Virksomhed af og for Kvinden.
I disse Agitationens Tider agiteres der ofte for Sager, som i Grunden slet ikke trænger til en saadan Hjælp for at fremmes; en saadan Sag er Fællesundervisningen. Mens den diskuteres i Tidsskrifter og paa Møder, drives den allerede i Stilhed forskjellige Steder. Vi vil nu slet ikke tale om vore Landsbyskoler, hvor Undervisningen som bekjendt er fuldstændig fælles; ogsaa i den „højere” Skole og i Ungdomsskolen er Fællesundervisningen indført. Saaledes har Samsø Realskole - rimeligvis tvunget af Forholdene - optaget denne Form for Undervisningen. Men det interessanteste Forsøg i denne Retning er gjort paa Askov Højskole, hvor der i Vinter for første Gang har været kvindelige Elever sammen med de mandlige, og hvor en Del af Undervisningen har været fælles. Skridtet er ikke strax gjort fuldt ud: Undervisningen har kun til Dels været fælles, og Piger og Karle har dannet hver sin Husstand; der er vel imidlertid Udsigt til hvad - Forstanderen, Ludvig Schrøder, allerede nu antyder for Undervisningens Vedkommende - at Fællesskabet med Tiden vil blive helt gjennemført. - Forsøget synes afgjort at være lykkedes, hvad bl. a. fremgaar af følgende Udtalelse af L. Schrøder i Meddelelserne fra Askov 1886:
„Naar jeg skal gjøre Rede for”, siger han, „hvordan vort første Forsøg med en udvidet Kvindehøjskole i Askov er faldet ud, da skal jeg først bevidne, at det fuldt ud har svaret til eller overgaaet de Forventninger, vi kunde gjøre os om det, og at det derfor har givet os godt Mod paa at fortsætte paa denne Bane. Vi har ikke skjønnet at Pigeskolen har voldet Forstyrrelse paa Karleskolen. Snarere har Pigernes Tilstedeværelse ved en Del af Foredragene i Skolens almindelige Foredragssal og deres Deltagelse i de ikke faa selskabelige Sammenkomster, der har fundet Sted i Vinterens Løb, bidraget til, at der har hersket en særlig god Tone imellem denne Vinters Lærlinger.”
Under Væverstriken hos Rubens afholdtes der et Møde i Blanchs Lokale, hvortil Fruerne Meyer, Bayer og Neergaard havde udstedt private Indbydelser, der alene gjaldt Kvinder. Meningen var at forsikre Arbejderskerne om bedre stillede Kvinders Sympathi og Følelse af Solidaritet. Mødet fik sin Hovedinteresse ved det overordentlig klare, besindige og velholdte Foredrag, hvori Ordførersken for Væverskerne gjorde Rede for disses Stilling. Det viste sig igjen her, at det er Arbejderne, man maa nave til selv at tale deres Sag, da andre, trods al mulig god Vilje, dog mangler den sidste Forstaaelse af deres Ønsker og Savn, og det store Stof af Erfaringer og Kjendsgærninger, som gjør saa langt stærkere Indtryk end alle almindelige Betragtninger, de være nok saa veltalende og sande. Og det viste sig atter her, at der hos Arbejderne er en stadig voxende Evne til besindig, med overvejende Appelleren til Forstanden, uden Fraser, at tale deres saa længe forsømte Sag. - Betydning fik Mødet ogsaa ved den af Fruerne Meyer og Bayer foreslaaede Mægling, der, som bekjendt, førte til Strikens Afslutning.
Spes.
Faderens Bidrag til uægte Børns Underholdning. Justitsministeren har udstedt følgende Cirkulære til samtlige Overøvrigheder: 13de August 1886:
Af de fra Kjøbenhavns Overpræsidium og samtlige Amter modtagne Oplysninger for Aaret 1884 om Størrelsen af de Beløb, som det ved Overøvrighedernes Resolutioner er blevet paalagt Fædre til uægte Børn at erlægge til Barnemødrene eller Fattigvæsenet som Bidrag til Barnets Underholdning, fremgaar det, at der ved Fastsættelsen af disse Bidrags Størrelse lægges overvejende Vægt paa Barnefaderens Livsstilling og antagelige Formuesvilkaar, at Bidraget i Reglen ikke har naaet til Halvdelen af hvad Barnets nødtørftige Underholdning maa antages at koste, samt at der i Reglen ikke har foreligget Oplysning om, og saaledes ikke har kunnet tages Hensyn til, hvad Barnets Underholdning efter Forholdene paa det Sted, hvor Barnet er anbragt, maa antages at beløbe. Da dette ikke er stemmende med Lovgivningens Forskrifter, skal Ministeriet herved bringe i samtlige Overøvrigheders Erindring til nøje Iagttagelse ved fremtidig Fastsættelse af Bidrag, samt forsaavidt tidligere Bidrag er fastsatte under lignende Synspunkter, ved Afgjørelsen af vedkommende Begjæringer om Bidragets Forhøjelse: at Faderens Bidrag til uægte Børns Underholdning ubetinget bør udgjøre mindst Halvdelen af, hvad Barnets nødtørftige Underholdning efter Øvrighedens Skøn antages at udgjøre, at Hensynet til Barnefaderens Livsstilling og Formuesvilkaar saaledes kun kan komme i Betragtning til at paalægge ham et større Bidrag end Halvdelen af den antageligt medgaaende Udgift, og at det Skøn, som Lovgivningen paalægger Overøvrigheden at afgive om, hvad Barnets nødtørftige Underholdning antages at medføre, bør være støttet til de bedst mulige Oplysninger om Forholdene paa det Sted, hvor Barnet er anbragt. Som Følge heraf maa det paahvile Overøvrigheden, forsaavidt samme ikke selv har Kundskab om, hvad Plejelønnen for et Barn paa det paagjældende Sted i Almindelighed udgjør, et indhente nærmere Oplysning herom, efter Omstændighederne ved at afæske Rekvirenten fornøden Oplysning eller ved Henvendelse til underordnede stedlige Myndigheder. Det tilføjes endnu, at da det maa antages, at Udgift en til Barnets Underholdning i Reglen er størst i Barnets tvende første Leveaar og derefter aftagende, vil Ministeriet finde det rigtigt, at der ved Underholdningsbidragets Ansættelse ogsaa tages Hensyn hertil, saaledes at Bidraget fastsættes til et noget højere Beløb for de første 2 Leveaar og derefter aftagende.
Ved et Møde i Vemb Søndag den 15de Avgust bragtes Kvindens Deltagelse i det politiske Liv paa Tale af Højskolelærer Dam og Gaardejer P. Noes. Denne udtalte bl. a. følgende:
„I Norge har Ullmann indbragt et Forslag i Storthinget om at give Kvinderne Valgret; mange Demokrater vil maaske finde; det er galt, men det er blot, fordi det er noget nyt; i Virkeligheden er Kvinderne i de nordiske Lande længere fremme i politisk Udvikling nu, end Mændene var det i 1848, og hvorfor saa ikke give dem de samme Rettigheder som Mændene. Det skal nok vise sig, at Mændene er vel tjente med at faa Kvinderne med i det politiske Arbejde, og i Børnenes Hjerter vil de nedlægge mangen en Spire, som vil bære Frugt i sin Tid. Store Mænd har altid havt store Mødre.”
Højskolelærer Dam troede, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv vilde bringe noget mere hjerteligt ind i Politiken, som vilde komme de smaa i Samfundet til gode.
Mens den egentlige Gymnastik i mange Aar har fundet Deltagere blandt Kvinderne i stedse stigende Grad, har de andre Arter af Idræt - naar undtages Skøjteløbning - hidtil været forbeholdt Mænd. I Aar har Roningen begyndt at lokke Kvinderne. I Provinserne er der alt flere Steder kvindelige Roklubber. Ogsaa Kjøbenhavn har faaet sin, „Studentersamfundets kvindelige Roklub.”
