« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 24. juni 1952

« Se emneord

Referat.
FORRETNINGSUDVALGSMØDE PÅ D.K.’s HOVEDKONTOR 24 juni 1952.
I landsformandens fraværelse bød næstformanden, sagfører Margrethe Petersen velkommen.
Til stede var foruden næstformanden: Margrethe Høst Neerup, Bodil M. Begtrup og Ellen Heerup, samt suppleanterne Inga Dahlsgaard og Ingeborg Jørgensen.

Dagsordenens punkt 1 var:
Landsmødet 1953. Da dette møde skal forberedes snarest, vedtoges det, at kassereren og et andet medlem valgt af F.U. – Bodil M. Begtrup - skulle forhøre angående priser for sal, bl.a. i håndværkerforeningen. Man mente, første uge af juni 1953 ville være et passende tidspunkt for afholdelsen af det 2 dages møde.
Når bestemmelse angående stedet for mødets afholdelse er taget, og vilkårene for måltider etc. er drøftet, skal kassereren sørge for at få en kontrakt med værten.

Med hensyn til formandsmødet besluttede man at skrive til Århus kredsen og lade dem ordne lokaleforhold etc.

2. Diæter og rejsepenge:
Margrethe Høst Neerup foreslog at omredigere det afsnit i forretningsordenen, der omhandler hovedstyrelsens rejse- og dagpenge, da det er uklart affattet. Man enedes om følgende formulering,
der er i overensstemmelse med nugældende praksis:

Udbetaling af rejsepenge og diæter.
REJSEGODTGØRELSE.
Hovedstyrelsen modtager returbillet fællesklasse, hurtigtog og lyntog, hvis dette benyttes.

DIÆTER.
25 kr. pr. dag til hovedstyrelses- og udvalgsmøder. Er det nødvendigt at rejse hen og hjem dagene før og efter møderne, betales henrejsedagen med 25 kr. og hjemrejsedagen med 12,50 kr.
30 kr. pr. dag til møder i forbindelse med landsmødet. Hjemrejsedagen 15 kr.
Ved møder i København skal medlemmer fra Københavns omegn have rejsen + eventuel spisning i forbindelse med mødet betalt. Kan de ikke nå hjem samme dag, udbetales 1 ½ dags diæt, og de må da selv afholde udgiften til spisning. For Københavnerne betales spisning i forbindelse med møder, - herunder F.U. møderne.
Ved møder ude i landet gælder disse regler for derboende medlemmer.
Suppleanter, der i en eller flere dage træder i et fraværende hovedstyrelsesmedlems sted, får rejsegodtgørelse og diæter efter samme regler som hovedstyrelsen. Dette gælder ligeledes udvalgsmedlemmer, der indkaldes til møde. -

3. Bladet:
Inga Dahlsgaard fik i slutningen af april 1952 et brev fra Ingeborg Refslund Thomsen. Hun havde som ordfører talt i landstinget om børnetilskud, og hun havde ønsket dette optaget i bladet. Som
regel tager bladet ikke en enkelt ordførers tale, da D.K. let kan blive beskyldt for at være partipolitisk. - Efter landsmødet 24/25 maj 1952 skrev Inga Dahlsgaard til I. Refslund Thomsen og
fik et længere svar, der gik ud på, "at når en kvinde taler som ordfører i landstinget, så vil D.K. ikke optage det i bladet, - oven i købet er det i dette tilfælde en gammel D.K.-formand, som fremsender en artikel." Man diskuterede dette, og herunder meddelte I. Dahlsgaard, at fru Tørsleff får tilsendt Rigsdagstidendes fortryk og egentlig havde påtaget sig den opgave at skrive indlæg til bladet om de ting, som er af særlig interesse for vore medlemmer. - I. Dahlsgaard vil skrive til I. R. Thomsen og meddele hende dette. -

3 b. PORTOFORHØJELSER:
Som bekendt har aviserne bragt meddelelse herom. En forhøjelse af posttaksterne vil betyde en forhøjelse af udgifterne til bladet på ca. kr. 3000.- årligt. Dette kan vort budget ikke bære, og vi
må allerede i år tage denne næste års ekstra udgift i betragtning.
Inga Dahlsgaard bad kassereren skrive til Århus avispostkontor og anmode om opgørelse over, hvor meget det koster om året pr. 1. oktober l952 pr. abonnent at udsende "KVINDEN OG SAMFUNDET" gennem postvæsenet.

3 c. ANNONCER:
Vi må se at få en ordning med annoncer. Der må tegnes flere annoncer. Mange kredse må kunne tegne disse.

3 d. Bladet.
Inga Dahlsgaard havde modtaget et brev fra en forskolelærerinde i Frederikssund med tak for D.K.s indsats for forskolelærerinder.

3 e. Skal bladet fortsat bringe meddelelser om kvinder, som får ridderkorset? Man blev enige om, at hvis der kommer en kvinde udenfor embedsmandskredsen, kan man bringe udnævnelsen, ellers som
regel ikke.

3 f. Bladet kommer ikke i august.

4’ punkt på dagsordenen: Landsmødet 1952;
Næstformanden havde ordet og sagde, at udgifterne til landsmødet i år 1952 var på ca. 4200 kr. I 1951 lå udgifterne hertil på ca. kr. 4000.-, medens udgifterne i 1950, da Odense kredsen stod for arrangementet og skulle have de 0,10 pr. deltager, lå på ca. kr. 5150.-
Næste års landsmøde bliver som allerede omtalt i København.

5 a. Margrethe Petersen havde været ude hos Alma Andersen med er smuk buket roser i anledning af 60 års fødselsdagen.
M.P. havde ligeledes været hos Anna Westergaard for at overbringe D.K.s lykønskninger sammen med de andre kvindeorganisationer.

5. b. ang. familielovgivning (fællesnordisk familieretslovspleje)
Der forelå svar fra justitsministeriet på resolutionen fra landsmødet. Margr. Petersen mente herefter, at der skulle fremsættes ønsker fra D.K.s side ang. forskellige ændringer i familielovgivningen.
Hun syntes, vi skulle vise vort ansigt overfor det udvalg, som antagelig nedsættes og antagelig kommer til at bestå af ministerielle embedsmænd med skandinavisk islæt.

5 c. Der forelå et brev fra Else Moltke med meddelelse om hendes referater af kongressen i Oslo og landsmødet i Nyborg. Der var også kommet brev fra U.K. med meddelelse om, at U.K., som deres
repræsentant i hovedstyrelsen i år havde valgt lærerinde Astrid Kristensen, Haderslev. Som suppleant er valgt cand. polit. Rita Knudsen.

5 d. Landsformanden har sendt skrivelse til undervisningsminister Flemming Hvidberg, som aftalt på hovedstyrelsesmødet.

5 e. Vi har fået en kopi af Nationalrådets henvendelse til udenrigsminister Ole Bjørn Kraft ang. repræsentant til F.N.s plenarforsamling, og denne skrivelse gav en udredning af kvindeorganisationernes ønsker med hensyn til valget af kvinderepræsentanter.

5 f. Fra landsretssagfører Koch var modtaget et brev ang. selvejerbønders testationsret, hvilket spørgsmål man ville lade det familie-politiske udvalg tage sig af.

5 g. Man gik ind for at anbefale Hanna Rydh som æresmedlem af Alliancen.

5 h. Vi har bedt Marie Graff om ikke at være til stede i aften. Der har jo været vanskeligheder på grund af Københavns kredsens kontorfællesskab. Den 12. juni om morgenen havde Margrethe Petersen fået en sygemelding fra Eva Siegumfeldt, vedlagt en lægeerklæring om, at sygdommen ville være af længere varighed. Johanne Petersen ringede samme dag, d. 12/6 og bad om en samtale med Margrethe Petersen for at begrunde lægeerklæringen. Margrethe Petersen foreslog, at Københavns kredsens arbejde skulle adskilles fra vort. M.P. gav samtidig en redegørelse for de seneste begivenheder på kontoret. Fra Københavns kredsen var der kommet meddelelse om, at den ville gå med til en forhøjelse af tilskuddet til hovedkontoret til 200 kr. pr. md., under forudsætning
af, at fru Siegumfeldt udførte Københavns kredsens arbejde. Herpå havde næstformanden svaret, at
fru Siegumfeldt var syg, og at man ønskede at vide, hvem der skulle varetage arbejdet for Københavns kredsen. Københavnskredsen svarede, at man efter den tidligere aftale forventede, at
kredsens arbejde blev udført af det øvrige kontorpersonale. Forretningsudvalget blev, efter en længere drøftelse af Marie Graffs forhold, hvorunder en klarlæggelse skete af de seneste tiders forhold på kontoret, enige om at opsige E. Siegumfeldt til fratrædelse så snart ske kan, samt opsige kontorfællesskab med Københavnskredsen med passende varsel. Næstformanden ville omgående
meddele landsformanden dette.

Herefter meddelte Margrethe Petersen, at hun dags morgen fra Marie Graff havde modtaget brev hvori hun opsiger sin stilling som kontorets leder fra og med 31. august 1952. Samtlige de tilstedeværende beklagede dette skridt fra Marie Graffs side under hensyn til at man nu først i realiteten var blevet klar over hendes meget vanskelige stilling på kontoret i hele den periode, hvor hun har været ansat. Næstformanden havde under hensyn til den stadige kritik indgående drøftet hele sagen med Marie Graff og gjort hende bekendt med de punkter, der stadig gik igen i den udviste kritik. Marie Graff havde overfor næstformanden gjort rede for, hvorledes den verserende kritik kunne være opstået og næstformanden følte sig herefter overbevist om, at den megen tale om kontorets leder og ledelsen i øvrigt, i høj grad havde været misvisende. Marie Graff beklagede, at hun, der hidtil havde været tavs med hensyn til gendrivelsen af kritiken, i realiteten ikke havde mærket støtte ved de enkelte lejligheder, hvor der havde været anledning dertil. –
Alle faldt det beklageligt, at D.K. skulle miste en dygtig og kvalificeret medarbejder på dette grundlag.

6 a. Inga Dahlsgaard sagde, at der forelå et brev fra Ester Graff stilet til bladudvalget, hvori Ester Graff henstillede, at der alligevel optoges kredsberetninger i bladet.

6 b. Der var kommet en pjece fra Folkebibliotekernes bibliografiske kontor med forespørgsel, om vi var interesserede i denne, som giver en oversigt over foreliggende litteratur pa skandinavisk sprog om kvindens stilling i det moderne samfund. Man vedtog at bestille 200 stk.

Hermed sluttede forretningsudvalget.