Kvindens Stemmeret i Nordamerika.

I det nordamerikanske Unions-Senat førtes den 25de Januar en Forhandling om Kvindens Stemmeret. Senator Blair fra New Hampshire stillede nemlig forslag om, at der skulde vedtages en ny (den 16de) Ændring eller rettere Tillæg til Unionens Forfatning, og at derefter „Retten for Borgerne i de forenede Stater til at stemme ikke maa nægtes - eller indskrænkes, hverken af de forenede Stater eller af nogen enkelt Stat, paa Grund af vedkommendes Kjøn.” Saafremt dette Forslag var blevet vedtaget af begge Kongressens Huse og stadfæstet af de lovgivende Forsamlinger i tre Fjerdedele af Staterne, vilde det for Fremtiden være Grundlov i hele Unionen. Allerede 1866, da man vedtog den 15de Ændring, hvorefter „Stemmeretten ikke maa nægtes eller indskrænkes paa Grund af Race, Farve eller tidligere Trællekaar”, gjorde et Par demokratiske Senatorer Forsøg paa at faa indskudt Ordet „Kjøn” foran Race, vistnok ikke af nogen Iver for Kvindernes Ret, men for derved at bringe den hele Ændring til at strande og saaledes hindre de nys frigivne Negres Stemmeret. Forslaget forkastedes, og kun nogle faa, men ret fremragende Republikanere stemte derfor. En Del Kvinder med Cady Stanton i Spidsen gjorde derefter stærke Tilløb til at tvinge deres Krav Igjennem, idet de fastholdt, at dannede hvide Kvinder burde have Fortrinet for uvidende Mænd; men dette Forsøg paa at trodse den offentlige Mening skadede Kvindernes Sag umaadelig, thi de viste, at de ikke havde politisk Indsigt nok til at erkjende, hvor nødvendigt det var for Unionens Fremtid at faa Negrenes Stemmeret gjennemført, inden Sydstaterne gjenoptoges i Unionen med deres fulde Selvstændighed.

1869 indbragtes et tilsvarende Forslag i Unionens Repræsentanthus, og det gjordes da gjældende, at Kvinderne burde have Stemmeret, eftersom der stod i Forfatningen, Repræsentanterne skulde vælges af „Folket” i de enkelte Stater, og Kvinderne naturlig maatte henregnes derunder. Forslaget blev dog ikke fremmet. To Aar senere fremsattes et nyt Forslag om at give Kvinderne Stemmeret i Forbundsdistriktet Columbia, hvor Staden Washington ligger, og hvorover Kongressen har Lovgivningsmagt; men det forkastedes med 117 Stemmer mod 55, medens 65 afholdt sig fra at stemme. Med andre Ord, knap en fjerdedel af Husets Medlemmer brød sig da om Sagen. Derimod vedblev Kvindesagens Tilhængere at virke derfor rundt om i Unionen, og 1869 vedtoges Kvindernes Stemmeret i Territoriet Wyoming langt ude i Vesten, og 1883 i Territoriet Washington ved det stille Hav, medens Forsøg i et Par af de Vestlige Stater strandede. I Mormonlandet Utah, gjennemførtes Reformen ligeledes 1869, men af særlige Grunde og ikke af nogen sand Agtelse for Kvindernes Ligestilling.

1883 kom Spørgsmaalet igjen for Unionens Senat, og et Udvalg afgav Betænkning derover, 3 Medlemmer for og 2 imod, dog uden Frugt. Heller ikke i Aar lykkedes det at føre Sagen igjennem. Forslaget forkastedes med 34 Medlemmer imod 17, eller naar de 7 Par medregnes, som efter gjensidig Aftale udeblev fra Afstemningen, med 41 Stemmer imod 24: 11 Senatorer var fraværende. Omtrent en Tredjedel af Senatets Medlemmer har stemt for Kvindernes Valgret, og lutter Republikanere, medens 27 af Nejerne og alle de fraværende hører til det demokratiske Parti. Ved nøjere Undersøgelse viser det sig, at af Republikanerne, - det samme Parti, som for godt og vel en Snes Aar siden sejrrig hævdede Unionen imod Slavestaternes Opstand og gjennemførte Slaveriets Afskaffelse og Negrenes ligestilling - have to Tredjedele stemt for Kvindernes Stemmeret, og ligeledes to Tredjedele af Senatorerne fra Unionens nordlige Belte, medens alle Senatorer fra de tidligere Slavestater stemte imod. Afstemningen opfattes som et gunstigt Varsel for Sagens fremtidige Skæbne, og man maa nu vente, at der i flere af Nordstaterne vil blive gjort alvorlige Skridt for at føre den igjennem, da saa mange af deres vigtigste Repræsentanterter ere stemte derfor.

Ordføreren for Modstanderne var en Senator Brown fra Georgia, og hans Indvendinger var de samme, som vi have hørt herhjemme, om end i lidt anden Klædebon. Manden er paa Grund af hans legmelige Styrke og andre Naturgaver bestemt til at udføre saadanne Pligter, som kræve Kraft og Evner til at kæmpe mod Livets strængere Virkelighed og Vanskelligheder, medens Kvindens finere Væsen ikke gjør hende skikket dertil. Særlig forventes det at ville tage for meget paa Kvindens Krafter, om hun skulde være tilstede ved Vælgermøder, medens der ikke tænkes paa, at det næppe vilde være forbundet med overvættes Anstrængelser at aflevere en Stemmeseddel, og at Theaterforestillinger sædvanlig holdes senere end Vælgermøder. Manden har endvidere den Pligt at gjøre Militærtjeneste og at sidde som Nævning; men det glemtes, at der er mange Fritagelser fra det sidste Hverv, og at mangfoldige Mænd af Hensyn til Legemsfejl eller ringere Styrke fritages for Værnepligt uden derfor at miste Stemmeret. Som Familjefader har Manden den Pligt at medvirke til Statens Styrelse, eftersom Staten kun er en stor Samling af Familjer. Kvinden derimod er Dronning i Hjemmet og har den ulige skjønnere Lod at passe og opdrage Børnene, samt at pleje og hygge om Manden. Dog indrømmede den gode Senator, at Kvindens Indflydelse var til Bedste for Sædelighed og god Styrelse, men han formente, at hun nu øvede en større - skønt ikke haandgribelig - Indflydelse, end hun ville øve ved at opnaa Stemmeret. En anden Senator fra Syden vilde ikke indrømme Kvinden Stemmeret, fordi en af Lidenskaber paavirket Stemmegivning vilde være den største Fare, og Kvinden var efter sin Natur fortrinsvis lidenskabelig: han vilde ikke nedværdige Kvinden ved at give hende Stemmeret, thi den var ikke nogen naturlig Ret, men burde fastsættes af Hensyn til, hvad der var klogt og tjenligt. Som man følges Dadel og Smiger kjønt ad, medens det skorter paa virkelige Grunde.

Imidlertid, har Staten Kansass Senat med 25 Stemmer imod 13 vedtaget en Lov om at give Kvinder kommunal Stemmeret, og det samme Spørgsmaal prøves for Tiden af et Fællesudvalg af Massachusetts lovgivende Forsamling. I Maines Repræsentant hus er indbragt et Lovforslag om at tilstaa Kvinderne politisk Stemmeret, og da der snart skal vælges en særlig Forsamling til at gjennemse New Yorks Forfatning, kræver det, at der gives Kvinder Valgret til denne. Paa den ene Side ere Sagens Modstandere ikke ledige. I Wisconsin er det blevet foreslaaet, at tilbagekalde den i forrige Samling vedtagne Stemmeret for Kvinder, skjønt den er bleven stadfæstet ved Folkeafstemning og endnu ikke er bleven brugt, altsaa heller ikke misbrugt. Territoriet Washingtons Højesteret har kjendt Loveb af 1883 ugyldig paa Grund af en Formfejl ved Kundgørelsen; heldigvis lider Valgloven af 1884, der taler om mandlige og kvindelige Vælgere, ikke af nogen formel Mangel. Endelig vil et Lovforslag, der er indbragt i Unionens Repræsentanthus vedrørende Utah, for at gjøre rent Bord med Hensyn til Mormonernes Lovgivning ogsaa tilbagekalde Kvindernes Stemmeret i dette Territorium.