Fra Indland og Udland.
Til det internationale Kvindemøde, som skal afholdes i Washington fra d. 25de Marts til d. 1ste April, har Dansk Kvindesamfund midt i Oktober modtaget to Indbydelser. Desuden er der tilsendt Samfundets Styrelse fem andre Indbydelser med Opfordring til at udsende dem til saadanne Kvindeforeninger, som maatte have en „saa national Karakter”, at man fandt, de burde repræsenteres paa Mødet. I selve Indbydelsen nævnes ved Siden af Stemmeretsforeninger ogsaa litterære og kunstneriske Foreninger, Afholds og Arbejderforeninger, Freds, Sædeligheds og Missionsselskaber, Fagforeninger samt Velgjørenheds og Opdragelsesforeninger. Uagtet der bydes Gjæsterne frit Ophold under Mødet, er det klart, at kun meget faa Kvindeforeninger i vort lille Land ville evne at sende en Repræsentant over Atlanterhavet. For ikke at forbigaa nogen Mulig har man da, forinden man udsendte de fem Indbydelser, underhaanden henvendt sig med Forespørgsel i saa Henseende til forskjellige Foreninger, deriblandt kvindelige Fagforeninger, Afholdsselskaber, Højskoler samt Foreninger mod Lovbeskyttelse for Usædelighed, og, da ingen af de adspurgte mente at kunne benytte Indbydelserne, har man sluttelig sendt disse, til følgende Adresse:
l, Frøken Zahles Skole, 2, Værneforeningen, 3, Kvindelig Læseforening, 4, Kvindelig Fremskridtsforening, 5, de kvindelige studerende.
For de sidstes Vedkommende har man ment sig berettiget til at betragte samtlige kvdl. studerende som et Samfund og har stilet Indbydelsen til cand. med. Frk. Emmy Kramp, der som Medlem af Studentersamfundets Bestyrelse i al Fald repræsenterer en Del af vore kvindelige akademiske Borgere.
Man ønskede i Washington at have Svaret allerede midt i November. Saa hurtig har ingen af de indbudte kunnet bestemme sig, men man vil sikkert ikke holde saa nøje over Formen, og vi opfordre de indbudte til endnu en Gang nøje at overveje alle Muligheder for paa denne Maade at knytte Forbindelsen mellem os og de fremadstræbende Kvinder paa den anden Side Atlanterhavet. Dansk Kvindesamfund haaber at sende i det mindste én Repræsentant.
Dersom nogen enkelt vil deltage i Mødet paa egen Haand, ville vi foreslaa dem at forhandle med os om en Sammenslutning, da dette formentlig vil lette Vilkaarene for Rejsen.
Arbejdersker og Tjenestepiger. Under Titlen „Strejftog paa det kvindelige Erhvervs Omraade” begyndte Lørdag den 5te November en Række Artikler i Social-Demokraten. I adskillige Fabriksvirksomheder beskæftiges flere Kvinder end Mænd, da deres Arbejdskraft er billigere. Dette kan i nogle Tilfælde føre til, at Kvinden gaar paa Arbejde, medens Manden maa blive hjemme og passe Huset. Men Social-Demokraten fremhæver, at Fejlen ikke er Kvindens, men Samfundets, og det gjælder om at løfte Kvindearbejdet op i Højde med det mandlige Erhverv. Dette vil bedst naas, naar de arbejdende Kvinder søge at værne om deres Interesser ved Sammenslutning. I de følgende Artikler dvæles udførlig ved de arbejdende Kvinders forskjellige Fag og deres usle Løn.
I Politiken for den 3dje November opfordrer Silvia Bennet i en Artikel med Overskriften Tjenestepige-Spørgsmaalet til en almindelig Sammenslutning af Tyendet. Hun omtaler, at der i den senere Tid er gjort adskillige Tilløb til at forbedre Standens Kaar, men hun mener, at der kun vil opnaas noget af Betydning, hvis Tjenestetyendet selv slutter sig sammen, og hun raader til at sammenkalde et Tyendemøde.
Tjenestetyendeforeningen „Enighed” holdt Fredag den 4de November Møde i Aftenstjærnen. Størstedelen af de besøgende var Mænd. Der ankedes over Tyendets Stilling og over Fæstevæsenet samt over, at den tjenende Klasse ingen Valgret havde. Frk. Bruun oplyste, at der var én Stand til, som ingen politiske Rettigheder havde, nemlig Kvinden. De to kunde række hinanden Haanden, de kunde og burde kæmpe sammen for at vinde de dem tilkommende Rettigheder.
I Gymnastikinstitutet Gl. Strand 48 agte Lærerinderne Johanne Dahlquist og Mary Davidsen at oprette et billigt Kursus i Gymnastik for arbejdende Kvinder. To Timers ugentlig Undervisning, hvori indbefattet Brugen af Styrtebade, vil koste 1 Kr. om Maaneden.
Et Tjenestepigemøde fandt Sted efter Indbydelse af Kvindelig Fremskridtsforening Torsdag den 24de Novbr. Forhandlingsæmne: Kan der forlanges en bestemt Arbejdstid for Tjenestepiger? Den lille Sal (Skindergade 9) var propfuld. Frk. F. Trier ledede Forhandlingen og gav først Ordet til Fru Johanne Meyer: Tjenestepigestanden havde før ikke turdet klage. Nu hørte man et lille Skrig. Det var den første Begyndelse til Forbedring. Pigerne burde have en bestemt Fritid, i hvilken de kunde uddanne sig; deres Arbejde opfyldte dem ikke med den Glædesfølelse som Lægernes, Sygeplejernes og Lærerindernes. De kunde ikke som disse hvile i deres Kald. Tyendeloven var skammelig som alle Undtagelseslove. Var en Lov nødvendig, burde man have en Beskyttelseslov.
Frk. O. Levison: Skulde en forbedret Tilstand indføres, maatte den komme fra Pigerne. Herskaberne kunde vel indse Fejlene, men ikke føle derfor som Pigerne selv. Disse maatte slutte sig sammen og stille Fordringer. Hvis en enkelt gjorde det, blev hun jaget bort, gjorde mange det, begyndte Fruerne at blive betænkelige. De dygtige og fornuftige maatte gaa i Spidsen. En Magt paa 18,000 Mennesker kunde vel udrette noget.
Hr. Villerup, Medlem af mandlig Tyendeferening: Det var let nok at raade til Sammenslutning, men Pigerne havde ingen Tid. Det var næsten Ironi at indbyde til dette Møde en Hverdag. Selv om Søndagen fik mange Piger først fri henad 8 og gik saa hellere til deres Forældre. Han kunde en Anekdote: Om Mandagen klagede en Frue til sin Mand over, at Pigen den Dag slet ikke kunde blive færdig. „I Gaar, da hun skulde have fri Kl. 3, var hun allerede færdig til den Tid”, „Saa giv hende hver Dag fri Kl. 3,” svarede Manden. Pigerne maatte have en Støtte udefra. Fremskridtsforeningen burde tage Sagen i sin Haand.
Frk. Iversen sluttede sig til Villerup, idet hun gav Exempler paa Pigernes knappe Fritid. Tjenestepigerne Sine Øtting og Mathilde Staff udtalte sig i samme Retning samt klagede over de usle Pigekamre, der fandtes i saa godt som alle nye Lejligheder her i Byen.
Fru Hermann syntes, at Fordringen om en Normalarbejdsdag saa ud som en Skrue. Hun troede ikke, Tiden egnede sig derfor; der var for mange Piger. For Resten havde Sagen hendes Billigelse.
Dr. Levison: Da der ikke var fremkommet noget levedygtigt Forslag, da Fremskridtsforeningen ønskede, at Pigerne skulde slutte sig sammen, og Pigerne, at Foreningen skulde hjælpe dem, raadede han til at sammenkalde et nyt Møde paa en Søndag og der nedsætte et Udvalg fra de tjenendes Lejr og fra Fremskridtsforeningen. Den vanskelige Opgave vilde der bedst kunne overvejes.
Fru Bajer udtalte, at kvindelig Fremskridtsforening vilde sammenkalde et saadant Møde. -
Som det vil erindres, blev Tjenestepigernes Stilling udførlig drøftet her i Bladet i 1885 med Bidrag af Birgitte Berg, Anna Brosbøll, Maria Friederichsen, Kristiane Iversen, Johanne Meyer, Astrid Stampe. Den Hovedanskuelse, der nu paa Tjenestepigemødet kom til Orde, blev den Gang fremsat og begrundet af Frk. Kristiane Iversen (i Oktoberhæftet).
Det glæder os, at Kvindelig Fremskridtsforening nu har optaget Sagen til Drøftelse. Naar man har en særlig Tyendelov, burde denne ogsaa indeholde Bestemmelser om Tyendets Ret til en vis Fritid. I øvrigt bør det ikke overses, at den bestaaende Tyendelov ogsaa indeholder Bestemmelser til Bedste for Tyendet, t. Ex. i Sygdomstilfælde.
Kvinden som Haandværker. I Næstved Tidende d.. 22. Nov. Anbefaler Nora Creina Kvinders Uddannelse til Skomagere, Urmagere, Bagere og Skræddere. Hun fremhæver, at Kvinden allerede er Bager og Lappeskrædder i Hjemmet. Det er Kvindens egen Fejl, at hun ikke benytter den Næringsfrihed, hun har. Forf. frygter ikke for at lade Kvinder søge Uddannelse paa Værkstederne. „Selv om Tonen er slem paa Værkstederne rundt om, saa vilde det virke velgjørende, om en eller to Kvinder var til Stede. Tonen skulde nok forandre sig”. Vi ville hertil føje den Bemærkning, at der jo er mange Haandværkere, der kun beskæftige en enkelt eller et Par Svende. Der er altsaa slet ingen Nødvendighed for, at Kvinden begynder med at søge de store Værksteder.
Understøttelse til kvindelige Haandværkere. To Kvinder, der ønske at uddanne sig som Møbelsnedkere, kunne hertil faa Understøttelse. Henvendelse sker paa Dansk Kvindesamfunds Kontor.
Den gjensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere holdt Aarsmøde den 22de Nov. Professor Brandes aflagde Beretning. Medlemsantallet var 1650. Paa Foreningens Kursus undervistes 175 Kvinder, og 183 var paa Foreningens Foranstaltning sendte paa Landet, 83 havde faaet Understøttelse af Alderdomsfonden.
Kvindelig Fremskridtsforening holdt den 7de November et talrig besøgt Møde. Et Forslag om én Gang ugentlig at holde Ungdomsmøder med Oplæsning og Samtale blev enstemmig vedtaget. Hvert Medlem kan til disse medtage eller sende unge Piger af sit Bekjendtskab. Ligeledes vedtoges enstemmig at arbejde hen til Afholdelsen af en nordisk Kvindekongres her i Kjøbenhavn til næste Sommer. Derefter oplæste Formanden et Andragende, der med Læge Frk. Nielsens og Professor Berghs Anbefaling af Bestyrelsen for Foreningen er indgivet til Kommunalbestyrelsen, om Oprettelse af Aftrædelsesrum for Kvinder til fri Afbenyttelse rundt omkring i Staden i Lighed med, hvad der findes for Mænd. Andragendet er ved to af Bestyrelsens Medlemmer overbragt til Overpræsidenten og Borgmester Øllgaard, der begge lovede at tage sig af Sagen.
Folkehøjskolerne. Efter en i 1883-84 foretagen Statistik var de 70-74 den Gang bestaaende Folkehøjskoler besøgte af 2899 mandlige og 1595 kvindelige Elever. Efter deres Alder fordelte de sig saaledes:
Fra 15-18 Aar: 503 Mænd, 284 Kvinder
Fra 18-25 Aar: 1890 Mænd, 1053 kvinder
Over 25 Aar: 506 Mænd, 258 Kvinder
Tilsammen: 2899 Mænd, 1595 kvinder
Fru Luplau fra Varde har sendt os nogle Oplysninger om sin Virken for Kvindesagen omkring paa Landet. Hun har i Sommerens Løb holdt adskillige Foredrag og overalt vakt Landboernes Interesse, samt forberedt dem paa Adressen for Kvindens kommunale Valgret, som man under Rigsdagssamlingen vilde sende rundt for at samle Underskrifter. Da Askovmødet fandt Sted, holdt Fru Luplau Foredrag to Dage i Træk om Kvindesagen i Almindelighed og om Kvindens kommunale Selvstyre. Sagen var Gjenstand for livlig Forhandling baade offentlig og imellem Mand og Mand. En sønderjysk Bonde udtalte, at han forstod Fru Luplau: „hun sidder indestængt ligesom vi; hun vilde gjærne have de Lænker brudt, som holde Kvinden nede; vi vilde ogsaa gjærne bryde vore.” Endelig har Fru Luplau talt for Fæstekontoret som en fælles Sag for hele Landet, da der alle Vegne fra kommer Piger til Kjøbenhavn for at søge Tjeneste. Maatte yngre Kvinder tage Exempel af Fru Luplaus Ihærdighed og arbejde ivrigere end hidtil i Kvindesagens Tjeneste.
Den kgl Fødselsstiftelse har i 1887 bestaaet i 100 Aar. Dr. med., Prof. Stadfeldt har i den Anledning skrevet dens Historie. Som Indledning gives en Oversigt over Fødselshjælpens Udvikling i Danmark. Til langt op i den nyere Tid var Bønner og Overtro Jordemødrenes vigtigste Midler. Først 1672 er der Tale om en Prøve for Jordemødre. Endnu i det 18de Aarhundrede er det kun daarlig bevendt med Standens Dygtighed.
Den første Bevæggrund til Oprettelse af en Fødselsstiftelse var Hensynet til de nyfødte Børn; der blev forbundet en Plejestiftelse dermed, og Undervisning for Jordemødre og Læger knyttedes dertil. I Midten af dette Aarhundrede rasede Barselfeberen saa stærkt i Stiftelsen, at man begyndte at fatte Mistillid til dens Hensigtsmæssighed; man forsøgte flere Gange en Udflytning, men maatte til sidst skride til at bygge den fuldstændig om. Heller ikke det hjalp. Først da den antiseptiske Methode blev indført ved Fødselshjælpen, skete der en stadig Forbedring i Sundhedstilstanden. I de 22 Aar, Forfatteren har ledet Undervisningen i Fødselsstiftelsen, ere 800 Jordemødre udgaaede fra Skolen. Der modtages aarlig 1500 fødende.
Kvinders Udvandring. I Anledning af Elise Lindbergs Forslag om en Udvandring til Amerika af unge Piger giver Pastor Jak. Holm i „Morgenbladet” for den 8de November nogle Oplysninger om Forholdene der ovre, nærmest vedrørende Kirke- og Skolevæsenet. Der er kun lidt over én Million Skandinaver der ovre, deraf regner han 150,000 danske, hvori indbefattede de af danske Forældre i Amerika fødte Børn. Af disse ere kun 14000 Medlemmer af den danske Kirke. I flere Menigheder er der danske Skoler. Der er endog oprettet to danske Folkehøjskoler, hvorfra Børneskolerne forsynes med Lærerkræfter, baade mandlige og kvindelige. Disse Lærere have det Fortrin fremfor de indvandrede, at de ere kjendte med de ejendommelige amerikanske Forhold, og have derved vundet den praktiske Dygtighed, som hine først maa lære. Pastor Holm mener ikke, det vil være vanskeligt at sætte sig i Forbindelse med paalidelige og alvorlige Folk der ovre i den Hensigt at sikre Udførelsen af Frk. Lindbergs Planer. I Morgenbladet for den 11te November skriver Sofie Jenssen-Tusch om samme Sag. Hun mener ikke, der findes nogen Arbejdsmark i Amerika for danske Lærerinder. Vore Landsmænd ere kun altfor glade ved den fri Skolegang i de gode amerikanske Skoler. Det engelske Sprog og den amerikanske Levemaade ere to væsentlige Hindringer for de indvandrede: At holde Lærerinder i Dansk og Religion alene er for kostbart for vore fattige Landsmænd. Derimod er der altid Plads for Tyende og Sygeplejersker. Hvis unge Piger vilde tage der over og tjene et Par Aar, kunde de spare sammen til at tage Examen ved en Højskole der ovre, hvorpaa de let vilde faa Ansættelse ved en offentlig Skole i Vesten.
I Morgenbladet for den 25de Nov. svarer Elise Lindberg. Det er for hende Hovedsagen, at der her hjemme er et Overtal af 65,000 Kvinder. Alle de, der tage over, behøve ikke at blive Lærerinder. I Amerika er der langt større Mulighed for Selvstændighed end her hjemme. De udvandrende bør være det engelske Sprog mægtige. Hun raader ogsaa til først at søge Tjenestepigepladser. En Pige der ovre betragtes som hørende med til Familien; hun har sit varme, hyggelige Køkken med Gulvtæppe og Sofa, hvor hele Familien samles. Lønnen er 16 til 20 Kr. om Ugen. Flere norske Damer have benyttet sig af denne Fremgangsmaade og ere derved blevne selvstændige. En Masseudvandring er ikke tilraadelig. Lad de enkelte prøve, saa ville andre snart følge efter.
En ung Pige, som er rejst til Amerika for at blive Lærerinde der ovre, skriver derfra: „Jeg er nu i det vestlige Nebraska og forsøger at faa en dansk Skole i Gang, men det er haardt. Jeg har ikke nogen som helst Støtte til det, og kun 6 Elever. Jeg skal i Vederlag have 1 Dollar (3 Kr. 75 Øre) for hvert Barn maanedlig, men det er ikke en Gang nok til at leve af. Jeg havde troet, at her i Nysted kunde der samles danske Børn nok til, at en Skole maatte kunne gaa. Saa længe Nøden ikke banker paa, vil jeg holde ud i Haabet om, at der maa komme flere og flere.”
Rettelser. Følgende Fejl bedes rettede i Novemberhæftet: S. 189 „Kvindelige Studenter”: „Ulke” læs „Utke”. S. 191 „Kjøbenhavnske Kvinders Erhvervsforhold”, skal det hedde: Af Lærerinder var der i 1885 20 Gange saa mange som i 1855. . . Af 10 selvforsørgende Kvinder mellem 14-25 Aar ere 6 tjenende. I Oktoberhæftet S. 173, L. 27: „4” læs „3”.
Sverrig. En Klub for Kvinder, der have Ansættelse ved Bank-, Post-, Telegraf- og Telefonvæsenet, er oprettet i Stockholm. Medlemmerne ville der finde et Fælleshjem, hvor de kunne tilbringe deres Aftener samt nyde deres Maaltider. Klubben har allerede vundet talrig Tilslutning.
Tyskland. Den almindelige tyske Kvindeforening beklagede stærkt paa sit sidst afholdte Fællesmøde i Augsburg, at Tyskland endnu maatte undvære kvindelige Læger, medens de fandtes i alle andre oplyste Lande.
Svejts. En praktiserende kvindelig Jurist - den første i Svejts - Fru Dr. jur. Emilie Kempin har nylig aabnet et Kontor for retslig Vejledning, Affattelse af Kontrakter m.m., derimod maa hun ikke føre Sager for Retten. Antallet af de kvindelige Studenter ved de svejtsiske Universiteter er for Tiden i stærk Tilbagegang.
Østerrig. I Wien stiftedes 1876 en Forening af Husmødre. Omsætningen af Varer beløb sig i 1886 til 301,997 Gylden, (l Gylden er l Kr. 50 Øre). Medlemmernes Antal var 2578. - Udsalgsstederne for kvindeligt Haandarbejde solgte for 5,779 Gylden, Fæstekontoret har uden Vederlag skaffet 2,644 Kvinder Plads. Tjenestepigeskolen, der har arbejdet uden Tilskud, har af Spisehuset og Lærepengene haft en Indtægt af 47,179 Gylden.
Italien. I Florents og flere italienske Byer have Piger og Drenge i de sidste 10 Aar haft Fællesundervisning i de lærde Skoler. 1880 fik Kvinderne Adgang til Universitetet. - I Bologna beklæder en Dame med stor Dygtighed Pladsen som Assistent hos Professoren i Fysiologi.
Fri Undervisning for Kvinder. I Kristiania findes ikke noget, der svarer til „Studentersamfundets Aftenundervisning for Ardejdere” i Kjøbenhavn. Derimod findes der et saakaldt
„Arbejder-Akademi”, som lader afholde Foredrag af populært-videnskabeligt Indhold. Hvor megen Gavn denne Institution end kan have gjort Mændene, saa har den i megen ringe Grad formaaet at drage Kvinderne til sig. I Efteraaret 1885 stiftedes der imidlertid en „Forening til fri Undervisning for Kvinder”, som satte sig til Formaal „at skaffe ubemidlede Kvinder i Kristiania Lejlighed til videre Uddannelse i de almindelige Skolefag”. Foreningen traadte strax i Virksomhed. I Vinteren 1886-87 undervistes der 90 Elever. Saa vidt det af Beretningen kan ses, undervises der udelukkende af Lærerinder. Der er givet Undervisning i Regning, Skrivning, Norsk, Tysk, Engelsk, Fransk, Mathematik, Historie samt enkelte Naturfag. Som Regel paatager man sig ikke at føre frem til Examiner; et Par Elever have dog indstillet sig til Middelskoleexamen (som er noget lettere end den danske Præliminærexamen). - Deltagelsen er voxende, og „Nylænde” retter derfor en varm Opfordring til alle Kvinder, som sidde inde med Kundskaber og have Tid til deres Raadighed, om at yde deres Hjælp ved at melde sig som Lærerinder. Med Rette tilføjes der: Det er ikke blot Kundskabsmeddelelsen, som har Betydning, men det Bekjendtskab, som paa denne Maade stiftes mellem dem, som Forhold og Fordomme ellers adskille, kan have mere Betydning og virke mere velgjørende, end mange af dem, som ikke selv have erfaret det, kunne forstaa.
Reparationskontorer. I Følge „The Womans Journal” findes der i amerikanske Byer Butikker eller Kontorer, hvor Folk kunne sende deres Tøj hen og faa det istandsat, Strømper stoppede, Kjoler kantede, Knaphuller eftersete osv. For Kvinder, der ere for optagne af deres Erhverv til at kunne ofre Tid paa disse smaa, men nødvendige Ting, er dette en overmaade nyttig Indretning, saavel som for enlig boende Mænd, hvis Klæder aldrig efterses af nogen anden Kvinde end Vaskerkonen og derfor opslides dobbelt så hurtig som de Mænds, hvis Garderobe staar under en Hustrus, Moders eller Søsters Tilsyn. - Uden Tvivl vilde der ogsaa her hjemme være Brug for saadanne Kontorer.
Svensk Reformdragt i Amerika. Fra Chikago skrives til os: Dragtreformen er nu taget op til Drøftelse af Kvindeforeningerne her ovre. I „The Womans Club” holdtes nylig et glimrende Foredrag om Sagen. En tilrejsende dansk Dame, som, klædt i svensk Reformdragt, var til Stede, blev kaldt frem for at vise denne, og man var enig om, at den var langt smukkere end de amerikanske Modeller, man havde udstillet.
Om Fællesundervisning ved de amerikanske Universiteter giver Aleksis Petersen-Studnitz en Beretning i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Der er for Tiden et Par hundrede Højskoler, der besøges af begge Kjøn. Fra adskillige af disse foreligger der Oplysninger med Hensyn til de studerendes Antal og Alder samt Fællesundervisningens Virkninger paa Opførsel, Sundhed og Undervisningens Standpunkt. Alle Beretninger lyde gunstig for Fællesstudiet. Ved en Højskole, der i 1834 aabnedes for begge Kjøn, var i 1885 over Halvdelen Kvinder. Med Hensyn til Kjønnenes forskjellige Evner og Anlæg mærker man intet. I ingen Studiegren høre de udmærkede til et enkelt Kjøn. Ingen kan sige, om Mændene eller Kvinderne ville udgjøre Flertallet af dem, der ville dyrke de vanskelige Fag. Opførselen er udmærket. Skandaler kjender man ikke; flere Steder omgaas de mandlige og kvindelige Studenter kun meget lidt; i det hele taget synes der ikke at herske nogen stærk Tilbøjelighed til Kjærlighedstilnærmelser.
Hvad Sundhedstilstanden angaar, synes Kvinderne at være heldigere stillede end Mændene. Kvinderne forsømme mindre end Mændene paa Grund af Sygdom. En af Professorerne erklærer, at en ung Kvinde, der trækker sig tilbage fra Selskabslivet og paa en forstandig Maade helliger sig Studierne, er langt bedre stillet med Hensyn til Sundhed end det store Flertal af hendes Kjøn.
Kvinder som Opfindere. Af en i et amerikansk Blad meddelt udtømmende Beretning om kvindelige Opfindere fremgaar, at disse ikke ere saa sjældne, som det i Almindelighed antages. Bladet opregner en lang Række af Gjenstande, der ere opfundne af Kvinder, saasom: et undersøisk Teleskop, en Maskine til at drive Tønder sammen med, et Apparat til at udvikle Damp, en Dampkjedel, et selvbevægende Grundlag for en Løftestang, et Jærnspor i Gaderne, et elektrisk Belysningsapparat, et Sikkerhedsapparat til Sammenlænkning af Jærnbanevogne, et elektrisk Batteri, Lokomotivhjul, et Apparat til at pakke Aviser, en Maskine til at gjennembore Ladestokke, en Hjulbør, et Apparat til at fjærne Plantevæxt mellem Jærnbanesporene, et andet til at bortskaffe Sne fra Sporene, et ubevægeligt elektrisk Kabel, en Maskine til at hæve sunkne Skibe, en Tærskemaskine o. s. v. o. s. v. Indtil den 14de Dec. 1886 er der givet Kvinder i de forenede Stater Eneret paa 935 Opfindelser.
En kvindelig Fabrikant, der har grundlagt og ejer en Lervarefabrik i Cincinnati, siges at have en aarlig Indtægt af henved 800,000 Kr.
