Fra Indland og Udland.

Kvindesagen paa Rigsdagen. Da Landstinget, som foran meddelt, den 11te Januar d. A. nægtede de to Lovforslag om Kvinders Valgret og Valgbarhed til „de Fattiges Kasses” Bestyrelse og om Kvinders Valgbarhed til Skolekommissioner Overgang til anden Behandling, var der dog nogle Højremænd, deriblandt efter Forlydende Tømmermester Kayser, der afholdt sig fra at stemme. Blandt dem, der stemte for Nægtelsen, var - Professor Goos. De, der stemte imod Nægtelsen, tilhørte alle Venstre.

Det af Folketinget nedsatte Udvalg har afgivet Betænkning over Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed. Venstre i Udvalget (Bajer, Fogtmann, Haastrup, H. Holm, Højmark, Hørup, P. Pedersen og E. Sørensen) og ét Højremedlem (Muller) foreslaar af Betimelighedshensyn at indskrænke Lovforslaget til Valgretten, to Højremedlemmer (Halkier og Scheel) fraraade dets videre Fremme.

Ved det nævnte Lovforslags Drøftelse i Folketinget fik Kvindens kommunale Valgret Tilslutning ikke blot fra venstre, men ogsaa fra højre Side, nemlig af Indenrigsministeren, af Folketingsmand Muller fra Færøerne og delvis af Holstein Holsteinborg.

Lovforslaget er med den foreslaaede Indskrænkning vedtaget af Folketinget og sendt over til Landstinget. Hvilken Skæbne der i dette Ting vil blive det til Del, er ikke vanskeligt at forudse. Men „Sandheds Sag sejrer gjennem Nederlag”, og hvor hurtig Sejren vil komme, beror væsentlig paa de danske Kvinder selv. Underskriv derfor Adressen, at den kan blive en kraftig Tilslutning til de Mænd, der have baaret denne Sag frem paa Tinge, et værdigt Svar til Landstingets Flertal.

Om Forslaget om Underholdningsbidrag til uægte Børn er der afgivet. Betænkning. Dahl og Tang foreslaa, at det udenfor Ægteskab fødte Barn, „Ikkeægteskabsbarnet”, skal have Ret til at kjende baade sin Faders og Moders Navn. Tang foreslaar tillige, at Ikkeægteskabsbarnet skal have Ret til at bære sin Faders Navn samt til at tage Arv efter sin Fader og fædrene Frænder, naar Faderen ikke efterlader sig Ægteskabs-børn. Vi hilse med Paaskjønnelse og Glæde disse Forslag som Udtryk for .en større Retfærdighedsfølelse, end Samfundet har haft overfor sine Stifbørn.

Der er i Folketinget indbragt et privat Forslag om Ophævelsen af den offentlige Prostitution. Det foreslaas her tillige, at den Kvinde, der søger Erhverv ved Utugt, straffes (nu er hun kun strafbar, naar hun handler mod Politiets Advarsel, læs: ikke vil underordne sig det nu foreskrevne Polititilsyn). Derimod indeholder Forslaget intet om Straf for den Mand, der er den anden Part i Forholdet. Er dette Retfærdighed?

Andragende om Pigekamrene. Det paa „Kvindelig Fremskridtsforening”s offentlige Møde i December 1687 nedsatte Udvalg af Herskab og Tyende har indgivet et Andragende til Rigsdagen i Anledning af den nær forestaaende Behandling af den kjøbenhavnske Bygningslov, hvori den ærede Rigsdag og særlig det om denne Sag nedsatte Udvalg opfordres til at tage de usunde og indskrænkede Pigekamre under Overvejelse. Man henstiller, om det ikke ved Lov kan fordres, at der ved Opbyggelse af nye Huse gives Pigekamrene tilstrækkelig Lys, Luft og Kakkelovn, og tillige forbydes at benytte som Pigekamre de for Sundheden skadelige Loftsrum, Huller under Trappen og ubeboelige Rum, som, i de gamle Huse ofte bydes Tjenestefolkene. Andragendet var ledsaget af en Erklæring, underskreven af 60 af Hovedstadens mest ansete Læger, der indtrængende anbefale det, da de i Følge deres Stilling have nøje Kjendskab til, hvor nedbrydende de daarlige Soverum ere for Sundhedstilstanden blandt Tyendet.

Det glæder os, at Udvalget har rettet sine Bestræbelser paa dette Punkt, thi blandt de Fordringer, der kunne fremsættes paa flet kvindelige Tyendes Vegne, findes der næppe nogen, hvis Berettigelse er mere aabenbar end denne; Lægernes Tilslutning til Andragendet vidner noksom om, at der her er Grund til at skride ind. En Bestemmelse i Kjøbenhavns Bygningslov om Beskaffenheden af de Husrum, der maa benyttes til Beboelse, vil kunne indeholde noget Værn for Tyendet og er saa meget mere fornøden, da Kjøbenhavns Sundhedsvedtægt af 15de Juni 1886, §§ 42-44 forudsætter dens Tilstedeværelse. Det hedder nemlig her, at det Rum, der benyttes til Natteophold for Mennesker, (som Regel) skal kunne opvarmes, hvis det er indrettet før Byggeloven af 1856; men hvis det er indrettet senere, skal det opfylde de Betingelser, som Byggeloven paa den Tid, det indrettedes, stillede til Beboelsesrum. Det synes her at være forudsat, at Byggeloven skulde foreskrive, at ethvert Beboelsesrum skal kunne opvarmes. Sligt bestemmes, saa vidt vides, ikke i den nu gjældende Byggelov af 21de November 1873. Derimod bestemmes her, at ethvert Rum, der indrettes til Beboelse, skal have mindst 4 Alens Højde, denne regnet fra Gulv til Loft. Nogen Beskyttelse for Tyendet indeholder saaledes allerede den bestaaende Lovgivning paa dette Omraade. Men selve Tyendeloven trænger paa dette som paa andre Punkter til et Gjennemsyn med Tyendets berettigede Krav for Øje.

En Adresse om Adgang for Kvinder til Landets Kunstskole, underskreven af et stort Tal i denne Sag interesserede Kvinder, er indbragt i Rigsdagen. - Vi maa give den vor varmeste Tilslutning.

Mændenes Sædelighedsadresse til Regering og Rigsdag, der har faaet et større Antal Underskrifter, end nogen anden Adresse her i Landet har opnaaet, nemlig over 149,000 eller omtrent en Fjerdedel af Landets voxne Mænd (over 18 Aar), indeholder følgende Begjæringer: 1) at den af Loven ordnede offentlige Prostitution skal afskaffes; 2) at, indtil dette kan ske, de bestaaende Anordninger strængt maa overholdes, 3) at, hvis det skulde vise sig, at den bestaaende Lovgivning ikke er tilstrækkelig til at forebygge usædelige Skrifters og Billeders Udgivelse og Udbredelse, den stedfindende Mangel da maatte blive afhjulpen.

Den offentlige Prostitution i Christiania ophører i Følge Justitsdepartementets Ordre fra den 15de Februar 1888.

Kvindelig Fremskridtsforening holdt 21de December en selskabelig Sammenkomst for Herrer og Damer med Dans.

Ungdomsmøder afholdes hver Onsdag. Ved det, der holdtes den 11te Januar, oplæste Forfatterinden, Fru Amalie Skram, sin Fortælling „Sjur Gabriel.”

Torsdagen d. 19de Januar afholdtes Aarsmøde. Formanden, Fru Bajer, oplæste Protokollen og et Uddrag af de vigtigste Foredrag. Regnskabet godkjendtes, og 5 ny Bestyrelsesmedlemmer valgtes. Derefter talte Fru Mejer om den nordiske Kvindekongres, som Foreningen agter at lade afholde i Sommer, og anbefalede varmt Medlemmerne at tage Sagen op. Man mødte megen Interesse i Norge og Sverrig og havde Haab om livlig Tilslutning. Hun omtalte, hvor stor Betydning en saadan Kongres vilde have for Kvindesagen, nævnede de Sager, der skulde forhandles, og bad hver enkelt gjøre sin Del af Arbejdet.

Kvindesagen i Dagbladene. „Morgenbladet” for den 1ste Januar bringer en Artikel af Landstingsmand L. Schrøder om „Toldreformen og Kvinden”. Paa et Møde, der den 29de December blev holdt paa Askov Højskole og indledet med Foredrag af Grosserer A, P. Køedt, var der rettet Indbydelse saavel til Kvinder som til Mænd. Man oprettede en Kreds af Toldreformforeningen, hvori der tegnede sig en Del Kvinder som Medlemmer. En Kvinde blev valgt ind i Kredsens foreløbige Bestyrelse. Toldreformen er en Sag, der ikke ligger de kvindelige Interesser fjærnt. Hr. Schrøder udtaler, at enhver Kvinde gjærne vil virke for, at Toldafgiften af de almindelige Livsfornødenheder bliver overført paa Luxusgjenstande som stærke Drikke, Tobak og lignende, hun ser gjærne at Prisen paa Kolonialvarer, Manufakturvarer, Kul og Stenolie synker, og hun vil ikke beklage, at Øl, Brændevin og Tobak bliver dyrere.

„Morgenbladet” for den 3dje Januar indeholder et Uddrag af en af Professor I. E. Sars i norsk Dagblad skreven Artikel om Bjørnsons Foredrag. Han tager her Afstand fra Bohemerne i Norge og fra de kjøbenhavnske Sædeligheds-Radikalere.

I „Politiken” fortsættes Drøftelsen af Tjenestepigespørgsmaalet mellem Silvia Bennet og flere unavngivne Indsendere. Paa den ene Side fremhæves, at Piger ere heldigere stillede end Drenge, der, naar de komme i Lære, ere bundne for flere Aar og længe maa arbejde uden Løn, medens Pigerne strax faa Løn, Kost og Logis. Paa den anden Side lægger man Vægten paa det uretfærdige i, at Tyendestanden ved Undtagelseslove faar Præg af at være en Kaste. Skudsmaalsbogen, der prisgiver private Forhold (t. Ex. Fødsel udenfor Ægteskab) til Undersøgelse, er baade Piger og Mænd en Torn i Øjet. Hvorfor skal Herskabet have Garanti og Tyendet ikke? Silvia Bennet opfordrer den Indsender, der mener, at man bør oprette en Pensionskasse for gamle Piger, til selv at tage fat. Der er langt fra for mange paa Reformarbejdets Mark.

I „Politiken” for den 28de December klager Kredslæge A. Ulrik i en Artikel om vore Byggeforhold over, at man i det Forslag til en ny Byggelov for Kjøbenhavn, som er forelagt Rigsdagen, ikke har taget Hensyn til at faa indrettet bedre Pigekamre. Disses usle Tilstand er i mange kjøbenhavnske Lejligheder en iøjnefaldende Mangel, som ofte er Grund til Sygelighed hos Tyendet.

I „Politiken” for den 16de Januar udvikler Johanne Krebs, at Hr. Klein, Formanden for Bestyrelsen af Tegneskolen for Kvinder, i sine Aarsberetninger for det første angiver Skolens Formaal forskjelligt, for det andet kommer til ganske modsatte Resultater angaaende Kvindens Ejendommeligheder. De unge Pigers ringe Udholdenhed, som Hr. Klein i sine sidste Meddelelser er saa misfornøjet over, giver Frk. Krebs Skolen Skyld for.

Den 23de Januar anker Frk. Krebs igjen over Tegneskolen. I de aarlige Beretninger meddeles bestandig, at Tegneskolen underviser i samme Fag som Kunstakademiet og paa de samme Betingelser. Dette er ikke Tilfældet, da Betalingen er meget højere paa Tegneskolen, og Lærerkræfterne langt ringere. Det bliver da uden Betydning, at Navnene paa Fagene ere enslydende.

Hr. Klein har i „Morgenbladet” bebudet at ville svare herpaa, naar han kommer tilbage fra en Rejse.

I „Berl. Tid.” svarer Professor F. Vermehren Frk. Krebs og indrømmer, at der ikke kan være Tale om at sammenligne Akademiets og Tegneskolens Lærerkræfter, om hvilke sidste han i øvrigt udtaler sig meget anerkendende. At Betalingen i Tegneskolen er forholdsvis saa meget større end paa Akademiet, er en Følge af de forskjellige økonomiske Vilkaar, hvorunder der arbejdes.

Den 26de Januar giver Frk. Krebs atter Bidrag til Belysning af Tegneskolens Forhold til Akademiet. I 1876 drøftedes i Folketinget et Forslag om Kvinders Adgang til Landets Kunstskole, og Udtalelserne var meget lovende. I 1879 derimod, da Sagen kom for igjen, havde Stemningen helt slaaet om. Man mærkede, at Medlemmerne havde været under fjendtlig Paavirkning. Hr. Klein var bleven foruroliget og var begyndt at omforme sin Skole. Det meddeltes nu, at Tegneskolen tilsigtede at uddanne Kvinder i kunstnerisk Retning, og i Folketinget udtaltes det, at Kvinder ikke mere ønskede at faa en Skole ved Akademiet. Hr. Bajer og Kultusminister Fischer talte dog derimod. Denne sidste meddelte endog, at der i deri nye Udstillingsbygning vilde blive Plads for en Kvindeskole. Dette have vi altsaa Hr. Fischers Ord for.

Vi maa ganske give Frk. Krebs Ret i, at det vilde være saare ønskeligt, at der ret snart blev givet Kvinder Adgang til Landets Kunstskole. Det ligger i Sagens Natur, at Tegneskolen for Kvinder ikke kan yde det samme som Kunstakademiet.

En kvindelig Skytteforening har dannet sig i Næstenløse Sogn; den afholder ugentlige Skydninger. Tredje Juledag afholdtes Præmieskydning.

Islandske Kvinders Adgang til at studere. Bekjendtgjørelse fra Ministeriet for Island om Kvinders Deltagelse i Undervisningen ved Dannelses anstalt en for vordende Gejstlige i Island samt om en Afslutningsprøve i Religion for kvindelige Studerende sammesteds af 7de November 1887 bestemmer, at Kvinder kunne deltage i Undervisningen i samtlige Fag ved denne Undervisningsanstalt med Undtagelse af Prædikekunst, Læren om Præsteembedets Bestyrelse og Kirkeret. Ved Afslutningsprøven prøves i Bibelfortolkning, Troslære, Sædelære og Kirkehistorie. Der gives en Hovedkarakter, første eller anden Karakter.

Denne Bekjendtgjørelse slutter sig til den islandske Lov af 4de December 1886, der gav Kvinder Adgang til at underkaste sig Studenterprøven ved den lærde Skole i Reykjavik, samt til, naar de opfylde de for Mænd foreskrevne Betingelser, at deltage i Undervisningen ved Dannelsesanstalten for Gejstlige i Island og ved Lægeskolen i Reykjavik. Med Hensyn til Lægeundervisning og Lægeprøve blev de ligestillede med Mændene. Kvinderne blev ved Loven udelukkede fra Ret til Embedsansættelse, til de hidtilværende Understøttelser for Studerende og til at bestige Prædikestolen.

Loven svarer i sit Indhold ganske til den danske Anordning af 25de Juni 1875, der gav Kvinder Adgang til at blive Studenter og deltage i Undervisning og Prøver ved Kjøbenhavns Universitet. Det er de samme Rettigheder og de samme Indskrænkninger..

Kyskhed og Sundhed. Det medicinske Fakultet ved Christiania Universitet har afgivet en enstemmig Erklæring om, at en kysk, kjønslig afholdende Levevis ikke er til Skade for Sundheden. I Tilslutning hertil skrives der i det norske Tidsskrift for praktisk Medicin, at den store Flerhed af Lægerne baade i Norge og andensteds staar paa Engiftets Side, og i Bestræbelsen for at rejse en højere sædelig Moral, den samme for Mand som for Kvinde, hilser velkommen en mægtig Forbundsfælle i Kampen mod Sygdom og Elendighed. Der er ingen videnskabelige Kjendsgjerninger, som vise, at kjønslig Afholdenhed er skadelig for Sundheden og medfører Fare for specielt sjælelige Forstyrrelser. Hvor dette i meget sjældne Tilfælde indtræffer, er Aarsagen ikke Afholdenhed, men vedkommendes Uvidenhed om i og for sig ganske uskadelige og naturlige Processer og en derved fremkaldt overspændt Fantasi hos disponerede Individer. Tværtimod maa det fastholdes, at et sædeligt Ungdomsliv medfører større legemlig og aandelig Kraft. Bjørnson skal i den Kamp, han har rejst for et at Sundhedsplejens højeste Maal, i Lægerne finde sin bedste Støtte.

Det har altid været vor Forventning, at den om Kyskhedskravet førte Forhandling vilde tvinge Læger og andre sagkyndige til at udtale sig. En Begyndelse hertil er altsaa nu sket. Vi ville da haabe, at heller ikke de danske Læger ville holde sig tilbage.

De svenske Kvinders kommunale Valgbarhed. Som bekjendt have de svenske Kvinder alt i en Aarrække haft kommunal Stemmeret, dog kun for saa vidt de var fuldmyndige (altsaa ikke gifte Kvinder), derimod have de ikke kunnet vælges til kommunale Hverv. I Fjor indgav en af Kvindesagens mangeaarige trofaste Venner, Hr. Redaktør F. T. Borg i Helsingborg, Medlem af Sveriges Rigsdag, et Forslag til Rigsdagen om at affatte en Skrivelse til H. M. Kongen med Anmodning om, at han vilde fremsætte Lovforslag, sigtende til at gjøre stemmeberettigede Kvinder valgbare til Skoleraad og Fattigkommissioner. Forslaget blev vedtaget af begge Rigsdagens Kamre. Denne Rigsdagens Skrivelse blev derpaa af Regeringen sendt til Konsistorium, samt til alle Landshøvdingeembeder i Riget med Opfordring til at udtale sig om denne Sag. Disse forskjellige Myndigheder have nu atgivet deres Stemme, og Udfaldet er blevet, at 19 have tilraadet, og 19 have fraraadet at fremsætte saadanne Love.

Da begge Rigsdagens Kamre (svarende omtrent til vort Landsting, og Folketing) i deres Begrundelse af Forslaget have udtalt sig varmt for Sagen, er der Grund til at haabe, at Regeringen nu vil forelægge Lovforslag i den Retning, og ville disse end mulig ikke blive saa vidtgaaende, som Rigsdagen har foreslaaet, vil der dog være sket, et lille Fremskridt for Kvindesagen. Hr. Borgs Forslag, at Kvinder ogsaa skulde kunne blive Medlemmer af Sundhedskommissionerne, gik derimod underligt nok ikke igjennem.

Det er aabenbart, at det svenske Første-Kammer stiller sig langt mere frisindet overfor Kvinden end det danske Landsting. Særlig er det værdt at lægge Mærke til, at Første-Kammer strax vedtager Forslaget om Kvinders Valgbarhed, første Gang Spørgsmaalet foreligger for Rigsdagen; man sammenligne hermed vort eget Landstings Ubarmhjærtighed overfor de 2 nylig forkastede smaa Lovforslag. - Samtidig bør det mindes, at, da Hr. Borg i 1884 forelagde Forslag om Kvinders politiske Stemmeret i Andet-Kammer, faldt det vel, men det fik dog 44 Stemmer mod 51. Den Dag i Dag har ingen dristet sig til at forelægge et saadant Forslag i det danske Folketing. Denne ualmindelig velvillige Stemning overfor Kvindesagen er vel ikke uden Sammenhæng med den Kjendsgjerning at Sveriges Kvinder paa mange Omraader have udviklet en Dygtighed og Selvstændighed, som Kvinderne i de andre nordiske Riger - stræbe efter at naa.

Finland. To unge, finske Damer, Frøknerne Hult og Silen have i Sommer foretaget en naturvidenskabelig Expedition til en af Landets fjærnere Egne. Opgaven var dels at undersøge forskjellige Søers Dyre- og Planteverden, dels at bestemme nogle Højder ved Hjælp af Aneroidbarometret.

Finland ejer ikke - som, nu alle de andre nordiske Lande - noget Tidsskrift, der er helliget Kvindesagen. I Stedet derfor udgiver „Finsk qvinnoförening” hvert Aar en Kalender „Excelsior”; i Aar er 3dje Aargang udkommen. Den aabnes ligesom de foregaaende med et Bidrag af Zach. Topelius, og indehplder for Resten dels forskjellige lyriske Digte, der ikke ere meget betydelige, dels Afhandlinger, Skizzer og Fortællinger, der mer eller mindre angaa Kvindesagen og saa godt som alle ere af kvindelige Forfattere. Her findes mange særdeles læseværdige Ting, tiltalende dels ved Kvindens fri, umiddelbare Syn paa Tingene, dels ved en smuk Form; alle af en priselig Korthed. Vi anbefale Bogen paa det bedste.

Den franske Forening for Kvindernes Rettigheder har følgende Program:

1) Manden og Kvinden bør være ligestillede med Hensyn til borgerlige Rettigheder, eventuelt ogsaa med Hensyn til politiske.

2) Kvinden bør i Ægteskabet beholde alle sine Rettigheder ubeskaarne, ikke være Manden underordnet og have samme Ret over Børnene som Faderen.

3) Skilsmisseloven bør ændres.

4) Barnefaderen skal kunne eftersøges.

5) Borgerlige Tillidshverv skulle efterhaanden overdrages ogsaa til Kvinder.

6) En og samme Moral skal gjælde for begge Kjøn; hvad der er undskyldeligt hos Manden kan ikke være dadelværdigt hos Kvinden, end sige regnes som Forbrydelse.

7) Statens Regulering af Prostitutionen maa ophøre, og Utugtshusene uopholdelig lukkes. Sædelighedspolitiet, som med saa liden Føje bærer dette Navn, skal afskaffes.

8) Kvinden bør have Ret til ved Studeringer at udvikle sine Aandsevner og udvide sin Kundskabskreds uden andre Grænser end dem, hendes egen Vilje og Anlæg sætte.

9) Der bør gives Kvinderne fri Adgang til enhver Levevej og enhver Livsstilling, hvortil de egne sig lige saa godt som Manden, saafremt de ved samme Examen eller paa anden Maade have vist sig at være i Besiddelse af den fornødne Dygtighed.

10) Uden Hensyn til Kjønnet bør der strængt holdes paa Fordringen: „Samme Arbejde, samme Løn”.

Signora Crispi, den italienske Ministers Hustru, interesserer sig levende for sine Landsmandinders Uddannelse. I fuld Forstaaelse af, hvor nyttigt venskabeligt Samkvem med Kvinder fra Udlandet er, har hun i Sinde at danne en international Kvinde-Klub i Rom, hvor Kvinder af alle Folkeslag kunne mødes. Der skal aabnes en Læsestue, holdes Foredrag og føres Forhandlinger om Midler til at oprette en Haandværkerskole for Kvinder samt skaffe dem anden faglig Uddannelse.

Hvad der kan opnaas ved en Svømmetur. En ung irsk Pige har nylig foretaget en Svømmetur under ganske særegne Omstændigheder.

Hun forsøgte at formaa en Fisker paa det Sted, hvor hun bor, til at blive Afholdsmand. Denne lovede at gjøre, hvad hun forlangte, forudsat at hun vilde paatage sig at svømme over Bugten mellem Blackrock og Port Ballantue, en Afstand af omtrent en Fjerdingvej. Den unge Pige gik ind paa hans Forslag og fuldførte Svømmeturen paa 39 Minutter. Udfaldet blev, at Fiskeren anlagde det blaa Baand og underskrev Afholdsløftet.

Kvindelige Gejstlige. Der er blevet dannet en kvindelig Forening, hvis Medlemmer ville virke blandt Minearbejderne i Durham i England. 12 Aar maa de søge gejstlig Uddannelse, saa faa de deres Bevilling og modtage ved en særlig kirkelig Højtidelighed Bispens Velsignelse. De anses nu for Kirkens retmæssige Tjenere. Disse kvindelige Gejstlige siges at gjøre megen Nytte mellem Minearbejderne.

Miss Muloch. Den 12te Oktober 1887 døde Mrs. Kraik, født Muloch, bedst kjendt som Forfatterinde af John Halifax. Hun blev 61 Aar gammel. Da hun var 16 Aar, begyndte hun allerede at skrive, og hendes første Novelle „Familien Ogilvie” udkom i 1849. Den efterfulgtes hurtig af andre, blandt hvilke de mest bekjendte ere John Halifax (1867), Et velført Liv (1866), Hannah (1871), Og En modig Kvinde. Hun udgav ogsaa Digte, Fortællinger for Ungdommen og andre Skrifter; af disse er En Kvindes Tanker om Kvinden mest kjendt. I 1864 fik hun en Digtergage paa 1080 Kf. om Aaret, og i 1865 blev hun gift med Hr. George Lillie Kraik.

Efterspørgsel efter Kvindearbejde. Fra Los Angeles, Sydkalifornien, skrives til „The Womans Journal”, at der trænges haardt til kvindelig Hjælp, navnlig til Husgjerning. Folk her indrette sig sædvanlig saa nemt som muligt, lade vaske og stryge ude o, s. v, men det er ofte næsten umuligt at faa nogen til at lave Mad og gjøre rent. Til dette sidste maa man tit hjælpe sig med en Kineser, hvis man kan faa fat paa en saadan, men en Kvinde vilde jo langt være at foretrække. Der henvises med Hensyn til nærmere Oplysninger til Mrs. Wheeler, Bestyrerinde af det kvindelige Arbejdsanvisningskontor i Kvindehjemmet (Womans Exchange, Womans Home), Los Angeles.

Syerskers Dragt. I samme Blad meddeler en Dame af egen Erfaring, at den Træthed, som føles, naar man syr i længere Tid paa Symaskine, sikkert for en stor Del kommer af den sædvanlige Kvindedragt. Jeg for min Del, skriver hun, bærer aldrig noget Korset, og mine Klæder ere saa vide, at jeg kan aande dybt uden Tvang. Jeg bruger ingen Underskjørter, min Kjolenederdel er foret, og naar man dertil har vide, tyrkiske Benklæder, behøves ingen Skjørter. De forskjellige Klædningsstykker bæres paa en saadan Maade, at Vægten fordeles over hele Legemet. Selv denne lette Dragt foraarsager imidlertid Træthed i Ryggen og Benene, naar jeg syr længe paa Maskinen. Men dersom jeg aflægger Nederdelen og i Stedet for de sædvanlige Støvler tager et Par løse Tøfler paa, kan jeg arbejde meget længere, den Erfaring gjør jeg stadig. For Kvinder, som arbejde udenfor Hjemmet, vil det jo have sine Vanskeligheder at foretage en saadan Forandring i deres Dragt, men det lader sig nemt gjøre, naar man syr paa Maskine indenfor sine egne fire Vægge, og jeg raader enhver til at forsøge det.

Syerskerne i New York begynde at organisere gig i en Forening for at opnaa bedre Løn ved om muligt at træde i umiddelbar Forbindelse med Kunderne. Der er i New York omtrent 25,000 arbejdende Kvinder, der ere Medlemmer af forskjellige Fagforeninger. Bevægelsen er udgaaet fra Arbejderskerne selv, men den støttes af udenforstaaende, menneskekjærlige Kvinder, hvoraf adskillige høre til de mest fremragende i Staden.

Hvad mandlige Dommere ikke kunne dømme om. Da en Dame i Byen Tulle i Frankrig havde nægtet at modtage et Snørliv, hun havde bestilt hos en Kjøbmand, indstævnede denne hende for Fredsdommeren, idet han paastod, at Snørlivet passede indstævnte som en Handske, og at det var uden Grund, at hun nægtede at betale det.

Fredsdommeren afsagde da følgende Dom:

Vi, Fredsdommer N. N., erklære efter at have hørt Parterne: Efterdi Trætten drejer sig om, hvorvidt det omhandlede Snørliv passer eller ikke passer; og da man for at afgjøre dette Spørgsmaal maatte se Snørlivet, og dette ikke er medbragt; og da det, selv om det var medbragt, maatte prøves i vor Nærværelse; og da vi, selv om det blev prøvet i vor Nærværelse, for at kunne afgjøre, om det passer eller ikke, maatte besidde en Indsigt i den Slags Sager, som ligger udenfor vort Omraade, og da vi følgelig maa nøjes med at erklære os inkompetente paa Grund af Sagens Beskaffenhed;

At vi af disse Grunde ere ubeføjede til at dømme i Sagen, og henvise Farterne til at indrette sig paa at kunne møde for de kompetente Dommere.