Hvad udretter den danske Kvindebevægelse?

Hr. V. i „Politiken” er af den Mening, at den intet udretter. Men Hr. V. tager fejl. Det fremgaar af Kontorchef Rubins kjøbenhavnske Befolkningsstatistik. Fra 1880 til 1885 - i hvilke Aar Befolkningstilvæxten for Kvinder i Kjøbenhavn udgjorde 19 Procent -, steg Antallet af de Kvinder, der forsørge sig selv, med 23,8 pCt., Antallet af dem, der forsørges af andre, med 16,7 pCt. Samtidig steg Antallet af de Kvinder, der ernære sig ved Aandsarbejde (Lærere, Kunstnere; Embeds- og Bestillingsmænd, Læger o. dsl.), med 44 pCt. (til 2,747), Antallet af kvindelige Medhjælpere i Haandværk og Industri med 46 pCt.(til 13,093), de kvindelige Hovedpersoner *) i Handel og Omsætning med 47 pCt. (til 2,186). Uden Sammenligning størst var dog Tilvæxten af Medhjælpere i Handel og Omsætning, nemlig fra 452 i 1880 til 1,404 i 1885, altsaa en Stigning til over det tredobbelte. Hr. V. skulde spørge en af de mandlige Kommiser i Manufakturfaget, saa skulde han faa at vide, at denne Kvindebevægelse ikke er saa uskadelig for Mændene, som han tror.

Den talrigste Klasse af de Kvinder, der sørge for sig selv, er Tyendet, der i 1885 udgjorde 17,408. Tilvæxten her fra 1880 fulgtes omtrent med Folkemængden, den var 20-21 Pct. Endnu ringere var Tilvæxten for Hovedpersoner i Industri og Haandværk, nemlig fra 1,127 til 1,196, og for de kvindelige Daglejere var der endog Nedgang, nemlig fra 3,262 i 1880 til 3,201 i 1885.

Næstefter Tyendeklassen følger i Talrighed Medhjælperen i Haandværk og Industri (13,093). Herunder høre jo bl. a. de jammerlig lønnede Syersker. Saa er der et langt Spring til den næste Klasse „Pensionister og Kapitalister”, der udgjøre 6,148, og atter til den næste, som er Daglejeren med 3,201 Personer.

Man faar herigjennem et tydeligt Vink om, hvor Kvindebevægelsen har sine mest omfattende Opgaver.

*) Ved Hovedpersoner i Handel og Haandværk forstaas de Personor, der drive selvstændig Næring, ved Medhjælpere de, der arbejde i en anden Persons Forretning.