« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 17. april 1953
Forretningsudvalgsmøde afholdtes fredag den 17. april 1953 kl. 16.30 på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 10, K.-
Dagsorden:
1. Drøftelse af hovedstyrelsesmødet den 22. marts.
2. Landsmødet.
3. Regnskabet.
4. Referat fra valgagitationsudvalget.
5. Referat fra Margretheudvalget.
6. Herningkredsen.
7. Nationalrådets generalforsamling den 26. marts.
8. Blomsterdagen.
9. Udveksling med de tyske kvinder.
10. Kontoret.
11. Bladet.
12. Henvendelse fra Ingrid Larsen vedr. nøgenshow.
13. Møder med Statsradiofonien.
14. Dato for næste F.U. møde.
15. Forslag til resolutioner på landsmødet.
16. Meddelelser.
17. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, næstformanden, kassereren, Margrethe Høst Neerup, Lizzi Moesgaard, Bodil Musse Begtrup, Inga Dahlsgaard, Ingeborg Jørgensen, Grete Mølbak Frederiksen (en del af mødet), Jytte Christensen.
Fraværende var: Anna Ølgaard.
ad. 1. Drøftelse af hovedstyrelsesmødet den 22. marts.
Landsformanden havde efter hovedstyrelsesmødet bedt Rigmor Vinge fremkomme med den bebudede redegørelse fra en D.K.B.er vedrørende en økonomisk skævhed ved indgåelse af
Ægteskab med en mand i civilforsvaret.
Rigmor Vinge havde nu meddelt, at vedkommende ikke ønskede sagen rejst af hensyn til sin mand.
Hanne Budtz skal have møde med landsformanden for D.K.B. fru Majse de Neergaard i nær fremtid og vil da berøre sagen.
ad. 2. Landsmødet 1953.
Landsformanden havde anmodet Bodil Koch om at indlede søndagens møde med en andagt, men havde desværre modtaget afbud. Landsformanden havde derefter anmodet Ruth Vermehren om at holde andagt. (Der er senere indløbet svar fra Ruth Vermehren, der desværre også er forhindret i at komme, man vil nu finde anden udvej).
Sigrid Hansen har givet tilsagn om at skaffe ”Bannerpiger”. Personale til bureauet ialt 3 stilles til rådighed fra hovedkontoret.
Der var enighed om at frokostbilletter til lørdag og søndag bliver trykt uden pris og dato, så de kan benyttes til kommende landsmøder og week-end kursus.
Margrethefesten i Rådhushallen er fastlagt til lørdag den 30. maj.
Jytte Christensen meddelte, at hun har bestilt film ”To be a woman” om ligeret. Filmen varer 16 minutter og skal forevises efter mødets afslutning søndag.
ad.15. Forslag til resolutioner på landsmødet.
Protest mod hustrufradragets regulering efter forsørgerhensyn.
Skattelempelse for kvinder ved opgivelse af erhverv.
Flere gymnasier for piger, i øjeblikket kræves der ug - ug- for piger, mg- for drenge for optagelse.
Man enedes om at drøfte spørgsmålet videre pa næste F.U. møde, da formentligt folketingsvalget og grundlovsafstemningen giver anledning til resolutioner.
ad. 3. Regnskabet.
Kassereren gennemgik regnskabet, der balancerede med et driftsunderskud på kr. 2.681.21.
Efter drøftelse af de enkelte poster vedtoges regnskabet.
På forespørgsel oplystes, at kontingent for direkte medlemmer må være kr. 12.-.
Kontingentet til Nationalrådet fastsattes til kr. 50. – fra 1953.
ad. 4. Referat fra valgagitationsudvalget.
Margrethe Høst Neerup redegjorde for udvalgets arbejde, der var udsendt godt 5.000 plakater og 42.000 løbesedler.
Der var sendt artikler til kvindeblade, distriktsblade og aviser, i mange tilfælde var artiklen blevet bragt med "vægten" fra løbesedlen som overskrift.
Plakaten var sendt ud til tandlæger og læger, tillidskvinder på fabrikker, damefrisører og lign.
Plakaterne har her i København fået en god placering i passende højde på plakatsøjlerne og er iøjnefaldende.
Desværre har kredsenes stilling i det store og hele været ret negativ ikke mindst på grund af manglende kvindelige kandidater.
Omkostningerne ved udsendelsen beløber sig til ca. 2.000 kr.
De øvrige foreninger betaler dog en del af dette beløb.
ad. 5. Referat fra Margretheudvalget.
Bodil M. Begtrup redegjorde for arbejdet. Festen finder sted lørdag den 30. maj. På et møde med direktør Bramsnæs og direktør Wendt var man enedes om følgende program:
Fællessang med studentersangerne. Hanne Budtz byder velkommen. Ellen Hagen, Sverige taler. Recitation af Oehlenschlægers "Dronning Margrethe" (i uddrag) ved Ellen Malberg og en mandlig skuespiller. Direktør Bramsnæs taler. Afslutning: fællessang med studentersangerne, som også underholder ind imellem.
Der regnes med 6-700 deltagere.
Foreningen "Norden" og Dansk Kvindesamfund deler udgifterne ligeligt.
Der foreligger svar på indbydelserne til Oslo og Göteborg.
Udvalgsmøde afholdes snarest.
ad. 6. Herningkredsen.
Landsformanden redegjorde for forhandlinger og brevvekslinger hun havde haft med formanden for Herning kredsen Estrid Skodshøj efter at lederen af D.K.s børneasyl i Herning, Signe Sørensen og Bodil Koch havde henvendt sig til landsformanden i anledning af fru Sørensens afskedigelse.
Estrid Skodshøj, der er formand for bestyrelsen af børneasylet, havde sammen med sin bestyrelse afskediget lederen af børneasylet Signe Sørensen (samt dennes ægtefælle, der er fritidshjemslærer og ansat som honorarlønnet medhjælper i asylet) med lovligt varsel. Signe Sørensen protesterer
mod opsigelsen. Landsformanden har iøvrigt haft en del korrespondance i denne sag efter henvendelser fra personer i Herning.
Der var enighed på F.U. mødet om, at dette er et lokalt anliggende, og at den lovlige ledelse af asylet til enhver tid har ret til at antage og afskedige personale.
ad. 7. Nationalrådets generalforsamling den 26. marts.
På Nationalrådets generalforsamling blev af Nationalrådets blomsterudvalg forelagt et forslag om at yde Nationalrådet 4% af de indkomne beløb på blomsterdagen, der syntes at være almindelig stemning for dette, og D.K.s repræsentanter gik ind for forslaget i henhold til bestemmelsen på sidste F.U. møde. Det vil først blive endeligt vedtaget på næste års generalforsamling i Nationalrådet, men nogle vil formentligt betale allerede fra i år.
F.U. vedtog at yde Nationalrådet kr. 500. - af blomsterindtægten allerede i år.
På Nationalrådets generalforsamling forelå iøvrigt udkast til lovændring, gående ud på at styrelsen konstituerer sig selv, medens formanden som hidtil vælges på generalforsamlingen.
Dette blev vedtaget uden diskussion.
ad 8. Blomsterdagen.
Salget af ”blomster" har iår givet D.K. 3.436.17 kr. mere end i fjor.
Der foreligger meddelelse fra Nationalrådets sekretariat om indkøb af blikbøsser. Afskrift af skrivelsen er tilsendt kredsene.
ad. 9. Udveksling med de tyske kvinder.
Der har ikke været meget tilslutning fra D.K.’s medlemmer. Foreløbig er der kun 3 sikre deltagere. Christa Bloch har pa D.K.s vegne ført forhandlinger mod D.K.N. Det er sandsynligt, at hun også selv vil deltage.
ad. 10. Under sekretæren Else Jørgensens sygdom har Eva Siegumfeldt gjort et stort arbejde og haft meget overarbejde, ligesom hun har vist megen interesse for arbejdet på kontoret. F.U. besluttede at yde Eva Siegumfeldt et extra vederlag i den anledning på kr. 200.- svarende til hovedkontorets andel af 1 måneds gage.
ad 11. Der var holdt bladudvalgsmøde samme dato. Der var endnu ikke indløbet svar fra Århus Avispostkontor, om hvor meget vi kan spare ved at lade 3 samlede numre udgå. Med hensyn til annoncer oplyste kassereren (bladudvalgets formand) at Gudrun Madsen ikke mener fortsat at kunne påtage sig arbejdet, der ikke giver tilstrækkelige resultater i forhold til indsatsen.
Kassereren og næstformanden vil tale med fa. Silkowitz, der udgiver bladet for Erhvervskvindernes klubber uden vederlag imod at overtage annonceindtægten.
ad. 12. Henvendelse fra Ingrid Larsen vedr. nøgenshow.
Der forelå brev og annonceudklip angående nøgenshow. Ingrid Larsen mente, D.K. burde protestere.
F.U. er af den opfattelse, at dette er en sag, som ikke berøres af D.K.s. arbejdsområde.
ad. 13. Møder med statsradiofonien.
Til mødet med Radiorådet onsdag den 13. maj, vedtoges det, at anmode næstformanden om at repræsentere D.K.
Til mødet med statsradiofonien i Næstved den 16.-17- maj vedtoges det, at anmode formanden i Næstved Ellen Hemmingsen og formanden i Vordingborg Gerda Dinesen om at repræsentere D.K.
ad. 14. Dato for næste F.U. møde
Det vedtoges at fastsætte datoen for næste F.U. møde til tirsdag den 12. maj kl. 16.30.
ad 15. Meddelelser.
a. Der forelå avisudklip fra Grenå om protest mod et overlærerembede, der var blevet besat af en lærer med mindre anciennitet end en lærerinde.
b. Landsformanden oplæste takkeskrivelser fra Henni Forchammer, fra Struerkredsen, fra Herningkredsen og fra Hulda Petersen.
c. Der forelå referat af repræsentantskabsmøde for ”husmoderferie”.
Bodil Musse Begtrup taler med Grete Holmen, der er D.K.s repræsentant om dette.
d. Landsformanden fremlagde de netop vedtagne love
1. om statens husholdningsråd.
2. om forhøjet børnebidrag til enlige mødre, samtidigt med indtægtsgrænsens forhøjelse.
3. om erhvervsvejledning.
4. om distriktsjordemødre, alle af 31.3. 1953.
e. Landsformanden oplæste en skrivelse fra overbetjent Helene Bagger vedrørende kvindeligt politi. Hun arbejder videre med at undersøge påstanden om manglende kvalificerede ansøgere.
Protokol ført af Else Jørgensen.
Gennemset af Hanne Budtz.