hvis biskoppen er forhindret pastor
Steinrud, Nyborg.
Der var forslag om at dele udvalgsberetningerne til første eftermiddag og næste formiddag.
Landsformanden mente, at fam. – pol. udvalgs og tjenestemandsudvalgets beretninger i hvert fald må komme først. Landsformanden mente endvidere, at det ville være praktisk allerede nu at nedsætte et resolutionsudvalg. Dette kom til at bestå af; landsformanden, redaktøren og næstformanden.
Man vedtog at begynde hovedstyrelsesmødet den 23. maj kl. 13,30.
Man vedtog at bede Nyborg kredsen om at hjælpe med ved arrangementet i Nyborg.
Gennem Lissie Elsass Fridericia havde sikret sig lektor Ahm til at tale om erhvervsvejledning lørdag aften. Lektor Ahm er foregangsmand i erhvervsvejledning herhjemme og går ind for specielt uddannede erhvervsvejledere og mener, at der må være en meget nøje kontakt mellem arbejdsanvisningen og skolerne.
Grethe Holmen ville gerne have lektor Ahms foredrag stencileret for de mange, der er virkeligt interesserede. Inga Dahlsgaard foreslog, at man kunne anmode Lis Groes om at tale om sine oplevelser i U.S.A. man vedtog at tale med Lis Groes om det.
ad 2. REGNSKABET.
Den sygemeldte kasserer havde bedt Margrethe Petersen om at forelægge regnskabet. Den af F.U. foreslåede anvendelse af overskudet sanktioneredes af hovedstyrelsen.
Signe Stenbæk Nielsen meddelte, at man havde forsøgt at genoprette Præstø kredsen, men det lykkedes ikke. I den anledning havde distriktet haft nogle udgifter, som man gerne ville have refunderet. – Man anmodede distriktsformanden om at indsende regnskabet for disse udgifter.
Vedr. medborgerhøjskolen bemærkede Adia Frost, at lederne ikke får noget honorar, kun opholdet. Johanne Kristoffersen oplyste at sidste år havde alle D.K. medlemmer fået 30 % rabat, men det får de ikke i år, hvor prisen er 90 kr. for alle. Nogle halve fripladser kan søges. De fordeles med en halv friplads til hvert af de 11 distrikter, og distriktet må bestemme, hvem skal have dem. Margrethe Høst Neerup mente, der burde sættes en frist, og hvis distriktet ikke inden den tid har sendt ansøgning, disponerer udvalget over fripladsen. Man vedtog, at fristen skal være inden 1. juli. Adia Frost anmodede om, at medborgerhøjskolens udvalg må blive taget med på råd, hvis der igen skulle være tale om køb af skole. Landsformanden oplyste, at da købet af Skibelund blev forelagt i F.U., blev man enig om, at 2-3 skulle tage derover. Magda Andersen havde fået besked 8 dage i forvejen, men hun kunne ikke tage derover. Selve købet var en sag, der måtte behandles af F.U. samt en fra medborgerskolen.
F.U. vil stadig være vågen over for eventuelt køb. Adia Frost fandt, at det var ganske overordentlig store udgifter, der havde været i forbindelse med det eventuelle køb af Skibelund. Landsformanden var enig i dette og mente, man næste gang måtte sørge for, at de blev mindre – det var den ingeniørmæssige besigtigelse af ejendommen, der havde kostet. Anna Ølgård foreslog, at næste gang, det bliver aktuelt, skal man tage Adia Frost og formanden for medborgerhøjskoleudvalget med på råd. Landsformanden mente også, at man skulle tage dem med på råd.
De forelagte regnskaber godkendtes.
ad 3. Valgene.
Agathe Thirup, der ikke forud havde svaret, om hun ønskede at blive opstillet igen, meddelte, at det var svært at tage stilling dertil. Vi har ikke andre repræsentanter ude fra landet, og hvis der kunne findes en anden, ville hun gerne trække sig tilbage. Fru Dorthea Søndergaard, Thise blev nævnt. Agathe Thirup vidste, at hun i mange tilfælde står ene om sit standpunkt, men mente, det på den anden side måske kunne betragtes som en grund til at blive. Landsformanden mente, det var af betydning at have en repræsentant netop for landbokvinderne. Johanne Kristoffersen anbefalede at anmode Agathe Thirup om at lade sig genopstille. J.K. synes også, det er vigtigt, at vi har en repræsentant for landbohusmødrene. Flere andre sluttede sig hertil.
Dirigenten konstaterede, at det er et almindeligt ønske, at Agathe Thirup modtager genvalg.
Af suppleanter uden hensyn til bosted var Camma Larsen Ledet, Adia Frost og Agnes Kragh villige til at lade sig opstille igen. Sigrid Gade var ikke villig.
København og nærmeste omegn.
Landsformanden meddelte, at Johanne Petersen desværre havde måttet trække sig tilbage på grund af sygdom. Sigrid Hansen var ikke på valg, men landsformanden havde fået brev fra hende, hvori hun ønskede på grund af forholdene på kontoret at træde ud ved det kommende landsmøde. Landsformanden beklagede, at vi havde fået denne skrivelse fra Sigrid Hansen, der på mange måder havde gjort meget for D.K. og havde været hovedstyrelsens tilknytning til skolevæsenet og ville bede om hovedstyrelsens bemyndigelse til at meddele Sigrid Hansen dette.
Karen Frandsen konstaterede derefter, at der skal findes 3 nye medlemmer. Hanne Budtz er på omvalg, og Margrethe Petersen er den eneste, der bliver siddende.
Margrethe Høst Neerup mente, man burde drøfte, om der er nogen forslag til kasserer.
Ingeborg Jørgensen ville foreslå, at man spurgte Holte kredsens formand Anna Rasch Hansen eller Hilda Svend Hansen (Hellerup).
Margrethe Høst Neerup omtalte Rigmor Skade. - Andre mente, hun ikke havde tid.
Dirigenten ville foreslå, at man senere skulle komme tilbage til emnerne til hovedstyrelsen.
Landsformanden ville finde det rimeligt, at man prøvede at finde en anden lærerinde i stedet for skoleinspektør Sigrid Hansen og ville foreslå Esther Kirkegaard.
Grethe Holmen meddelte, at Esther Kirkegaard var kommet ind i Københavnskredsens styrelse under den forudsætning, at hun ikke skulle have noget videre at bestille, og hvis hun skulle ind i
hovedstyrelsen, ville hendes arbejde blive yderligere halveret.
Margrethe Høst Neerup foreslog derefter Ingrid Moe. - Flere tilstedeværende gik meget ind for tanken.
ad 4. UDVALGSBERETNINGER.
Landsformanden foreslog, at man skulle begynde med at høre, hvad fam. - pol. udvalg beskæftiger sig med. I tjenestemandsudvalget burde der ske en del, og der sker ikke tilstrækkeligt. Dette må
der tages hensyn til, når der skal vælges ind i udvalgene. Det er et udvalg, hvor der er meget at gøre.
Fam. - pol. udvalg.
Lizzi Moesgaard har kun været formand fra 15 febr. d.å. efter Lis Groes. Udvalget har nedsat 16 underudvalg, og i disse arbejder hvor mcd sit punkt. 1. Samkvemsretten. 2. Indtægtsgrænsen
for forskudsvis udbetaling til enlige mødre. 3. Den gifte kvindes retsstilling. 4. Tjenestemænds efterladte. 5. Spørgsmålet om stemmerets bortfald for kvinder ved kommunevalg. 6. Beskæftigelse af kvinder der bliver alene i 40-50 års alderen, herunder pensionsspørgsmål. 7. Næringsloven, specielt spørgsmålet om næringsbreve. 8. Boligspørgsmål i forbindelse med familien, herunder børns adgang til at overtage lejligheden, hvis den ene af forældrene dør. 9. Taxa-enkerne, l0. sundhedspleje i landkommunerne. 11. Deltidsarbejde. 12. Skilt kvindes navn. 13. Moderens rettigheder i forbindelse med fødsel. 14. En statistisk behandling af forsømmelsesproblemet. 15. Åndssvageforsorgen. 16. Pristalsregulering af privat pensionerede og kommunalt pensionerede. - Nærmere beretning kommer på landsmødet.
Karen Frandsen meddelte vedr. forsømmelse på grund af fødsel, at der er lavet en ny lægeattest for tjenestemand. Der er sket nogle ændringer ved en barselsattest.
Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden nævnte, at et af de spørgsmål, der skal behandles, er de kv. overassistenters avancementsforhold i skattedirektoratet. Der er også spørgsmålet om toldeleverne. Landsformanden
har spurgt udvalgets formand om, hvordan det går med de kv. postbude, der ikke kan få fast ansættelse.
Margrethe Høst Neerup meddelte vedr. de kv. kontorister ved belysningsvæsenet, at det det kniber med der, er, at kvinderne skal gå tilbage i anciennitet.
Lissie Elsass Fridericia meddelte om nogle annoncer, der havde været i Politiken, fra Telefonselskabet, hvor der averteredes efter unge mænd. der kan avancere, og i en anden annonce efter almindelige kontorister - kvinder. Der har altid været vrøvl med kvinder, der ikke kunne avancere, og forholdet er temmelig grelt.
Agathe Thirup kom ind på spørgsmålet om sundhedsplejersker og nævnte, at landkommunerne nu bliver nødt til at ansætte skolesundhedsplejersker til trods for, at de har mere brug for
spædbørns-sundhedsplejersker.
Karen Frandsen var heller ikke begejstret for, at der skal ansættes skolesundhedsplejersker. Noget andet er, at det er meningen at kombinere både skole- og spædbørnsplejersker. Det er tanken fra lægernes side for at få noget ordentligt ud af det, da kommunerne er så fedtede, - at det er billigere for dem at ansætte en sekretær for 2-300 kr.
Agathe Thirup meddelte, at man der ved sidste møde havde en udtalelse fra skolelægen. De havde hver sin sekretær. Der forelå en erklæring fra skolelægerne, der ikke ville undvære deres sekretær. Samtidig var der udtalelse om, at man anså det for rimeligt, at der ansættes skolesundhedsplejerske til at undersøge hjemmenes milieu. Kommunerne er ikke fedtede, men vi har virkelig ikke råd til det, da vi er så få.
Husmoderafløsning.
Agathe Thirup udtalte herom, at vi også må tage i betragtning, at vilkårene er anderledes på landet. Vi kan ikke ansætte husmoderafløsere på samme vilkår som i byerne. Vi har de lange afstande, er ikke så mange til at betale, og vi kan bedre ansætte en husmoderafløser uden den specielle uddannelse. Jeg mener, at byerne kan forlange den specielle uddannelse.
Margrethe Petersen. Efter det forslag, der ligger på Rigsdagen, overlades det kommunalbestyrelserne i de enkelte tilfælde, om de vil have denne institution eller ikke. Det var socialministerens hovedargument, at det var et af de områder, hvor man kunne decentralisere, og man må give kommunerne en større indflydelse på dette område. Det er tidligere kommet frem på Rigsdagen, at man kan slække på uddannelsen på den måde, at det overlades til kommunerne at afgøre, hvorledes aflønningen skal være i forhold til uddannelsen. Man kan afholde kursus, og i så fald kan man få statstilskud, ellers må man tage arbejdskraft ind efter udvalgets skøn. Det er i og for sig en kommunal institution og ikke som tidligere en statsinstitution. Der åbnes adgang for kvinder, der har haft praktisk arbejde eller andet virke, der kommer ind under husmoderens arbejde. Efter det materiale, der er indsamlet i kredsene, er det præget af lokale interesser.
Nogle steder skal det stadig være de kvalificerede, der skal skabe et erhverv ud af det, og andre steder har man ønsket, at der skal slækkes på det, og det er særlig på landet. Tiden er stadig ansat til 14 dage, men efter vort materiale har man ønsket en længere tid end de 14 dage. Man har slækket, fordi man kommer tilbage til det synspunkt, at husligt arbejde ikke betales som kvalificeret arbejde, og derfor må vi fastholde det standpunkt, vi altid har taget, at man skal tage en uddannelse, som det pågældende erhverv kræver af kvinden og ikke efter økonomiske eller politiske forhold. Vi får aldrig det huslige arbejde højnet i anseelse, hvis vi ikke nu ved denne lejlighed pointerer kravet om uddannelse. Jeg vil henstille, at vi holder fast ved det krav, vi har stillet.
Et andet spørgsmål er størrelsen af betalingen og hvilke retningslinjer, der skal være gældende for betalingen, og der har man fuldstændig overladt det til kommunerne. Det er nu D.K.s kredsformænds opgave at sørge for, at loven bliver udøvet på denne måde, og de, der administrerer loven, sørger for den bedst mulige kvalificerede arbejdskraft af erhvervet.
Inga Dahlsgaard sagde, det er rigtigt, som Margrethe Petersen fortalte, at hele spørgsmålet overlades til kommunerne, de skal stadig afgøre, om de vil indføre husmoderafløsere, men nu skal
de også selv afgøre, om de vil beskæftige uddannede eller uuddannet arbejdskraft. Det er der, den store ændring i lovforslaget ligger, og det er meget usikkert, hvordan udviklingen vil forme sig. For byernes vedkommende er det afgørende, at uddannelsesspørgsmålet bliver fastholdt. For landet vil et krav om uddannelse vel føre til, at der ikke kommer husmoderafløsere. På landet er uddannelsen nok heller ikke så afgørende, man kender hinanden bedre. Der er mange vanskeligheder med husmoderafløsningen. Behovet for husmoderafløsere er så svingende. I en by som Nyborg svinger behovet fra 2 om sommeren til 24 om vinteren, så rent praktisk bliver det jo vanskeligt at have 24
uddannede for om sommeren kun at have brug for 2. Et meget vigtigt spørgsmål, som slet ikke har været fremme, er spørgsmålet om betaling til husmoderafløseren, eller rettere den refusion, der gives af staten. I øjeblikket refuseres 5/l0 af staten, som eksempel kan nævnes at der i en by betales en uuddannet kr. 2,22 i timen, medens der betales kr. 2,68 for den uddannede, det vil sige, at der bliver en lønforskel på kr. l000 mellem den uddannede og den ikke-uddannede ved fuld beskæftigelse. Hvis der ikke kommer et rimeligt forhold mellem refusionen til kommunernes
betaling af uddannede og uuddannede, vil det være skæbnesvangert for hele husmoderafløsningen fremover. Det vil føre til, at husmoderafløsere vil blive kvinder, som kommunen vil give en vis beskæftigelse. Det bliver.et beskæftigelsessynspunkt og ikke et spørgsmål om at finde de bedst egnede. Vi skulle rette en henvendelse til rigsdagsudvalget, der er nedsat vedr. behandling af loven i Folketinget.
Agathe Thirup. Med hensyn til refusionen er der altså ikke fastsat noget derom i lovforslaget. Med hensyn til byerne, der har svingende behov, vil det måske være godt for dem at have nogle uddannede husmoderafløsere og en reserve, der ikke er uddannet.
Hanne Budtz. Vi har sendt en henvendelse om at få foretræde for udvalget for at fremsætte vore synspunkter. Et spørgsmål er om D.K. kan slække på kravet. Det er gang på gang kommet frem i kredsene at det vil være at svække, hvis man gør forskel på kravene for by og land. Vi må have en vis vejledning, inden vi går til udvalget.
Lissie Elsass Fridericia mente, at D.K. skal fastholde kravet ud fra den opfattelse, at det andet desværre dog vil ske, og med hensyn til at have en reserve af ufaglærte, vil dette være vanskeligt. Med hensyn til 14 dages grænsen havde Lissie Elsass forstået, at det administreres forskelligt i de forskellige kommuner, og gjorde opmærksom på, at kvindeligt fagforbund skulle have foretræde for rigsdagsudvalget, og man går ind for at få det udregnet i timer, idet det i visse hjem sommetider for få dage er nødvendigt med flere timer og senere kun for et par timer. Vi tør foreslå en 14 dages grænse, som kan udnyttes til "full time" og i andre tilfælde, hvor der kun ønskes få timer om dagen, skulle det kunne udstrækkes over en længere tid.
Margrethe Petersen mente, det ville være vanskeligt at skabe den fornødne kontrol med nogle timer den ene dag og flere den anden dag og så tælle sammen. M.P. havde lavet en statistik over, hvad kredsene har svaret med hensyn til tidsrummet. De 90% har anset tidsrummet for forkert, idet man har ønsket, at de 14 dage kan forlænges med dispensation fra en læge. Næsten hver eneste kreds har svaret, at de vil have de 14 dage, men forlænget, en enkelt vil overhovedet ingen frist have.
Lissie Elsass mente ikke, det administrativt ville betyde noget med dispensationen.
Meta Ditzel var stemt for, at vi skal skille os med hensyn til uddannelse for by og land. Foreslog, at vi skulle forme det sådan, at vi vil holde på uddannelse, men da det kan være vanskeligt for landkredsene, vil vi slække lidt der. Med hensyn til tilsyn må det henstilles, at der er effektivt tilsyn.
Karen Frandsen tror ikke, vi må slække på kravet om uddannelsen. Vi bliver måske uvenner med hjemmesygeplejerskerne, hvis vi skal have husmoderafløsere for 2-3 timer om dagen.
Agathe Thirup spurgte, om der ikke i loven var noget om hjemmenes betaling. Der har været tale om, at det lå for højt for nogles vedkommende.
Margrethe Petersen oplyste, at der står ikke noget i loven om indtægtsgrænsen.
Inga Dahlsgaard meddelte, at med hensyn til varigheden foreligger der et cirkulære fra socialministeriet, hvorefter der er givet mulighed for at dispensere. Det er kun tænkt som en midlertidig hjælp, og man mener, det er rigtigt, at lægen er den, der afgør, om det er rimeligt at udstrække hjælpen udover de 14 dage. I.D. mente, at efter det, der var fremkommet nu, kunne man gå til folketingsudvalget og fremføre det rigtige i, at der ved refusionen fastsættes rimelig forskel på løn til uddannede og uuddannede, man bør fastholde kravet om uddannelse for de i byerne ansatte husmoderafløsere.
Frokost.
Dirigent: Bodil M. Begtrup.
Nordisk kontaktblad.
Inga Dahlsgaard oplyste, at der var nedsat et udvalg bestående af Grete Barkhuus, Bodil M. Begtrup og Inga Dahlsgaard. Hvert af de nordiske lande skulle tegne 500 abonnenter på bladet, prisen skulle være 2 sv. kr. Efter forhandling med landsformanden blev man enig om at sende l000 sv. kr. til Gøteborg for 500 abonnenter. Der har kun tegnet sig ca. 175 abonnenter, og det henstilles til distriktsformændene at henlede opmærksomheden på bladet ved distriktsmøderne og få flere til at indsende d. kr. 2,65 til hovedkontoret, så får de bladet tilsendt.
Sommerlejren.
Camma Larsen-Ledet meddelte, at sommerlejrudvalget havde haft møde den 5.april, og man håbede, at sommerlejren vil blive en succes. Der har allerede meldt sig 46 deltagere. Camma Larsen-Ledet ville gerne have hovedstyrelsens sanktion for, at der bliver 2 ledere (i stedet for oprindelig 3), nemlig Camma Larsen- Ledet og Ingrid Tillisch og så få Marie Graff eller en anden
fra kontoret med. Der bliver bevilget 1 delvis friplads til hvert distrikt og 1 til hver ungdomskreds. En friplads betyder 40 kr. i rabat.
Karen Frandsen spurgte, om man ikke ønskede et tredie medlem at supplere sig med.
Camma Larsen-Ledet ville mene, det var bedst at få en med fra kontoret.
Internationalt udvalg.
Margrethe Petersen: ifl. regnskabet er der lagt så mange penge hen til internationalt arbejde, fordi Alliancen har kongres i Neapel fra 14 - 18. september 1952. Man starter fra København den 7. september, og selve kongressen begynder den 14. Der er ophold i Rom. Turen koster billigst mindst l000 kr.
Vi har fået opfordring til at sende rapport og den vil blive tilstillet Alliancen efter hovedstyrelsesmødet. I Stockholm har man planlagt en længere tur derned, den koster 1500 kr.
F.U. har ønsket at sende Birgit Setterberg Jørgensen, der er villig, og man vil nu kunne sende endnu en derned. Det er af stor betydning, at de kommer afsted, og der er penge til, at vi kan deltage i det internationale arbejde i år.
Landsformanden mente, det var bedst med det samme at bestemme, hvem den anden skulle være.
Johanne Kristoffersen ville foreslå Margrethe Petersen.
Margrethe Petersen ville gerne tage af sted, men af private grunde, kunne hun ikke definitivt give tilsagn nu.
Lissie Elsass ville foreslå, at man valgte en suppleant, hvis M.P. ikke kunne komme afsted.
Birgit Setterberg Jørgensen foreslog, at distriktsformændene skulle have eksemplarer af programmet. (Det fik de.)
ad 7. Nordisk Kvinnesagsmøde i Oslo 19-21. maj d.å.
Inga Dahlsgaard fremkom med en redegørelse af de nordiske kvindesagsmøder lige fra 1888. Derefter oplæste hun programmet for mødet i Oslo i maj. Hovedstyrelsen godkendte forslagene til
talere. Der kan sammen med de tre andre danske foreninger sendes l0 delegerede og l0 suppleanter foruden talerne, og man er i Norge interesseret i at få en stor repræsentation herfra.
Danske talere er: Jytte Christensen, "Sambeskatningen".
Øvrige familiefjendtlige love: Fanny Hartmann.
Familieopdragelse: Inga Dahlsgaard.
Enlige mødre: Margrethe Appel.
Familien i nyt lys: Hanne Budtz.
Kongreskontingentet er 25 kr. Rejsen med båd koster kr. l00. – tur og retur. Der kan skaffes privat indkvartering. Hvert land må bestille hotel for sig.
Man vedtog at yde et tilskud på 200 kr. til deltagerne der skal melde sig inden ugens udgang. 5 fra København og 5 fra provinsen kan deltage.
Sambeskatningsudvalget. (Udv. f. kvindesagligt forskningsarbejde)
Inga Dahlgaard oplyste, at man fra "Kvinde og Hjem" havde fået kr. 4.500 til undersøgelser vedr. sambeskatningen. Alt det forberedende arbejde er i orden. En undersøgelse viser temmelig udførligt, hvor mange kvinder, der er sambeskattet med deres mænd og der er skrevet tekst og udarbejdet tavler. Man har tænkt sig at offentliggøre materialet i midten af "Kvinden og Samfundet", hvor der plejer at være de store artikler og så kan der tages særtryk deraf. Så bliver det ikke så dyrt.
Lissie Elsass ønskede at vide, om man også behandler forsørgerbegrebet.
Inga Dahlsgaard: Det kommer vi også ind på. Det nuværende forsørgerbegreb har ingen fornuftig berettigelse.
Legatudvalget.
Karen Frandsen oplæste de uddelte legater.
Blomsterudvalget.
Margrethe Høst Neerup oplyste, at D.K. over hele landet havde solgt blomster for kr. 25.598.-, godt 6000 kr. mere end i fjor.
86 kredse deltog, og omkostningerne var kun kr. 131.40.
Der havde været mangel på samarbejde indenfor de forskellige organisationer i nogle byer, i andre var det gået ganske gnidningsløst.
Dirigenten takkede for udvalgsberetningerne.
ad 5. Gift kvindes navn.
Landsformanden henviste til en redegørelse for spørgsmålet, der har været udsendt til hovedstyrelsens medlemmer. Landsformanden mente, at det er urimeligt, at en kvinde i sit erhverv ikke mere kan bære det navn, hvorunder hun har oparbejdet sit erhverv og ville henstille, at man rettede en henvendelse til myndighederne.
Lizzi Moesgaard ville støtte en henvendelse.
Lissie Elsass Fridericia var imod det generelle, at enhver kvinde skal kunne beholde sin tidligere mands navn.
Inga Dahlsgaard syntes, der er noget forkert i, at man skulle kunne bevare et navn, man har giftet sig til, samtidig med at man har giftet sig igen til et andet navn, og kan ikke gå ind for det.
Inga Dahlsgaard mener, det er rigtigt at gøre det generelt og kan ikke se, hvor man skal sætte grænsen.
Karen Berleme-Nix sluttede sig til Lissie Elsass og Inga Dahlsgaard og mente, at man burde lære kvinderne i langt højere grad at beholde deres eget navn og så oparbejde deres erhverv i deres eget navn.
Bodil M. Begtrup mente ikke, der findes noget direkte forbud, men at det er opstået ved en fortolkning. Nævnte også hensynet til den mand, hvis navn man vil blive ved med at bære. B.M.B.
ville også gå ind for, at kvinderne oparbejder deres erhverv i deres eget navn.
Jytte Christensen mente, at hvis man får denne lov om, at kvinder må beholde navnet, så er der sikkert mange flere, der ikke vil beholde deres pigenavn.
Anna Ølgaard kunne ikke gå ind for en generel ret og fandt, at der er noget forkert ved. at man skal kunne beholde sin fraskilte mands navn.
Landsformanden foreslog at henlægge spørgsmålet til næste hovedstyrelsesmøde.
ad 6. Landsformanden meddelte, at der var kommet henvendelse til hovedstyrelsen underskrevet af Anna Ølgaard, Agnes Kragh, Dorthea Søndergaard, Camma Larsen-Ledet og Ollis Klem om at yde hjælp i form af rejseudgifter til formænd for små kredse til deltagelse i landsmødet eller formandsmødet.
Anna Ølgaard mente, at de penge, vi bruger i D.K. ville være til opmuntring for de små kredse og komme dem mere til gode, end hvis vi bruger dem til distriktsformandsmødet, der koster ca. l000 kr.
Karen Frandsen protesterede imod et sådant forslag når det ikke har været drøftet med distriktsformændene, de fleste distriktsformænd er meget glade for disse møder.
Johanne Kristoffersen synes, det er absolut forkert hvis distriktsformandsmødet skal nedlægges. Man skal jo have forbindelse mellem distrikterne, ellers bliver det måske bare en hovedstadsforening. J.K. synes, at de l000 kr. er givet godt ud.
Agnes Kragh ville gerne holde Anna Ølgaard skadesløs som den, hvem forslaget stammer fra. Dorthea Søndergaard og Agnes Kragh gik med til det, fordi mange små kredse har ondt ved at afholde udgifterne til at sende deres formænd til formands- eller landsmøde og få information, da bliver det jo kun en hovedstyrelsesforening. Distriktsformandsmødet lægges på et så sent tidspunkt
At de kredse, der laver noget, er færdige med at lægge deres program.
Margrethe Petersen henviste til det ret store beløb der står på Jubilæumsfonden og som kan anvendes til nødstedte kredse.
M.P. ville gerne støtte en fortsættelse af disse møder, der for D.K. er en organisation for by og land, og det bør det blive ved med at være.
Rigmor Vinge ville være ked af at få ophævet distriktsformandsmødet og spurgte, om der ikke kunne findes en form, hvorefter man kunne give penge til de små kredse, uden at disse skulle indsende ansøgning.
Margrethe Høst Neerup oplyste, at der på Jubilæumsfonden kun står kr. 1100 om året. Hun mente iøvrigt, at det var helt rigtigt af Anna Ølgaard at stille forslaget på dette møde.
Landsformanden: Når distriktsformændene selv vil beholde mødet skal vi selvfølgelig fastholde det. Landsformanden fremsatte en plan i forbindelse med formandsmødet i efteråret, idet man kunne
holde møde både lørdag og søndag, således at lørdagen blev anvendt til en gennemgang af forenings- og mødeteknik. Man kunne så også få lejlighed til at lære hinanden lidt mere at kende. Man kunne måske bruge de 10 %, der tilbageholdes af blomsterpengene, til at støtte kredsene.
Anna Ølgaard mente, at hvis der kan skaffes andre penge er det udmærket at fastholde distriktsformandsmødet.
Margrethe Petersen ville foreslå, at distriktsformændene skulle spørge formændene i de små kredse, om de vil komme til formandsmødet, eller hvorfor de ikke kommer.
Karen Frandsen mente også, at det bør gå gennem distriktsformændene.
Agnes Kragh ville foreslå en refusion i kontingentet for små kredse. Dette fandt Karen Frandsen var for farligt.
Landsformanden mindede om, at der var hensat kr. 2000. - til oplysningsarbejde. Noget af dette beløb skal bruges til hybelkursus, men resten kunne måske bruges til rejsegodtgørelse til formænd. Dette vedtoges.
Margrethe Petersen ønskede at få pointeret, at pengene til de nødstedte kredse i form af rejsegodtgørelse til landsmødet skal tages fra den almindelige driftskonto, hvilket man var enig i.
ad 8. Forbrugerkursus.
Anna Ølgaard meddelte, at forbrugerrådet, som D.K. har været med til at starte, nu vil udarbejde nogle pjecer til studiekredse og ville foreslå, at D.K. kommer med fra begyndelsen og ikke lade de andre tilsluttede organisationer komme først. Der skulle også være nogle økonomiske foredrag, samt erhvervsvejledning. Hybelkursusudvalget har beskæftiget sig med det og man har anmodet Bodil M. Begtrup om at tage sig af det. Det skal ikke lægges op som kvindesag, men som hjemmenes sag, og adgang skal ikke blot være for kvinder men også for mænd, og offentligt tilgængeligt. Distriktsformændene skal også være kredsene behjælpelig med at arrangere distriktsbesøg og hjælpe de små kredse med lerede til at sætte kursus i gang.
Landsformanden ville gerne pointere, at det efter hendes mening ikke er et arbejde, som D.K. normalt beskæftiger sig med, og at det hører egentlig under husmoderforeningerne.
Karen Frandsen tilsluttede sig landsformandens indstilling.
Anna Ølgaard mindede om, at det i sin tid var D.K., der tog arbejdet op om rationel husførelse.
Agnes Kragh spurgte, om de specielle emner, der havde været i mødreklubberne, ikke kunne blive lagt om til disse forbrugerkursus.
Bodil M. Begtrup: Det er rigtigt, at vi skal beskæftige os med kvindesaglige spørgsmål i D.K., men vi ville forsøge at kombinere det praktiske arbejde med det teoretiske.
Spørgsmålet skal behandles igen på landsmødet.
ad 9. Adoptionslovforslaget.
Landsformanden havde sendt en henvendelse til rigsdagsgruppernes partiformænd den første dag,
lovforslaget var udsendt til partigrupperne. Vi fik foretræde den 2. april og afleverede fremlagte skrivelse.
ad 10. Kvindeligt politi.
Landsformanden meddelte, at D.K. nu arbejder sammen med D.K.N. i et fællesudvalg. Der blev fremlagt en redegørelse for landsformandens og Anette Jacobis besøg hos justitsministeren, der oplyste, at der kun havde været ansøgning til kriminalpolitiet fra to kvinder, hvoraf den ene i hvert fald var ukvalificeret.
ad 11. Ligeløn – Geneve-konventionen til behandling på Rigsdagen.
Landsformanden havde til brug for Socialministeriet lavet en redegørelse og havde fået at vide, at konventionen evt. vil komme frem pa Rigsdagen. Landsformanden ville mene, det var rimeligt, om der i så fald til socialministeren eller Rigsdagen bliver rettet en henvendelse.
Inga Dahlsgaard syntes, man skulle høre nærmere underhånden i Socialministeriet om, hvordan det ligger, da man vil indføre en ny praksis i disse ting, og så kunne vor henvendelse virke lidt underlig.
Karen Frandsen synes, vi skal henvende os med hensyn til de private erhverv.
Inga Dahlsgaard mente, det var et spørgsmål af en helt anden rækkevidde, da de fleste mennesker her i Danmark ikke mener, Staten skal blande sig i alle forhold, og ikke i arbejderes og arbejdsgiveres forhold og mente, at det også i D.K. ville blive vanskeligt at få et flertal for det.
Karen Frandsen foreslog, at man kunne sige, at vi principielt ønsker ligeløn indenfor de kvindelige fagorganisationer.
Man vedtog, at landsformanden sammen med Inga Dahlsgaard skulle undersøge spørgsmålet i Socialministeriet.
ad 12. Et Husholdningsministerium?
Landsformanden meddelte, at spørgsmålet havde været drøftet i F.U. på foranledning af Lis Groes og henviste til F.U. protokollen for den 11. marts d.å. Spørgsmålet udsættes til næste hovedstyrelsesmøde.
ad 13. Meddelelser.
Landsformanden meddelte, at Viborg kredsen havde sendt en henvendelse til Forsvarsministeren, men i vore love står, at en kreds kan ikke selvstændigt henvende sig til en myndighed. Meta Ditzel havde på dette tidspunkt forladt hovedstyrelsesmødet.
Kvinder og Penge.
Landsformanden meddelte, at dette kursus var gået godt. Der havde været henved et par hundrede deltagere. Man kan gøre det om i mindre format i kredsene.
ad 14. Eventuelt.
Lissie Elsass Fridericia fremsatte et forslag om trykning af kort med vort emblem, og hun havde indhentet tilbud herpå. De skulle sælges til kredsene, som derved skulle kunne skaffe sig et vist overskud.
Anna Ølgaard fandt, at det tangerede et forslag, som udvalget for kredsarbejde havde arbejdet med.
Landsformanden mente, man skulle lade distriktsformændene undersøge, om der var interesse for spørgsmålet.
Landsformanden takkede dirigenten, og mødet blev hævet kl. ca. 18.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af landsformanden.
