Fra Indlandet.
Kvindesagen paa Rigsdagen. Lovforslaget om Underholdsbidrag til Børn, der ere avlede udenfor Ægteskab, er den 22de Februar vedtaget af Folketinget i en Skikkelse, der ikke væsentlig afviger fra, hvad der allerede er vedtaget af Landstinget. Det tør saaledes haabes, at dette Forslag vil blive ophøjet til Lov i indeværende Samling. Tangs og Dahls Ændringer blev forkastede, men til Dels med et saa ringe Flertal, at der er Haab om, at de ville blive vedtagne af Folketinget, naar de, som vi haabe, i næste Samling blive fremsatte som et selvstændigt Lovforslag.
Ved Finanslovens anden Behandling udtalte Kirkeminister en sig meget imødekommende mod Finansudvalgets Opfordring til at give Kvinder Adgang til Kunstakademiet.
Ved en Forespørgsel i Folketinget den 17de Februar udtalte Falkenstjerne sig for Ønskeligheden af en Forandring i den kirkelige Vielsesformular i Lighed med, hvad der var sket i Sverrig, da de Formaninger, der nu gives Ægtefolk, „ere stridende mod meget at den Tankegang, som er bleven den raadende i vort Samfund, og som ogsaa lidt efter lidt er trængt mere og mere ind i vor Lovgivning”.
Vi kunne ganske slutte os hertil.
Første Behandling af Bajers Lovforslag om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse har adskillige Gange staaet paa Folketingets Dagsorden, men er altid bleven udsat. Vi ville dog haabe, at det maa lykkes at faa Sagen fremmet, i alt Fald saa vidt, at man kan lære at kjende de forskjellige Partiers og Justitsministerens Stilling til den.
Kvindesagen i Bladene. I Berlingske Aftenavis for den 13de Februar findes en Artikel om „Dansk Kvindesamfunds” Fæstekontor. Efter først at have fastslaaet, at Berlingske ellers ikke holder af „Dansk Kvindesamfunds” Formaal, gaar man over til paa en meget anerkjendende Maade at omtale Fæstekontoret. Man raader dette til at sætte sig i Forbindelse med svenske Præster for derved at vende Strømmen af svenske Tjenestesøgende mod Fæstekontoret.
I Husmandsbladet for den 15de Februar findes en Artikel om Kvindespørgsmaalet til Husmandsbrug af Knud Thøgersen. Paa Landet have Konerne altid delt Arbejdet med Mændene. Det er først, naar de gode Tider bringe Forfinelse med sig, at et Kvindespørgsmaal opstaar. I de nuværende daarlige Tider er der atter paa Landet god Brug for Kvindearbejde. Husholdningsspørgsmaalet burde have Plads ved Siden af de vigtigste Landbrugsspørgsmaal.
Onsdag den 22de Februar imødegaar Hr. V. Klein i „Morgenbladet” Frk. Krebs Angreb. Han anfører her, at han altid har udtalt sig for, at Kvinder skulde have Adgang til Akademiet, naar de opfylde samme Betingelser som Mændene. Tegneskolen for Kvinder har i 13 Aar afhjulpet et stort Savn, og vil vedblive at være en nyttig Læreanstalt, selv om Akademiet aabner Kvinderne Adgang. Der er senere vexlet endnu et Par Gjensvar imellem Frk. Krebs og Hr. Klein.
Kontorchef Ræder skriver den 21de Februar i Berlingske Aftenavis om Forslaget til Lov om Underholdningsbidrag: Hvis dette bliver vedtaget, vil den ugifte Kvinde med Barn være langt heldigere stillet end den gifte Kvinde. Denne har, hvis Manden forlader hende, og hun ikke kan ernære sig selv, ingen anden Udvej end Fattigvæsnet, medens den ugifte Kvinde kan hente sine Penge gjennem Kommunen. Har hun, hvad man imellem træffer, indtil fem uægte Børn med fem forskjellige Barnefædre, er hun sikret et Udbytte af 3 til 400 Kr. aarlig. Hun vil meget snart forstaa, at det vilde være en ny Letsindighed at gifte sig. Følgen vil blive en Nedgang i Ægteskabernes Antal. - Saa vidt Hr. Ræder, der imidlertid synes noget at overvurdere Behagelighederne ved at være Moder til en Flok uægte Børn, til hvis Underhold hun har Udsigt til at faa Halvdelen af, hvad der behøves, medens hun selv skal tjene den anden Halvdel.
Mandag den 20de Februar findes i „Politiken” en Tak fra Massi Bruhn til Professor Matzen, fordi han i Rynkebys konservative Klub har udtalt de Ord: „Landstinget holder for meget af Damerne til at ville prisgive dem til Bajerske Lovgivnings Experimenter”. Hvorfor gav Professoren ikke i Tinget den samme Grund til Lovforslagets Forkastelse.
Fra Frk Frederiksen findes i Berlingske Aftenavis for den 25de Februar et Indlæg mod de Udtalelser om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed, som Forfatteren til Artiklen om Fæstekontoret lod falde. Frk. Frederiksen anmoder enhver, der har noget at udsætte, om at komme til Kvindesamfundets Møder og Generalforsamlinger, om der at give Grunde for deres Anskuelser og at virke for Samfundets forskjellige Opgaver.
I „Morgenbladet” for den 29de Februar gjør Fru Luplau fra Varde en Indsigelse imod de af Carl Ploug i Landstinget brugte Ytringer om Kvinderne her i Landet. Navnlig hævder hun, at Kvinderne paa Vestkysten af Jylland inderlig attraaer en Udvidelse af deres Rettigheder. Hr. Plougs Ytring om, at den bedre Del af Kvinderne ikke ønskede Reformer, har saaret dem alle dybt.
I „Ny Jord”, de unges nye 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, redigeret af Carl Behrens, Februar II. Hæfte, har Professor A. G. Drachmann skrevet en Artikel om „det sædelige Lighedskrav”, hvilket han misbilliger.
Kvindelig Læseforening afholdt Mandag den 27de Febr. Kl. 7½ Aften sin aarlige Generalforsamling.
Efter at det fremlagte reviderede Regnskab var godkjendt, aflagde Formanden Beretning om Foreningens Status og Ledelse idet forløbne Aar. Indtægten havde været 6,796 Kr. 58 Øre, Udgiften 6,796 Kr. 39 Øre. Medlemstallet var ved Aarets Slutning 606.
Kvindelig Fremskridtsforening. Ved Mødet den 25de Januar holdt Cand. phil. Lund et Foredrag om „Socialismens Begyndelse”, og senere 6te Februar om, „hvad Socialismen vil”. Begge Møder var godt besøgte. Ved Onsdagsmødet 8de Februar oplæste Forfatterinden, „Silvia Bennet” en Fortælling af Turgenjew efter først at have fortalt om hans Liv og Betydning.
Kvindelig Fremskridtsforening holdt den 28de Februar et Protestmøde i Anledning af Landstingets Stilling til Kvindesagen. Folketingsmand Bajer foreslog en Beslutning, der udtalte en kraftig Indsigelse mod Landstingets Behandling af denne Sag. Den vedtoges enstemmig.
Folketingsmand Fredrik Bajer giver i det tyske Ugeskrift „Die Nation” for den 11te Februar 1888 en Oversigt over Kvindesagens Fremgang i Danmark fra Klara Raphaels Fremtræden indtil den nyeste Tid.