« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Den 18de, 19de, 20de og 22de September holdt cand. jur. & theol. Poul Sveistrup, efter Indbydelse fra stedlige Foreninger, Foredrag om Kvindesagen henholdsvis i Lemvig, Bøvling, Holstebro og Tarm. Navnlig Møderne i Bøvling og Holstebro var godt besøgte. I Tarm rejste Pastor Engberg fra Hemmet en Forhandling om Kvinders Stemmeret. Han mente at de ugifte burde have Stemmeret, men ikke de gifte, der var naturlig henviste til Hjemmet som deres rette Virkekreds.


Foredragsholderen fandt det derimod principielt urigtigt, at Kvinden ved Ægteskabet skulde umyndiggjøres, men fremhævede, at man efter hans Mening aldrig burde vrage det mindre Fremskridt, naar man ikke kunde opnaa det større.


Der indmeldtes en Del Medlemmer i Samfundet.


Den 26de September holdt Frk. M. Pingel i Tjæreby Forsamlingshus (ved Skelskør) for en talrig Tilhørerkreds et Foredrag om Eleonora Christine Ulfeldt.


Den 2den Oktober holdt Overretssagfører Svend Høgsbro efter Indbydelse fra Forstander A. Jørgensen, et Foredrag om Kvindesagen ved Efteraarsmødet paa Høng Folkehøjskole ved Slagelse.


Endelig foranstalter Dansk Kvindesamfund Fredag den 15de Oktober Kl. 71/2 et Møde i Arbejderforeningens Sal, hvor Fru Erna Juel-Hansen vil indlede en Forhandling om en Reformdragt for Kvinder og Modeller af en saadan vil blive foreviste.