Fra Indland og Udland.

Kvindesagen paa Rigsdagen. I det af Folketingsmand C. Berg den 14de Oktober i Tinget indbragte Forslag til Lov om de kommunale Valg, der gaar ud paa at give de smaa Skatydere Valgret i Kjøbenhavn og afskaffe de højst beskattedes Vælgerklasse udenfor Hovedstaden, tillægges der „Mand og Kvinde” Valgret under de samme Betingelser.

I Finanslovforslaget for det kommende Finansaar findes et Par smaa nye Poster til Bedste for Kvinders Undervisning: Til 3 Realskoler for Piger - Marie Jørgensens i Odense, Louise Wintelers sammesteds og Frk. Langs i Silkeborg - foreslaas et Statstilskud af 1000 Kr. til hver Skole, deraf Halvdelen til Fripladser; til Kvindeseminariet i Horsens foreslaas et Tilskud af - 500 Kr. Det meddeles i Anmærkningerne, at det af Adjunkt Buchwald ledede Kvindeseminarium i Horsens, som blev oprettet i 1878, ikke blot uddanner Kvinder til Skolelærerindeexamen, men ogsaa til almindelig Forberedelsesexamen, at „det ikke er uden Betydning, at der i Jylland findes en Skole, hvor Kvinder fra bemeldte Landsdel have Lejlighed til paa en forholdsvis billig Maade at uddanne sig til Lærerindevirksomheden”, at „det er med temmelig stor Opofrelse fra Adjunkt Buchwalds Side, at Seminariet holdes i Virksomhed.” Der er i Jylland 2 Statsseminarier for Mænd, som vistnok koste Staten over 30,000 Kr. aarlig, nu foreslaas der bevilget 500 Kr. til det eneste jyske Seminarium for Kvinder. Det kunde være flottere. Vi anbefale denne Sag til Folketingets Finansudvalgs velvillige Opmærksomhed. Det var vel ikke helt utænkeligt, at Posten kunde blive forhøjet.

Foredrag om Kvindesagen ere paa Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning efter Indbydelse endvidere holdte i Oktober Maaned af Folkethingsmand Fredrik Bajer i Ubberup Forsamlingshus ved Kallundborg (om „Kvindesagen paa Rigsdagen”) og af Overretssagfører Svend Høgsbro dels i Ungdomsforeningen for Tikjøb Sogn ved Helsingør, dels i Foredragsforeningen i Kirke-Stillinge ved Slagelse.

Kvindelig Fremskridtsforening holdt den 4de Juli Generalforsamling og den 7de Juli en vellykket Skovtur til Dyrehaven. Den 18de August holdt Højskoleforstander Maltesen Foredrag om „Grundsætninger for Opdragelse”. - Den 16de, 18de og 19de September holdt Stortingsmand Højskoleforstander Ullmann paa Opfordring af Foreningen tre offentlige Foredrag om det sociale Spørgsmaal. De var besøgte af over 800 Mennesker. Efter det sidste Foredrag samledes henved 100 Mænd og Kvinder med Ullmann og hans Hustru til en selskabelig Sammenkomst.- Den 3die Oktober holdt Fru Nørlund Foredrag om Kvindens kommunale Stemmeret. Den 19de Oktober holdtes Forhandlingsmøde om Foreningens indre Anliggender.

Kvindelige Studenter i 1887: Fra Schneekloths Latin- og Realskole:

Elisabeth Augusta Ulke, født 23de December 67 (Privatist).

Hedevig Laura Reinhard, født 5te Juni 65 (Privatist).

Latin- og Realskolen Lyceum:

Eli Møller, født 9de December 63 (Privatist).

Fanny Annette Vedel, født 2den Juli 63 (Privatist).

Frk. N. Zahles Skole:

Ellen Gyrithe Frisch, født 17de April 66.

Margrethe Thiele, født 14de April 68.

Inger Juliane Tybjerg, født 5te Maj 67.

Extraordinær Afgangsexamen i Januar 1887, Mariboes Skole.

Julie Vilhelmine Franciska Kiel, født 29de Februar 56 (Privatist).

Kunstakademiet. Den lille Guldmedalje er bleven tilkjendt Billedhuggerinde Frk. Nielsine Petersen for hendes Løsning af Opgaven: „Naomi og hendes Sønnekoner”.

Hædersdiplomer ere ved den nylig sluttede Industriudstilling i Viborg tildelte 11 Kvinder og 3 Smaapiger; Broncemedaljer ere tilfaldne 11 Kvinder, og Sølvmedalje 2. En af disse var for en Reformdragt, forfærdiget af Skolelærerenke Louise Møller, Damstrup.

Haandarbejdsundervisningen i Almueskolen. I det forløbne Aar have 3 Lærerinder faaet offentlig Understøttelse for i Udlandet at studere den schallenfeldske Haandarbejdsmethode. Overlærerinde Fru Minet og Lærerinde Frk. Augusta Fenger, begge ansatte ved Kjøbenhavns offentlige Skoler, rejste i Efteraaret 1886, Frk. West, Lærerinde paa Frederiksberg, i Foraaret 1887. Den sidste havde allerede tidligere sat sig ind i den nævnte Methode, der i en Aarrække har været indført i Frk. Zahles og Komtesse Moltkes Skoler, og i de sidste Aar har hun ved Feriekursus undervist Lærerinder fra Landet deri.

Frk. Henriette Hahn, Elev af „Tegneskolen for Kvinder” og den første af Skolens Elever, der har faaet fuldstændigt Afgangsbevis, er fra 1. Oktober bleven ansat som Overlærerinde ved „Gewerbeschule für Mädchen” i Hamburg med en aarlig Løn af 1600 Reichsmark, fri Bolig og Opvartning.

Arbejderkøkkenet i Blaagaardsgade aabnedes først i Januar dette Aar. Det har stillet sig det dobbelte Formaal: at lave god Mad til billig Pris og oplære unge Piger, der skulle ud at tjene. Der er 20 Elever (kun de 10 hele Dagen), som foruden i Madlavning, Rengjøring o. s. v. undervises i forskjellige Fag som Regning, Skrivning. Der er holdt flere Foredrag for dem, f. Ex. om Husholdningskemi. Fra Køkkenet er der hver Maaned solgt for omtr. 2000 Kr. Mad, og 2 - 300 Mennesker have daglig spist paa Stedet. Det hele er begyndt ved private Bidrag. Eleverne undervises frit og faa deres fulde Kost.

Forening for Vask og Rengjøring holdt i Begyndelsen af Oktober et Møde, paa hvilket der klagedes over den ublu Maade, hvorpaa Medlemmerne behandledes af Arbejdsanvisningskontorernes Ejere. Foreningen vilde forsøge selv at oprette et Arbejdsanvisningskontor for Kvinder og havde dertil lejet et Lokale i Klosterstræde Nr. 3. Fru Meyer oplyste, at „Dansk Kvindesamfund” ogsaa var i Færd med at oprette et saadant Kontor, der dog ikke maatte betragtes som Konkurrent til det af Foreningen for Vask og Rengjøring paatænkte.

Reformdragten. Vi opfordre Kvinder, der interessere sig for Dragtreformen, til at indsende til Redaktionen eller Samfundets Styrelse saadanne kritiske Bemærkninger, som den af „Dansk Kvindesamfund” udgivne Bog om dette Æmne maatte give Anledning til, for at de kunne blive tagne under Overvejelse ved en eventuel 2den Udgave af Bogen.

Ogsaa en Dragtreform. Paa Staden Kjøbenhavns Budget for 1888 findes opført følgende Post:

„Cirka 500 Kr. til Underbenklæder til Fruentimmer (paa Ladegaarden), hvilket Klædningsstykke hidtil ikke er anvendt, men Magistraten anser det saavel af Sundheds- som af Sømmelighedshensyn for ønskeligt, at Underbenklæder fremtidig normeres.”

Sagnet fortæller, at, mens de mandlige Ladegaardslemmer fik leveret Skjorte, Trøje og Benklæder, fik de kvindelige - Særk og Kjole. At der fulgte megen Underlivssvaghed af denne Læggen bort af de tykke Skjørter, som Arbejderklassens Kvinder pleje at bære, behøver ikke at fortælles; efter en stræng Vinter forbarmede Magistraten sig da og voterede et Mavebælte. Nu omsider tænkes der paa Benklæder. - Hvor længe skal det vel endnu vare, inden Kvinder tages paa Raad med, hvor det gjælder Kvinders Paaklædning?

„Kjøbenhavnske Kvinders Erhvervsforhold” blive statistisk belyste i en Afhandling i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 4de Hæfte af Kontorchef Rubin som en Fortsættelse af Smaaskriftet „Om Kvindens Adgang til Erhverv.” Det fremgaar af Afhandlingen, at det Antal Kvinder, der forsørger sig selv, i de sidste 30 Aar er voxet til omtrent det dobbelte. Omtrent 78 pCt. af de ugifte Kvinder ere nu selvforsørgende. Af Lærerinder var der i 1885 90 Gange saa mange som i 1855. Derimod er Syning trængt noget tilbage som Erhverv, og Tjenestepigernes Antal er kun steget med 50 pCt. Dog er det endnu mest underordnede Stillinger, Kvinderne indtage, enten som Medhjælpere ved forskjellige Forretninger eller som Tyende. Af 10 selvforsørgende Kvinder mellem 14-15 Aar ere 6 tjenende. Mange andre nyttige Oplysninger vil man finde i Artiklen. I en anden Artikel i samme Hæfte gives der Besked om Kvindekollegier og Fællesuniversiteter i Amerika.

Maanedsskriftet „Vor Ungdom” har i Aarene 1881-87 indeholdt 42 Artikler af 18 Forfatterinder, (3 norske, de øvrige danske). I Tidsskriftets to første Aar 79-81 var der ingen Artikler af Kvinder, men siden have de været i stigende Antal. Blandt andet ere følgende Æmner behandlede: Den højere Pigeskole, Pigeskolens Reform, Kvindens Adgang til højere Uddannelse, Seminarieuddannelse for Kvinder, Oprettelse af en Statsskole for Kvinders Uddannelse til Lærerinder, Fællesundervisning, den saakaldte schallenfeldske Haandarbejdsmethode. Der findes to Skildringer af Kvinder: Athalia Schwarz og Lina Morgenstern.

I „Fra Bethesda” viser Ax. Møller ved Citater af Bibelen, at de ugifte Kvinder have haft stor Betydning og indtaget en meget anset Stilling i den første kristne Kirke.

Docent Claudius Wilkens har i „Tilskueren” (Aug.-Sept.) skrevet en Afhandling om Kjønnenes sjælelige Forskjelligheder. - „Skal vi ikke forhandle?” er Overskriften paa en Artikel af Anne Bruun i Morgenbladet for den 13de Oktober. Den henvender til de forskjellige Partier i Sædelighedssagen en varm Opfordring til at mødes i aaben, alvorlig Forhandling. Frk. Bruun imødegaar de fremkomne Paastande om Umuligheden af en saadan Forhandling. - Foranlediget ved det i September i Bethesda afholdte Kirkemøde er der fremkommen en Adresse om Afskaffelse af den offentlige Prostitution. Den agtes indsendt til Rigsdagen inden dette Aars Udgang. - I Følge en af Fru Fibiger udgivet Beretning om hendes Kogeskole er der fra Oktober 1882 til Juli 1887 fra denne udgaaet 122 Elever, der som Regel have faaet Pladser til en Løn af 12-16 Kr. om Maaneden. Fru Fibiger klager over, at almindelige Restaurationer have anvendt Kogeskolens Navn og Firma for derved at drage Kunder til sig. - Ved sidste Generalforsamling i Studentersamfundet blev cand. med. Frk. Kramp valgt ind i Bestyrelsen.

Nye Bøger. Redaktionen har modtaget: Om det første svenske barnmorska møte af Johanna Hedén; Om Fattigdommens Aarsager af Jens Nielsen; Meddelelser om den udvidede Folkehøjskole i Askov af L. Schrøder; Strindberglitteraturen og Usædeligheden blandt Skoleungdommen af John Personne (i dansk Oversættelse); Sløjdsagen i Danmark i 1886, Aarsberetning fra Dansk Sløjdforening; Aarsberetning fra Søllerup Skole med Pensionat for unge Piger; Det litterære Venstre og det saakaldte Sædelighedsspørgsmaal af V. Klein; Kjøbenhavns Kogeskole af Elfride Fibiger.

Advarende Exempel. En ung adelig Dame paa Fyn er i Følge Middelfart Avis død for nogle Dage siden af en Sygdom, som hun havde paadraget sig ved at snøre sig for stærkt.

Kvindesagen i Ribe. Fra Ribe skrives til os: Den 7de Oktober d. A. holdt Højskoleforstander Jens Lund fra Vejstrup paa Fyn Foredrag her i Ribe. Efter sit egentlige Foredrag traadte han igjen frem og sagde, at der var noget, som han gjærne vilde have berørt i sit Foredrag, men han havde ikke rigtig kunnet komme ind derpaa. Han vilde derfor bede Folk høre lidt endnu paa sig. Det var Kvindesagen, han vilde sige Folk lidt om. Han udviklede derefter rolig og klart, hvad Kvindesagens Maal er, idet han betonede, at det ikke var Kvindernes Mening at ville berøve Mændene deres Rettigheder, men kun at faa deres egen Menneskeret erkjendt og tilkjendt. Han troede nok, at vi maatte gaa langsomt og gradvis frem, og at vi for Øjeblikket maatte nøjes med at forlange kommunal Stemmeret - og blot for ugifte Kvinder -, men det var hans faste Tro, at det nok med Tiden skulde udvikle sig saaledes, at Kvinden - baade den gifte og ugifte - fik samme politiske Rettigheder som Manden, naar hun opfyldte de samme Betingelser som han. Han sluttede med at sige, at, hvis nogen havde noget at indvende eller spørge om, var han villig til igjen at tage til Orde. Lærer Povl Christensen traadte da frem. Han vilde stille et Spørgsmaal til J. Lund. De havde i Læseforeningen her i Byen drøftet samme Spørgsmaal. Modstanderne af Sagen var da komne med den Indvending, at Kvinderne ikke kunde opfylde samme Betingelser som Mændene, de kunde nemlig ikke være Soldater. Hvordan mente Lund, det Spørgsmaal kunde løses? Lund ønskede ganske vist ikke, at Kvinderne skulde være Soldater, skjønt der var dem, der mente, det godt kunde lade sig gjøre; men han mente, at Kvinden ved at være Moder fuldt saa godt aftjente sin Værnepligt, som Manden ved at være Soldat. Saa længe Mænd ikke kunde føde Børn, burde de ikke tale om, at Kvinden ikke kunde være Soldat. Højskoleforstander Himmelstrup bemærkede kortelig, at det jo slet ikke var en Betingelse for Mandens kommunale og politiske Rettigheder, at han havde været Soldat.

Til Slut kom nogle Bemærkninger fra et forskræmt Mandfolk, bestaaende af de forslidte Sætninger, at Manden var dog Kvindens Hoved o, s. v. Disse Bemærkninger skjænkedes kun et Smil af den talrige Forsamling, som hidtil havde fulgt Forhandlingen med megen Interesse.

Jens Lund skal have Tak, fordi han drog den Sag frem, og fordi han gjorde det paa den Maade. Man har godt af at blive rusket lidt vaagen for den Sag en Gang imellem her.

Norsk Kvindesagsforening skriver i sin Aarsberetning for 1886-87: „Foreningen har i det forløbne Aar fortsat i samme Spor, som den i forrige Termin var slaaet ind paa. Den har søgt at virke gjennem Foredrag og Diskussioner samt Udgivelse af Brochurer, idet de Midler, den har haft at raade over, endnu ikke have sat den i Stand til at drive nogen mere aktiv og direkte Virksomhed. Da Foreningen imidlertid i den senere Tid har nydt en stedse livligere Tilslutning, og da desuden Opgjøret fra denne Termin viser et forholdsvis betydeligt Overskud, er der grundet Haab om at udvide dens Virksomhed.”

Af de Foredrag, der ere holdte i det forløbne Aar, kunne nævnes: „Den franske Revolution og den kvindelige Opdragelse” af Skolebestyrer Andersen; „Om Prostitutionen” af Stadsfysikus Sparre; „Kvinders Sikkerhed paa Gaden” af Fru E. Nielsen, f. Ullmann, o. fl. Foredragene ere til Dels blevne trykte og omsendte til Medlemmerne.

Foruden Hovedforeningen i Kristiania findes der en Filial i Bergen og en i Trondhjem, som virker paa lignende Maade. Af de der afholdte og udgivne Foredrag bør særlig nævnes Fru O. Löchens ypperlige „Om Renhed og Blufærdighed.”

Med dette Aars Begyndelse har Foreningen udvidet sin Virksomhed ved Udgivelsen af Tidsskriftet „Nylænde”, der redigeres af Frk. Gina Krog. Det udkommer to Gange om Maaneden med et Ark hver Gang og koster Kr. 3,85 om Aaret. Det er os en Fornøjelse at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa „Nylænde”, der allerede har indeholdt mange fortræffelige Artikler, saavel fra Redaktørens velkjendte Pen som fra forskjellige andre mandlige og kvindelige Forfattere. Saa vidt man af det udkomne kan se, helliger „Nylænde” sig udelukkende til Kvindesagen og saadanne Sager, som paa en eller anden Maade vedkomme den, mens det f. Ex. ikke beskæftiger sig med Politik og ikke optager novellistiske Bidrag. Af nordiske Kvindetidsskrifter er „Nylænde” saaledes det, der nærmest arbejder paa samme Maade som „Kvinden og Samfundet”.

Ligesom „Norsk Kvindesagsforening” altsaa i det hele taget virker med samme Tendens og med lignende Midler som „Dansk Kvindesamfund”, saaledes er den ogsaa af omtrent samme Størrelse. Medlemsantallet var i Maj 818. Saa vidt vides, er Tilslutningen fra Kvindernes Side noget mindre og fra Mændenes Side noget større end her i Landet.

Fire og tyve kvindelige Studenter have taget Examen ved Kristiania Universitet, siden Frk. Thoresen begyndte i 1882. Der var i 1882 og 83 kun 1, i 84 2, i 85 5, i 86 6 og 87 9. Kun 4 tog klassisk, 20 Realexamen. 19 fik Karakteren meget godt, 2 udmærket godt og 3 godt (Nylænde).

Norge. Ved de norske Afholdsforeningers Delegeretmøde paa Horten mødte i F. norsk „Dagbl.” 8 Kvinder som Deputerede. Dette fremkaldte en langvarig Diskussion om, hvorvidt Kvinder var valgbare. Resultatet, at „de fremmødte Kvinders Valg erkjendtes gyldigt”, blev modtaget med stormende Bifald.

Sverrig. De svenske Kvinder have faaet Ret til at søge Klokkerembeder.

„Dragtreformforeningen” i Stockholm har af Stiftelsen „Lars Hiertas minne” faaet et Tilskud af 500 Kr. for at tilvejebringe hensigtsmæssige Modeller til Klæder for Børn og unge Piger.

K

vindelige Mathematikere. To unge, finske Damer have ladet sig indskrive ved Stockholms Højskole for at studere Mathematik under Fru Kowalevskys Ledelse.

Kvindehjemmet i Scheibenhardt i Baden. Dette Tilflugtssted, der er bestemt for Forbrydersker, som have udstaaet deres Straffetid, blev aabnet den 12te Januar 1886 med 4 Piger, men inden Aaret var omme, havde det optaget 33. Af disse forlod 13 Anstalten i Aarets Løb, 1 fik en Plads, hvor hun opfører sig godt, 3 blev paa Grund af Sygdom anbragte paa Hospitaler, nogle løb bort o. s. v. Slottet, som Storhertugen af Baden har overladt Hjemmet til Afbenyttelse, ligger frit, omgivet af Haver og Marker, i Nærheden af Karlsruhe. Hensigten med Opholdet her er at lære Pigerne at tjene deres Brød paa en ærlig Maade nærmest som Tjenestepiger, de blive underviste i Rengjøring, Madlavning, Vask, Haandarbejde og i det hele at gjøre Nytte i Husholdningen. „Saa forskjellige, som deres Forbrydelser var”, - skriver Fru Lina Morgenstern i den af hende redigerede Deutsche Hausfrauen Zeitung - „saa gjorde disse unge, mest mindreaarige Kvinder i deres lyse Kjoler, de hvide, klædelige Kapper og Forklæder et saa tiltalende Indtryk, at man næppe kunde tro paa deres Fortid. I et hyggeligt Værelse traf vi en ung Pige beskæftiget med Haandarbejde. Hendes Udseende var saa behageligt, hendes Væsen saa beskedent og sædeligt, at jeg maatte udtale min Forbavselse over at finde en saadan Pige som løsladt Forbryderske. Husmoderen svarede: „Det er en Barnemorderske, der har afsonet sin haarde Straf. Hun maa have været i stor Fortvivlelse, da hun lod sig henrive til denne Gjerning, thi hendes hele Væsen er Blidhed og Godhed. Her er hun flittig og beskeden og frygter intet saa meget som igjen at skulle ud i Verden.” Hvor meget giver dette ene Tilfælde os ikke at tænke paa. Hvorledes gaar det den skyldige, der har styrtet denne Pige i Ulykke, og som gaar aldeles fri for Straf?"

Svejts. Montblanc er til Dato besteget af 61 Damer, hvoraf én fra Danmark, 32 fra England. - I den svejtsiske Vævningsindustri ere beskæftigede 103,452 Kvinder og 52,838 Mænd, deraf i Silkeindustrien 51,132 Kvinder mod 11,771 Mænd, i Bomuldsindustrien 23,846 Kvinder mod 18,320 Mænd, i Lærredsindustrien 5332 Kvinder mod 5553 Mænd, i Uldindustrien 2022 Kvinder mod 1470 Mænd, i Broderi 23,000 Kvinder mod 15,724 Mænd.

En Havebrugsskole for unge Piger findes i Byen Nancy i Frankrig. Alt Arbejde udføres af Lærerinderne og Eleverne, der optages i en Alder af 13 Aar efter at have underkastet sig en Art Examen. Man mener herved, ikke alene at skaffe Kvinderne et nyt Erhverv, men tillige ved at vække Kjærlighed til Landlivet hos dem baade at bevare dem mod de store Byers Fristelser og gjøre dem bedre skikkede til at blive dygtige Hustruer for Landmænd.

Søster Therese. Den franske Republik har givet Æreslegionens Kors til den heltemodige Søster Marie Therese, der i 40 Aar har tjent ved den franske Ambulance.

Søster Thereses Mod og Selvfornægtelse var beundringsværdig. Ved Tonkin, under de blodige Kampe med Anamiterne, faldt en Bombe en Gang midt blandt de saarede i Ambulancen. Søster Therese gjorde Korsets Tegn, tog Bomben og bar den langt bort. Men idet hun lagde den fra sig, kom hun til at gjøre en for pludselig Bevægelse, saa Bomben sprang, og hun næppe fik Tid at kaste sig paa Jorden. Man løb forfærdet til og fandt hende ganske blodig og bevidstløs. Da hun var kommen til sig selv igjen, sagde hun uforfærdet: cest pour rire! („det er kun til at le af!”). - En anden Gang blev hun truffen af en Mitrailleusesplint, medens hun forbandt et Saar; men stadig rolig kom hun igjen med sit: „cest pour rire”, en Talemaade, som siden blev hendes Tilnavn.

En flittig Kvinde. Madame Popp, de belgiske Journalisters Ældste, der for 50 Aar siden sammen med sin Mand grundlagde et Dagblad, skal siden den Tid omtrent have skrevet en Artikel hver Dag om Døgnets brændende Spørgsmaal, i alt 18,000 Artikler, hver indeholdende tre til fire tusinde Ord.

Italien. I den i Bologna oprettede Skole for kvindelige Telegrafister og til fremmede Sprogs Udbredelse har Tilgangen været meget stor, og flere velfortjente Præmier ere blevne uddelte. - Den 30te Maj udgik 11 Elever fra den kvindelige Skole for Stenografi, alle bestod Examen godt. - I Rom udkommer et nyt Kvindeblad, som redigeres af Clelia Bertini-Allilj og udgaar hver 14de Dag.

England. I London har Walter Besant dannet en Forening med det Formaal at ophjælpe de elendige Forhold, der herske blandt Londons kvindelige Arbejdere. Han vil lægge Grunden ved et storartet statistisk Materiale, til hvis Tilvejebringelse der er sat mangeartede Kræfter i Bevægelse, og til hvis videre Udførelse han agter at sammenkalde en Kongres i Slutningen af Aaret. - I London ere 100 Kvinder valgte ind i Skoleraad, 43 ansatte som tilsynshavende ved de fattige. Et Andragende er indgivet om kvindelig Betjening paa Londons Politistationer. - Mrs. Haberton har rejst en Bevægelse, der gaar ud paa at afskaffe Sørgedragten, væsentlig af Hensyn til den unødvendige Udgift, som derved paalægges Folk.

Ny Syd Wales. Ved den sidste Universitets-Examen her var 336 af de 1162 Kandidater Kvinder.

Amerika. I New York findes omtrent 160 kvindelige Læger. Deres Praksis indbringer dem ikke ubetydelige Summer. Saaledes have tolv af dem en aarlig Indtægt af 36,000 Kr., medens en enkelt naar op til 54,000. - I Wyoming har for nylig den første kvindelige Dommer, Mrs. Williams, begyndt sin Virksomhed med at afsige Dom i en Sag, der var anlagt af en Hustru mod dennes Mand for Mishandling og Tilsidesættelse af ægteskabelige Pligter. Stemningen var fuldstændig paa den forurettede Kvindes Side, hvorfor det vakte stor Forbavselse, da den skarpsindige Dommer, opdagende Ægtefruens Træskhed, frikjendte Manden samt tiltalte Fruen for falsk Forklaring for Retten; hun havde gjort sig tre Aar yngre, end hun var.

De Forenede Stater. Den første kvindelige Borgmester er bleven valgt i den lille By Argania i det sydlige Kansas. - De unge Piger i Newton have dannet en Forening med det Formaal at sky unge Mænd, som ryge Tobak og nyde Spiritus.

Henved 50 Kvinder ere i Aar valgte til Skoleinspektører i Maine. Statens Overskoleinspektør bevidner, at Kvinderne i Skolekommissionerne ere gunstig stemte for Fremskridt og vise største Upartiskhed overfor Lærere og Elever.

Kvinder i Skolekommissionen. Først sidste Aar fik man i New York Kvinder i Skolekommissionen. Om den nærmeste Virkning heraf fortæller The Womans Journal følgende: En Skolebetjent klagede til Overlæreren. Han sagde, at i 19 Aar havde han nu passet Bygningen, og ingen havde nogensinde forlangt at se Kjælderen, før en af Kvinderne i Skolekommissionen nylig kom og sagde, at hun vilde se den efter. „Og den Kjælder var ikke saadan, at man kunde være bekjendt at lade nogen komme ned og se den”, lagde han gnaven til!

Den første internationale Kvindekongres skal afholdes i Washington i Foraaret 1888. Der er indbudt Repræsentanter, ikke blot for Stemmeretsforeninger, men for alle Foreninger, der ere oprettede og ledes af Kvinder.

Bør mindreaarige Kvinder beskyttes mod Forførelse? Kvindebladet i Boston skriver herom: Ingen Mand maa ægte en anden Mands mindreaarige Datter uden dennes Samtykke. Men Loven giver enhver Mand Frihed til at forføre hans Nabos mindreaarige Datter, og Barnets eget Samtykke fritager ham for alt Strafansvar. Intet Under, at mangfoldige Kvindeforeninger fordre Loven forandret. Dersom Mødre havde haft Stemmeret, vilde en saadan Lov aldrig være bleven vedtaget.

Kunne Kvinder taale at studere? En kvindelig Læge i Vassor, Amerika, har fra et Universitet indsamlet Oplysninger over Antallet af Dage, hver Pige ved Sygdom har været fraværende, og sammenlignet dem med tilsvarende Oplysninger for de unge Mænds Vedkommende. Hun har da fundet, at Pigerne næppe ere saa meget fraværende paa Grund af Sygdom som de unge Mænd.