Fra Indland og Udland.

Kvindelig Fremskridtsforening. Ved et Møde i Juni holdt Frk. Ouchterlony et Foredrag om „Menneskeofre”, hvormed hun mente saa vel de Mænd, der ofredes i Krigen, som de Kvinder, der ødelagdes ved Prostitutionen.

Ved Festmaaltidet efter Venstres Grundlovsfest i Varde talte Fru Pastorinde Luplau for Kvindesagen. Hun fremhævede, at vel er Kvindens første og vigtigste Plads i Hjemmet; men der gives Kvinder, hvis Evner kunne omfatte mere, og hvis Trang gaar videre; deraf vil dog ingenlunde følge, at alle Kvinder ville blive tvungne til at deltage i det offentlige Liv. Derefter gav hun en kort Skildring af Kvindebevægelsens Historie her i Landet. Efter at have omtalt Adressen fra de kjøbenhavnske Kvinder om kommunal Stemmeret opfordrede hun indtrængende til at faa en lignende Adresse i Stand for Varde Land og By og mente, at der til Sommer i denne Anledning vilde blive holdt et Møde der i Byen. Sluttelig bad hun Folkethingsmand Haastrup og Landsthingsmand Th. Nielsen tage sig af Sagen. Kvinden kom ikke fuldt ud til sin Ret, før Kvindesagen blev en Folkesag, der intet „dansk Kvindesamfund” behøvede til at føre sig frem. Foredraget blev modtaget med stort Bifald.

Foredrag om Kvindesagen ere holdte: I Maj Maaned af cand. jur. Paul Sveistrup i Vesløs Forsamlingshus, Hanherred og Randers Arbejderforening og af Folkethingsmand Bajer flere Steder i Odsherred, blandt andet i Vig Øvelseshus om „Kvindens Ligeberettigelse med Manden i Familie, Samfund og Stat.” I Juni af Frk. Kirstine Frederiksen i Tjæreby ved Skjelskør og af Overretssagfører Svend Høgsbro paa Ryslinge Højskole om Kvindesagen i Almindelighed og om Hustruens Retsstilling. I Juli af Høgsbro i Havdrup Forsamlingshus, i Varde, Herning og Dollerup Krat om kommunal Stemmeret og Hustruens Retsstilling, af Fru Nørlund i Sædder Forsamlingshus ved Kjøge, af Frk. Anna Bruun i Orup ved Faxe og af Bibliothekar Emil Elberling i Vejlø ved Næstved, i Hellested, Klippinge og Sigerslev i Faxe og Stevns Herreder. - Ved Mødet i Herning, der var besøgt af 300, førtes en Forhandling om Kvindesagen, under hvilken Landsthingsmand Th. Nielsen, Provst Blom, Gjellerup, og Pastor Vollqvarts udtalte sig for Sagen. - I Maj-Juni har Høgsbro holdt 6 Foredrag om Kvindens Retsstilling paa Vældegaard Højskole ved Gjentofte. - Der er til Dansk Kvindesamfund indløbet Opfordringer om Foredragsholderes Udsendelse fra mange forskjellige Egne i Landet. Navnlig ere kvindelige Talere efterspurgte.

Ved Fremskridtsforeningens Møde i Thisted den 17de Juni talte i Følge „Aalborg Stiftstidende” Folkethingsmand C. Berg for Kvinden, hvem han ønskede tildelt kommunal og politisk Stemmeret, saa hun blev Mandens Lige. Han troede, at store og rige Kræfter, som nu ligge unyttede i vort Folk, derved vilde blive anvendte til Held for Fædrelandet.

Ved et Friskolemøde i Svendborg talte i Følge „Fyns Tidende” Anton Nielsen for det Fæstekontor for Kvinder, „Dansk Kvindesamfund” har i Sinde at oprette. Han oplæste Indbydelsen og fremhævede, at blandt de underskrevne Navne fandtes Fru Grundtvigs.

Ved Indvielsen af Brædstrup Højskolehjem ved Horsens indledede Hr. Kristiansen fra Brædstrup en Forhandling om Kvindesagen som en af Nutidens Opgaver. Hans dygtige Indlæg for Kvindens Ligestilling med Manden fandt Tilslutning under den følgende Forhandling, og en enkelt Taler, der udtalte sig i modsat Retning, mødte i Følge „Horsens Folkeblad” „stærk Protest, særlig fra Kvinderne.”

Kvindesagen i Dagbladene. I „Morgenbladet” for den 11te og 12te Juni skriver Frk. Johanne Krebs om „de uægte Børns Rettigheder og Ægteskabets Hellighed.” I Overensstemmelse med de af hende her i Bladet tidligere udviklede Synspunkter kritiserer hun navnlig Landsthingets Ordfører, Hr. Borgmester Oxenbølls Udtalelser. „Mgbl.” for 7de Juli indeholder et Ordskifte mellem Hr. O. og Frk. K. i den Anledning.

I „Mgbl.” for den 19de Juni anmelder Fru Johanne Meyer „Om den frivillige Sygepleje” af Gordon Norrie. Fru Meyer anbefaler et saadant Sygeplejekursus som det af Hr. Norrie foreslaaede og ønsker, at der dertil maa knyttes Forelæsninger om Sundhedspleje, saa at man kan blive sat i Stand til at forebygge Sygdomme.

I „Politiken” giver H. S. en Beretning om de norske og svenske Bestræbelser for at reformere Kvindedragten.

„Aalborg Stiftstidende”, der i en Aarrække er bleven udgivet af Fru Marie Rée, indeholder hyppig Indlæg for Kvindesagen, saaledes i Juni Maaned et Par Artikler: „Hvorfor bør Kvinden have Valgret?” af cand. jur. Paul Sveistrup.

Et Overfald. Dr. G. Brandes har under Mærket G. B. i to Artikler i „Politiken” overfaldet Frk. E. Grundtvig i Anledning af det af hende paa Opfordring af „Dansk Kvindesamfund” holdte Foredrag om Nutidens sædelige Lighedskrav paa en Maade, der gjør den berømte Kritiker liden Ære, og som viser, at hans Sind har været fuldstændig ude af Ligevægt. Dr. B. kan ikke taale at høre sine Ytringer gjengivne og imødegaaede, han sigter Frk. Grundtvig for falsk Citering og Fremstilling af hans Meninger, men det lykkes ham end ikke at vise, at Frk. G. i mindste Maade har misforstaaet ham. De i Artiklerne indeholdte Fornærmelser har Frk. G. troet at burde besvare med Sagsanlæg, hvilket vi fuldstændig billige. Det synes desværre ikke overflødigt at vise Dr. B., at ogsaa Kvinderne staa under Lovens Beskyttelse.

„Om Kvindesagen i Ind- og Udland” er Navnet paa en Række indholdsrige Artikler, Bibliothekar Elberling har skrevet i „Højskolebladet„ for den 27de Maj, 3die, 10de og 17de Juni. Forfatteren nævner som sine Grunde for, at Kvinder bør have Valgret: 1) at de ikke alene ere den større, men ogsaa den bedre Halvdel af Folket. - I Amerika, hvor de var de første, der kæmpede mod Negerslaveriet, og efterhaanden rev Mændene med sig, og hvor de af al Kraft bekæmpe Drikfældigheden, have de vist, i hvad Retning deres Bestræbelser ville gaa. - og 2) at de vitterlig have Evner inde, som bør komme Samfundet til gode.”

„Syge- og Sundhedspleje som Led af den kvindelige Opdragelse”, en lille piece af en Sygeplejerske ved Navn „Marta”. Forf. udvikler ligesom Fru Norrie Vigtigheden af, at unge Piger en Tid arbejde paa et Hospital.

Kvindelig Redaktrice. Siden den 9de Marts dette Aar har Fru Marie Jensen ene Redigeret „Roskilde Dagblad.”

Kvindelige Studerende. Frk. Nanna Berg, Datter af Folkethingsmand Berg, har taget

dansk-juridisk Examen med 1ste Karakter, og Frk. E. Kramp medicinsk Embedsexamen, ligeledes med 1ste Karakter. Frk. Berg er vort Lands første kvindelige Jurist, Frk. Kramp den fjerde Læge. Der er efter Forlydende blevet 8 kvindelige Studenter i Aar. Af disse have Frk. Inger Thybjerg og Frk. Margrethe Thiele, begge fra Frk. Zahles Skole, faaet Første Karakter med Udmærkelse.

Til. de kvindelige Fagskoler under Dansk Kvindesamfund er der af

Enkefru Wesenberg testamenteret 5000 Kr., som, naar en Slægtning af Fru W. har nydt Renterne sin Livstid, ville blive udbetalte Handels- og Tegneskolen for Kvinder.

Den første kvindelige Sportsklub er stiftet af „Fagforeningen for kvindelige Arbejdere i Herreskræderfaget.” Foreløbig skal der spilles Langbold, hvortil der rimeligvis vil blive anvist den Plads paa Fællederne. Der er Allerede lavet en Dragt, som skal være baade hensigtsmæssig og klædelig. Foreningen bestaar og ledes kun af Kvinder. Oplysninger faas hos Fru Ankersen, Rosengade 2, 2den Sal.

Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere har siden Efteraaret 1888 givet Undervisning til voxne Kvinder af Arbejderstanden i en Række Fag. I Vinteren 1883-84 gaves Undervisning i Retskrivning, Tysk, Engelsk, Skjønskrivning, Regning, Husholdningskemi og Sundhedslære. Et Flertal af de kvindelige Elever var Syersker. Sidste Vinter undervistes ikke i de to sidste Fag, men derimod i Bogføring og Gymnastik, der optoges i 1884-85. Elevantallet var ved Begyndelsen af Vinteren i Aarene 1883 til 87 henholdsvis 225, 470, 512 og 558, ved Slutningen af hver af disse Vintre 119, 243, 262 og 264. Af de 264 kvindelige Elever ved sidste Vinters Udgang fik 58 Undervisning i Engelsk, 63 i Skjønskrivning, 32 i Retskrivning, 18 i Regning, 64 i Tysk, 21 i Bogføring og 8 i Gymnastik.

Om de kvindelige Elevers Begavelse og Arbejde udtalte en Lærer i Bogføring i 1885 sig paa følgende Maade:

„Naar jeg skal drage en Sammenligning mellem det kvindelige Hold og det mandlige, jeg underviste forrige Halvaar, maa jeg særlig fremhæve, at hos Kvinderne har Afgangen været mindre og Forsømmelserne færre. Endvidere har jeg lagt Mærke til, af Kvinderne gjennemgaaende have en hurtigere Opfattelse, men saa til Gjengjæld ikke tilegne sig det lærte med den Grundighed som Mændene. Exempelvis skal jeg anføre, at Mændene ofte kom med som Regel meget fornuftige Spørgsmaal om, hvorfor et eller andet skulde gjøres netop paa den Maade eller føres netop saaledes, som jeg opgav, om det ikke lige saa vel kunde gjøres saadan og saadan, medens lignende Spørgsmaal saa godt som aldrig ere rettede til mig af mine kvindelige Elever. Kvinderne ville gjennemgaaende udføre Hjemmearbejde, noget, jeg overlader til hver enkelt Elevs Forgodtbefindende, medens det er meget sjældent, at Mændene indlade sig derpaa. Med Hensyn til Færdighed i Skrivning og Regning stod Kvinderne og Mændene omtrent paa samme Standpunkt, de første maaske snarest lidt højere.” Og Aaret efter gjør samme Lærer lignende Erfaringer. „Hvad jeg særlig finder Anledning til atter i Aar at omtale, er de kvindelige Elevers gjennemgaaende Udholdenhed og Punktlighed til at møde som ogsaa deres Iver ved Arbejdet; hvad det skorter dem paa, er Grundighed i Opfattelsen; den samme Ting maa forklares dem meget oftere end Mændene. De opfatte hurtigere, men glemme ogsaa lettere, Fejl paa Grund af Tankeløshed træffes ogsaa hyppigere hos dem end hos de mandlige Elever”.

Foreningen til Lærerinders Understøttelse har udsendt sin Beretning for 1886. Foreningen, der nu har bestaaet i en Snes Aar, virker med ikke smaa Midler. Den yder saaledes 137 aarlige Legater paa i alt 15,050 Kr; desuden har den i det forløbne Aar uddelt 1650 Kr. i øjeblikkelige Understøttelser. Medlemsantallet er mellem fire og fem Tusende, men - saa vidt det kan ses af Opgivelsen - er kun omtrent en Tiendedel af disse Lærerinder. Bidraget er for stemmeberettigede Medlemmer mindst 4 Kr. aarlig eller 100 Kr. en Gang for alle. Hovedbestyrelsen bestaar af Frk. E. Bjerring og N. Zahle, Fru H. Fick, Herrerne Borgmester Hansen, Fred. Barfod, Pastor Ewaldsen og Overretsprokurator Mundt.

Fællesundervisning drives som bekjendt saa godt som overalt paa Landet; men ogsaa Byerne begynde nu at komme med. En af de første højere Skoler, hvor Drenge og Piger undervistes sammen, er Realskolen i Tranebjerg paa Samsø. Bestyreren, Hr. Blegvad, havde i flere Aar holdt en privat Aftenskole for Almueskolens Elever, Drenge og Piger, der naturligvis undervistes sammen, som de var vante til fra Skolen. Da saa Hr. B. for nogle Aar siden oprettede en Realskole, fik han fra forskjellige Sider Opfordring til ogsaa at optage Piger, og fra April 1885 skete det. Siden har der været Piger i alle Skolens Klasser; i ældste Klasse er der for Tiden to, som agte at indstille sig til Præliminærexamen næste Aar sammen med deres Kammerater, Drengene; i de 2 andre Klasser er der henholdsvis 6 Piger og 9 Drenge, 5 Piger og 13 Drenge. I Følge velvillig Meddelelse til os gaar Samarbejdet fortræffelig. Børnene følges godt ad - som alle Vegne staa Pigerne ingenlunde tilbage, især roses de for deres Orden og Samvittighedsfuldhed, hvorved de virke gavnlig paa Drengene.

Sverig. Gøteborgs Kvindeforening drøftede i sit sidst afholdte Møde „de uægte Børns Retsstilling.” Man vedtog at udtale, at uægte Børn burde have lige Ret med ægtefødte Børn, men at derhos Ægteskabslovene trængte til grundige Ændringer, og at der især burde tilstræbes:

1) at naar ugift Mand og ugift Kvinde have Børn sammen, deres Forbindelse da maa anses lig lovligt Ægteskab;

2) at ved Ægteskabets Indgaaelse enhver af Parterne forpligtet til skriftlig at opgive, om der findes Børn af tidligere Forbindelser (noget, som for øvrigt allerede nu synes at forudsættes af den svenske Ægteskabslov, i det mindste hvad Hustruen angaar, da Skilsmisse kan forlanges, om det opdages efter Ægteskabets Indgaaelse),

3) at Ægteskabet i og for sig ej maa bevirke Forandring i nogen af Parternes hidtil bestaaende Formueforhold,

4) at Paatale af Ægteskabsbrud ikke som hidtil skal være afhængig af den forurettede Ægtefælles Vilje, men bør foretages af den offentlige Anklager, samt at Lovens Haandhævere bør paase, at Lovene i disse Henseender overholdes strængere, end hidtil er sket.

Kvindespørgsmaalet i ny Belysning. Under denne Titel holdt for nogen Tid siden Hr. cand. phil. Svensén et Foredrag i Upsala.

Grunden til Kvindens underordnede Stilling, mente Taleren, kom ikke af Mændenes Overgreb, men af „Overskuddet af Kvinder paa Ægteskabsmarkedet.” Det er Loven om Tilbud og Efterspørgsel, der bevirker, at Kvinderne maa slaa af paa deres Fordringer, mens Mændene kunne forhøje deres. Hvorledes kan dette Onde nu afhjælpes? Vilde Folkeslag dræbe de overtallige Pigebørn; i Middelalderen tjente Klostrene som „Tilflugtssteder for de overflødige Kvinder.” Men nu? Taleren mente, at Midlet, særlig i Sverrig, var simpelt nok: at forbyde Kvinders Ægteskab før 21 Aars Alderen. „Herved fejes bort fra Ægteskabsmarkedet hele den Hær af ganske unge Piger (Ingenuer), som har spillet og endnu spiller en saa vigtig Rolle.” Tallet paa Mænd og Kvinder mellem 20 og 30 Aar er nemlig lige, Kvinden vinder saaledes, at hun paa Ægteskabsmarkedet kan stille de samme Fordringer som Manden; og der sker ingen Uret imod hende, da 21 Aar ogsaa er den af Loven fastsatte Lavalder for Mandens Ægteskab. Den Indvending, at, da Kvinden er moden til Ægteskab før denne Alder, vilde det være grusomt at paalægge hende Kyskhed saa længe, imødegik Taleren ved historisk at paavise, at Opsættelsen af Ægteskabet til denne Alder gav den sundeste og stærkeste Slægt. (Efter „Framåt.”)

Kong 0skar i Sverig modtog for kort siden en Deputation fra Stockholms Arbejderforening, der fremsatte Ønsket om Valgrettens Udvidelse. I sit Svar udtalte Kongen, at den almindelige Valgret, hvilken han for øvrigt ikke kunde billige, maatte, hvis den blev sin Grundsætning tro, retmæssig udstrækkes ogsaa til Kvinderne.

Kvindens Valgbarhed til Fattigkommissioner og Skoleraad er nu vedtaget af begge Kamre i den svenske Rigsdag. Lovforslaget var indbragt af Kvindesagens mangeaarige Forkæmper, Hr. Redaktør Borg fra Helsingborg.

Foreningen Nya Idun, som for nogen Tid siden stiftedes i Stockholm af en Del litterære Damer (se Dr. Ellen Friess Brev til „Kv. og Samf.” Marts 1885), har ydet sine Medlemmer saa megen Tilfredsstillelse, at man har ønsket at danne en lignende Forening med betydelig udvidede Grænser. En saadan er nu stiftet under Navn af „Sällskapskretsen”, ved dens konstituerende Møde havde omtr. 300 Damer indfundet sig. - Foreningen „Handarbetets vänner”, som har virket overordentlig meget i Retning af at vække Sans for og bevare den nationale Stil i Husflidsarbejder, afholdt den 23de April en Fest for sin afgaaende Formand, Friherreinde S. L-d Adlersparre, Redaktør af „Dagny”. - En kvindelig Afholdsforening har dannet sig i Norrköping med det Formaal at udvirke Forbud mod Kvinders Anvendelse til Betjening i Lokaler, hvor der udskænkes berusende Drikke. - Kvindelige Missionærer. Den svenske Missionsstyrelse har udsendt en Kvinde til Sydafrika og to til Indien for at deltage i Missionsvirksomheden der. - En svensk Kvinde, Frk. Carlsson, har faaet Tilladelse til at indgive Ansøgning om et Embede som Organist og Klokker. - Frøken Hulda Lundin, Inspektrice for Haandarbejde i de stockholmske Folkeskoler, har der gjennemført, at Drengene i de to laveste Klasser deltage i Pigernes Haandarbejdsundervisning og saaledes lære at hjælpe sig selv med smaa Reparationer.

En kvindelig Stationsforstander er ifølge „Dagny” bleven ansat ved en Station paa

Vest-Blekinge-Banen.

England. De arbejdende Kvinders Stilling i England drøftedes paa et i April afholdt Møde. Man besluttede at forsøge paa ved offentlige Forhandlinger og Forsamlinger at faa indsamlet saa mange Kjendsgjerninger om de engelske Arbejdskvinders Livsvilkaar, at man kunde paatvinge Offentligheden Bevidsthed om, at der nødvendigvis maa gjøres vedholdende Anstrængelser for en Forbedring.

Hjem for studerende Kvinder. Den 14de Marts aabnede Prinsessen af Wales Alexandra Huset i Kensington, en stor Bygning, der er opført særlig for at skaffe en bekvem Bolig for Kvinder i smaa Kaar, som besøge de mange Læreanstalter i Syd-Kensington. Grundtanken til dette Foretagende skyldes Prinsessen af Wales, som, efter hvad man siger, længe har ønsket at gjøre noget for at forbedre de Vilkaar, under hvilke saa mange Kvinder studere i London. Hver Kvinde har sit eget Soveværelse, to og to dele en Dagligstue med Indgang til Soveværelserne paa begge Sider. Bygningen indeholder 100 Soveværelser, 50 Studereværelser, en stor Sal, som kan rumme 400, en Dagligstue, en Gymnastiksal, og et Værksted for en Kunstner.

Italien. Lærerinders Løn. Den italienske Minister for den offentlige Undervisning har anordnet, at Lærerinderne ved Drengeskoler og blandede Skoler skulle have samme Løn som Lærerne i samme Stilling.

Tyskland. Lærerindehjem. I Dresden er der blevet oprettet et Hjem for Lærerinder af alle Trosbekjendelser, hvor de kunne opholde sig i Ferier eller medens de søge Pladser. Udlændinge kunne ogsaa modtages, og Hjemmet har allerede været til stor Nytte for mange. Det ligger i Ziegelstrasze, Nr. 13.