Fra Indlandet.

„En kvindelig Læge”. „Kvinden og Samfundet” bedes godhedsfuldt give mig Plads for følgende Linier, som „Politiken” har nægtet Optagelse:

Paa given Foranledning erklærer jeg herved, at jeg ikke har nogen Andel i den af „en kvindelig Læge” underskrevne Artikel i „Politikens” Nr. 234.

Kommunehospitalet 3-9-87.

Marie Gleerup.

Foredrag om Kvindesagen ere efter Indbydelse og paa Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning afholdte:

I Juli Maaned af Kommunelærerinde Frk. Anne Bruun paa Mellerup, Støvring, Galtrup og Jebjerg Højskoler, i Løgstør, i Forsamlingshusene i Klim, Ramsing og Jebjerg samt i Afholdshjemmet i Nykjøbing paa Mors - alt i Nørrejylland. Af Kommunelærerinde Frk. Kirstine Frederiksen i Middelfart, i Kavslunde og Baaring Forsamlingshuse og paa Ryslinge Højskole - alt paa Fyn, samt paa Søgaards Pigeskole ved Vamdrup. Af Overretssagfører Svend Høgsbro i Nøbølle Skole, i Birket, Øster Ulslev og Freilev Forsamlingshuse - alt paa Lolland. Af Kommunelærerinde Fru Louise Nørlund i Ollerup Forsamlingshus og i en Skov ved Vester-Aaby - begge Steder paa Fyn. Af Almuelærerinde Frk. Sigrid Høgsbro i Hammerum ved Herning.

I August Maaned af Frk. A. Bruun i Ulvborg, Vemb og Bøvling Forsamlingshuse i Nordvestjylland. Paa sidstnævnte Sted fortsattes Mødet næste Dag med en længere Forhandling om samme Sag. Af Hr. Høgsbro paa Nørre Ørslev Højskole paa Falster. Af Frk. Høgsbro i Bølling, Skjern, Ringkjøbing Højskolehjem, Borris, Herreborg og Stauning - alt i Vestjylland.

I September, af Cand. jur. Poul Sveistrup i Aalborg, i Hals Skole og i en Skov i Dronninglund Sogn i Vendsyssel samt paa Rødkilde Højskole, i Stege og 4 andre Steder paa Møen. Af Hr. Høgsbro ved Efteraarsmøderne paa Aale og Vestbirk Højskoler samt i Højskolehjemmet i Brædstrup og i Forsamlingshusene i Hvirring og Søvind - alt i Omegnen af Horsens. Af Billedhuggerinde Frk. Henny Dideriksen i Slagelse (se nedenfor).

- Ialt 46 Foredrag af 7 forskjellige Talere.

De af Frk. A. Bruun holdte 11 Foredrag vare besøgte af i alt henved 2500 Mennesker og efterfulgte paa flere Steder af en livlig Forhandling, særlig om Lønningsspørgsmaalet, kommunal Stemmeret, Fællesundervisning og Forsørgelsesægteskaber (Kvindens Ret til Arbejde). Dansk Kvindesamfunds Tanke om at oprette et Fæstekontor for Kvinder i Kjøbenhavn vandt megen Tilslutning.

Hr. Sveistrup talte i Stege om Kvindens Erhvervsvirksomhed som Kvindebevægelsens Grundlag, i øvrigt have hans Foredrag særlig dvælet ved Kvinders kommunale Stemmeret. I Reglen tilkjendegav Forsamlingen ved Afstemning sin Tilslutning til Tanken om kommunal Stemmeret for ugifte Kvinder; m. H. t. gifte Kvinder var Stemningen paa nogle Steder delt, dog overvejende for. - I Aalborg anbefaledes de ugifte Kvinders kommunale Stemmeret varmt af Stadslæge Boisen, som allerede ved Folketingsvalget d. 28. Juni bragte Spørgsmaalet frem. Ogsaa Redaktøren af „Nordjyllands Folkeblad”, Hr. Villemoes, sluttede sig dertil.

Flere Kvinder deltog i Forhandlingen, bl. A. Fru Rée, Udgiverinde af „Aalborg Stiftstidende”.

Frk. Frederiksens Foredrag have navnlig behandlet Kvindernes Stilling i Amerika. Fru Nørlunds bl. A. Kvindernes kommunale Stemmeret. Frk. Høgsbro har talt om Kvindesagen i Almindelighed med særligt Hensyn til Kvindernes Opdragelse, Uddannelse og Adgang til Erhverv. Hr. Høgsbro har talt om de forskjellige Sider af Kvindesagen med Dansk Kvindesamfunds Formaal (Lovenes § 1) som Udgangspunkt, paa nogle Steder med særligt Hensyn til Kvindernes kommunale Stemmeret og Hustruens Retsstilling.

Ogsaa disse Foredrag have gjennemgaaende været godt besøgte og Stemningen væsentligst for de af Foredragsholderne udviklede Anskuelser. - Af Talere, der have deltaget i Forhandlingerne, kunne efter de os foreliggende Beretninger og foruden de ovennævnte endvidere nævnes Højskoleforstanderne Alfr. Poulsen (ved Mødet i Ryslinge) og K. Høygaard (Nørre-Ørslev), Lærerne Holm (Skjern), Godsk (Hvirring) og Laursen (Aale), Præsterne V. Gregersen (Stauning), Konradsen (Hvirring), og Bruun fra Levring (i Aale), Sognefoged Jens Hansen (Hvirring), Sogneraadsformand H. Jensen (Nøbølle), Proprietær Chr. Jensen (Aale), Gaardejer Søren Andersen Velling (i Brædstrup) og Stortingsmand Ullmann (Vestbirk). - Det samlede Antal af Tilhørere ved disse 46 Møder kan vist anslaas til henved 10,000, alene i Aale og Vestbirk var der c. 1500. Der er ved samme Lejlighed blevet solgt en hel Del af Dansk Kvindesamfunds Smaaskrifter samt uddelt Expl. af Kvinden og Samfundet”.

Foruden de ovennævnte af Dansk Kvindesamfund foranstaltede Foredrag har endvidere Fru Pastorinde Luplau holdt Foredrag om Kvindesagen i Outrup ved Varde - med Tilslutning af Pastor Engberg - samt ved Askov Folkehøjskoles Efteraarsmøde, hvor Sagen drøftedes af forskjellige Talere, og Fru Louise Nørlund har talt om Kvindens kommunale Stemmeret ved et af Fredsforeningen i Stokkemarke paa Lolland afholdt Møde, der var besøgt af 6-700 Mennesker. - Bibliothekar Elberling har talt i Odsherred efter Indbydelse af en Kvindeforening der.

Ved et Møde, afholdt af Assens Sogns demokratiske Forening, omtalte Folketingsmand Jens Bertelsen ifølge „Horsens Folkeblad” udførlig Betydningen af Kvindens Ligeberettigelse med Manden, navnlig overfor det offentlige Liv, og oplyste ved flere træffende Exempler, hvilket Misforhold der var mellem Pligter og Rettigheder.

Kvindesagen i Slagelse. Kvindesamfundets Medlemmer i Slagelse havde indbudt til et Møde d. 27de Sept., hvor Frk. Henny Dideriksen holdt Foredrag. Hun omtalte særlig de nærmestliggende Reformer, der trænges til i Lovgivningen, saaledes Kvindernes Deltagelse i de kommunale Valg, og den Retning, Kvindernes Opdragelse bør tage. Bl. a. gjorde hun opmærksom paa, hvor meget det romantiske Kvindeideal har hemmet Pigebørnenes Udvikling, trængt Dygtighed og Selvstændighed tilbage.

Læge Fraenckel imødegik Foredragsholderinden, men erklærede sig dog kun som en delvis Modstander af Sagen. Redaktør Jensen af Sorø Amtstidende talte for den.

En ung Dame fra Byen, Frk. L. Abrahamson, indledede og sluttede Mødet. Hvis det var kvindeligt, sagde hun, at være uselvstændig og afhængig, saa var Kvindesagens Tilhængere ganske vist ukvindelige.

K. F.

Kvindesagen i Bladene. Vi omtalte sidste Gang det af Dr. G. Brandes under Mærket G. B. i „Politiken” fremførte Angreb paa Frk. Grundtvigs Artikel om „det sædelige Lighedskrav”. Dette blev besvaret af Frk. Grundtvig i „Morgenbladet”. G. B. har senere fundet Tilslutning hos adskillige unavngivne Indsendere i „Politiken”, (deriblandt „en kvindelig Læge”), der til Angrebene paa Frk. Grundtvig ogsaa have knyttet Angreb paa „Dansk Kvindesamfund” og vort Blad for at have optaget denne Sag til Forhandling. Disse Indsendere ere blevne imødegaaede af Frk. Kirstine Frederiksen, Frk. E. Grundtvig og Overretssagfører Svend Høgsbro dels i „Morgenbladet”, dels i „Politiken”. Hr. Høgsbro har i „Morgenbladet” i Tilslutning til Frk. Grundtvig taget Ordet for et skærpet Sædelighedskrav til Manden, og i samme Retning - og med skarp Dadel af „Politikens” Kampmaade - har Axel Plenge udtalt sig i Ugebladet „Tidens Strøm”, efter at der i dette Blad af Morten Pontoppidan var gjort Rede for Striden.

Bjørnstjerne Bjørnson har derhos optaget Kampen mod Dr. G. Brandes og ydet „Dansk Kvindesamfund” og Frk. Grundtvig sin varme Paaskjønnelse for, at de have rejst denne Sag, efter hans Skjøn det vigtigste Stykke af Kvindesagen. B. B. udtaler, at han selv tidligere havde troet, at der var Hindringer i det legemlige Livs Love for at stille Kyskhedskravet, og deri var blev en bestyrket af flere evropæiske Læger. Men under sit Ophold i Amerika var han af mandlige og kvindelige Læger der bleven overbevist om, at saadanne Hindringer kun undtagelsesvis ere til Stede. Han opfordrer „en kvindelig Læge” til at optage en Forhandling herom. Overfor Dr. Brandess personlige Angreb paa Sædelighedskravets Talsmænd giver B. B. Svar paa Tiltale.

Sluttelig har ogsaa Hostrup taget Ordet for „det sædelige Lighedskrav”. „Politikens” Redaktion har sluttet sig til dens Indsendere og finder, at Haan og Spot ere udmærkede Vaaben i en Strid af denne Beskaffenhed. Det er dog mildest talt besynderligt, at man fra „den fri Forsknings” Stade vil kvæle den offentlige Forhandling om denne Sag. Overfor Paastanden om Umuligheden af et „frit Ordskifte” staar dog den Kjendsgjerning, at „det sædelige Lighedskravs” Modstandere have haft et af vore største Dagblade til Raadighed for deres anonyme Artikler. Hvad skulde da have hindret dem i at give en saglig begrundet Udvikling af deres Tankegang? Tror man, at Haan og Spot vække mindre Uvilje end Grunde?

I „Morgenbladet” har cand. jur. P. Sveistrup skrevet om Hustruens Retsstilling. I samme Blad har Frk. M. Bruhn og Fru Birgitte Nielsen anbefalet Oprettelsen af Forberedelsesskoler for Tjenestepiger.

Astrid Stampe: Kvindesagen. Fru Marie Rée i Aalborg, Udgiverinde af „Aalborg Stiftstidende”, har tilbudt at lade trykke og forære „Dansk Kvindesamfund” 10,000 Exemplarer af dette Skrift. Tilbudet modtoges med Tak, og det store Oplag er allerede trykt.

G. B.s Ærefornærmelser mod Frk. E. Grundtvig. For disse er ved Hof- og Stadsrettens Dom Dr. G. Brandes frifunden, men Redaktør Hørup idømt en Bøde af 100 Kr. og Sagens Omkostninger, da de paaklagede Udtalelser paa et Par i Dommen angivne nær „ved at sigte Frk. Grundtvig for Overtrædelse af det 8de Bud, for falsk Citat, for Perfidi, Raahed i Tankegang, Brutalitet i Opfattelse og Æreskjænderi, uden at dertil saas at foreligge nogen Beføjelse,” indeholdt en Overtrædelse af Straffeloven. De anførte Udtalelser kjendtes døde og magtesløse.

I „Højskolebladet” af 15de Juli tager en Kvinde varmt Ordet for Kvindegymnastik og særlig for kvindelige Gymnastikdragter. Det er nødvendigt, siger hun, at vi Kvinder frigjøre os saa vidt, at vi sætte mere Pris paa at blive sunde og nyttige Mennesker end paa at behage Mændene. Dette er fremkaldt ved et tidligere Indlæg i samme Blad af en mandlig Forfatter, der synger en lang Jeremiade over, at Kvinderne gymnasticere i Buxer og Bluse. - I samme Nr. af Bladet hævder en anden Kvinde den gifte Kvindes Ret til at faa Medraadighed over Formuen og Børnene.

Af Frk. E. Grundtvigs Foredrag om „Nutidens sædelige Lighedskrav” har

„Frederika-Bremerförbundet” bestilt 1000 Exemplarer.

Kvindelig Læseforening. Et nylig afdød Medlem har testamenteret Foreningen 600 Kr. til Fripladser.