« Tilbage til søgeresultaterne

Amerika. - Kvindelig Produktionsforening.

« Se emneord

I Chicago oprettedes for nogen Tid siden en Andels-Forretning af Kvinder. Forretningen er dannet af omtrent 60 Sypiger, alle Medlemmer af den stedlige Afdeling af Foreningen: „Arbejdets Riddere”. Hensigten er at forbedre Medlemmernes økonomiske Stilling ved at levere Arbejde umiddelbart til Stuehandlerne i Stedet for til Mellemhandlere. Disse sidste have efter Sypigernes Mening aldrig behandlet dem rimeligt, hvorfor de endelig fik den Tanke at oprette en saadan Forretning. Flere Stuehandlere have allerede lovet at give dem Arbejde. Pigerne skulle have deres Løn hver Uge og der vil blive udbetalt Udbytte ved Aarets Slutning, idet Overskudet bliver delt i Forhold til det Arbejde, enhver af dem har udført. Ingen maa have mer end en Andel, og hver Andel er paa 10 Dollars (37 Kr. 30 Ø.) De Piger, som ikke vare i Stand til at udbetale deres 10 D. ved Forretningens Begyndelse, faa Lov til at betale 25 Cents (93 Ø.) om Ugen af deres Løn, indtil det fulde Beløb er tilvejebragt. Forretningen indtager den øverste Etage i en hel Bygning og er forsynet med 29 Symaskiner foruden alle de andre Maskiner, som bruges ved Forfærdigelsen af Herreklæder. Fem, sex Mænd ere beskjæftigede med Presning og andet saadant Arbejde, der fordrer fysisk Styrke i særlig Grad. Bestyrerinderne paastaa, at Arbejdet gjøres lige saa godt og lige saa hurtigt som i de bedste Forretninger der i Byen.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner