« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 7. juli 1953
Forretningsudvalgsmøde afholdtes tirsdag den 7. juli 1953 kl. 16,30 på Dansk Kvindesamfunds kontor, Niels Hemmingsensgade 8-l0.
Dagsorden:
1. Landsmødets forløb.
2. Bladet.
3. Det særlige skatteudvalg.
4. Valgagitationen.
5. Agnes E. Nielsens legat.
6. Samarbejdet med Statens Filmcentral.
7. Kredsarbejdet.
8. Hybelkursus for værnepligtige.
9. Ansøgning om "blomsterpenge".
10. Blanketter.
11. Kontoret.
12. Meddelelser.
13. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, næstformanden, kassereren, Margrethe Høst Neerup, Bodil M. Begtrup, Inga Dahlsgaard, Jytte Christensen, Ellis Tardini, Anna Ølgaard.
Fraværende var: Lizzi Moesgaard, Ingeborg Jørgensen.
Landsformanden indledte mødet med at byde forretningsudvalgets nye medlem Ellis Tardini velkommen.
Som første punkt udenfor dagsordenen oplæste landsformanden en skrivelse fra D.K.N., hvori der blev meddelt, at D.K.N. pa arbejds- og socialministeriets anmodning havde udpeget rektor Aagot Lading som repræsentant i ministeriets udvalg vedr. erhvervsvejledning, der havde på D.K.N. styrelsesmøde været flertal for Aagot Lading.
D.K.s. forretningsudvalg havde foreslået D.K.N. Johanne Petersen. Landsformanden oplæste en skrivelse fra Undervisningsministeriet, hvori de anmodede os om at udpege en repræsentant og suppleant for de af ministeriet oprettede specialkursus i husholdning ved Århus universitet i perioden 1953-56.
Vor tidligere repræsentant Hulda Pedersen ønskede ikke at fortsætte og foreslog sin suppleant forstander Alma Andersen som repræsentant.
F.U. drøftede dette og besluttede at foreslå Alma Andersen som vor repræsentant; som hendes suppleant ville man udpege et egnet medlem i Jylland efter nærmere overvejelser.
ad. 1. Landsmødets forløb.
Landsformanden beklagede pladsmangelen, som lørdag formiddag navnlig var gået ud over Københavnskredsens delegerede, der var enighed om at et kommende landsmøde i København, bør afholdes i større lokaler f.eks. Håndværkerforeningen trods prisforskellen. Selve mødet var forløbet roligt, jfr. også Inga Dahlsgaards leder i Kv. & S. Margrethefesten var forløbet tilfredsstillende, men man indså, at man burde have lavet et kaffe-arrangement for de delegerede, der ikke kom til Rådhusets reception.
Der var indløbet takkeskrivelser fra vore nordiske gæster, medlemmer af Alliancens styrelse og flere andre. Landsformanden kunne have ønsket, at der havde været større kontakt mellem
hovedstyrelsen og vore nordiske gæster.
Margrethe Høst Neerup mente, det var beklageligt, at ikke alle kunne samles efter mødet i Rådhushallen. Det havde været bedre, om man havde kunnet afslå indbydelsen fra Københavns
magistrat, når den ikke kunne omfatte alle de delegerede.
Jytte Christensen beklagede Politikens referat af landsmødet og mente, at der burde være et medlem, der på landsmødet tog sig af pressen og informerede den om, hvad man særligt ønskede offentliggjort.
F.U. drøftede mulighederne for at udvide landsmødet i lighed med tidligere år til, at begynde allerede fredag aften med landsformandens beretning, for at få mere tid til rådighed for mødet.
Det vedtoges at drøfte dette forslag som første punkt på dagsordenen på distriktsformandsmødet og senere på hovedstyrelsesmødet.
ad. 5. Agnes E. Nielsens legat.
Det vedtoges at købe 4 ½ % Østifternes kreditforeningsobligationer til pålydende værdi kr. 8.000.- samt 3 præmieobligationer.
Ca. 6.000 kr.af dette legat har hidtil været anbragt i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn på 6 mdrs. opsigelse. Der er herefter et kontant beløb på ca. kr. l0.000.- på sparekassebogen - uden opsigelse.
ad. 4. Valgagitationen.
Margrethe Høst Neerup redegjorde for et pressemøde, der havde været afholdt pa hovedkontoret i anledning af skrivelsen til de politiske partiers hovedorganisationer af 5. juni.
Der var mødt repræsentanter såvel fra hovedstadsbladene som fra provinspressen, og sagen var blevet velvilligt modtaget fra alle sider. Der forelagdes en mængde presseudklip.
Socialdemokratiet har taget spørgsmålet op på sin nylig afholdte partikongres, og har vedtaget en udtalelse om det ønskelige i, at der blev opstillet flere kvinder såvel til folketing som til de kommunale valg.
Det konservative folkeparti og retsforbundet har efter ønske fået tilsendt et antal skrivelser til videresendelse til amts- og storkredsene, og det kommunistiske parti har meddelt, at de har
informeret deres ledende folk om vore synspunkter. Siden har også det radikale venstre efter ønske fået tilsendt.
Ellen Heerup foreviste et af hende udarbejdet udkast til en plakat med vægten som motiv til den kommende valgagitation. Plakaten blev godkendt, og man takkede Ellen Heerup for hendes arbejde
hermed.
Margrethe Høst Neerup meddelte, at der var reserveret plakatsøjler og plakattavler i København og på Frederiksberg.
Medlemmer af F.U. påtog sig individuelt at henvende sig til ugeblade og tidsskrifter og forsøge i form af interviews og artikler at gøre vore synspunkter gældende der.
Man påtænker at lade trykke plakater og løbesedler i lighed med ved valget i marts.
ad 2. Bladet.
Ellen Heerup meddelte, at hun skriftligt havde forespurgt, om Johanne Petersen ville forsøge at tegne annoncer til bladet. Johanne Petersen havde indvilliget i at forsøge fra 1. aug. og havde samtidigt oplyst, at forlaget Dyva og Jeppesen havde foreningsblade i kommission og i enkelte tilfælde havde bragt et foreningsblad til at give overskud.
Der er rettet henvendelse til Dyva og Jeppesen, men endnu ikke ført forhandlinger om dette.
Silkowitz’ tilbud om bladet er blevet forkastet i bladudvalget.
ad. 3. Det særlige skatteudvalg.
Landsformanden gennemgik i anledning af den på landsmødet fremkomne opfordring det særlige skatteudvalgs arbejde, der er trykt i de sidste numre af Kvinden og Samfundet 1952 og de første 3
i 1953. Det statiske arbejde kan jo ikke diskuteres, og de indimellem fremsatte kommentarer synes efter hendes opfattelse ikke at gå imod D.K.s kvindesaglige opfattelse, dog burde "efterskriften"
tages med i pjecen. Inga Dahlsgaard var enig heri og foreslog, at der måske kunne afsluttes med en kort gennemgang af det nye skattelovsforslag. Efter nogen drøftelse blev man dog enige om, at det nye skattelovsforslag som aktuelt politisk præget ikke skulle medtages i trykningen.
Der var enighed om at rette en forespørgsel til hovedstyrelsen og at anmode om at evt. indvendinger må blive indsendt inden 15. august, da pjecen skal være færdigtrykt til 1. oktober.
ad. 6. Samarbejdet med Statens Filmcentral
Anna Ølgaard meddelte om forhandlinger, hun havde ført med direktør Neergaard. Kataloget er endnu ikke færdig til udsendelse.
Forevisningsapparater ved centralbiblioteker bliver ikke fornyede, men foreninger går i større omfang ind for selv anskaffe apparaterne og leje dem ud til andre interesserede, evt. kunne
foreninger i samme by i fællesskab anskaffe et apparat.
Prisen for et forevisningsapparat er ca. kr. 3.000, der sikkert kan betales af blomsterpengene. Det blev drøftet, om hovedkontoret burde anskaffe et sådant, og man enedes om først at undersøge
forsendelsesomkostningerne til kredsene.
Det blev vedtaget, at der på formandsmødet i november skulle forevises en film: "Hvad kan film bruges til” med praktisk instruktion ved direktør Ebbe Neergaard.
På sommerlejren har Statens Filmcentral tilbudt os en gratis filmforevisning: "Et barns ensomhed", tilbudet er videresendt til sommerlejrens formand Camma Larsen-Ledet.
Bodil M. Begtrup foreslog, at der blev oprettet en filmspalte i bladet, d.v.s. anmeldelser af film, det har særlig interesse lade forevise i kredsene. Man var enige i, at filmforevisning er velegnet til en fornyelse i kredsarbejdet.
ad. 7. Kredsarbejdet.
Anna Ølgaard oplæste en liste over foredragsemner og forslag til studiekredsarbejde og kursus, hun havde udarbejdet.
Listen bliver snarest sendt til kredsformændene.
Ad. 8. Hybelkursus for værnepligtige.
Anna Ølgaard meddelte, at der havde været afholdt møde den 19. juni, heri havde deltaget hybelkursusudvalget, undervisningsinspektør for hæren Jørgen Bøgh, samt 2 husholdningslærerinder. Undervisningsinspektøren var gået ind for tanken og havde forklaret
at kursus kunne finde sted inden for og uden for tjenestetiden. I Holbæk vil der blive forsøgt oprettet kursus inden for tjenestetiden. Kursus vil bl. a. komme til at omfatte bosætningslære, familie-jura, budgetlægning og praktisk husgerning.
Husholdningskonsulent fru Asger Olsen vil udarbejde planer for kursus, som kan anvendes for værnepligtige i garnisonsbyer.
ad. 9. Ansøgning om "blomsterpenge”.
Det blev foreslået evt. at anvende blomsterpengene til indkøb af filmforevisningsapparat til udlejning til kredsene, men det vil dog blive for sent nu at få et sådant arrangement i stand for den kommende sæson, og det oplystes, at nogle husholdningsforeninger rundt om i landet evt. anskaffer sådanne og vil leje ud til andre lokale foreninger. De enkelte kredse opfordres til at undersøge dette spørgsmål, og evt. muligheden af for enkelte kredses vedkommende køb af et apparat i forening med andre organisationer.
Man enedes om at anvende en del af landsforeningens andel blomsterpengene til "Kvinden og Samfundet", idet vi lige har fået afslag på vor ansøgning om tipsmidler til dette.
ad. 10. Blanketter.
Udvalget for kredsarbejde vil gennemgå indberetningsskemaerne og få dem indrettet mere hensigtmæssigt.
ad. 11. Kontoret.
Lønningerne drøftedes, og man var enige om at forhøje sekretær Else Jørgensens gage med kr. 50.- dog med snarlig genoptagelse af spørgsmålet, yderligere lønforhøjelse. For Eva Siegumfeldt, der i nogen tid faktisk har været underbetalt, blev vedtaget kr. l00.- Lønningerne er herefter henholdsvis kr. 725.- og kr. 500.- pr. måned.
ad. 12. Meddelelser.
Ellen Hagens 80-års fødselsdag den 15/9. Der er en indsamling i gang, det vedtoges at yde sv. kr. 25.-
Hybelkursusudvalget. Anna Larsen havde ønsket at udtræde af udvalget, i stedet indtræder Ellis Tardini.
Landsformanden oplyste, at Dansk Sygeplejeråds årsberetning opgav, at de blandt andre udvalg har: "Danske Kvinders Hygiejneudvalg (under Dansk Kvindesamfund)". Vi vedtog jo på det konstituerende styrelsesmøde at opløse dette, og Margrethe Petersen vil derfor nu undersøge udvalgets oprindelse nærmere.
Flere kredse efterlyser materiale til udstillinger. Der er enighed om, at sådant materiale savnes, og skal der laves noget, da skal det være af kvalitet. Man vil vende tilbage til dette spørgsmål på distriktsformandsmødet.
Protokol ført af Else Jørgensen.
Gennemset af Hanne Budtz.