Om Kvinders Udvandring til Amerika.
Frk. Lindbergs Opfordring til unge Lærerinder om at vandre ud er ikke fri for at være vildledende. For det første er der ikke to Millioner danske i Amerika. Tage vi Nordmænd og svenske med, naa vi kun op til 1,800,000 Skandinaver; dette er nu tilmed temmelig højt regnet, thi dette Tal indbefatter Børn fødte her i Landet af skandinaviske Forældre.*) Dernæst er Begrebet „privat Lærerinde” ukjendt her iblandt danske. De fleste sende deres Børn til „public school”, hvor de undervises uden Betaling. Der findes enkelte danske Skoler knyttede til Kirkerne, thi nogle af vore Præster stræbe ligesom en Del norske at oprette Kirkeskoler for at holde Befolkningen sammen, bevare dem som danske, en Stat i Staten. Men var vi end talrige nok til at sætte igjennem, at dansk blev indført i de offentlige Skole, - Tyskerne have indført tysk enkelte Steder - er det dog et stort Spørgsmaal, om det vilde være rigtigt at isolere sig. Svenskerne her i Chicago have løst Spørgsmaalet saaledes, at de lade deres Børn gaa i en svensk Skole i den lange Sommerferie. Naar Amerika giver enhver, der har været her 5 Aar, og som ønsker det, Børneret, Ret til Selvstyre, kan det og forlange, at Indvandrere sørge for, at deres Børn lære at bruge de Rettigheder, der gives dem. I de amerikanske Skoler læres der en Del mere end hjemme; men Hovedforskjellen er dog, at de lære at benytte det læste. De lære at danne sig en Mening, at hævde den, det er morsomt at høre, hvor tidlig Børnene her forstaa at forhandle. Denne Øvelse kommer dem senere til gode baade i det ofientlige Liv og i Forretningslivet. Frk. Lindberg burde ikke have nævnt Ordet Lærerinde, men haft Mod til at sige Tjenestepige, thi hun forlanger jo dog, at disse Lærerinder skulle være dygtige i al praktisk Gjerning; og saa har hun Ret. Alle de Piger, der komme hertil, faa strax Pladser, om de end, naar de ej kunne Sproget, maa lade sig nøje med lavere Løn i Begyndelsen. Hvis en Pige kan bage, koge, vaske, stryge, er stærk, flink til sin Gjerning, faar hun let 5 Dollars, henad tyve Kroner, om Ugen. Lønnen varierer fra 4 til 5 Dl. om Ugen. Halvdelen af de Piger, der komme hertil, faa Billetter sendt fra Slægt og Venner, som de saa senere betale tilbage, naar de have tjent noget. En jysk Kokkepige, jeg havde, skrev saaledes efter sin yngre Søster; en gift Søster havde sendt hende Billet. En svensk Pige, jeg har, har allerede sendt flere Billetter hjem til Cousiner. Det er almindeligt, at unge Mænd, der se sig istand til at sætte Bo, skrive efter deres Forlovede. Jeg kjender ogsaa Exempler paa det omvendte. Behøves det at opfordre til Udvandring? I de sidste otte, ti Aar er der i Gjennemsnit udvandret hvert Aar 1000 Bønder og 1500 Arbejdere ene fra Danmark. Saa vidt jeg ved, bestaar der ikke nogen Forening af Damer, der tager sig af Piger i Chicago, men en stærk Pige, der er dygtig, villig til at tage fat i hvad som helst, faar let Plads. Da der i „Womans club”, Chicagos Kvindesamfund, var Tale om Grunden til, at amerikanske Piger sky privat Tjeneste, blev det stærkt fremhævet, at det var deres Selvstændighedsfølelse, der holdt dem tilbage, og enkelte Fruer fortalte snurrige Oplevelser. „Mary, er den unge Fyr der nede en af dine Venner?” havde en af dem sagt til sin Stuepige, der for tredje Gang svippede ned i Vaskekjælderen. „Nej, Frue, det er en Herre, der er kommen for at hilse paa Frøken Wood” - Kokkepigen. „Hun havde Ret”; føjede Damen til, „jeg kunde jo gjærne have sagt Herre.”
Legemlig stærk maa den Pige være, der skal tjene sit Brød her ovre; Klimaet, de pludselige Overgange tage paa Kræfterne, tit stilles der store Fordringer til dem, og saa er Forholdet løst - meget løsere end hjemme; de fæstes i ugevis, blive de syge, kunne de sendes bort strax. En Frue, der boede i samme Hus som jeg, havde saaledes 9 forskjellige Piger i tre Maaneder.*) Gaar en Pige bort, mister hun den hele eller halve Uges Løn. En Frue, der er misfornøjet, kan sende sin Pige bort Mandag Morgen uden Varsel. En dansk Pige kom til mig en Vinterdag, hun var bleven meget forbavset ved at se en fremmed Pige flytte ind i hendes Værelse uden videre. Fruen havde dog tilbudt hende at blive Natten over, hvis hun ej fik Plads den Dag. Jeg gik derhen, men fandt, at Fruen mente at være i sin gode Ret. „Den sidste Pige, jeg sagde op”, sagde hun, „svarede mig: „All right!” pakkede sin Kuffert og gik - og der stod jeg”. En net Pige sætter i Reglen, hvad hun tjener, i Klæder. Skandinaverne anskaffe sig vel gode Klæder, men lægge tillige op. Enkelte kjøbe Land og gjøre deres Indbetalinger regelmæssig i smaa Afdrag, - og det hænder, at deres Ven kjøber det Stykke, der støder op til deres.
Unge Piger, der kunne indbinde Bøger, skære i Træ, lave Ure og deslige, kunne ogsaa faa Arbejde, og naar vi se, at tusinde uddannede Arbejdere (skilled laborers) ere udvandrede fra Danmark hvert Aar i de sidste ti Aar, skulde man tro, at det vilde svare Regning at tage Pigebørn i Lære.
*) Dette Tal er omtrent saaledes fordelt: 900,000 svenske, 650,000 Nordmænd, 250,000 danske, det vil sige: 1 Svensker i Amerika mod 3 i Sverrig, 1 Nordmand mod 5 i Norge, 1 dansk mod 8 hjemme.
*) Der findes et Sagn om, at en norsk Pige, som ikke yndede den amerikanske Skik at holde Vaskedag hver Mandag, skiftede 52 Gange i et Aar.
