« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. november 1953
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes i "Malerisalen”, Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 8-l0, lørdag den 21. november 1953 kl. 9.00.
Dagsorden:
1. Formandsmødet.
2. Regnskab og budget.
3. Beretning fra familiepolitisk udvalg.
4. Beretning fra sommerlejren.
5. Beretning fra medborgerhøjskolen.
6. Studiekredse.
7. Beretning fra tjenestemandsudvalget.
8. Week-end kursus.
9. Beretning fra svangerskabskommissionen.
10. Beretning fra valgagitationsudvalget.
11. Bladet.
12. Personlig stemmeafgivning pr. brev.
13. Løkken kredsens forhold.
14. Næste års formandsmøde.
15. Meddelelser.
16. Eventuelt.
Tilstede var: Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Ellen Heerup, Margrethe Høst Neerup, Anna Ølgaard, Lizzi Moesgaard, Bodil Musse Begtrup, Jytte Christensen, Rita Knudsen, Ellis Tardini, Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Dagny Madsen, Karen Frandsen, Johanne Kristoffersen, Signe Stenbæk Nielsen, Dorthea Søndergaard, Lissie Elsass Fridericia, Agnes Kragh, Camma Larsen-Ledet, Thyra Mortensen, Ulla Hansen, Inga Dahlsgaard, Elisa Nielsen, Eva Gredal.
Fraværende var: Grete Mølbak Frederiksen.
Efter at Agnes Kragh var blevet valgt til dirigent, foresloges valg af dirigenter til formandsmødet søndag den 22. november.
ad. 1. Formandsmødet.
Landsformanden nævnte, at hun på formandsmødet særligt ville fremhæve kontingentrestancerne, skattepjecen, den rette anvendelse af de særlige kasser, der er fremstillet til studiekredse om boliglære, og at mødet jo iøvrigt skulle baseres på kredsformændenes kredsberetninger.
Johanne Kristoffersen ville tale om medborgerhøjskolen og
Camma Larsen-Ledet ville tale om sommerlejren 1954.
ad. 2. Regnskab og budget.
Ellen Heerup gennemgik regnskabet for 1954, hvori det så ud til, at det med de sædvanlige udgifter og indtægter ville give overskud.
Af dette "overskud" skulle så udgifterne til sommerlejr, week-end kursus, andre kurser, valgagitation og andre lignende opgaver i årets løb udredes.
Den i år gennemførte kontingentforhøjelse viste sig at have været meget påkrævet, dog er restancerne store, kun to distrikter havde betalt kontingenterne til hovedkontoret.
ad. 3. Beretning fra familiepolitisk udvalg.
Lizzi Moesgaard nævnte de vigtigste punkter fra udvalgets arbejde.
På foranledning af Lissie Elsass er spørgsmålet om samkvemsretten blevet genoptaget. Det overvejes, om der er mulighed for at give parterne en nærmere vejledning fra en psykiater eller amtskonsulent, inden samkvemsretten fastsættes.
Der er fremsat forslag om oversættelse fra engelsk til dansk af pjecen om gift kvindes retsstilling i Danmark; skal den oversættes, skal den også laves om.
Der arbejdes stadigt med spørgsmålet om gift kvindes kommunale valgret, når manden ikke har betalt sin skat; der er endnu ingen afklaring på dette spørgsmål.
Der var rettet henvendelse til den tidligere handelsminister om ændring af næringslovens bestemmelser om, at begge ægtefæller ikke kan få næringsbrev, da der formentlig vil komme forslag til ny næringslov, bør vi påny rette henvendelse til handelsministeren.
Der er tidligere rettet henvendelse til justitsministeren om ophævelse af reglen om tilsynsværger for enker.
Til skattevæsenet er der rettet henvendelse om den fælles tiltaleform fru, og det er nu besluttet, at der skal rettes lignende henvendelse til andre offentlige myndigheder.
Landsformanden bemærker, at nogle af de kvindelige folketingsmedlemmer har foreslået, at man i folketinget altid benytter tiltaleformen fru og ikke frøken.
Der er rettet henvendelse til finansministeren om ordningen ved fremsendelse af børnetilskud, da dette ikke altid kommer i rette hænder.
Lissie Elsass fremhæver problemet med, at det altid er stilet til faderen og kræver fuldmagt fra denne til moderen, hvis hun skal hente beløbet, men ikke hvis postvæsenet udbetaler beløbet i hjemmet.
Inga Dahlsgaard foreslår en ændret form af skrivelsen, hvori man anmoder om, at kun moderen kan modtage bidraget. Dette blev vedtaget.
Inga Dahlsgaard oplyste, at bogen om den enlige moders stilling er trykt, og at der vil blive pressemøde på den den 30. november i folketinget. Landsformanden spurgte, om det ikke var det værk, der var et resultat af samarbejde mellem D. K. og D. K. N. Da dette var tilfældet, gav både landsformanden og den øvrige hovedstyrelse udtryk for, at det var ejendommeligt, at et så vigtigt resultat ikke blev forelagt inden trykningen, og at det var direkte forkert over for D. K. Inga Dahlsgaard oplyste, at Lis Groes flere gange har redegjort for arbejdet på landsmøderne, og at det var Kirsten Gloerfeldt-Tarp, der var formand for udvalget. D. K. har end ikke modtaget nogen meddelelse om det nævnte pressemøde.
Lizzi Moesgaard nævnte endvidere, at udvalget arbejder med spørgsmålet om pensionsregulering af pensionen til enker efter besættelsestidens ofre, da det er urimeligt, at pensionen nedsættes, fordi enken selv skaffer sig en biindtægt, og da pensionen specielt i dette tilfælde burde være ens for de efterladte, uanset mandens indtægter. Dette spørgsmål overvejes og drøftes i øjeblikket.
Spørgsmålet om hvorvidt der skal indføres familiekundskab i skolerne drøftedes. Dette er tidligere omtalt, og det var meningen, at skoleudvalget skulle tage sig af det. Det blev derfor besluttet, at de 2 udvalg skal kontakte hinanden.
Lissie Elsass bemærkede, at før man begynder på undervisningen af dette i skolerne, må det indføres i seminarierne.
Det blev drøftet, om familiekundskab, i tilfælde af at det bliver indført i skolerne, skal indføres som et bestemt fag eller som en del af undervisningen i al almindelighed. Der var delte meninger om
dette, hvorfor det blev besluttet, at familiepolitisk udvalg og skoleudvalget skulle gennemdrøfte spørgsmålet i fællesskab, og derefter skal hovedstyrelsen tage endelig stilling dertil.
Der arbejdes også i udvalget med problemet større hjælp til lærlinge, hvis forældre ikke selv kan afholde udgifterne ved en uddannelse.
Der er udfærdiget en henvendelse til justitsministeren om ændring af bestemmelsen i ægteskabsloven om mægling i separations- og skilsmissesager. Denne går ud på, at såfremt der 2 gange forgæves er indkaldt til mægling, den ene gang ved anbefalet brev, må man betragte det som forgæves mægling og ikke behøve at forhale ægteskabssagen længere af den grund, som det ofte er tilfældet nu, når parterne ikke giver møde.
Denne henvendelse blev også anbefalet af landsformanden, og det blev vedtaget, at den skulle afsendes.
Der arbejdes med spørgsmålet om ændring af bestemmelsen i sygekassevedtægterne om, at ægtefæller skal have samme læge, og der er udfærdiget henvendelse til indenrigsministeren herom.
Lissie Elsass vil forelægge denne for sygekassedirektør Alice Bruun. Udvalget fremkommer med forslag om udarbejdelse af en pjece om enkers og enkemænds stilling.
Inga Dahlsgaard bemærkede, at Socialpolitisk forening netop drøfter dette, og de vil samarbejde med familiepolitisk udvalg og prøve at lave en pjece, der er let forståelig for alle.
Haslevaffæren drøftedes, idet det netop i bladene for gårs og dags dato var blevet oplyst, at en kvindelig seminarieelev på Haslev Seminarium var blevet suspenderet på grund af graviditet. Hun og barnets fader var blevet gift, men efter undfangelsen. Bortset fra forskellige moralske udtalelser havde Haslev Seminarium givet udtryk for, at manden jo efter den almindelige opfattelse var forsørger, og derfor kunne han få lov til at fortsætte undervisningen.
Det blev foreslået, at D. K. fra formandsmødet i morgen skulle protestere, men alene ud fra spørgsmålet om forsørgerprincippet. Efter loven og D. K. s almindelige syn er moderen også forsørger. Man besluttede at vente med at tage stilling til spørgsmålet til formandsmødet. (Fra formandsmødet blev gennem Ritzaus bureau udsendt protest mod Haslev Seminariums beslutning om suspension af den gravide elev).
Jytte Christensen oplæste et forslag til en henvendelse til finansministeren, hvor man anmoder om, at hustruen får selvstændig selvangivelse, da den nye bestemmelse om hustruens ret til at underskrive selvangivelsen ikke har nogen som helst betydning, da det ikke er nogen pligt.
Det blev vedtaget, at denne henvendelse skulle afsendes.
ad. 4. Beretning fra sommerlejren.
Camma Larsen-Ledet fortalte om sommerlejren 1953 i Vraa, som var blevet en stor succes. Der blev et betydeligt overskud fra lejren. Camma Larsen-Ledet vil gerne vide, om sommerlejrudvalget kan overføre det beløb på kr. 680, -, som de plejer at få fra medborgerhøjskolen til næste år.
Johanne Kristoffersen rejser spørgsmålet, om beløbet er blevet brugt til halve og hele fripladser, da det er meningen med tilskuddet.
Landsformanden og Anna Ølgaard bemærker, at det jo blot er et posteringsspørgsmål, formålet er, at sommerlejren får hjælp.
Det diskuteredes, om medborgerhøjskolen kunne overføre beløbet uden at komme i strid med statutterne for denne, og om beløbet til fripladser kun kunne bruges til direkte fripladser eller også til en generel nedsættelse af prisen.
Protokollen fra formandsmødet i Århus blev oplæst, efter denne syntes der ikke at have været aftalt, at de 680, - kr. alene skulle anvendes til fripladser.
Johanne Kristoffersen foreslår, at sommerlejren får kr. 680, - til fripladser og kr. l.000,- af renterne fra medborgerhøjskolen til dækning af andre udgifter. Der blev foretaget afstemning om dette, og det blev vedtaget, at sommerlejren får Kr. 680, -, som kan bruges enten til direkte fripladser eller til generel nedsættelse af prisen efter udvalgets eget skøn. Desuden får sommerlejren kr. l.000, - til dækning af andre udgifter. Bliver der alligevel underskud, skal sommerlejrudvalget søge specielt om dækning af dette.
Derefter forelagde Camma Larsen-Ledet programmet for næste års sommerlejr, der ville blive en jubilæumslejr og ville blive afholdt på Helsingør højskole. Den ville komme til at ligge i tiden 24. juli til 31. juli 1954 og skulle hedde "Kvinden i dag, i går og i morgen.”
ad. 5. Beretning fra medborgerhøjskolen.
Johanne Kristoffersen afgav beretning fra medborgerhøjskolen, som i 1953 blev holdt på Askov højskole og var forløbet fint. Hun henviste iøvrigt til referatet af Ellen Hansen i "Kvinden og Samfundet" og udtalte bl. a. sin tak til Adia Frost for hendes store personlige indsats.
Johanne Kristoffersen forelagde derefter programmet for medborgerhøjskolens kursus 1954. Kurset skulle holdes på Ollerup højskole i midten af august.
ad. 6. Studiekredse.
Anna Ølgaard redegjorde for en henvendelse, hun havde rettet til alle husmoderforeninger i Sønderjylland. I denne henvendelse opfordres kvinder til at sætte sig mere ind i det arbejde, der gøres i sogne-, amts- og byråd med henblik på kommunalvalgene til foråret.
Hun henviste til et nummer af "Folkevirke", der kan bruges som grundlag for afholdelsen af studiekredse om dette emne.
Anna Ølgaard bemærkede, at det allerede havde vist sig, at mange var interesserede i dette.
Iøvrigt omtalte hun planen for køkkenskriverkursus for værnepligtige.
Ellis Tardini fortalte, at et sådant kursus allerede er i gang på Jægersborg kaserne, og at det går godt.
Aja Kragh-Jacobsen bemærkede, at et hybelkursus ikke kunne gå i Frederikshavn, men køkkenskriverkurset gik allerede godt.
Bodil Musse Begtrup foreslog, at man sender omtalte skrivelse også til andre husmoderforeninger. Det blev vedtaget, at der sættes en meddelelse i "Kvinden og Samfundet" om, at husmoderforeningerne kan henvende sig til "Folkevirke".
Bodil Musse Begtrup talte om studiekredsene om boliglære og fremhævede Hilda Rømers store arbejde som formand for boligudvalget.
Hun fortalte om udvalgets henvendelse til boligministeriet, hvor det lykkedes at få kr. 1.000,- til hjælp til dette arbejde. Derefter foreviste hun de særlige tegninger og kasser, der var fremstillet til
disse studiekredse.
Ellis Tardini oplyste, at en studiekreds var i gang i Gentofte og gik fint. Det er dog formentlig kun en mindre kreds, der vil interessere sig for emnet.
Rigmor Vinge havde startet en i Hobro, som så ud til at trives vel.
ad. 7. Tjenestemandsudvalget.
Rita Knudsen oplæste en henvendelse, der var fremsendt til finansministeren, om at få kvinder med som medlemmer i den lønningskommission, der meget snart vil blive nedsat; hun havde allerede talt med et par tjenestemandsudvalg, der er meget interesserede i dette, og de så meget gerne, at D.K. kom med i det, men man skel helst vente med at foretage sig noget, til lønningskommissionen er nedsat.
Udvalget arbejder på at få slettet brugen af "brudelegat", da der ikke er nogen grund til, at der gøres forskel på mænd og kvinder i denne henseende.
Rita Knudsen omtaler et forslag om, at der, for så vidt angår kvindelige tjenestemænd, bliver betalt løn til vordende mødre og ikke at deres forsømmelser i denne anledning betragtes som sygedage, når en læge anbefaler, at de udebliver fra tjenesten.
Der arbejdes med spørgsmålet om enkepension, der bør også indføres enkemandspension og pension til kvindelige tjenestemands børn, en tjenestemands løn skal være uafhængig af, om vedkommende er forsørger eller ej.
Landsformanden nævnte tandlægernes henvendelse om ændring af enkepensionsbestemmelserne
og landsformandens egen henvendelse i folketinget, da spørgsmålet om apotekerloven blev taget op.
ad. 8. Week-end kursus.
Der er tidligere fremsat forslag om, at week-end kurset i 1954 skal afholdes i Århus.
Lissie Elsass fraråder dette, da der ikke er noget rigtigt trækplaster i Århus i februar måned, og folk i Århus er i forvejen ikke flinke til at møde op til noget.
Lissie Elsass vil meget gerne være med til at lave et kursus i Århus, men mener, det er godt at vente til 1955, bl. a. fordi der også til foråret skal være kommunalvalg. Dagny Madsen mener heller ikke, der er særlig stor interesse for week-end kursus fra anden side end fra hovedstyrelsens, og tilslutter sig Lissie Elsass’ forslag om at vente.
Efter en påfølgende diskussion blev det herpå vedtaget et udsætte afholdelsen af week-end kursus til 1955 og springe et år over. Lissie Elsass og Dagny Madsen lover at overveje planer til kursus i Århus.
ad. 9. Svangerskabskommissionen.
Lissie Elsass redegjorde for arbejdet i svangerskabskommissionen. Der arbejdes med spørgsmålet om oprettelse af særlige klinikker, hvor folk kan få vejledning om svangerskabsforebyggelse.
Spørgsmålet om social indikation er stadig det brændende punkt. Kommissionen står delt i 4 grupper, der har svært ved at nå til enighed.
Der er stærk uenighed, da flertallet ikke vil anerkende nogen social indikation.
Kirurgerne vil ikke anerkende psykiaternes indstillinger til svangerskabsafbrydelse som en medicinsk indikation.
ad. 10. Beretning fra valgagitationsudvalget.
Margrethe Høst Neerup gav en statistik over valgresultaterne fra
[Indstikside med kommentarer/rettelse til punkt 9]
Dansk Kvindesamfund
Niels Hemmingsensgade l0. 3.
København K. Den 21. december 1953
Supplement til referat af hovedstyrelsesmødet den 21. november 1953
ad. 9. Svangerskabskommissionen.
ad. 9. ændres til følgende:
Lissie Elsass Fridericia har sammen med sygekassedirektør Alice Bruun, prof, dr, med. Hjalmar Helweg og formanden for fagbevægelsens kvindesekretariat afgivet mindretalsbetænkning vedr. en ny indikation (socialindikation), samt at såvel landsformanden som hovedstyrelsens medlemmer var enige heri og motiveringerne herfor
Afsnit 2. Spørgsmålet om social indikation ... bør rettes til:
Der er foruden flertalsindstillingen, nemlig en tydeliggørelse af den gældende lovs § 1, stk. 1., afgivet tre mindretalsbetænkninger
1) den ovenfor nævnte sociale indikation
2) overkirurg Fabricius-Møller, der går ind for frihed for kvinden til svangerskabsafbrydelse, samt
3) prof. Rydberg, der ønsker den nugældende lovgivning stærkt indsnævret.
Afsnit 3. Nogle kirurger vil ikke anerkende de psykiatriske indikationer.
[Indstik slut]
valget i september for de kvindelige kandidaters vedkommende. Kvinderne havde fået stor presseomtale på grund af de mange overraskelser ved aprilvalget.
Margrethe Høst Neerup omtalte bl. a. Inga Dahlsgaards udmærkede artikel i "Tidens Kvinder" og de kvindelige journalisters store arbejde og interesse.
Desuden omtalte hun det store valgagitationsarbejde, der var blevet gjort i Århus, men som desværre ikke havde givet noget positivt resultat, idet der ingen kvinder kom med fra Århus. Der var ophængt store plakater med alle de århusianske kvindekandidaters navne og uddelt løbesedler.
Valgets største sensation må vel siges at være, at der blev valgt 2 kvindelige ministre, Lis Groes og Bodil Koch.
Margrethe Høst Neerup bemærkede, at der ved sidste valg var 4 gange så mange stemmer på kvinder som for l0 år siden, da valgagitationen begyndte, og hun håbede, at denne stigning ville fortsætte, og at kommunalvalgene til foråret ville give et smukt resultat for kvinderne.
Margrethe Høst Neerup foreslog, at man udsender pjecen fra sidste
kommunevalg til de kredse, der ønsker det, og at der afholdes møder med bl. a. "Folkevirke”s artikel som grundlag.
Johanne Kristoffersen oplyste, at hun i Odense havde været ude for at få folk til at ophænge et opråb om at stemme på kvinder, og at hun alle steder var blevet vel modtaget.
ad. 11. Bladet.
Inga Dahlsgaard omtalte den nye kontrakt med Dyva og Jepsen. Efter denne betales der til Dyva og Jepsen kr. 27.000,- årligt, og disse tager sig så af trykning og udgivelse af bladet.
Der er nu grund til at håbe, at bladet en dag vil give et mindre underskud, ja, eventuelt engang et lille overskud, når der nu kommer flere annoncer.
ad. 12. Personlig stemmeafgivning pr. brev.
Dette punkt udgik af dagsordenen.
ad. 13. Løkken kredsens forhold.
Aja Kragh-Jacobsen redegjorde for forholdene i Løkken vedrørende fru Bang-Christiansen. Denne havde i sin tid gjort et stort kvindesagsarbejde i Løkken, men var på grund af unational optræden under besættelsen blevet ekskluderet af Dansk Kvindesamfunds kreds der. Aja Kragh-Jacobsen mente, at det efter mere end 5 år var berettiget at genoptage hende, men havde på forespørgsel til hovedstyrelsen intet svar fået, og nu var fru Bang-Christiansen afgået ved døden. Hendes datter og 2 andre kvinder i Løkken var også blevet ekskluderet, og ville nu gerne genoptages. De ville kunne gøre et stort arbejde i Løkkenkredsen, der ellers ligger lidt stille. Løkkenkredsen mente ikke selv at kunne genoptage dem, da det var hovedstyrelsen, der havde ekskluderet dem, og derfor måtte det også være dem, der tog stilling til evt. genoptagelse. Dette spørgsmål drøftedes, og det blev oplyst, at eksklusion var lokal, og hovedstyrelsen mente ikke at kunne blande sig i kredsens egne forhold - hver kreds er jo selvstyrende.
Det blev til sidst besluttet, at landsformanden rent privat skulde skrive et brev til Løkkenkredsens formand med en opfordring til genoptagelse af de 3 omtalte damer.
ad. 14. Næste års formandsmøde.
Dette punkt bør diskuteres på formandsmødet.
ad. 15. Meddelelser.
Landsformanden gav nogle få meddelelser.
ad. 16. Eventuelt.
Inga Dahlsgaard foreslog, at man fra hovedstyrelsesmødet sendte en hilsen til Erna Sørensen, der ligger på Kommunehospitalet. Dette blev varmt anbefalet af alle og vedtaget.
Landsformanden omtalte et radiolovsforslag, der for tiden er til behandling i folketinget. Dette går ud på, at hver licensindehaver får stemmeret til radiorådet, således at licensindbetalingskortet
er en slags valgkort, hvorpå men kan afgive sin stemme.
Det har nu i årevis været nævnt, at kvinderne burde have større indflydelse i radioen, også i tilfælde af en stemmeordning, og man har drøftet, at på denne måde ville det i en husstand oftest blive manden, der får stemmeret, eftersom det er hans navn, der i almindelighed står på kortet.
Landsformanden foreslog, at man rettede henvendelse om, at der søges truffet en ordning, så begge får stemmeret.
Der blev ikke taget stilling til spørgsmålet, men det blev vedtaget, at dette skulle drøftes nærmere i næste forretningsudvalgsmøde.
Esther Graff forelagde programmet for D.K.s internationale sommerlejr, der skal holdes på Helsingør højskole lige efter sommerlejren, nemlig i tiden 31. juli til 7. august 1954. Landsformanden skal være leder af lejren og Esther Graff medleder. Lejren skal nærmest være en fortsættelse af sommerlejren, hvor der skal komme kvinder fra alle lande, og Esther Graff vil forsøge ligeledes at få foredragsholdere fra alle lande.
Karen Frandsen oplæste beretning om uddelingen af overretssagfører Victor Andræs og Ingrid Andrea Schmidts legater, der blev vedtaget på legatudvalgets møde dagen før og nævnte, at der den 17. marts l954 ville blive uddelt et tredie legat, nemlig Jutta Bojesen Møllers legat, som ikke må offentliggøres i dag.
Bodil Musse Begtrup spurgte om, hvorvidt legatmodtagere samtidigt med modtagelsen af legatet fik nogle meddelelser om D. K.
Dertil svarede Karen Frandsen ja, og foreslog, at dermed enhver legatansøgning skulle følge en meddelelse eller eventuelt en anbefaling fra den lokale kreds, så vidt det var muligt. Dette blev vedtaget.
Næste hovedstyrelsesmøde finder sted søndag den 4. april 1954 i "Malerisalen", Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 8-l0, København.
Protokol ført af Rosa Nørkjær.
Gennemset af Hanne Budtz.
Dagsorden:
1. Formandsmødet.
2. Regnskab og budget.
3. Beretning fra familiepolitisk udvalg.
4. Beretning fra sommerlejren.
5. Beretning fra medborgerhøjskolen.
6. Studiekredse.
7. Beretning fra tjenestemandsudvalget.
8. Week-end kursus.
9. Beretning fra svangerskabskommissionen.
10. Beretning fra valgagitationsudvalget.
11. Bladet.
12. Personlig stemmeafgivning pr. brev.
13. Løkken kredsens forhold.
14. Næste års formandsmøde.
15. Meddelelser.
16. Eventuelt.
Tilstede var: Hanne Budtz, Margrethe Petersen, Ellen Heerup, Margrethe Høst Neerup, Anna Ølgaard, Lizzi Moesgaard, Bodil Musse Begtrup, Jytte Christensen, Rita Knudsen, Ellis Tardini, Aja Kragh-Jacobsen, Rigmor Vinge, Dagny Madsen, Karen Frandsen, Johanne Kristoffersen, Signe Stenbæk Nielsen, Dorthea Søndergaard, Lissie Elsass Fridericia, Agnes Kragh, Camma Larsen-Ledet, Thyra Mortensen, Ulla Hansen, Inga Dahlsgaard, Elisa Nielsen, Eva Gredal.
Fraværende var: Grete Mølbak Frederiksen.
Efter at Agnes Kragh var blevet valgt til dirigent, foresloges valg af dirigenter til formandsmødet søndag den 22. november.
ad. 1. Formandsmødet.
Landsformanden nævnte, at hun på formandsmødet særligt ville fremhæve kontingentrestancerne, skattepjecen, den rette anvendelse af de særlige kasser, der er fremstillet til studiekredse om boliglære, og at mødet jo iøvrigt skulle baseres på kredsformændenes kredsberetninger.
Johanne Kristoffersen ville tale om medborgerhøjskolen og
Camma Larsen-Ledet ville tale om sommerlejren 1954.
ad. 2. Regnskab og budget.
Ellen Heerup gennemgik regnskabet for 1954, hvori det så ud til, at det med de sædvanlige udgifter og indtægter ville give overskud.
Af dette "overskud" skulle så udgifterne til sommerlejr, week-end kursus, andre kurser, valgagitation og andre lignende opgaver i årets løb udredes.
Den i år gennemførte kontingentforhøjelse viste sig at have været meget påkrævet, dog er restancerne store, kun to distrikter havde betalt kontingenterne til hovedkontoret.
ad. 3. Beretning fra familiepolitisk udvalg.
Lizzi Moesgaard nævnte de vigtigste punkter fra udvalgets arbejde.
På foranledning af Lissie Elsass er spørgsmålet om samkvemsretten blevet genoptaget. Det overvejes, om der er mulighed for at give parterne en nærmere vejledning fra en psykiater eller amtskonsulent, inden samkvemsretten fastsættes.
Der er fremsat forslag om oversættelse fra engelsk til dansk af pjecen om gift kvindes retsstilling i Danmark; skal den oversættes, skal den også laves om.
Der arbejdes stadigt med spørgsmålet om gift kvindes kommunale valgret, når manden ikke har betalt sin skat; der er endnu ingen afklaring på dette spørgsmål.
Der var rettet henvendelse til den tidligere handelsminister om ændring af næringslovens bestemmelser om, at begge ægtefæller ikke kan få næringsbrev, da der formentlig vil komme forslag til ny næringslov, bør vi påny rette henvendelse til handelsministeren.
Der er tidligere rettet henvendelse til justitsministeren om ophævelse af reglen om tilsynsværger for enker.
Til skattevæsenet er der rettet henvendelse om den fælles tiltaleform fru, og det er nu besluttet, at der skal rettes lignende henvendelse til andre offentlige myndigheder.
Landsformanden bemærker, at nogle af de kvindelige folketingsmedlemmer har foreslået, at man i folketinget altid benytter tiltaleformen fru og ikke frøken.
Der er rettet henvendelse til finansministeren om ordningen ved fremsendelse af børnetilskud, da dette ikke altid kommer i rette hænder.
Lissie Elsass fremhæver problemet med, at det altid er stilet til faderen og kræver fuldmagt fra denne til moderen, hvis hun skal hente beløbet, men ikke hvis postvæsenet udbetaler beløbet i hjemmet.
Inga Dahlsgaard foreslår en ændret form af skrivelsen, hvori man anmoder om, at kun moderen kan modtage bidraget. Dette blev vedtaget.
Inga Dahlsgaard oplyste, at bogen om den enlige moders stilling er trykt, og at der vil blive pressemøde på den den 30. november i folketinget. Landsformanden spurgte, om det ikke var det værk, der var et resultat af samarbejde mellem D. K. og D. K. N. Da dette var tilfældet, gav både landsformanden og den øvrige hovedstyrelse udtryk for, at det var ejendommeligt, at et så vigtigt resultat ikke blev forelagt inden trykningen, og at det var direkte forkert over for D. K. Inga Dahlsgaard oplyste, at Lis Groes flere gange har redegjort for arbejdet på landsmøderne, og at det var Kirsten Gloerfeldt-Tarp, der var formand for udvalget. D. K. har end ikke modtaget nogen meddelelse om det nævnte pressemøde.
Lizzi Moesgaard nævnte endvidere, at udvalget arbejder med spørgsmålet om pensionsregulering af pensionen til enker efter besættelsestidens ofre, da det er urimeligt, at pensionen nedsættes, fordi enken selv skaffer sig en biindtægt, og da pensionen specielt i dette tilfælde burde være ens for de efterladte, uanset mandens indtægter. Dette spørgsmål overvejes og drøftes i øjeblikket.
Spørgsmålet om hvorvidt der skal indføres familiekundskab i skolerne drøftedes. Dette er tidligere omtalt, og det var meningen, at skoleudvalget skulle tage sig af det. Det blev derfor besluttet, at de 2 udvalg skal kontakte hinanden.
Lissie Elsass bemærkede, at før man begynder på undervisningen af dette i skolerne, må det indføres i seminarierne.
Det blev drøftet, om familiekundskab, i tilfælde af at det bliver indført i skolerne, skal indføres som et bestemt fag eller som en del af undervisningen i al almindelighed. Der var delte meninger om
dette, hvorfor det blev besluttet, at familiepolitisk udvalg og skoleudvalget skulle gennemdrøfte spørgsmålet i fællesskab, og derefter skal hovedstyrelsen tage endelig stilling dertil.
Der arbejdes også i udvalget med problemet større hjælp til lærlinge, hvis forældre ikke selv kan afholde udgifterne ved en uddannelse.
Der er udfærdiget en henvendelse til justitsministeren om ændring af bestemmelsen i ægteskabsloven om mægling i separations- og skilsmissesager. Denne går ud på, at såfremt der 2 gange forgæves er indkaldt til mægling, den ene gang ved anbefalet brev, må man betragte det som forgæves mægling og ikke behøve at forhale ægteskabssagen længere af den grund, som det ofte er tilfældet nu, når parterne ikke giver møde.
Denne henvendelse blev også anbefalet af landsformanden, og det blev vedtaget, at den skulle afsendes.
Der arbejdes med spørgsmålet om ændring af bestemmelsen i sygekassevedtægterne om, at ægtefæller skal have samme læge, og der er udfærdiget henvendelse til indenrigsministeren herom.
Lissie Elsass vil forelægge denne for sygekassedirektør Alice Bruun. Udvalget fremkommer med forslag om udarbejdelse af en pjece om enkers og enkemænds stilling.
Inga Dahlsgaard bemærkede, at Socialpolitisk forening netop drøfter dette, og de vil samarbejde med familiepolitisk udvalg og prøve at lave en pjece, der er let forståelig for alle.
Haslevaffæren drøftedes, idet det netop i bladene for gårs og dags dato var blevet oplyst, at en kvindelig seminarieelev på Haslev Seminarium var blevet suspenderet på grund af graviditet. Hun og barnets fader var blevet gift, men efter undfangelsen. Bortset fra forskellige moralske udtalelser havde Haslev Seminarium givet udtryk for, at manden jo efter den almindelige opfattelse var forsørger, og derfor kunne han få lov til at fortsætte undervisningen.
Det blev foreslået, at D. K. fra formandsmødet i morgen skulle protestere, men alene ud fra spørgsmålet om forsørgerprincippet. Efter loven og D. K. s almindelige syn er moderen også forsørger. Man besluttede at vente med at tage stilling til spørgsmålet til formandsmødet. (Fra formandsmødet blev gennem Ritzaus bureau udsendt protest mod Haslev Seminariums beslutning om suspension af den gravide elev).
Jytte Christensen oplæste et forslag til en henvendelse til finansministeren, hvor man anmoder om, at hustruen får selvstændig selvangivelse, da den nye bestemmelse om hustruens ret til at underskrive selvangivelsen ikke har nogen som helst betydning, da det ikke er nogen pligt.
Det blev vedtaget, at denne henvendelse skulle afsendes.
ad. 4. Beretning fra sommerlejren.
Camma Larsen-Ledet fortalte om sommerlejren 1953 i Vraa, som var blevet en stor succes. Der blev et betydeligt overskud fra lejren. Camma Larsen-Ledet vil gerne vide, om sommerlejrudvalget kan overføre det beløb på kr. 680, -, som de plejer at få fra medborgerhøjskolen til næste år.
Johanne Kristoffersen rejser spørgsmålet, om beløbet er blevet brugt til halve og hele fripladser, da det er meningen med tilskuddet.
Landsformanden og Anna Ølgaard bemærker, at det jo blot er et posteringsspørgsmål, formålet er, at sommerlejren får hjælp.
Det diskuteredes, om medborgerhøjskolen kunne overføre beløbet uden at komme i strid med statutterne for denne, og om beløbet til fripladser kun kunne bruges til direkte fripladser eller også til en generel nedsættelse af prisen.
Protokollen fra formandsmødet i Århus blev oplæst, efter denne syntes der ikke at have været aftalt, at de 680, - kr. alene skulle anvendes til fripladser.
Johanne Kristoffersen foreslår, at sommerlejren får kr. 680, - til fripladser og kr. l.000,- af renterne fra medborgerhøjskolen til dækning af andre udgifter. Der blev foretaget afstemning om dette, og det blev vedtaget, at sommerlejren får Kr. 680, -, som kan bruges enten til direkte fripladser eller til generel nedsættelse af prisen efter udvalgets eget skøn. Desuden får sommerlejren kr. l.000, - til dækning af andre udgifter. Bliver der alligevel underskud, skal sommerlejrudvalget søge specielt om dækning af dette.
Derefter forelagde Camma Larsen-Ledet programmet for næste års sommerlejr, der ville blive en jubilæumslejr og ville blive afholdt på Helsingør højskole. Den ville komme til at ligge i tiden 24. juli til 31. juli 1954 og skulle hedde "Kvinden i dag, i går og i morgen.”
ad. 5. Beretning fra medborgerhøjskolen.
Johanne Kristoffersen afgav beretning fra medborgerhøjskolen, som i 1953 blev holdt på Askov højskole og var forløbet fint. Hun henviste iøvrigt til referatet af Ellen Hansen i "Kvinden og Samfundet" og udtalte bl. a. sin tak til Adia Frost for hendes store personlige indsats.
Johanne Kristoffersen forelagde derefter programmet for medborgerhøjskolens kursus 1954. Kurset skulle holdes på Ollerup højskole i midten af august.
ad. 6. Studiekredse.
Anna Ølgaard redegjorde for en henvendelse, hun havde rettet til alle husmoderforeninger i Sønderjylland. I denne henvendelse opfordres kvinder til at sætte sig mere ind i det arbejde, der gøres i sogne-, amts- og byråd med henblik på kommunalvalgene til foråret.
Hun henviste til et nummer af "Folkevirke", der kan bruges som grundlag for afholdelsen af studiekredse om dette emne.
Anna Ølgaard bemærkede, at det allerede havde vist sig, at mange var interesserede i dette.
Iøvrigt omtalte hun planen for køkkenskriverkursus for værnepligtige.
Ellis Tardini fortalte, at et sådant kursus allerede er i gang på Jægersborg kaserne, og at det går godt.
Aja Kragh-Jacobsen bemærkede, at et hybelkursus ikke kunne gå i Frederikshavn, men køkkenskriverkurset gik allerede godt.
Bodil Musse Begtrup foreslog, at man sender omtalte skrivelse også til andre husmoderforeninger. Det blev vedtaget, at der sættes en meddelelse i "Kvinden og Samfundet" om, at husmoderforeningerne kan henvende sig til "Folkevirke".
Bodil Musse Begtrup talte om studiekredsene om boliglære og fremhævede Hilda Rømers store arbejde som formand for boligudvalget.
Hun fortalte om udvalgets henvendelse til boligministeriet, hvor det lykkedes at få kr. 1.000,- til hjælp til dette arbejde. Derefter foreviste hun de særlige tegninger og kasser, der var fremstillet til
disse studiekredse.
Ellis Tardini oplyste, at en studiekreds var i gang i Gentofte og gik fint. Det er dog formentlig kun en mindre kreds, der vil interessere sig for emnet.
Rigmor Vinge havde startet en i Hobro, som så ud til at trives vel.
ad. 7. Tjenestemandsudvalget.
Rita Knudsen oplæste en henvendelse, der var fremsendt til finansministeren, om at få kvinder med som medlemmer i den lønningskommission, der meget snart vil blive nedsat; hun havde allerede talt med et par tjenestemandsudvalg, der er meget interesserede i dette, og de så meget gerne, at D.K. kom med i det, men man skel helst vente med at foretage sig noget, til lønningskommissionen er nedsat.
Udvalget arbejder på at få slettet brugen af "brudelegat", da der ikke er nogen grund til, at der gøres forskel på mænd og kvinder i denne henseende.
Rita Knudsen omtaler et forslag om, at der, for så vidt angår kvindelige tjenestemænd, bliver betalt løn til vordende mødre og ikke at deres forsømmelser i denne anledning betragtes som sygedage, når en læge anbefaler, at de udebliver fra tjenesten.
Der arbejdes med spørgsmålet om enkepension, der bør også indføres enkemandspension og pension til kvindelige tjenestemands børn, en tjenestemands løn skal være uafhængig af, om vedkommende er forsørger eller ej.
Landsformanden nævnte tandlægernes henvendelse om ændring af enkepensionsbestemmelserne
og landsformandens egen henvendelse i folketinget, da spørgsmålet om apotekerloven blev taget op.
ad. 8. Week-end kursus.
Der er tidligere fremsat forslag om, at week-end kurset i 1954 skal afholdes i Århus.
Lissie Elsass fraråder dette, da der ikke er noget rigtigt trækplaster i Århus i februar måned, og folk i Århus er i forvejen ikke flinke til at møde op til noget.
Lissie Elsass vil meget gerne være med til at lave et kursus i Århus, men mener, det er godt at vente til 1955, bl. a. fordi der også til foråret skal være kommunalvalg. Dagny Madsen mener heller ikke, der er særlig stor interesse for week-end kursus fra anden side end fra hovedstyrelsens, og tilslutter sig Lissie Elsass’ forslag om at vente.
Efter en påfølgende diskussion blev det herpå vedtaget et udsætte afholdelsen af week-end kursus til 1955 og springe et år over. Lissie Elsass og Dagny Madsen lover at overveje planer til kursus i Århus.
ad. 9. Svangerskabskommissionen.
Lissie Elsass redegjorde for arbejdet i svangerskabskommissionen. Der arbejdes med spørgsmålet om oprettelse af særlige klinikker, hvor folk kan få vejledning om svangerskabsforebyggelse.
Spørgsmålet om social indikation er stadig det brændende punkt. Kommissionen står delt i 4 grupper, der har svært ved at nå til enighed.
Der er stærk uenighed, da flertallet ikke vil anerkende nogen social indikation.
Kirurgerne vil ikke anerkende psykiaternes indstillinger til svangerskabsafbrydelse som en medicinsk indikation.
ad. 10. Beretning fra valgagitationsudvalget.
Margrethe Høst Neerup gav en statistik over valgresultaterne fra
[Indstikside med kommentarer/rettelse til punkt 9]
Dansk Kvindesamfund
Niels Hemmingsensgade l0. 3.
København K. Den 21. december 1953
Supplement til referat af hovedstyrelsesmødet den 21. november 1953
ad. 9. Svangerskabskommissionen.
ad. 9. ændres til følgende:
Lissie Elsass Fridericia har sammen med sygekassedirektør Alice Bruun, prof, dr, med. Hjalmar Helweg og formanden for fagbevægelsens kvindesekretariat afgivet mindretalsbetænkning vedr. en ny indikation (socialindikation), samt at såvel landsformanden som hovedstyrelsens medlemmer var enige heri og motiveringerne herfor
Afsnit 2. Spørgsmålet om social indikation ... bør rettes til:
Der er foruden flertalsindstillingen, nemlig en tydeliggørelse af den gældende lovs § 1, stk. 1., afgivet tre mindretalsbetænkninger
1) den ovenfor nævnte sociale indikation
2) overkirurg Fabricius-Møller, der går ind for frihed for kvinden til svangerskabsafbrydelse, samt
3) prof. Rydberg, der ønsker den nugældende lovgivning stærkt indsnævret.
Afsnit 3. Nogle kirurger vil ikke anerkende de psykiatriske indikationer.
[Indstik slut]
valget i september for de kvindelige kandidaters vedkommende. Kvinderne havde fået stor presseomtale på grund af de mange overraskelser ved aprilvalget.
Margrethe Høst Neerup omtalte bl. a. Inga Dahlsgaards udmærkede artikel i "Tidens Kvinder" og de kvindelige journalisters store arbejde og interesse.
Desuden omtalte hun det store valgagitationsarbejde, der var blevet gjort i Århus, men som desværre ikke havde givet noget positivt resultat, idet der ingen kvinder kom med fra Århus. Der var ophængt store plakater med alle de århusianske kvindekandidaters navne og uddelt løbesedler.
Valgets største sensation må vel siges at være, at der blev valgt 2 kvindelige ministre, Lis Groes og Bodil Koch.
Margrethe Høst Neerup bemærkede, at der ved sidste valg var 4 gange så mange stemmer på kvinder som for l0 år siden, da valgagitationen begyndte, og hun håbede, at denne stigning ville fortsætte, og at kommunalvalgene til foråret ville give et smukt resultat for kvinderne.
Margrethe Høst Neerup foreslog, at man udsender pjecen fra sidste
kommunevalg til de kredse, der ønsker det, og at der afholdes møder med bl. a. "Folkevirke”s artikel som grundlag.
Johanne Kristoffersen oplyste, at hun i Odense havde været ude for at få folk til at ophænge et opråb om at stemme på kvinder, og at hun alle steder var blevet vel modtaget.
ad. 11. Bladet.
Inga Dahlsgaard omtalte den nye kontrakt med Dyva og Jepsen. Efter denne betales der til Dyva og Jepsen kr. 27.000,- årligt, og disse tager sig så af trykning og udgivelse af bladet.
Der er nu grund til at håbe, at bladet en dag vil give et mindre underskud, ja, eventuelt engang et lille overskud, når der nu kommer flere annoncer.
ad. 12. Personlig stemmeafgivning pr. brev.
Dette punkt udgik af dagsordenen.
ad. 13. Løkken kredsens forhold.
Aja Kragh-Jacobsen redegjorde for forholdene i Løkken vedrørende fru Bang-Christiansen. Denne havde i sin tid gjort et stort kvindesagsarbejde i Løkken, men var på grund af unational optræden under besættelsen blevet ekskluderet af Dansk Kvindesamfunds kreds der. Aja Kragh-Jacobsen mente, at det efter mere end 5 år var berettiget at genoptage hende, men havde på forespørgsel til hovedstyrelsen intet svar fået, og nu var fru Bang-Christiansen afgået ved døden. Hendes datter og 2 andre kvinder i Løkken var også blevet ekskluderet, og ville nu gerne genoptages. De ville kunne gøre et stort arbejde i Løkkenkredsen, der ellers ligger lidt stille. Løkkenkredsen mente ikke selv at kunne genoptage dem, da det var hovedstyrelsen, der havde ekskluderet dem, og derfor måtte det også være dem, der tog stilling til evt. genoptagelse. Dette spørgsmål drøftedes, og det blev oplyst, at eksklusion var lokal, og hovedstyrelsen mente ikke at kunne blande sig i kredsens egne forhold - hver kreds er jo selvstyrende.
Det blev til sidst besluttet, at landsformanden rent privat skulde skrive et brev til Løkkenkredsens formand med en opfordring til genoptagelse af de 3 omtalte damer.
ad. 14. Næste års formandsmøde.
Dette punkt bør diskuteres på formandsmødet.
ad. 15. Meddelelser.
Landsformanden gav nogle få meddelelser.
ad. 16. Eventuelt.
Inga Dahlsgaard foreslog, at man fra hovedstyrelsesmødet sendte en hilsen til Erna Sørensen, der ligger på Kommunehospitalet. Dette blev varmt anbefalet af alle og vedtaget.
Landsformanden omtalte et radiolovsforslag, der for tiden er til behandling i folketinget. Dette går ud på, at hver licensindehaver får stemmeret til radiorådet, således at licensindbetalingskortet
er en slags valgkort, hvorpå men kan afgive sin stemme.
Det har nu i årevis været nævnt, at kvinderne burde have større indflydelse i radioen, også i tilfælde af en stemmeordning, og man har drøftet, at på denne måde ville det i en husstand oftest blive manden, der får stemmeret, eftersom det er hans navn, der i almindelighed står på kortet.
Landsformanden foreslog, at man rettede henvendelse om, at der søges truffet en ordning, så begge får stemmeret.
Der blev ikke taget stilling til spørgsmålet, men det blev vedtaget, at dette skulle drøftes nærmere i næste forretningsudvalgsmøde.
Esther Graff forelagde programmet for D.K.s internationale sommerlejr, der skal holdes på Helsingør højskole lige efter sommerlejren, nemlig i tiden 31. juli til 7. august 1954. Landsformanden skal være leder af lejren og Esther Graff medleder. Lejren skal nærmest være en fortsættelse af sommerlejren, hvor der skal komme kvinder fra alle lande, og Esther Graff vil forsøge ligeledes at få foredragsholdere fra alle lande.
Karen Frandsen oplæste beretning om uddelingen af overretssagfører Victor Andræs og Ingrid Andrea Schmidts legater, der blev vedtaget på legatudvalgets møde dagen før og nævnte, at der den 17. marts l954 ville blive uddelt et tredie legat, nemlig Jutta Bojesen Møllers legat, som ikke må offentliggøres i dag.
Bodil Musse Begtrup spurgte om, hvorvidt legatmodtagere samtidigt med modtagelsen af legatet fik nogle meddelelser om D. K.
Dertil svarede Karen Frandsen ja, og foreslog, at dermed enhver legatansøgning skulle følge en meddelelse eller eventuelt en anbefaling fra den lokale kreds, så vidt det var muligt. Dette blev vedtaget.
Næste hovedstyrelsesmøde finder sted søndag den 4. april 1954 i "Malerisalen", Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 8-l0, København.
Protokol ført af Rosa Nørkjær.
Gennemset af Hanne Budtz.
