Kvindesagen
i Fremskridtsklubben og i Frederiksberg liberale Vælgerforening.
Hr. Overretssagfører Gustav Christensen holdt den 20de Oktober i Fremskridtsklubben et Foredrag om Fremskridtsklubbens Formaal og Opgave. Han hævdede her, at Fremskridtsklubben "jævnsides med at være en Agitationsforening og en Kampforening tillige bør være en Reformklub", bør gjøre det til sin væsentlige og blivende Opgave "at vække en Folkestemning for en Række af de store sociale og politiske Reformer, der staar for Tur." Og den Reform, som Taleren ønskede, man skulde gjøre Begyndelsen med, var Kvindesagen, Kvindens retslige Ligestillelse med Manden. Om den skulde man tro, at hele Oppositionen maatte kunne samle sig paa Grund af Sagens egen Retfærdighed. Ogsaa indenfor Højre maatte den kunne vinde mange Tilhængere, især blandt Kvinderne. Og der var noget særlig tiltalende og ridderligt i, om netop Fremskridtsklubben, som jo oprindelig var en Ungdomsklub, tog Kvindesagen op. - Fremskridtsklubben burde, hvis den bestemte sig til at gjøre dette, slutte sig sammen med de Foreninger, der er stiftede med det særlige Formaal at virke for Kvindesagen, saasom "Dansk Kvindesamfund" og "Kvindelig Fremskridtsforening." I disse Foreninger, hvor Spørgsmaalet var debatteret theoretisk, paa Møder, i Tidsskrifter og særlige Skrifter, maatte man vel snart kunne angive, hvilke Punkter man mener at kunne gjennemføre under vore hjemlige Forhold; - de, der først havde taget Sagen op her hjemme, burde ogsaa have deres Del af Æren ved dens Gjennemførelse. Men disse Foreninger var ikke indrettede paa Agitation i stor Stil, og her burde da Fremskridtsklubben og de beslægtede Foreninger tilbyde deres Hjælp, blive enige med de særlige Kvindesamfund om, hvad man forlanger gjennemført og slaa til Lyd for Sagen rundt i Befolkningen.
Det kunde ikke være vanskeligt nu at opstille et Program. Adskillige Ting kunde der vel være Tvivl om, saaledes om Betimeligheden af strax at kræve fuld politisk Ligestilling for Kvinden. Men saadanne Reformer som Indførelsen af kommunal Valgret for ugifte Kvinder og Enker, Ophævelsen af Kvindens Umyndighed i Ægteskabet og af Mandens Eneraadighed over Fællesboet maatte man dog vistnok kunne enes om. Og naar Programmet var fastslaaet i Overensstemmelse med de bestaaende Foreninger, der virker for Kvindesagen, saa burde det ved Fremskridtsklubbens og beslægtede Foreningers Hjælp gjøres til et Forhandlingsæmne Landet over: Folkestemningen, Reformstemningen i Folket skulde søges vakt.
Det er "Dansk Kvindesamfund" en Glæde, at Kvindesagen optages til Drøftelse i politiske Foreninger uden Hensyn til, hvilken Partifarve disse i øvrigt har. Kvindesagen er ikke nogen Partisag, men vi tager med Tak mod den Hjælp, der maatte blive ydet vor Sag, fra hvilken Side den end kommer.
Hr. cand. jur. & theol. Sveistrup holdt Fredag den 28de Oktober ved Frederiksberg liberale Vælgerforenings Møde et Foredrag om "Demokratiet og Kvindesagen." Vi giengiver det væsentligste Indhold efter "Morgenbladet:"
Kvindesagen opløser sig i en Mængde Reformspørgsmaal, som stilles paa Kvindens Vegne. Kvinden bør stilles som et Manden ligestillet Væsen og ikke som et ham underordnet; alene af denne Grund er Kvindesagen og Demokratiet beslægtede. Kvindens Adgang til Erhverv er nu betydelig bedre end for en Menneskealder siden. Næringsloven giver den ugifte Kvinde Ligeberettigelse med Manden til at søge Erhverv. Men den gifte Kvinde har man ikke taget med. Dette fører til, at den gifte Kvinde nødes til at søge til enkelte Erhverv, der derved bliver overbefolkede, hvilket ogsaa gaar ud over den ugifte Kvinde. Paa dette Omraade maa der være Lighed for Loven mellem Kvinde og Mand. Lønnen for Kvindens Arbejde er ogsaa alt for slet; f. Ex. Syerskernes Løn er altfor ringe. Kvindens Uddannelse maa der sørges bedre for. Ganske vist har Kvinden nu Adgang til den højeste Uddannelse, der bydes her i Landet, men den slagne Landevej til at blive Student er spærret. Kvinden har ikke Adgang til den lærde Skole. Mener man, at Drenge og Piger ikke kan gaa i Skole sammen, maa man skaffe særlige Skoler for Piger. Til Statens Embeder og Bestillinger bør der ligeledes skaffes uhindret Adgang for Kvinden. Der er gjort en lille Begyndelse, men Skridtet maa gjøres helt ud. I Forholdet uægte Børn vedrørende ligger en Uretfærdighed, idet Loven deler saa ulige mellem Faderen Og Moderen, her er en Fejl, der bør afhjælpes. Kvinden bør i Ægteskabet staa lige med Manden i Raadigheden over Formue og Indtægter. Som den svagere har Kvinden i det hele taget Krav paa Forsvar og Værn, set fra et demokratisk Standpunkt. Lighed og Broderskab er det Løsen, hvorunder Demokratiets Kamp for Kvindens Rettigheder skal føres. Kvindens Valgret staar paa Dagsordenen, men det er dog et Spørgsmaal, der maaske foreløbig bør lades udenfor Diskussionen. Set fra et demokratisk Standpunkt kan der intet indvendes mod at give Kvinden lige Valgret med Manden; almindelig Valgret er Demokratiets Løsen.
Den talrige Forsamling, blandt hvilken mange Kvinder, hilsede Foredraget med stærkt Bifald.
