« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinder som Borgerrepræsentanter?

« Se emneord

Den 6te Nov. indbragte Hr. Folketingsmand Fredrik Bajer i Folketinget et Forslag om "Forandringer i Lov om Valg af Borgerrepræsentanter i Staden Kjøbenhavn."


Lovforslagets §1 lyder saaledes:


"Valgret til Borgerrepræsentantskabet i København tilkommer samtlige de Beboere af Staden, som ere i Besiddelse af de for Valgbarhed til Rigsdagens Folketing foreskrevne Betingelser, når de på den Tid, Valglisterne affattes, ere bosatte sammesteds. Således bortfalder den i Lov af 23de December 1865 § i nævnte Skattecensus.


Endvidere tilkommer denne Valgret de Kvinder, som hidtil deres Køn alene har udelukket fra Udøvelsen af den omhandlede Ret, men som i øvrigt fyldestgøre alle lovbestemte Betingelser for samme. Gift Kvinde anses i denne Henseende ikke for at være ude af Rådigheden over sit Bo, selv om hun lever i Formuefællesskab med sin Mand."


Uagtet det ikke udtrykkelig nævnes i Lovforslaget, vil dets Ophøjelse til Lov dog også medføre Kvindens kommunale Valgbarhed. Lovforslaget rører næmlig ikke ved den ovennævnte gældende Valglovs § 2, der begynder således: "Valgbar til Borgerrepræsentant er enhver, der i Overensstemmelse med § 1 har Valgret."


Ved Forslagets 1ste Behandling i Folketinget den 9de November udtalte Forslagsstilleren, at kun Kvinder, Børn og Forbrydere var udelukkede fra Valgretten. Det maatte bevises, at Kvinderne enten ikke havde Forstand til at bruge Valgretten eller at de vilde misbruge den.


Strøm mente, at Kvindebevægelsen her i Landet var saa langt tilbage, at det sikkert vilde vare meget længe, før Kvinden her vilde komme til at deltage i det offentlige Liv. Særlig var det farligt, at ogsaa gifte Kvinder skulde have Valgret. Hvorledes vilde Forholdet blive i en Familie, hvor Mand og Kone stemte paa hver sit Parti?


Indenrigsministeren henholdt sig, hvad Kvindens Valgret angik, til Strøms Udtalelser i saa Henseende. Han fandt dog, det gjorde mindre, om Mand og Hustru stemte forskjellig, men det var uheldigt, om begge havde Sæde i Borgerrepræsentationen. Ikke blot Kvinder, Børn og Forbrydere, men ogsaa alle personlig og økonomisk umyndige var udelukkede fra Valgret, dette var der taget Hensyn til i den islandske Lov om Kvindens kommunale Valgret.


Lovforslagets Overgang til 2den Behandling vedtoges, og Sagen henvistes til et Udvalg paa 11 Medlemmer.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner