« Tilbage til søgeresultaterne

Adresse om kommunal Valgret for Kvinder.

« Se emneord

„Til Rigsdagen!


Da Forslaget om kjøbenhavnske Kvinders Stemmeret og Valgbarhed i kommunale Anliggender blev indbragt til den høje Rigsdag i sidste Samling og blev efterfulgt af en Adresse fra kjøbenhavnske Kvinder, som bad om samme Lovforslags Vedtagelse, gik der et Suk gjennem mange af Landets Kvinder: „Hvorfor kom vi ikke med?” vi ønske jo det samme, og vi bede derfor nu Rigsdagen om det samme gjennem denne vor Henvendelse.


Faa Landet sidder mangen Gaardmandsenke med store Ejendomme og mener, at, naar hun betaler sin Skat, maa hun ogsaa have Lov til at raade med for dens Anvendelse. - I Kjøbstæderne sidder der baade Enker og enlig stillede ugifte Kvinder, som drive borgerlig Næring og saaledes yde deres Skat med den samme formentlige Ret til Selvstyre for Pengenes Anvendelse.


Vi formene ogsaa, at de kommunale Omraader, særlig Fattigvæsen, Skolevæsen, Forskjønnelse, Renligholdelse m. m., ligge for Kvindens særegne Evner. Vi kunne saaledes ikke skjønne andet, end at Vedtagelsen af Loven om Kvindens kommunale Selvstyre vil faa en heldig Indflydelse paa og blive til Fordel for Samfundet, samt til Tilfredsstillelse for hende selv, idet hun faar en videre Anvendelse af de Evner og Kræfter, som hun utvivlsomt sidder inde med.


I Følge de ovenfor udtalte Anskuelser tillade vi os derfor ærbødigst og indtrængende at bede den høje Rigsdag tage denne Sag under Overvejelse og Drøftelse og arbejde hen til, at den ærede Forslagsstillers Lovforslag kan blive ophøjet til Lov i indeværende Samling.”


Ovenstaaende Adresse blev indbragt i Folketinget af F. Bajer, i Landstinget af L. Schrøder den 10. Januar d. A., underskreven af 1702 Kvinder paa over 25 Aar fra Varde og Omegn, til hvilke senere ere føjede 125. Dette smukke Udfald, der kan tjene til et lysende Forbillede for Landets øvrige Egne, skyldes navnlig Fru Pastorinde Luplaus ihærdige Virksomhed. Det er hende og Sagfører H. Nonboe; begge Medlemmer af Dansk Kvindesamfund i Varde, der have sat Sagen i Gang. Vi bringe dem vor Tak for deres Virksomhed i denne Sag.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder