Litteratur.
Die Frau im gemeinnützigen Leben, Archiv für die Gesamtinteressen des deutschen
Frauen- Arbeits- und Vereinslebens im Reiche und im Auslande. Herausgegeben von Amélie Sohr. 1886. I. Vierteljahrsheft. Strassburg im Elsass (R. Schultz & Co.) 96 (5 S. tyske mark årgangen).
Dette ny tidsskrift maa hilses velkomment også af dem, som udenfor vort store sydlige naboland virker for kvindens voksende deltagelse i det almennyttige liv. Ti fremskridtet dér gavner fremskridtet her.
Indholdet er meget afvekslende. Den allerstørste del indtages af originale afhandlinger. Den udmærkede nationaløkonom Dr. V. Bøhmert i Dresden lader os se kvindesagen i statistisk belysning; han taler mest om tyske forhold, men strejfer ogsaa engelske. Marie Loeper-Housselle (Markirch) fortæller om de saakaldte "salles dasile" i Elsass indtil 1870. Dr. A. Emminghaus (Gotha) viser, hvorledes foreningen "Det røde kors", skjønt født af krigsgudinden, kommer sygeplejen i fredstid tilgode, og det især ved kvindens hjælp. Fru M. Weber (Tübingen) giver en livlig beskrivelse af den kvindelige arbejdsskole i Reutlingen i Würtemberg; og gør sig med rette lystig over de beskikkede mandlige eksaminatorer i kogekunsten. Om den kvindelige gymnastik har professor C. Euler (Berlin) skrevet den første, historiske del af en afhandling. Fru U. Hentzschke (Berlin), behandler tjænestepigespørgsmålet med hensyn til den af den bekendte Lette-Forening stiftede husholdningsskole. A. von I. (Breslau) kaster "strejflys" ud over opdragelsesspørgsmålet. Fra Stokholm har P. M. von K. meddelt nogle "forslag til reorganisationen af den kvindelige sygepleje", - forslag, som vi kender her under navn af "kvindelig værnepligt" Marie von Bunsen (Berlin) har meddelt sine rejseminder fra et besøg ved det amerikanske kvindeuniversitet
Wellesley-College ved Boston, en meget tiltalende fremstilling. Idet Fru A. Simson (Breslau) omtaler en tysk kvindeadresse til rigsdagen imod slaveriets indførelse i de ny, tyske kolonier, sammenligner hun den med en lignende engelsk adresse fra 1854.
Blandt statisktiske og historiske meddelelser fra virksomheden på det kvindelige forenings- og erhvervslivs område omtales Viktoria-Huset for sygepleje i Berlin af dettes forstanderske Luise Fuhrmann; og tidsskriftets udgiverinde, Amélie Sohr, meddeler en statistik fra barmhjærtighedsværket i Elsass.
Under "Bibliografi" findes dels anmeldelse af litteratur om kvindesagen o. lign., des en meget nyttig fortegnelse over denne sag vedkommende afhandlinger, som findes i de nyeste blandede værker og tidsskrifter, dels endelig en liste over sådanne selvstændige skrifter.
Til slut gives en kort, men i sin sammentrængthed indholdsrig "fjærdingårs-kronik" over de tyske kvindeforeninger.
Som man kan vente det af et kvindetidsskrift, der udgives i det politisk trykkede Tyskland, og særlig synes støttet af de mer velstillede samfundslag, er tidsskriftets ånd og tone gjennemgående særdeles "moderat." Ikke des mindre må det betegnes som fræmskridtsvenligt. Lidt mere fart i fræmskridtet vil tiden vel medføre.