Dansk Kvindesamfund

holdt Onsdag den 17de Nov. et Møde for Kvinder alene, hvor Fru Charlotte Norrie født Harbou holdt Foredrag om „Syge- og Sundhedspleje som et nødvendigt Led i den kvindelige Opdragelse."

Kvinden lærte ikke det Arbejde, der falder i de fleste Kvinders Lod. Skønt nu heldigvis den Art unge Damer, som ikke opdrages til andet end til at være "velopdragne", var ved at forsvinde, saa var der en anden Fare, der truede Kvinderne, nemlig en udelukkende æsthetisk eller videnskabelig Uddannelse. Denne maatte ikke undervurderes, men Haand i Haand med den burde gaa methodisk Undervisning i det praktiske Arbejde, som falder i enhver Kvindes Lod. Og det var den dannede Kvinde, der burde gaa i Spidsen for Reformforsøg i denne Retning.

Den almindelige Maade, hvorpaa vore unge Piger faar Undervisning i Husgærning o. s. v., er, at de gaar Moderen til Haande i Hjemmet; i de senere Aar har man dog indset Manglerne og Ensidigheden ved en saadan Uddannelse og er begyndt at sende de unge Piger til et fremmed Hus for at lære Husgærning. Taleren mente, at det Sted, den unge Pige burde sendes hen, var en Sygeplejeskole paa et Hospital.

Paa et Hospital læres ikke blot Sygepleje, men der kan læres alt, hvad en Husmoder har Brug for at kunne: Rengøring, Madlavning, Vask, Strygning o. s v., fremfor alt indskærpes Orden, og man lærer Betænksomhed og Forsynlighed. For Moderen Saavelsom for Lærerinden er det af største Betydning at vide Besked med, hvorledes Sundheden bevares og Sygdom bekæmpes, især er det nødvendigt, at vordende Mødre Har Kjendskab til Barnepleje. Saavel Barnepleje som Sygepleje falder i de fleste Kvinders Lod, og som Regel tænkes der slet ikke paa at forberede Kvinden til disse to ansvarsfulde Hværv; ofrede hver ung Pige blot et Par Maaneder paa at erhværve sig noget Kendskab til disse vigtige Ting, vilde meget være vundet.

Den Tanke, at Sygeplejen skulde høre med til Kvindens Opdragelse, er ikke ny, vi finder den saaledes hos Mme. de Genlis og paa Revolutionens Tid hos Marquisen af Fontenay senere Mme. Tallien.

Taleren sluttede med en kort Udsigt over Sygeplejens Historie, mindede om Elizabeth Frys og Florence Nightingales Virksomhed, og nævnede Professor Brandes som den, der her i Landet gav Stødet til en Reform paa Sygeplejens Omraade.

Fredag den 19de November holdt "Dansk Kvindesamfund" et overordentligt Fællesmøde. Det første og vigtigste Punkt paa Dagsordenen var et Forslag til Oprettelsen af et Oplysningskontor for Kvinder, (se dette Numers første Side) som enstemmig vedtoges. Dernæst aflagdes der Beretning af Styrelsen om Kredsafdelingen i Aarhus samt om det i sin Tid nedsatte Udvalg til Oprettelsen af Kogeskoler. Saa forhandledes der om det netop den Dag af Justitsministeren indbragte Lovforslag om uægte Børn, og endelig rettede Cand. Sveistrup en indtrængende Opfordring til Kvinderne om i Tale og Skrift at virke for deres egen Sag. Mødet var godt besøgt; i den meget livlige Forhandling deltog bl. a. Hr. Landstingsmand Schrøder, Frk. A. Brun, Hr. retssagfører Gustav Christensen, Hr. Folkethingsmand Bajer samt forskjellige af Styrelsens Medlemmer.

Onsdag den 15de December holdtes et offentligt Møde, hvor Hr. Byfoged Emil Jürgensen fra Randers indledede Forhandling om de af Justitsministeren i Landstinget fremsatte Lovforslag om uægtefødte Børn og Plejebørn.

Der var sket en glædelig Fremgang, siden Taleren for 1 ½ Aar siden behandlede samme Sag, idet der nu forelaa noget reelt, medens den Gang alt svævede i Luften. Man burde derfor være Justitsministeren taknemmelig, selv om Lovforslagene langt fra var ideale. De var stærkt begrænsede og holdt sig væsenlig til det økonomiske. Inden Hr. Jürgensen nærmere udtalte sig om dem, vilde han søge at opklare en almindelig Vildfarelse. Love som disse kunde ikke have nogen Indflydelse paa Sædeligheden. Om en Tjenestekarl skulde betale Halvdelen, eller Tredjedelen af sin Løn, var uden Betydmng i saa Henseende, sligt overvejede den, der indlod sig i et Kjærlighedsforhold, ikke forud. Hvad Forslagenes Begrænsning angik, maatte han i det væsenlige, billige den. Den Anskuelse, at Ægteskabet trædes for nær, naar det uægte Barn faar Arveret og særlig Navn efter Faderen, er for udbredt til, at den for Øjeblikket kan udryddes. Man maa nøjes med det mindre, naar der er Fare for ellers slet intet at faa. Derimod bør Barnet altid have Navn efter Moderen og ikke gaa ud fra Fødselsstiftelsen bare med Fornavn, og Nummer. De hemmelig fødende burde i hvert Fald opgive deres Navn til Kirkebogen, - selv om dette skulde føre til nogle flere Barnemord og Fosterfordrivelser. Underholdspligten bør vare ligesaa længe overfor det uægte Barn som overfor det ægte. Det bør underholdes til det 18de Aar, og kun i Undtagelsestilfælde til det 14de, ikke omvendt. Lovforslagets Hovedfejl er, at det kun taler om Moderens Ret overfor Faderen, ikke om Barnets. Det er at stille Sagen paa Hoveder, og noget saadant maa ikke finde Sted i et nyt Lovforslag, hvor ingen Fortolkninger burde være nødvendige, Underholdet til Barnet maa kunne opkræves af enhver, der træder det i Moders Sted; dette maa staa tydelig i Loven. Forslagets gode Side er, at Moderen, naar hun ikke kan faa Bidrag af Faderen, kan henvende sig til Kommunen om en Understøttelse, der da betragtes som Fattigunderstøttelse til Faderen. Dog mangler der Bestemmelser om, hvorledes hun skal forholde sig naar hun ikke ved, hvor Faderen er, naar han er i Udlandet o. a. m.

Efter at have gjennemgaaet disse to Hovedpunkter gjorde Taleren nogle korte Bemærkninger om Lovens enkelte Paragrafer.

Loven om Plejebørn var lettere at komme til Rette med, da man her var enig om Maalet. Helt tilfredsstillende fandt Taleren den dog ikke, idet han dels ønskede Politiets Tilsyn udstrakt til Fattigvæsenets Børn, dels fandt Bestemmelsen om, at Politiet skulde give Tilladelse til at maatte modtage Plejebørn baade unødvendig og uretfærdig. Hr. Jürgensen hævdede til Slutning, at Lovforslagene, selv om de vedtoges uforandrede, betegnede et stort Fremskridt.

I den efterfølgendende Forhandling tog først Kancelliraad Henricques Ordet. Han raadede til at røre saa lidt som muligt ved Lovforslaget, saa længe den Betragtning, selv hos velsindede, var den gjældende, at "det dog var, Moderens Barn." Han var i det væsentlige enig med Byfoged Jürgensen, men nedlagde en kraftig Protest mod, at Politiets Tilsyn skulde udstrækkes til Fattigvæsenet. Prof. Stadfeldt talte varmt for de Kvinder, der ønskede den hemmelige Fødsel; denne var ikke alene det bedste for dem, men ogsaa for Børnene, som Fødselsstiftelsen skaffede det Hjem, Moderen som oftest ikke var i Stand til at give dem. Fuldmægtig Bentzen foreslog Tvangsarbejde for Faderen, naar han ikke kunde betale Underhold.

Om disse Punkter fortsattes Forhandlingen af Dhrr. Landstingsmand Ovesen, Pastor Hostrup o. fl. Pastor Hostrup hævdede, at Forhandlingen ikke førtes om Mødrene, men om de uægte Børn, og at det altsaa var disses Vel, man nærmest maatte have for Øje.