« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

« Se emneord

Fællesundervisning for kvindelig og mandlig Ungdom er fra sidste Sommer indført i Varde Realskoles øverste Klasse, idet der i Skolen er optaget 4 unge Piger. Man har hidtil fundet sig vel tilfreds hermed, Skolebestyrer Brix anser Vestjyderne for særlig egnede for saadan Undervisning.


Hustruers Valgbarhed. Ved det ny Valg til Menighedsraadet for Høve Valgmenighed bleve to gifte Kvinder satte ind i Raadet. (Sorø Amtst).


Et nyt Tidsskrift for Kvindesagen udgives fra 1ste Jan. 1887 af „Norsk Kvindesagsforening” med Frk. Gina Krog som Redaktør. Det udkommer i Hefter paa et Ark to Gange maanedlig og koster 3 Kr. 50 Ø. aarlig. Abonnement tegnes i Danmark paa Postkontorerne.


Fruentimmerhaderen (der Frauenfeind) er Navnet paa et Tidsskrift, der er begyndt at udkomme i Wien. Skandinavisk Medarbejder er - August Strindberg. I Programmet hedder det, at det, Bladet vil, er „Lige Ret for Mand og Kvinde”, det vil tilbageerobre for Mandkjønnet de medfødte Menneskerettigheder. Men det udkomne Hæftes Indhold tyder paa, at det ikke er Titlen, men Programmet, der er vildledende.


I Gøteborg er Kvindernes Virksomhed stor, det fremgaar bl. a. af „Gøteborgs Kvindeforenings” Aarsberetning 1885-86. Her oplyses bl. a. at Kvindeforeningen har havt følgende Virksomhedsgrene: Forhandlingsmøder, Tidsskriftet „Framåt”, Laanebogsamling og Læsesal, Læsekredse for unge Piger, Arbejdskontor, Spisehuset „Foreningen”, Feriekolonier, Skolebørns Bespisning og Kvindernes Selvhjælpskasse.


Tidsskriftet „Framåt”, der hidtil har været udgivet af Gøteborgs Kvindeforening, udgives fra Nytaar af „Gøteborgs kvindelige Diskussionsforening.” Aarsagen til denne Forandringer, oplyser


„Framåts” Redaktion, at Gøteborgs Kvindeforening ikke længere hylder Tidsskriftets Program: Fri Diskussion. En lille Fortælling af Stella Kleve „Pyrrhussegrar” har fremkaldt Skismaet. - En udførlig Fremstilling af denne Sag vil blive meddelt i vort næste Hæfte i en Art. om „Erotik og Kvinder” af Frk. E. Grundtvig.