Kvinden som Vælger.

Naar Kvindesagens Venner nævne, at der maaske ogsaa en Gang kunde blive Tale om at give Kvinderne politisk Stemmeret, bryde Modstanderne gjærne ud i et energisk: „Tro I virkelig, de politiske Forhold vilde blive bedre, om Kvinderne fik Indflydelse paa dem?!” Hertil svare saa Vennerne med et lille Smil: „Ja, værre, end Mændene for Tiden have faaet dem lavet, blive de vel næppe.” Men saa blive Modstanderne alvorlige: „Kvinderne ville tage altfor meget Hensyn til Rigsdagsmændenes personlige Egenskaber!” „Hvem ved, hvad det kunde være godt for?” svare Vennerne. „Men Kvinderne ville forsømme Hus og Børn for Valgenes Skyld”, hedder det saa videre, „de bedste ville blive hjemme og kun den daarligere Del af dem vil stemme.” Det nægte Vennerne, men Modstanderne paastaa Jo; og saadan kan man blive ved, thi „Ja og Nej gjør lang Trætte.”

Vi ville her ikke paa ny theoretisere over Spørgsmaalet men heller følge et amerikansk Kvindeblad, som med det Udgangspunkt: Et Kvint Praxis er bedre end mange Centner Theori, giver os en Række Vidnesbyrd fra et Sted, hvor Kvinden har haft og udøvet politisk Valgret i 18 - atten - Aar, fra Territoriet Wyoming.

Det var i 1869, Kvinderne fik Stemmeret. To Aar efter skrev Guvernøren *) i sin Indberetning til Regjeringen:

„Det er simpel Retfærdighed at erklære, at, idet Kvinderne første Gang i vort Lands Historie have øvet disse ny og ukjendte Pligter, have de i enhver Henseende vist lige saa megen Takt, god Dømmekraft og sund Fornuft som Mændene.” To Aar senere skriver han: „Mine Iagttagelser af Systemets Virkninger bestyrke stadig mere min Overbevisning om, at, hvad vi have gjort, er godt gjort.”

Saaledes eller omtrent ligedan lyde Aar efter Aar alle Guvernørernes Indberetninger. Forskjellen er kun, at, mens man i Førstningen udtaler i almindelige Udtryk, at Systemet er godt, bliver man for hvert Aar klarere over, hvilke bestemte gode Virkninger det udøver. I 1882 skriver saaledes Guvernøren:

„Man taler i de andre Stater om vort „Experiment”. Vi vide, at det ikke er det. Vi have under vort System faaet bedre Love, bedre Embedsmænd, bedre Institutioner, kort sagt en bedre social Maalestok for alt, end de have andre Steder.”

I 1885: „Vore Kvinder ere langt mere fordringsfulde med Hensyn til Kandidaternes Karakter end Mænd, og begge de politiske Partier have derfor set sig nødt til kun at opstille fuldstændig hæderlige Mænd, naar de ville gjøre Regning paa Kvindernes Stemmer. - Vore Kvinder stemme

næsten alle, og da i Wyoming som andre Steder de fleste Kvinder ere hæderlige, saa er Resultatet godt.”

En højtstaaende juridisk Embedsmand skriver i 1883: „Jeg vilde ønske, jeg kunde vise de Folk, der tale saa meget om Kvindens Valgret, hvordan den virker. Kvinder undersøge Kandidatlisterne grundig, og hvis Republikanerne **) sætte en daarlig Mand paa deres Liste og Demokraterne **) en god, saa betænke de republikanske Damer sig ikke et Øjeblik paa at stryge den daarlige og sætte den hæderlige i Stedet. Ligedan med Demokraterne.”

En anden høj Embedsmand, skriver bl. a: „Vore bedste og mest dannede Kvinder stemme, de gjøre det dygtig og uafhængig, og de lade sig ikke kjøbe med Brændevin eller stikke Blaar i Øjnene af Partifordomme. Deres Nærværelse virker paa Valgstedet ganske som ellers i Samfundet ved en rolig men virksom Udelukkelse af det slette og en hjælpsom Haandsrækning til alt, hvad godt og hæderligt er. Vi have ikke mærket nogle Ulemper af, at daarlige Kvinder stemme. Det blev spaaet, at de dannede Kvinder vilde holde sig tilbage og kun de raa og trække møde. Men dette er ikke indtruffet. Jeg tror heller ikke, at Valgretten bringer Kvinderne til at forsømme deres huslige Pligter. Jeg har i det mindste ikke her i Wyoming hørt nogen Mand klage over, at hans Kone passede hans Hus mindre godt, siden hun begyndte at staa ham bi med at faa Samfundets Sager i respektabel Stand.”

Præsterne aflægge det samme Vidnesbyrd. En siger: „Der er blevet sagt om vor Stat, at ingen Kvinder stemme uden de daarligste. Jeg har undersøgt Sagen og kan saavel efter min personlige Erfaring som efter vedkommende Embedsmænds Vidnesbyrd erklære, at det ikke er saa De bedste og hæderligste Kvinder i Territoriet stemte, og jeg sporer Bagtalelsen tilbage til den Slags Politikere, som ikke kan finde sig i det Indskud af Hæderlighed, som Kvinderne give og fordre i det offentlige Liv.”

En anden Præst erklærer: „Jeg har ikke mærket noget til slemme Følger i Familierne af, at Kvinderne stemme. De stemme nok saa fornuftig og nok saa uafhængig som Mændene, og de ere lige saa gode Hustruer, Mødre, Søstre og Døtre som før.”

Til Slut kun dette. Tilhængerne af Kvindens Valgret have jævnlig udfordret deres Modstandere til blot at opstille to Mænd, som med Navn og Underskrift vilde erklære og paavise, at Kvindevalgretten har haft daarlige Følger. Men Udfordringen er til Dato ikke bleven modtaget.

*) Guvernøren vælges ikke i Territoriet men udnævnes af de forenede Staters Præsident. Han er altsaa fuldstændig uafhængig af de kvindelige Vælgere.

**) De to vigtigste politiske Partier i Nordamerika.