Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Et overordentligt Fællesmøde blev afholdt Fredag den 27de Maj, Kl. 7½ efter Begjæring af 10 Medlemmer. Frøken R. Goldschmidt valgtes til Ordstyrer.

Paa Dagsordenen stod Forslag til Forandring af Lovenes §§ 1, 4 og 6. Cand. jur. Lyngbye nærede Betænkeligheder ved den paa Fællesmødet den 15de April vedtagne Affattelse af Lovenes § 1, hvorefter Paragrafen lød saaledes: "Samfundets Formaal er at virke for Kvindernes Ligeberettigelse i Familien, Samfundet og Staten." Efter den almindelige Opfattelse var Ordet "Ligeberettigelse" for vidtrækkende. Flere af hans Bekjendte maatte, dersom det bibeholdtes, udtræde af Samfundet. Kjærnepunktet i Kvindesagen var Erhvervsvirksomheden. Kun faa interesserede sig for den politiske Stemmeret. Lovene burde affattes saaledes, at saa mange som muligt kunde gaa med for de praktiske Opgavers - t. Ex. Fæstekontorets - Skyld. Han m. fl. foreslog derfor følgende Affattelse: "Dansk Kvindesamfunds Formaal er at virke for Forbedring af Kvindens Stilling i Familien, Samfundet og Staten."

Overretssagfører Høgsbro oplæste paa Styrelsens Vegne dennes Ændringsforslag til Lyngbyes Forslag: "Samfundets Formaal er at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familien, Samfundet og Staten."

At Styrelsen var gaaet ind paa at forandre sit Forslag fra det ordentlige Fællesmøde, hidrørte fra, at man siden dette havde erfaret, at mange af Medlemmerne ikke kunde være med til det Program, som laa i den den Gang vedtagne Formulering. Han oplæste et Brev herom fra Styrelsen i Aarhus. Styrelsen ønskede dog en noget fyldigere Udtalelse om Formaalet end efter Lyngbyes Forslag.

Folkethingsmand Bajer holdt paa Ordet Ligeberettigelse, efter at dette nu en Gang var vedtaget. Han havde gjæstet to Kvindeforeninger i Odsherred, der var stemte for Ordet. Bibliothekar Elberling: I Virkeligheden blev Formaalet det samme, hvad enten man vedtog den ene eller den anden Affattelse. Han foretrak dog at udtrykke Formaalet klart fremfor at lokke svage Aander ved at udtrykke det taaget og stemte altsaa for at beholde den vedtagne Form.

Praktiserende Læge, Frk. Nielsen: Forkastelsen af et saa nylig vedtaget Forslag var noget uhørt i et Samfund med et alvorligt Formaal. Det nye Forslag er intet Program, det er for svævende. At Kravet paa Ligeberettigelse er udtalt i Lovene, vil være en Støtte for de erhvervende Kvinder, naar disse tilsidesættes for eller overfløjes af Mænd, der ikke have andet Fortrin end Kjønnet. Det er ikke følgerigtigt, naar man taler og skriver for Ligeberettigelsen, da ikke ogsaa at vedkjende sig den som Formaal i Lovene. For Historiens Skyld bør Ordet beholdes.

Professor Klein: Var Kvindesamfundet for 16Aar siden begyndt med stærke Ord, vilde det ikke have faaet nogen Historie. En radikal Fane vil skade Sagen.

Skolebestyrerinde Frk. Testman: Tiderne ere forandrede.. Hvad Kvinderne før bad om som en Naade, fordre de nu som en Ret. Vi bør tone Ligeberettigelsens Flag. Det kommer ikke an paa Medlemmernes Tal, men deres Vægt.

Overretssagfører Høgsbro imødegik Indvendingerne imod den foreslaaede Lovændring. De Kvinder, der kæmpe med Mændene paa Erhvervsomraadet, styrkes ogsaa derved, at Medlemstallet voxer. Naar Adresser skulle indsendes til Thingene, spiller Tallet en Rolle. Lovene bør affattes saaledes, at ingen, der nærer Interesse for Kvindebevægelsen, ved dem afholdes fra at indtræde i Samfundet. Efterhaanden ville Folk komme med; han vidste af egen Erfaring, at der skulde Tid til at komme helt med, og at der maatte undes Folk en vis Ro dertil.

Efter nogle yderligere Bemærkninger gik man til Afstemning.

Styrelsens Forslag (se ovenfor) vedtoges med 39 St. mod 13.

Derefter begrundede Frk. Grundtvig Styrelsens Forslag, at i Lovenes § 4 det Antal Medlemmer, der kunne kræve et Fællesmøde sammenkaldt, fastsættes til 20 i Stedet for som nu til 10, og at § 6 affattes saaledes: "Det almindelige Fællesmøde sammenkaldes, med 3 Ugers, de overordentlige Fællesmøder med mindst en Uges offentligt Varsel. Spørgsmaalet om et Fællesmødes Lovlighed afgjøres ved simpel Stemmeflerhed ". Ændringen gik ud paa at Hjemle en kortere Frist til Indkaldelsen af overordentlige Fællesmøder

Begge Forslag vedtoges enstemmig.

Den Forandring, som Generalforsamlingen foretog i Lovenes § 1, anse ogsaa vi for heldig. Men vi tro det dog rigtigt at fremhæve, at den "Ligeberettigelse", som vi for nærværende Tid anse det for mindre hensigtsmæssigt at optage paa "Dansk Kvindesamfund"s Program, alene er Ligeberettigelsen i Staten - Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed. Det hører ikke til de Opgaver, der ligge for i Øjeblikket, og det vilde da næppe være enten klogt eller rigtigt at gjøre Tilslutning til dette Krav til Skjælnemærke og Fane for den danske Kvindebevægelses Venner. "Dansk Kvindesamfund" bør være rummeligt nok til at samle alle dem, der ville være med til at føre Kvindesagen nogle Skridt fremad, selv om de ikke endnu slutte sig til de fjærnere liggende Opgaver. I øvrigt nære vi for vor Del ingen Tvivl om, at en sideordnet Stilling for Kvinde og Mand paa alle Omraader er Kvindebevægelsens Maal. Og hvad særlig angaar Forholdene i Familie og Erhvervssamfund, da har "Dansk Kvindesamfund" allerede tidligere vedkjendt sig som sin Opgave at arbejde for fuld Ligeberettigelse for Kjønnene paa disse Omraader, og heri er der naturligvis ikke sket nogen Ændring ved den vedtagne Lovforandring. Finder man den sidst vedtagne § 1 noget vag og ubestemt, da er der Grund til at betone, at "Dansk Kvindesamfund"s Formaal dog nu er angivet paa en fyldigere og mere omfattende Maade, end det indtil den 15de April d. A. var Tilfældet. Hermed bør Kvindesagens mere fremskredne Venner formentlig lade sig nøje; det hele Spørgsmaal om, hvad der staar i Lovene, er jo mindre væsenligt. Man bør efter vort Skjøn være tilfreds, naar de ere affattede saaledes, at de hverken hindre Kvindebevægelsens videre Væxt eller støde nogen bort, der paa Bevægelsens nuværende Trin kan slutte sig til den. Disse Krav fyldestgjør Lovenes nuværende § 1.

Et nyt Smaaskrift er udkommet. Det indeholder: Om Sundheden og Kvindedragten af Læge I. Frisch og Forslag til en Dragtreform af H. D. med Afbildninger og Mønstre. Dr. W. Meyer har skrevet et Forord. Det er udgivet af "Dansk Kvindesamfund" hos Brødrene Salmonsen og koster 50 Øre. Vi anbefale det paa det varmeste til dem af vore Læserinder, der ønske at bevare et sundt Legeme - og hvem gjør ikke det?

Til det Fæste- og Arbejdsanvisningskontor for Kvinder,

som "Dansk Kvindesamfund" paatænker at oprette, udkræves en Kapital, der næppe tør anslaas ringere end til 5000 Kr. For at samle disse Penge er der sammentraadt et større Antal Kvinder og Mænd. De have valgt et foreløbigt Forretningsudvalg, bestaaende af Frk. A. Bruun, Gasværksvej 10, A, Kjøbenhavn V., Fru Benedicte Collin, f. T. Ellekilde, Hellebæk, Frk. L. Engelbreth, Saxogade 8, Kbhv. V., Frk. A. Fenger, Rosenvængets Hovedvej 18, Kbhv. Ø. og Fru Johanne Meyer, Kasserer, Naboløs 4, Kbhv. K. Enhver af disse modtager Bidrag.

Aarhus Kredsafdeling. Søndagen den i 12te Juni holdt denne Afdeling efter Opfordring af et Par Medlemmer fra Røndeegnen et Møde i Gjæstgivergaardens Sal i Rønde, hvor Foredrag holdtes af Frøken Henny Dideriksen, Fru Høeg-Christensen og cand. theol. Laursen, Aarhus. Mødet var besøgt af ca. 70 Kvinder og Mænd, der fulgte Foredragene med stor Opmærksomhed. En Del af D. K.s Smaaskrifter solgtes efter Mødet.

Den 5te Juli holdtes et Møde i Odder. Fru Anna Laursen bød Velkommen og udtalte Ønsket om, at Mødet maatte bidrage til at faa klaret, hvad det var, Kvindesagens Venner vilde. Frøken Henny Dideriksen holdt derpaa et udmærket smukt og klart Foredrag om Kvindesagen. Hun udtalte, at D. Kvs. maatte søge at naa sit Maal ad to Veje, dels ad Lovgivningens Vej, dels gjennem Opdragelse, og betonede særlig, at det først og fremmest kommer an paa at faa Forældre til at indse, at de bør give Døtrene en ligesaa fyldig Uddannelse, som de nu give Sønnerne, og at Maalet for Døtrenes Opdragelse bør være at gjøre dem til dygtige, oplyste, selvstændige Mennesker, sunde paa Legeme og Sjæl, der kan noget og vil noget.

Fru Høeg-Christensen opfordrede til at slutte sig til Samfundet og anbefalede Medlemsbladet og Smaaskrifterne. Derefter fulgte en meget livlig Forhandling, hvori Højskoleforstander Dam, Boulstrup, cand. theol. Laursen, Frøken Henny Dideriksen, Fru Høeg-Christensen og Lærer Bro, Dyngby, gjentagende havde Ordet. Mødet var besøgt af ca. 200, for største Delen Kvinder, og varede i tre Timer. Efter Mødet indmeldte der sig ti som Medlemmer i Samfundet, og alle medbragte Smaaskrifter blev formelig revne bort.

Fest for Fru Edgren. Som den sidste af Vinterens selskabelige Sammenkomster holdt Dansk Kvindesamfund den 25de Maj et Selskab i Seekamps Lokale, hvor Medlemmerne havde den Glæde at kunne mødes med Fru Edgren, der var indbudt som Æresgjæst. Der var samlet omtrent 70, hvoraf Størstedelen Kvinder. Bordet var dækket i Glassalen; Retterne var tarvelige, men en festlig Udsmykning af Salen og Bordet med Palmer, Bøgeløv og Blomster bødede derpaa. Hostrup holdt Festtalen, hvor han særlig dvælede ved Fru Edgrens Betydning for den dramatiske Digtning, noget, man tidligere havde betragtet som udelukkende mandlig Idræt. Siden talte Frk. K. Frederiksen for Kvindesagen, særlig for at de forskjellige Kræfter i de nordiske Lande maatte komme til at støtte hinanden; Frk. E. Grundtvig bragte Fru Edgren en Tak for hendes Kvindeskildringer og for den Hjælp, hun igjennem dem og ved sin hele Virksomhed havde ydet Kvindesagen. Frøken Kr. Iversen talte for Fru Collett, Gehejmeraadinde Casse for Hostrup (som fik et hjærteligt Hurra fra de forsamlede Kvinder); Frk. R. Goldschmidt bragte Kvindeligt Læseselskabs Hilsen til Fru Edgren, der takkede for den hende viste Venlighed. Man havde optrykt en Sang af Pauline Worm og havde desuden Sange af Redaktør Borchsenius og Alvilde Prydz. Overretssagfører Høgsbro, som havde budt Gjæsterne Velkommen, bad dem sluttelig tage til Takke. Man blev endnu efter Bordet en god Stund sammen i livlig Samtale og skiltes, som det syntes, ikke utilbøjelig til oftere at mødes i et muntert Lag.