« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 22. november 1952
Dansk Kvindesamfund
Niels Hemmingsensgade 8-10
København K.
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes på hotel "Ansgar", Århus, lørdag den 22. november 1952 kl. 9.
Dagsorden:
1. Formandsmødet.
2. Budget 1953.
3. Kontingentforhøjelse.
4. Bladet.
5. Nordisk Kontakt.
6. Week-end kursus.
7. Referat fra legatudvalget.
8. Mærket brevpapir til kredsene.
9. Lissie Elsass’ forslag om kort og papir med D.K. mærke.
10. De kvindelige pharmaceuters pensionsforhold.
11. Henvendelse til Hvidovre kommune om børnehavelederstilling i Hvidovre.
12. Referat fra fam.-pol. udvalg med forelæggelse af henvendelser til forskellige ministre.
13. Referat fra sommerlejrudvalget.
14. Referat fra Medborgerhøjskolens udvalg.
15. Alliancen - beretning fra kongressen i Neapel.
16. Nationalrådets forslag om 50 danske kvinders besøg i Tyskland i foråret 1953 mod gensidighed.
17. Landsmødet i 1953.
18. Forbrugerkursus.
19. Studiekredse i boligkundskab fra efteråret 1953.
19a. Lodtrækning vedrørende 2 portioner à kr. 60. -
20. Meddelelser.
21. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Hanne Budtz, kassereren Ellen Heerup, Margrethe Høst Neerup, Lizzi Moesgaard, Bodil M. Begtrup, Anna Ølgaard, Inga Dahlsgaard, Ingeborg Jørgensen, Aja Kragh Jacobsen, Rigmor Vinge, Elisa Nielsen, Dagny Madsen, Karen Frandsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Else Breitenstein, Birgit Setterberg Jørgensen, Lissie Elsass Fredericia, Agathe Thirup, Rita Knudsen, Astrid Kristensen, Camma Larsen-Ledet,
Dorthea Søndergaard, Agnes Kragh.
Fraværende var: Næstformanden Margrethe Petersen, Grete Mølbak Frederiksen.
Landsformanden bød velkommen og takkede Århus repræsentanterne for tilrettelæggelsen af møderne.
Til dirigent valgtes Johanne Kristoffersen
ad. 1. Formandsmødet. Der drøftedes forskellige forslag til dirigenter og protokolførere til formandsmødet.
Landsformanden meddelte, at præsidenten for I.A.W. Ester Graff ville komme tilstede til formandsmødet og tale om Alliancen.
Dagsorden for formandsmødet vedtaget.
ad. 2. Kassereren gennemgik budgettet i enkeltheder og påpegede, at flere kredsbidrag var indgået, men at udgifterne desværre var steget betydeligt.
De væsentligste stigninger var på Kvinden og Samfundet, hvor udgifterne til trykning var steget med ca. kr. 5.000. - og postpengene med ca. kr. 4.000,-, samt på lønningerne, som var steget med ca. kr. 5.500. -
Budgettet pr. 31.12. 52 balancerede med et underskud på kr. 5.118. For året 1953 er det budgetterede underskud ca. kr. 14.000. -, hvortil yderligere kom, at enkelte af udgifterne var budgetteret lavt.
Budgettet blev stærkt diskuteret.
Zenia Jørgensen foreslog, at der fremtidigt kun afholdtes lands- og formandsmøder hvertandet år. Dette ville medføre store besparelser både for hovedkontoret og de enkelte kredse, samt at K. & S. kun udkom 6-8 gange årligt, men gerne i smukkere udstyr. Yderligere kunne der spares ved ikke at yde bidrag til internationalt arbejde.
Karen Frandsen foreslog, at der ikke, som tidligere foreslået, blev købt obligationer for Agnes E. Nielsens legat, således at pengene nemt kunne lånes i nødstilfælde.
Inga Dahlsgaard påpegede, at afholdelse af lands- og formandsmøder hvertandet år krævede lovændring.
Lizzi Moesgaard beklagede, at der i budgettet ikke var afsat penge til internationalt arbejde.
Birgit Setterberg Jørgensen meddelte, at der fra svensk side, da Hanna Rydh var præsident for I.A.W., var ydet store beløb til internationalt arbejde, og at netop nu, hvor vi havde dansk præsident, burde støtte dette og forsøge at bringe interesse ud i kredsene.
Inga Dahlsgaard meddelte, at besparelserne ved at lade enkelte numre af K. & S. udgå var små, da postpengene alligevel skal betales, men ved at lade bladet udgå i f. eks. de tre sommermåneder, altså et kvartal, kunne der spares ca. 7.000 kr., det var dog beklageligt af hensyn til referatet fra landsmødet.
Landsformanden var imod forslaget om afholdelse af formands- og landsmøde hvertandet år af hensyn til samarbejdet med hovedstyrelsen og kredsene.
Zenia Jørgensens forslag om afholdelse af formands- og landsmøder hvertandet år blev imødegået.
Budgettet blev godkendt.
ad. 3. Kontingentforhøjelse. Landsformanden anbefalede på grundlag af budgettet, at kontingentet blev forhøjet og foreslog, at kredsene samtidigt forhøjede kontingentet så meget, at der blev flere penge til kredsarbejdet.
Landsformanden påpegede, at andre foreninger havde kontingenter på 10-15 kr. årligt, og at Fredrika-Bremer-Förbundet i Sverige nylig havde gennemført en kontingentforhøjelse på sv. kr. 3.50.
Med hensyn til stigningen på lønningskontoen burde D.K. være den første til at gå ind for, at lønningerne blev tidssvarende, som det også var blevet fremhævet på landsmødet i 1952.
Else Breitenstein mente, at en kontingentforhøjelse ville være mulig at gennemføre, særlig med en halvårlig opkrævning.
Anna Ølgaard foreslog en forhøjelse på 1.- kr. til hovedkontoret og 1.- kr. til kredsen.
Inga Dahlsgaard mente at kontingentet til hovedkontoret burde forhøjes med 2. – kr.
Camma Larsen-Ledet så nødigt, at bladet, der er vort ansigt udadtil, blev indskrænket og mente, at en kontingentforhøjelse kunne lade sig gøre.
Agnes Kragh meddelte, at kontingentet i Hjørring er kr. 8. -, hvoraf den største part gik til hovedkontoret, medlemmerne ville kun vanskeligt gå med til en forhøjelse, og mente hellere
bladet skulle udgå i de tre sommermåneder.
Lissie Elsass Fredericia påpegede, at udfra kurset "Kvinder og penge" burde det kunne gøres medlemmerne forståeligt at et kontingent på f.eks. kr. 12.- årlig svarer til l.- kr. månedlig og 25 øre ugentlig, og bør kunne udredes af de fleste husmødre.
Dorthea Søndergaard meddelte, at der ved et bestyrelsesmøde havde været enighed om at kontingentet til hovedkontoret blev forhøjet, men at man ikke ville opkræve beløbet hos medlemmerne, men skaffe det ad anden vej (basar el. lign.)
Aja Kragh Jacobsen gik ind for en forhøjelse på kr. 1.- til hovedkontoret.
Elisa Nielsen, Struer meddelte, at Husmoderforeningen og D.K. i Struer var enige om i fællesskab at forhøje kontingentet.
Zenia Jørgensen meddelte, at formændene i l0. distrikt ikke kunne gå med til en kontingentforhøjelse, men hun indså, at en forhøjelse ikke kunne undgås, der burde dog spares stærkt på udgifterne.
Karen Frandsen fastslog, at forhøjelsen - ifølge paragraf 18 - kan vedtages på et formandsmøde og at forhøjelsen bør ske nu.
Dot vedtoges på formandsmødet at foreslå en forhøjelse på kr. 1.- årligt til hovedkontoret og henstille til kredsene at opkræve yderligere kr. 1.- til kredsarbejdet.
Vedtaget enstemmigt.
ad. 4. Bladet. Man var enige i at "Landet rundt" hviler i et år, og at der i stedet bringes internationalt og nordisk stof.
Det oplystes, at der var antaget en annonceagent, og man håbede annonceindtægterne ville stige.
Det vedtoges, at man til foråret tager stilling til om enkelte eller eventuelt et kvartals numre af bladet skulle udgå.
ad. 5. Nordisk Kontakt. Landsformanden oplyste, at der nu var ca. 300 abonnenter i Danmark. Redaktionen så gerne, at der fremkom kritik af og forslag til bladet. Distribueringen fra Göteborg
var ikke tilfredsstillende, og D.K.’s hovedkontor havde en del portoudgifter ved reklamationer.
Det vedtoges at forhøje kontingentet til kr. 3.- årligt og bringe meddelelse i K. & S. når kontingentet var forfaldent til betaling.
ad. 6. Week-end kursus. Rita Knudsen gjorde rede for planerne til foråret.
Kurset skulle finde stod 14-16. marts 1953 under titlen: Forbrug eller opsparing.
Man håbede på følgende foredragsholdere: Professor Iversen, om opsparingens indvirken på erhvervslivet, betalingsbalance etc., direktør Toftegaard om sparekasserne og industrien, endvidere
taler af boligminister Aksel Møller og direktør Erling Knudsen.
Yderligere skulle kurset omfatte en bustur i omegnskommunerne med besøg i kollektivbyen Carlsro.
Week-end kursus 1953 skulle ligge i højt plan, men ikke være kedeligt.
Prisen var foreløbigt ansat til kr. 25.- evt. kr. 30. -.
Et eventuelt underskud håbede man på kunne dækkes af renterne fra Medborgerhøjskolefonden.
Det vedtoges.
Johanne Kristoffersen foreslog, at man forsøgte privat indkvartering.
Margrethe Høst Neerup lovede at støtte dette.
ad. 7. Referat fra legatudvalget. Karen Frandsen meddelte, at Victor Andræs legat var uddelt med 3-400 kr. til 24 legatansøgere hver.
Resultatet af Jutta Bojsen Møllers legatuddeling måtte først offentliggøres den 17. marts 1953.
Ingrid Andrea Schmidts legat var uddelt med en portion af kr. 200. - og ellers i småportioner à kr. 50-75 mod henholdsvis kr. 700 til Jylland og kr. 700. - på øerne.
Det vedtoges at lade trykke meddelelser, som skulle underskrives af legatudvalgets formand og udsendes af D.K.’s kontor til legatnyderne for om muligt at opnå større kontakt med disse.
ad. 8. Mærket brevpapir til kredsene. Anna Ølgaard fremsatte forslag om fælles brevpapir til kredsene, man ville dermed opnå en stor besparelse for de enkelte kredse.
Efter nogle ændringer af den fremlagte prøve på papir og kuvert vedtoges det at lade trykke et oplag.
Fordelingen af brevpapiret skulle ske gennem hovedkontoret.
ad. 9. Lissie Elsass’ forslag om kort og papir med D.K. mærke. Lissie Elsass fremlagde et forslag og tilbud om kort og papir med D.K. mærke til salg i kredsene, hvorved kredsene kunne opnå en vis
fortjeneste.
Af hensyn til risikoen ved i øjeblikket at sætte penge i dette, blev forslaget henlagt.
ad. l0. De kvindelige pharmaceuters pensionsforhold. Under hensyn til at de kvindelige pharmaceuter skal ind under tjenestemandslovens bestemmelser om forsørgere også med hensyn til pensionsforhold, har D.K. nedsat et udvalg bestående blandt andre af cand. pharm. Grete Barkhuus, cand. act. Grete Johansen, apoteker Elsa Jensen med flere til at undersøge sagen nøje og protestere mod dette.
Dagny Madsen meddelte, at det samme var tilfældet med jordemødrene, og at deres forhold i øjeblikket var til drøftelse i Rigsdagen. Dagny Madsen henstillede at jordemødrenes forhold toges
med i udvalgsbehandlingen, og at man burde protestere mod begrebet forsørger- ikke forsørger.
(Efter hovedstyrelsesmødet er der rettet henvendelse af D.K. og D.K.N. af l0.12.53 til pågældende udvalg. Iøvrigt er deres løn- og ferieforhold blevet gunstige).
ad. 11. Henvendelse til Hvidovre kommune om børnehavelederstilling i Hvidovre. Landsformanden berettede om en henvendelse fra en børnehavelærerinde i Hvidovre, hvor en børnehavelederstilling var blevet besat af en mindre kvalificeret børnehavelærerinde, som var ikke forsørger til trods for , at der havde været en virkelig kvalificeret ansøger, Edith Lundsgaard, men hun var forsørger. D.K. havde i fællesskab med Dansk Børnehaveråd sendt skrivelse til borgmesteren i Hvidovre og påpeget forholdet. Mødrehjælpen havde ligeledes efter aftale sendt skrivelse, under hensyn til at de havde støttet fru Edith Lundsgaard under hendes uddannelse til børnehavelærerinde af midler fra Tipstjenestens overskud.
Det vedtoges at føre sagen op, eventuelt i pressen.
ad. 12. Referat fra fam.-pol. udvalg med forelæggelse af henvendelser til forskellige ministre. Lizzi Moesgaard redegjorde for forskellige misligheder inden for lovgivningen og fremlagde udkast til skrivelser til forskellige ministre.
1) til Boligministeren vedrørende lejelovens paragraf 136, hvor der dels foreslås en ændring af stk. 1, dels fortolkningen om at kun kontante pengebidrag betragtes som væsentligt bidrag, ikke husligt arbejde.
Skrivelsen vedtaget.
2) til Justitsministeren om samkvemsretten med børnene for den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, inden dommen i en eventuel ankesag.
Skrivelsen vedtaget.
3) til Justitsministeren vedr. lov af 20. april 1926, efter hvilken manden ved testamente kan bestemme, at hustruen, medens hun sidder i uskiftet bo, kun kan råde over fællesboet med
samtykke af en tilsynsværge.
Nævnte bestemmelse ønskes udgå af forslaget til arvelov, når denne kommer til behandling i rigsdagen.
Skrivelsen vedtaget.
4) til Justitsministeren om det ønskelige i at afskaffe pengefideikommis’er.
Skrivelsen vedtaget.
5) til Justitsministeren om retsplejelovens § 509 vedr. udtagelsesrettens vurderingsbeløb, som ikke er ændret siden 1932.
Man var enige i, at fogederne tolker loven lempeligt, og udsætte skrivelsen til foråret, da den er mindre væsentlig end de øvrige skrivelser.
ad. 13. Referat fra sommerlejrudvalget. Camma Larsen-Ledet aflagde beretning fra sommerlejren 1952, som havde været en stor succes, men D.K.’s lejre bør ikke fremtidigt afholdes på hotel, der skal have for meget forretning ud af det.
Lejren i 1953 ville man af hensyn til medborgerhøjskolen forsøge at lægge en uge tidligere end beregnet, således at den fandt sted fra den 2-9. august eventuelt på Vrå højskole. Emnet i år
skulle være "familien i nyt lys".
Samtidig var der allerede nu ved at blive lagt planer for den helt store lejr i 1954, som var jubilæumsår for sommerlejre.
ad. 14. Johanne Kristoffersen takkede Adia Frost for det store arbejde, der var lagt i Medborgerhøjskolen og omtalte lejren i 1952, som havde været fint tilrettelagt og var blevet succes.
Det foreløbige program for 1953 blev forelagt. Emnet skulle følge den traditionelle linie, en samfundsmæssig og en kulturel, med foredrag over Enevældens, Liberalismens og Socialismens
statstanker, og gennemgang af værker af Søren Kirkegaard, N.F.S. Grundtvig og Georg Brandes.
ad. 15. Alliancen - beretning fra kongressen i Neapel. Birgit Setterberg Jørgensen takkede for, at hun var blevet udsendt og meddelte, at særligt de underudviklede lande var ved at komme med i arbejdet. Industrialiseringen, der i de lande er i stærk udvikling, medfører store vanskeligheder for kvinden der, dette må europæiske kvinder forstå og støtte.
Vi havde haft den store ære, at reklamechef Ester Graff var blevet valgt til præsident efter Hanna Rydh.
Under Hanna Rydh’s præsidentskab var der blevet ydet store beløb fra svensk side til det internationale arbejde, og man bør fra dansk side yde hjælp, samt støtte Ester Graff i hendes store
arbejde for Alliancen.
ad. 16. Nationalrådets forslag om 50 danske kvinders besøg i Tyskland i foråret 1953. Landsformanden redegjorde for et forslag fra Nationalrådet, om en udveksling af danske og tyske kvinder ved et besøg i Heidelberg og Stuttgart mod en senere genvisit af tyske kvinder i Danmark.
Man enedes om, at Nationalrådet måtte tage sig af den praktiske del, og selv støtte forslaget med eventuelle deltagere og foredragsholdere.
ad. 17. Landsmødet i 1953. Landsformanden meddelte, at mødet skulle finde sted i København, og på grund af 600 året for Dronning Margrethes fødsel være særligt festligt, således havde man planer om sammen med foreningen Norden, fredag den 29. maj at afholde en fest i Rådhuset med delegerede fra hele Skandinavien.
Den 30-31. maj skulle selve landsmødet finde sted i Borgernes Hus i København.
Der var nedsat et Margretheudvalg til at arrangere festen og mødet.
Næste hovedstyrelsesmøde skulle finde sted den 22. marts 1953.
ad. 18. Forbrugerkursus. Bodil M. Begtrup redegjorde for Forbrugerrådets pjecer, hvor de to første nu fås i alle boglader. Pjece 3 vil komme til at handle om skotøj, pjece 4 om sengelinned.
Der kunne allerede nu arrangeres studiekredse på pjece 1-2.
ad. 19. Studiekredse i boligkundskab fra efteråret 1953. Bodil M. Begtrup aflagde beretning om de kommende kursus i efteråret 1953. Man forsøger at få interesserede arkitektkredse til at stille
materiale til rådighed. Materialerne skulle bestå i 5 sæt tavler og en grundbog. D.K. var villig til at yde et beløb af kr. 500,- under forudsætning af, at de øvrige interesserede betaler restbeløbet.
Hensigten med kurset var at give kvinder kendskab til byggeri i såvel enfamiliehuse som større byggerier og byplanlægning og financieringen af dette, for at søge at få kvinder med i byggeudvalgene i sogne- og andre råd.
ad. 19a. Lodtrækningen af 2 x 60 kr. tilfaldt 11. distrikt og 4. distrikt. Det vedtoges efter forslag af Margrethe Høst Neerup’s fremtidigt at foretage lodtrækningen på distriktsformandsmødet med 4 portioner.
ad. 19b. Rigmor Vinge aflagde beretning fra udvalget vedr. undervisningen i barne- og ungdomsskolen og påpegede, at det er uheldigt, at husgerning ikke er obligatorisk for drenge, og at undervisningen bør tilrettelægges i 3-4 ml. og ikke som oftest i 1-2 ml. Ligeledes påpegedes det uheldige i, at piger ifølge lov af 1903 kan fritages for undervisning i matematik.
Man ønskede også en obligatorisk 3 års plan for håndarbejdsundervisning i aftenskolen.
Landsformanden foreslog at rette henvendelse til pågældende minister og ungdomsskolekommissionen.
Rigmor Vinge lovede at udarbejde forslag til ændring af loven.
ad. 20. Meddelelser.
a. Landsformanden meddelte, at man havde rettet henvendelse til finansministeren om hustruers medunderskrift på selvangivelsen.
b. Landsformanden meddelte, at Retsforbundets kvinder var optaget som medlem af Nationalrådet.
ad. 21. Eventuelt.
Johanne Kristoffersen talte om den kommende grundlovsændring, og påpegede at D.K. bør gå ind for at ældste arving bliver arveberettiget i tronfølgeloven.
(Der er den 12. december indsendt skrivelse til formanden for forfatningskommissionen statsminister Erik Eriksen om dette).
Margrethe Høst Neerup meddelte, at Jubilæumsfonden ikke til næste år kunne uddele så mange rejsepenge, og at de mindre kredse ville få fortrinsret til disse.
Under mødet indløb telegrafisk hilsen fra næstformanden, som var forhindret i at være til stede.
Mødet sluttet kl. 17.30.
Protokol ført af Else Jørgensen.
Gennemset af Hanne Budtz.
Niels Hemmingsensgade 8-10
København K.
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes på hotel "Ansgar", Århus, lørdag den 22. november 1952 kl. 9.
Dagsorden:
1. Formandsmødet.
2. Budget 1953.
3. Kontingentforhøjelse.
4. Bladet.
5. Nordisk Kontakt.
6. Week-end kursus.
7. Referat fra legatudvalget.
8. Mærket brevpapir til kredsene.
9. Lissie Elsass’ forslag om kort og papir med D.K. mærke.
10. De kvindelige pharmaceuters pensionsforhold.
11. Henvendelse til Hvidovre kommune om børnehavelederstilling i Hvidovre.
12. Referat fra fam.-pol. udvalg med forelæggelse af henvendelser til forskellige ministre.
13. Referat fra sommerlejrudvalget.
14. Referat fra Medborgerhøjskolens udvalg.
15. Alliancen - beretning fra kongressen i Neapel.
16. Nationalrådets forslag om 50 danske kvinders besøg i Tyskland i foråret 1953 mod gensidighed.
17. Landsmødet i 1953.
18. Forbrugerkursus.
19. Studiekredse i boligkundskab fra efteråret 1953.
19a. Lodtrækning vedrørende 2 portioner à kr. 60. -
20. Meddelelser.
21. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Hanne Budtz, kassereren Ellen Heerup, Margrethe Høst Neerup, Lizzi Moesgaard, Bodil M. Begtrup, Anna Ølgaard, Inga Dahlsgaard, Ingeborg Jørgensen, Aja Kragh Jacobsen, Rigmor Vinge, Elisa Nielsen, Dagny Madsen, Karen Frandsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Else Breitenstein, Birgit Setterberg Jørgensen, Lissie Elsass Fredericia, Agathe Thirup, Rita Knudsen, Astrid Kristensen, Camma Larsen-Ledet,
Dorthea Søndergaard, Agnes Kragh.
Fraværende var: Næstformanden Margrethe Petersen, Grete Mølbak Frederiksen.
Landsformanden bød velkommen og takkede Århus repræsentanterne for tilrettelæggelsen af møderne.
Til dirigent valgtes Johanne Kristoffersen
ad. 1. Formandsmødet. Der drøftedes forskellige forslag til dirigenter og protokolførere til formandsmødet.
Landsformanden meddelte, at præsidenten for I.A.W. Ester Graff ville komme tilstede til formandsmødet og tale om Alliancen.
Dagsorden for formandsmødet vedtaget.
ad. 2. Kassereren gennemgik budgettet i enkeltheder og påpegede, at flere kredsbidrag var indgået, men at udgifterne desværre var steget betydeligt.
De væsentligste stigninger var på Kvinden og Samfundet, hvor udgifterne til trykning var steget med ca. kr. 5.000. - og postpengene med ca. kr. 4.000,-, samt på lønningerne, som var steget med ca. kr. 5.500. -
Budgettet pr. 31.12. 52 balancerede med et underskud på kr. 5.118. For året 1953 er det budgetterede underskud ca. kr. 14.000. -, hvortil yderligere kom, at enkelte af udgifterne var budgetteret lavt.
Budgettet blev stærkt diskuteret.
Zenia Jørgensen foreslog, at der fremtidigt kun afholdtes lands- og formandsmøder hvertandet år. Dette ville medføre store besparelser både for hovedkontoret og de enkelte kredse, samt at K. & S. kun udkom 6-8 gange årligt, men gerne i smukkere udstyr. Yderligere kunne der spares ved ikke at yde bidrag til internationalt arbejde.
Karen Frandsen foreslog, at der ikke, som tidligere foreslået, blev købt obligationer for Agnes E. Nielsens legat, således at pengene nemt kunne lånes i nødstilfælde.
Inga Dahlsgaard påpegede, at afholdelse af lands- og formandsmøder hvertandet år krævede lovændring.
Lizzi Moesgaard beklagede, at der i budgettet ikke var afsat penge til internationalt arbejde.
Birgit Setterberg Jørgensen meddelte, at der fra svensk side, da Hanna Rydh var præsident for I.A.W., var ydet store beløb til internationalt arbejde, og at netop nu, hvor vi havde dansk præsident, burde støtte dette og forsøge at bringe interesse ud i kredsene.
Inga Dahlsgaard meddelte, at besparelserne ved at lade enkelte numre af K. & S. udgå var små, da postpengene alligevel skal betales, men ved at lade bladet udgå i f. eks. de tre sommermåneder, altså et kvartal, kunne der spares ca. 7.000 kr., det var dog beklageligt af hensyn til referatet fra landsmødet.
Landsformanden var imod forslaget om afholdelse af formands- og landsmøde hvertandet år af hensyn til samarbejdet med hovedstyrelsen og kredsene.
Zenia Jørgensens forslag om afholdelse af formands- og landsmøder hvertandet år blev imødegået.
Budgettet blev godkendt.
ad. 3. Kontingentforhøjelse. Landsformanden anbefalede på grundlag af budgettet, at kontingentet blev forhøjet og foreslog, at kredsene samtidigt forhøjede kontingentet så meget, at der blev flere penge til kredsarbejdet.
Landsformanden påpegede, at andre foreninger havde kontingenter på 10-15 kr. årligt, og at Fredrika-Bremer-Förbundet i Sverige nylig havde gennemført en kontingentforhøjelse på sv. kr. 3.50.
Med hensyn til stigningen på lønningskontoen burde D.K. være den første til at gå ind for, at lønningerne blev tidssvarende, som det også var blevet fremhævet på landsmødet i 1952.
Else Breitenstein mente, at en kontingentforhøjelse ville være mulig at gennemføre, særlig med en halvårlig opkrævning.
Anna Ølgaard foreslog en forhøjelse på 1.- kr. til hovedkontoret og 1.- kr. til kredsen.
Inga Dahlsgaard mente at kontingentet til hovedkontoret burde forhøjes med 2. – kr.
Camma Larsen-Ledet så nødigt, at bladet, der er vort ansigt udadtil, blev indskrænket og mente, at en kontingentforhøjelse kunne lade sig gøre.
Agnes Kragh meddelte, at kontingentet i Hjørring er kr. 8. -, hvoraf den største part gik til hovedkontoret, medlemmerne ville kun vanskeligt gå med til en forhøjelse, og mente hellere
bladet skulle udgå i de tre sommermåneder.
Lissie Elsass Fredericia påpegede, at udfra kurset "Kvinder og penge" burde det kunne gøres medlemmerne forståeligt at et kontingent på f.eks. kr. 12.- årlig svarer til l.- kr. månedlig og 25 øre ugentlig, og bør kunne udredes af de fleste husmødre.
Dorthea Søndergaard meddelte, at der ved et bestyrelsesmøde havde været enighed om at kontingentet til hovedkontoret blev forhøjet, men at man ikke ville opkræve beløbet hos medlemmerne, men skaffe det ad anden vej (basar el. lign.)
Aja Kragh Jacobsen gik ind for en forhøjelse på kr. 1.- til hovedkontoret.
Elisa Nielsen, Struer meddelte, at Husmoderforeningen og D.K. i Struer var enige om i fællesskab at forhøje kontingentet.
Zenia Jørgensen meddelte, at formændene i l0. distrikt ikke kunne gå med til en kontingentforhøjelse, men hun indså, at en forhøjelse ikke kunne undgås, der burde dog spares stærkt på udgifterne.
Karen Frandsen fastslog, at forhøjelsen - ifølge paragraf 18 - kan vedtages på et formandsmøde og at forhøjelsen bør ske nu.
Dot vedtoges på formandsmødet at foreslå en forhøjelse på kr. 1.- årligt til hovedkontoret og henstille til kredsene at opkræve yderligere kr. 1.- til kredsarbejdet.
Vedtaget enstemmigt.
ad. 4. Bladet. Man var enige i at "Landet rundt" hviler i et år, og at der i stedet bringes internationalt og nordisk stof.
Det oplystes, at der var antaget en annonceagent, og man håbede annonceindtægterne ville stige.
Det vedtoges, at man til foråret tager stilling til om enkelte eller eventuelt et kvartals numre af bladet skulle udgå.
ad. 5. Nordisk Kontakt. Landsformanden oplyste, at der nu var ca. 300 abonnenter i Danmark. Redaktionen så gerne, at der fremkom kritik af og forslag til bladet. Distribueringen fra Göteborg
var ikke tilfredsstillende, og D.K.’s hovedkontor havde en del portoudgifter ved reklamationer.
Det vedtoges at forhøje kontingentet til kr. 3.- årligt og bringe meddelelse i K. & S. når kontingentet var forfaldent til betaling.
ad. 6. Week-end kursus. Rita Knudsen gjorde rede for planerne til foråret.
Kurset skulle finde stod 14-16. marts 1953 under titlen: Forbrug eller opsparing.
Man håbede på følgende foredragsholdere: Professor Iversen, om opsparingens indvirken på erhvervslivet, betalingsbalance etc., direktør Toftegaard om sparekasserne og industrien, endvidere
taler af boligminister Aksel Møller og direktør Erling Knudsen.
Yderligere skulle kurset omfatte en bustur i omegnskommunerne med besøg i kollektivbyen Carlsro.
Week-end kursus 1953 skulle ligge i højt plan, men ikke være kedeligt.
Prisen var foreløbigt ansat til kr. 25.- evt. kr. 30. -.
Et eventuelt underskud håbede man på kunne dækkes af renterne fra Medborgerhøjskolefonden.
Det vedtoges.
Johanne Kristoffersen foreslog, at man forsøgte privat indkvartering.
Margrethe Høst Neerup lovede at støtte dette.
ad. 7. Referat fra legatudvalget. Karen Frandsen meddelte, at Victor Andræs legat var uddelt med 3-400 kr. til 24 legatansøgere hver.
Resultatet af Jutta Bojsen Møllers legatuddeling måtte først offentliggøres den 17. marts 1953.
Ingrid Andrea Schmidts legat var uddelt med en portion af kr. 200. - og ellers i småportioner à kr. 50-75 mod henholdsvis kr. 700 til Jylland og kr. 700. - på øerne.
Det vedtoges at lade trykke meddelelser, som skulle underskrives af legatudvalgets formand og udsendes af D.K.’s kontor til legatnyderne for om muligt at opnå større kontakt med disse.
ad. 8. Mærket brevpapir til kredsene. Anna Ølgaard fremsatte forslag om fælles brevpapir til kredsene, man ville dermed opnå en stor besparelse for de enkelte kredse.
Efter nogle ændringer af den fremlagte prøve på papir og kuvert vedtoges det at lade trykke et oplag.
Fordelingen af brevpapiret skulle ske gennem hovedkontoret.
ad. 9. Lissie Elsass’ forslag om kort og papir med D.K. mærke. Lissie Elsass fremlagde et forslag og tilbud om kort og papir med D.K. mærke til salg i kredsene, hvorved kredsene kunne opnå en vis
fortjeneste.
Af hensyn til risikoen ved i øjeblikket at sætte penge i dette, blev forslaget henlagt.
ad. l0. De kvindelige pharmaceuters pensionsforhold. Under hensyn til at de kvindelige pharmaceuter skal ind under tjenestemandslovens bestemmelser om forsørgere også med hensyn til pensionsforhold, har D.K. nedsat et udvalg bestående blandt andre af cand. pharm. Grete Barkhuus, cand. act. Grete Johansen, apoteker Elsa Jensen med flere til at undersøge sagen nøje og protestere mod dette.
Dagny Madsen meddelte, at det samme var tilfældet med jordemødrene, og at deres forhold i øjeblikket var til drøftelse i Rigsdagen. Dagny Madsen henstillede at jordemødrenes forhold toges
med i udvalgsbehandlingen, og at man burde protestere mod begrebet forsørger- ikke forsørger.
(Efter hovedstyrelsesmødet er der rettet henvendelse af D.K. og D.K.N. af l0.12.53 til pågældende udvalg. Iøvrigt er deres løn- og ferieforhold blevet gunstige).
ad. 11. Henvendelse til Hvidovre kommune om børnehavelederstilling i Hvidovre. Landsformanden berettede om en henvendelse fra en børnehavelærerinde i Hvidovre, hvor en børnehavelederstilling var blevet besat af en mindre kvalificeret børnehavelærerinde, som var ikke forsørger til trods for , at der havde været en virkelig kvalificeret ansøger, Edith Lundsgaard, men hun var forsørger. D.K. havde i fællesskab med Dansk Børnehaveråd sendt skrivelse til borgmesteren i Hvidovre og påpeget forholdet. Mødrehjælpen havde ligeledes efter aftale sendt skrivelse, under hensyn til at de havde støttet fru Edith Lundsgaard under hendes uddannelse til børnehavelærerinde af midler fra Tipstjenestens overskud.
Det vedtoges at føre sagen op, eventuelt i pressen.
ad. 12. Referat fra fam.-pol. udvalg med forelæggelse af henvendelser til forskellige ministre. Lizzi Moesgaard redegjorde for forskellige misligheder inden for lovgivningen og fremlagde udkast til skrivelser til forskellige ministre.
1) til Boligministeren vedrørende lejelovens paragraf 136, hvor der dels foreslås en ændring af stk. 1, dels fortolkningen om at kun kontante pengebidrag betragtes som væsentligt bidrag, ikke husligt arbejde.
Skrivelsen vedtaget.
2) til Justitsministeren om samkvemsretten med børnene for den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, inden dommen i en eventuel ankesag.
Skrivelsen vedtaget.
3) til Justitsministeren vedr. lov af 20. april 1926, efter hvilken manden ved testamente kan bestemme, at hustruen, medens hun sidder i uskiftet bo, kun kan råde over fællesboet med
samtykke af en tilsynsværge.
Nævnte bestemmelse ønskes udgå af forslaget til arvelov, når denne kommer til behandling i rigsdagen.
Skrivelsen vedtaget.
4) til Justitsministeren om det ønskelige i at afskaffe pengefideikommis’er.
Skrivelsen vedtaget.
5) til Justitsministeren om retsplejelovens § 509 vedr. udtagelsesrettens vurderingsbeløb, som ikke er ændret siden 1932.
Man var enige i, at fogederne tolker loven lempeligt, og udsætte skrivelsen til foråret, da den er mindre væsentlig end de øvrige skrivelser.
ad. 13. Referat fra sommerlejrudvalget. Camma Larsen-Ledet aflagde beretning fra sommerlejren 1952, som havde været en stor succes, men D.K.’s lejre bør ikke fremtidigt afholdes på hotel, der skal have for meget forretning ud af det.
Lejren i 1953 ville man af hensyn til medborgerhøjskolen forsøge at lægge en uge tidligere end beregnet, således at den fandt sted fra den 2-9. august eventuelt på Vrå højskole. Emnet i år
skulle være "familien i nyt lys".
Samtidig var der allerede nu ved at blive lagt planer for den helt store lejr i 1954, som var jubilæumsår for sommerlejre.
ad. 14. Johanne Kristoffersen takkede Adia Frost for det store arbejde, der var lagt i Medborgerhøjskolen og omtalte lejren i 1952, som havde været fint tilrettelagt og var blevet succes.
Det foreløbige program for 1953 blev forelagt. Emnet skulle følge den traditionelle linie, en samfundsmæssig og en kulturel, med foredrag over Enevældens, Liberalismens og Socialismens
statstanker, og gennemgang af værker af Søren Kirkegaard, N.F.S. Grundtvig og Georg Brandes.
ad. 15. Alliancen - beretning fra kongressen i Neapel. Birgit Setterberg Jørgensen takkede for, at hun var blevet udsendt og meddelte, at særligt de underudviklede lande var ved at komme med i arbejdet. Industrialiseringen, der i de lande er i stærk udvikling, medfører store vanskeligheder for kvinden der, dette må europæiske kvinder forstå og støtte.
Vi havde haft den store ære, at reklamechef Ester Graff var blevet valgt til præsident efter Hanna Rydh.
Under Hanna Rydh’s præsidentskab var der blevet ydet store beløb fra svensk side til det internationale arbejde, og man bør fra dansk side yde hjælp, samt støtte Ester Graff i hendes store
arbejde for Alliancen.
ad. 16. Nationalrådets forslag om 50 danske kvinders besøg i Tyskland i foråret 1953. Landsformanden redegjorde for et forslag fra Nationalrådet, om en udveksling af danske og tyske kvinder ved et besøg i Heidelberg og Stuttgart mod en senere genvisit af tyske kvinder i Danmark.
Man enedes om, at Nationalrådet måtte tage sig af den praktiske del, og selv støtte forslaget med eventuelle deltagere og foredragsholdere.
ad. 17. Landsmødet i 1953. Landsformanden meddelte, at mødet skulle finde sted i København, og på grund af 600 året for Dronning Margrethes fødsel være særligt festligt, således havde man planer om sammen med foreningen Norden, fredag den 29. maj at afholde en fest i Rådhuset med delegerede fra hele Skandinavien.
Den 30-31. maj skulle selve landsmødet finde sted i Borgernes Hus i København.
Der var nedsat et Margretheudvalg til at arrangere festen og mødet.
Næste hovedstyrelsesmøde skulle finde sted den 22. marts 1953.
ad. 18. Forbrugerkursus. Bodil M. Begtrup redegjorde for Forbrugerrådets pjecer, hvor de to første nu fås i alle boglader. Pjece 3 vil komme til at handle om skotøj, pjece 4 om sengelinned.
Der kunne allerede nu arrangeres studiekredse på pjece 1-2.
ad. 19. Studiekredse i boligkundskab fra efteråret 1953. Bodil M. Begtrup aflagde beretning om de kommende kursus i efteråret 1953. Man forsøger at få interesserede arkitektkredse til at stille
materiale til rådighed. Materialerne skulle bestå i 5 sæt tavler og en grundbog. D.K. var villig til at yde et beløb af kr. 500,- under forudsætning af, at de øvrige interesserede betaler restbeløbet.
Hensigten med kurset var at give kvinder kendskab til byggeri i såvel enfamiliehuse som større byggerier og byplanlægning og financieringen af dette, for at søge at få kvinder med i byggeudvalgene i sogne- og andre råd.
ad. 19a. Lodtrækningen af 2 x 60 kr. tilfaldt 11. distrikt og 4. distrikt. Det vedtoges efter forslag af Margrethe Høst Neerup’s fremtidigt at foretage lodtrækningen på distriktsformandsmødet med 4 portioner.
ad. 19b. Rigmor Vinge aflagde beretning fra udvalget vedr. undervisningen i barne- og ungdomsskolen og påpegede, at det er uheldigt, at husgerning ikke er obligatorisk for drenge, og at undervisningen bør tilrettelægges i 3-4 ml. og ikke som oftest i 1-2 ml. Ligeledes påpegedes det uheldige i, at piger ifølge lov af 1903 kan fritages for undervisning i matematik.
Man ønskede også en obligatorisk 3 års plan for håndarbejdsundervisning i aftenskolen.
Landsformanden foreslog at rette henvendelse til pågældende minister og ungdomsskolekommissionen.
Rigmor Vinge lovede at udarbejde forslag til ændring af loven.
ad. 20. Meddelelser.
a. Landsformanden meddelte, at man havde rettet henvendelse til finansministeren om hustruers medunderskrift på selvangivelsen.
b. Landsformanden meddelte, at Retsforbundets kvinder var optaget som medlem af Nationalrådet.
ad. 21. Eventuelt.
Johanne Kristoffersen talte om den kommende grundlovsændring, og påpegede at D.K. bør gå ind for at ældste arving bliver arveberettiget i tronfølgeloven.
(Der er den 12. december indsendt skrivelse til formanden for forfatningskommissionen statsminister Erik Eriksen om dette).
Margrethe Høst Neerup meddelte, at Jubilæumsfonden ikke til næste år kunne uddele så mange rejsepenge, og at de mindre kredse ville få fortrinsret til disse.
Under mødet indløb telegrafisk hilsen fra næstformanden, som var forhindret i at være til stede.
Mødet sluttet kl. 17.30.
Protokol ført af Else Jørgensen.
Gennemset af Hanne Budtz.
