« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 4. september 1952

« Se emneord

Forretningsudvalgsmøde afholdtes torsdag den 4. september 1952 kl. 16.30 på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade l0.

Dagsorden:
1. Distriktsformandsmødet i Fredericia den 31.8.
2. De spastisk lammede børn.
3. Sommerlejren, medborgerhøjskolen.
4. Week-end kursus 1953.
5. Budgettet.
6. Meddelelser.
7. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, næstformanden, kassereren, Inga Dahlsgaard, Bodil Musse Begtrup, Jytte Christensen, Margrethe Høst Neerup.

Fraværende var: Lizzi Moesgaard, Anna Ølgaard, Grethe Mølbak Frederiksen, Ingeborg Jørgensen.

1. Distriktsformandsmødet. Landsformanden aflagde beretning om mødet, på grundlag af et budget pr. 1.8. d.å. var foreningens økonomi blevet grundigt drøftet. Spørgsmålet om en evt. kontingentforhøjelse var blevet velvilligt modtaget af distriktsformændene, som lovede at arbejde for det.
Man enedes om at foreslå en forhøjelse på 1.- kr. til hovedforeningen og 1. – kr. til kredsarbejdet, og at forelægge det på formandsmødet i Århus i november til vedtagelse på dette.

2. De spastisk lammede børn. Et brev fra fru Mary Christensen, Randers om vanskelighederne med de spastisk lammede børn, samt en henvendelse fra foreningen for spastisk lammede børn blev oplæst. Der findes i landet ca. 10.000 personer, der er angrebet af cerebral parese, heraf godt halvdelen børn, som oftest er sygdommen uhelbredelig.
Det vedtoges at sende materialet videre til kredsene, for at få udbredt kendskabet til foreningen og derigennem om muligt yde støtte til denne.

3. Sommerlejren, medborgerhøjskolen. Sommerlejrens regnskab blev forelagt. Man var enige i at sende brev til lederne og takke for det udmærkede arbejde, der var udført, og håbe på deres medvirken til næste sommer.
Medborgerhøjskolens regnskab foreligger endnu ikke. Der har været 72 deltagere, som gennem breve og ½ times radioudsendelse har udtrykt deres tilfredshed med kurset.

4. Week-end kursus 1953. Man vedtog at nedsætte udvalg til udarbejdelse af week-end kursus.
Udvalget skulle foreløbig bestå af: landsformanden, næstformanden, kassereren, Jytte Christensen, Ulla Hansen og Johanne Petersen.

5. Budgettet. Kassereren gennemgik budgettet pr. 1.8.1952 nøje og påpegede de største stigninger af udgifterne, nemlig:
medudgifter til bladet kr. 3.563
” til lønninger " 3.541
" " møder " 2.220
" " intern.repr. " 2.895
Portoforhøjelsen ved udsendelse af K.& S. vil først træde i kraft fra 1.l0.1952 og vil andrage ca. 4.000 kr. årlig.

Fru Høst Neerup påpegede at gælden for resten af indeværende år var mindre end tilgodehavendet,
men at vi havde brugt henlæggelserne for 1952. Afgørelsen om udskydelsen af december-nummeret af K. & S., samt om tilbageførelse af et beløb fra intern. konto til driftskapitalen blev udsat til næste F.U. møde.

Inga Dahlsgaard foreslog at få ansat en interesseret om end ikke professionel annonceagent til bladet evt. med en mindre fast gage.

Man vedtog at forespørge distriktsformændene om kredsenes kontingent.
Angående kontingentforhøjelsen vedtog man at forelægge den til vedtagelse på formandsmødet i november med virkning fra 1.1.1953.
Yderligere drøftelse af budgettet udsattes til næste F.U. møde.

6. Meddelelser.
a. Bodil M. Begtrup beklagede at måtte meddele at forbrugerkursus først vil kunne komme igang efter jul, idet pjece 1 og 2 først vil udkomme omkring 1. november, pjece 3 og 4 inden 1. januar. Meddelelse herom sendt til distriktsformændene den 3. september.

b. Landsformanden meddelte, at formandsmødet i Århus er rykket frem til søndag, den 23. november.
Det drøftedes at udvide mødet til at begynde lørdag aften den 22. og her evt. lade Anna Ølgaard og Margrethe Høst Neerup gennemgå ringbogen med formændene.
Yderligere drøftedes at udvide landsmødet i 1953 med 2 x ½ times foredrag.

c. Det vedtoges at invitere nogle af de kvinder, der er særligt interesserede i skattespørgsmål sammen med F.U. tirsdag den 25. november til en kop the i Karnappen for i fællesskab at drøfte vort udvalgs resultater vedr. skatteproblemet.

d. Man enedes om at forsøge at få et yderligere ekspl. af "Hertha" til rundsendelse til distriktsformændene.

e. Landsformanden meddelte, at der var indsendt ansøgning om tildeling af tipspengene.

f. Vedr. sagen fra Annelise Moser ang. Edith Lundsgaard havde hun meddelt, at der ikke findes en faglig organisation, men at Dansk Børnehaveråd agter at protestere.
Landsformanden påtog sig at ringe til Dansk Børnehaveråd for at søge nærmere oplysning om grunden til forbigåelsen af Edith Lundsgaard.

g. Trafikministerens svar på kvindeorganisationernes henvendelse blev taget til efterretning. Svaret vil delvis blive offentliggjort i K. & S.

h. Jytte Christensen oplæste et udkast til en skrivelse tænkt sendt til ministerierne angående vanskeligheden for kvindelige jurister til at opnå stillinger i etaterne.
Man anmodede Jytte Christensen sammen med Rita Knudsen, om at udarbejde en statistik over kvindelige juristers ansættelse i ministerierne og lign. steder i forhold til mandlige juristers.

i. I anledning af at pharmaceuternes pensionskasse skal bringes ind under staten, hvorved mænd får større pension end kvinder havde landsformanden haft en personlig henvendelse, som vil blive efterfulgt af en skriftlig - kvinderne vil få større pension end nu, men i fremtiden mindre end mænd - står der i betænkningen. Muligvis er dog meningen - forsørgere, ikke forsørgere -.
Når henvendelsen kommer, vil landsformanden, Inga Dahlsgaard og Grete Barkhuus udarbejde en henvendelse om lige pension for mandlige og kvindelige pharmaceuter.
Inga Dahlsgaard meddelte, at ingeniørforeningen netop har opnået pensionsordning med lige pension for mandlige og kvindelige ingeniører.

j. Bodil M. Begtrup meddelte, at hun havde forhørt K.F.U.M. og Borgernes Hus om lokaler til landsmødet i 1953. Specielt tilbudet fra Borgernes Hus syntes fordelagtigt.
Man vedtog at acceptere Borgernes Hus. Forslag og kontrakt sendes skriftligt.

k. Margrethe Høst Neerup påpegede, at der på meddelelsen om fodtøjsrabatkortet var påtrykt, at de skulle udleveres til faderen.

l. En skrivelse fra De samv. invalideorganisationer om for stort fradrag i renten når ægtefællen var selverhvervende, henvistes til det fam.-pol. udvalg.

m. Inga Dahlsgaard foreslog, at man rettede henvendelse til forfatningskommissionen om fødende kvinders ret til stemmeafgivning i lighed med hospitalspatienters.
Man bad Inga Dahlsgaard udfærdige koncept til skrivelsen.

n. Margrethe Høst Neerup påtog sig at udarbejde en skrivelse til kredsene for at vække interessen i anledning af den forestående grundlovsændring.

o. Landsformanden, kassereren, næstformanden og Margrethe Høst Neerup havde holdt møde med Københavns kredsen angående kontorfællesskabet, man var enige om at fortsætte som hidtil året ud og derefter rette sig efter de indhøstede erfaringer mod hensyn til arbejdet på kontoret med de nuværende medarbejdere.

7. Eventuelt.
a. Landsformanden meddelte, at Ingrid Larsen var blevet udnævnt til ridder af Dannebrog.

b. Dansk Kvindesamfund havde været repræsenteret ved Open Doors kongres ved landsformanden, som havde bragt en hilsen fra D.K. Margrethe Petersen havde deltaget som delegeret.

Protokol ført af Else Jørgensen.
Gennemset af Hanne Budtz.