Fra Indland og Udland.

Kvindesagen paa Rigsdagen. Medens Landstinget har vist sig ubønhørligt overfor ethvert, selv det beskedneste private Lovforslag om at give Kvinder Lod og Del i kommunal Virksomhed, har det uden nogen Betænkelighed eller Indvending stemt for at overdrage Kvinderne det kommunale Hverv, der var bragt i Forslag af Justitsminister Nellemann. I den af Rigsdagen vedtagne Lov om Tilsyn med Plejebørn, der anordner et offentligt Tilsyn for alle Plejebørn indtil det fyldte 14de Aar, hedder det:

„§ 3. Tilsynet med Plejebørn overdrages i hver Kommune til en eller flere paalidelige Mænd eller Kvinder, som Kommuneraadet dertil kan formaa”.

Det beror jo paa Mændene, i hvilket Omfang Kvinder skulle vælges til dette Hverv, men det var under Forhandlingerne i Rigsdagen Forudsætningen, at det overvejende skulde betros til Kvinder. Vi haabe, at de Kvinder, der blive kaldede til at røgte dette offentlige Hverv, ville udfylde deres Plads paa en saadan Maade, at Samfundet heri maa se en Opfordring til at udvide Kredsen for Kvindernes kommunale Virksomhed.

Det er fremdeles lykkedes Justitsministeren i den nu afsluttede Rigsdagssamling at gjennemføre det her i Bladet oftere omtalte Forslag til Lov om Underholdsbidrag til Børn, der ere avlede udenfor Ægteskab. En Forbedring af det uægte Barns og dets Moders Stilling hører jo til de Punkter, „Dansk Kvindesamfund” har stillet paa sit Program, og Samfundets Styrelse har ifjor Vinter ved et Andragende til Rigsdagen (Tidenden 1886-87, Tillæg B., Sp. 1641-42) udtalt sin Tilslutning til og Paaskjønnelse af Lovforslaget samt Ønsket om forskjellige mindre Ændringer i samme. Til flere af disse Ønsker er der under Sagens senere Behandling paa Rigsdagen taget Hensyn. Idet vi forbeholde os senere at vende tilbage til denne Sag, skulle vi denne Gang indskrænke os til at udtale vor Glæde over Vedtagelsen af denne Lov, der, om den end efter vor Mening er langt fra at yde de uden for Ægteskab fødte Børn fuld Retfærdighed, dog betegner en ikke uvæsentlig Forbedring i deres og deres Mødres Kaar.

Endnu et Fremskridt paa Kvindesagens Omraade have vi at meddele fra den nu afsluttede Rigsdagssamling, idet der paa Tillægsbevillingsloven er givet en Bevilling paa 3000 Kr. til Oprettelse af særlige Modelklasser for kvindelige Malere og Billedhuggere under Kunstakademiet, foreløbig i et dertil lejet Lokale udenfor Akademibygningen, Der forudsættes til denne Undervisning at ville blive ydet en aarlig Bevilling af 9000 Kr. Det er en enkelt Kvinde, Frøken Johanne Krebs, der ved sine Artikler i „Politiken” har givet Stødet til, at Kunstakademiets Døre saaledes nu ere blevne aabnede for Kvinderne, og vi kunne kun lykønske hende til det saa hurtig vundne Resultat.

Cand. mag. Anna Hude har faaet Universitetets Guldmedalje for en Afhandling i Historie. Det er første Gang, en Kvinde her i Landet har opnaaet denne Ære. Prisopgaven var: En Fremstilling og Kritik af de nyere Opfattelser af Spørgsmaalet om Lensvæsenets Opkomst.

Kvindernes Sædelighedsadresse med 114,148 Underskrifter er nu ligesom Mændenes indbragt i Folketing og Landsting. Underskrifterne falde saaledes: Kjøbenhavn 14,035, det øvrige Sjælland 27,220, Fyn og Øerne 12,811, Lolland og Falster 3561, Jylland 56,561.

Alderdomsforsørgelse. Lærere og Lærerinder ved de kjøbenhavnske private Latin- og Realskoler holdt Møde den 21de Marts i Anledning af en paatænkt Alderdomsforsørgelseskasse. Et Udvalg, der tidligere var blevet nedsat, og som havde forhandlet med Skolebestyrerne her i Byen, blev af Forsamlingen bemyndiget til at virke for et Tilskud fra Stat eller Kommune.

Kvindesagen i Dagbladene. I Nationaltidendes Aftenavis for den 29de Februar findes en Fortegnelse over alle de Kvinder, der have studeret ved Kjøbenhavns Universitet. Fortegnelsen indeholder de studerendes Navne, deres Examina, Points og Studiefag. Endvidere findes en Omtale af de Understøttelser, kvindelige studerende have Adgang til.

I Berlingske Morgenavis for den 1ste Marts har Hr. Julius W. Moyel indrykket en Kundgjørelse om "Den kvindelige Forening" her i Byen. Hr. Moyel vil hævde, at Foreningen, som i flere Aar med Flid og Anstrængelse har bestræbt sig for at virke til bedste for saa vel Tyende som Herskab, bedre end Kvindesamfundet vil være denne Opgave voxen, da Bestyreren kjender de forskjellige Parter derigjennem, at de maa være Medlemmer af Foreningen. Hr. Moyel undlader ikke - rimeligvis som Middel til at befordre sin egen Forenings Interesser - at gjøre nogle ret bitre Smaaudfald mod Kvindesamfundets Fæstekontor og dettes "Reklamer".

I Politiken for den 5te Marts skriver Silvia Bennet om Skolelærerindeexamen. De Fordringer, der stilles til denne Examen, skildres som ganske uhensigtsmæssige og upraktiske. I s. Bl. den 12te Marts slutter en Indsender "H. C." sig til Silvia Bennet ved at anføre nogle, til Lærerindeexamen givne, ret ejendommelige Spørgsmaal. Den 19de Marts skriver en Almuelærerinde imod Silvia Bennet i Politiken. Hun imødegaar denne ved at skildre Almuelærerindernes betydelige Udvikling og Dannelse. - Forhandlingen om dette Æmne er senere bleven fortsat af Louise Nørlund m. Fl.

I Morgenbladet for den 8de Marts findes et Svar fra Frk. Elise Lindberg til Fru Ada Frederiksen. I dette oplyser Frk. Lindberg, at hun i Amerika allerede har fundet de Forbindelser og den Støtte, som hun behøver til Fremme for Kvindeudvandringen. Nogle af hendes Elever have været der ovre i længere Tid, og Præster derfra tilskrive hende, at de trænge til mange flere unge Piger, som de kunne skaffe gode Pladser. I New York blive de modtagne af paalidelige Folk, som følge dem til deres Bestemmelsted. Frk. Lindberg raader unge Piger af den dannede Middelklasse til at tage derover i Stedet for at miste deres Helbred ved unyttig Examenslæsning. Enhver, som maatte ønske det, tilbyder hun nærmere Oplysninger. Hendes Adresse er Søgaard ved Vamdrup.

Torsdag den 15de Marts udtaler Fru Sophie Jenssen Tusch sig sammesteds om Kvindeudvandringen. Hun ønsker Frk. Lindberg Held med hendes Bestræbelser, men hun mener, at de unge Piger ville faa en stræng Arbejdstid at gjennemgaa, inden de naa at skaffe sig uafhængige Stillinger som Lærerinder, da den ufravigelige Betingelse for, at de skulle kunne komme frem der ovre, efter hendes Mening er, at de i alt Fald maa begynde som Tjenestepiger.

Kvindelig Læseforening. Af Beretningen paa Generalforsamlingen den 27. Febr. meddeles: Bogsamlingen var forøget med 1027 Bind, 39 Pjecer og tæller nu 9,304 Bind og 778 Pjecer, Bogudlaanet var tiltaget betydelig og havde beløbet sig til 24,114 Bind mod 21,273 i Fjor, ligeledes voxede stadig Besøget paa Læsesalen. Aarets Hovedbegivenhed var den forestaaende Flytning, hvortil man var tvungen ved, at det nuværende Lokale var blevet Foreningen opsagt. Det ny Lokale, Amagertorv Nr. 10, frembød særlig ved sin Beliggenhed stor Vinding for Foreningen, og vilde sandsynligvis medføre Stigning i Medlemstallet. Den betydelig forøgede Husleje vilde ganske vist nødvendiggjøre enkelte Indskrænkninger i Bogindkjøbet, men foretagne med Skjønsomhed, vilde de efter de sidste Aars rige Suppleringsindkjøb ikke i høj Grad blive følelige for Medlemmerne. Fra Enkefru Gørtzs Dødsbo havde Foreningen - „I taknemlig Erindring om den Interesse, hvormed Frøken Therese Gørtz havde omfattet Foreningen” - modtaget en Gave paa 600 Kr. til Oprettelse af 5 Fripladser. Af større Værker, der var anskaffede i det forløbne Aar, nævnedes: Meyers Konversationslexikon, Biemanns Musiklexikon, Zoologia danica o. s.v. Nogle Forslag til Lovændringer vedrørende Bogudlaanet og Kontingentets Opkrævning vedtoges efter livlig Debat.

Kvindelig Fremskridtsforening. Med Onsdagsmødet den 29de Februar sluttede Ungdomsmøderne for Vinteren, de have gjennemgaaende været godt besøgte. Hr. Landstingsmand Ovesen talte i Foreningen den 5te Marts om „Loven om uægte Børn”. Derefter var der livlig Forhandling. Ved Mødet den 15de Marts indledede Frøken Massi Bruhn en Forhandling om „Sammenhold blandt Kvinderne”, hvori mange deltog.

Indbydelse til et „Nordisk Kvindesagsmøde”, der udelukkende er undertegnet med danske Navne, er udsendt af "Kvindelig Fremskridtsforening". Man ønsker, at Nordens Kvinder skulle gjøre et "alvorligt og endrægtigt Forsøg paa at mødes til Samarbejde", og formener, at den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn vil frembyde en gunstig Lejlighed hertil. Mødet agtes afholdt den 14.-16. Juli 1888 med Forhandlingsæmner som:

1. Kvindens Valgret.

2. Fredssagen som Kvindesag.

3. De kvindelige Arbejderes Stilling.

4. Samundervisning for begge Kjøn.

De, der ønske Spørgsmaal forhandlede, bedes henvende sig til den korresponderende Sekretær, Fru Johanne Meyer, Naboløs Nr. 4, Kbh. K, inden 1ste Juni.

Adgangskort til alle Mødets tre Dage koster l Kr., og sendes frit inden 1ste Juli tilligemed Program og andre trykte Oplysninger til enhver, som forinden har sendt Fru J. Meyer, Naboløs 4, Kjøbenhavn K., Postanvisning paa l Kr. 10 Øre, samt anført fuldstændig Brevadresse.

Indbydelsen er underskreven af Repræsentantskabet for Kvdl. Fremskridtsforening:

Fru Olivia Ankersen, Fru Mathilde Bajer, Fru Birgitte Berg-Nielsen, Fru Fossum, Fru Marie Hansen, Frøken Dora Ipsen, Frøken Lagesen, Fru Johanne Meyer, Fru Anna Nielsen, Frøken F. Trier; og som Medindbydere: Fru Alma Adler, V. Amdrup, cand. jur., Fredrik Bajer, Folketingsmand, Herman Bing, Journalist, Frøken Massi Bruhn, F. Falkenstjerne, Højskoleforstander, Fru Henry Goldschmidt, Haastrup, Folketingsmand, Henning Jensen, Folketingsmand, Frøken Frederikke Kalckar, Frøken Johanne Krebs, Malerinde, Markuard Klavsen, Kursusbestyrer, H. V. Lund, cand. phil., Fru Line Luplau, Pastorinde, A. C. Meyer, Journalist, Emil Meyer, Urtekræmmer, Frk. Anna Petersen, Malerinde E. Schjøttz, Overretssagfører, Folketingsmand, J. Tang, Seminarieforstander, Folketingsmand, Herman Trier, cand. phil., Ulsø, Formand for Kjøbenhavns Højskolesamfund.

Fru Mathilde Mann, en tysk Dame, som opholder sig her i Byen, udfolder i flere Retninger en stor Virksomhed. Hun har leveret ypperlige Oversættelser af danske og norske moderne Forfattere. For nylig har hun udgivet „Niels Lyhne” paa Tysk. Dernæst redigerer hun med megen Dygtighed og Finhed det af Sprogselskabet udgivne Tidsskrift „Literatur Revue”, der paa tysk, fransk og engelsk bringer Bidrag fra de tre Hovedlandes bedste Nutidsforfattere. Endelig har hun gjort sig bekjendt ved sine dygtige Foredrag. Saaledes har hun for ikke længe siden i Handels- og Kontoristforeningen for en Herreforsamling holdt et Foredrag om Heinrich Heine.

Kjøbenhavns Kvinde-Roklub. Efter at Kvinder et Par Aar have været Medlemmer af Studentersamfundets Roklub, er der opstaaet Trang til at danne en selvstændig kvindelig Roklub. En saadan er nu oprettet, har faaet Baaderum og hyggelig udstyrede Paaklædningsværelser i en Tilbygning til Studentersamfundets Roklubs Baadeskur. Den har kjøbt en let 4-Aarers Inrigger Baad, „Gutten”.

Et Sædelighedsmøde afholdtes af de kvindelige Herreskræderes Fagforening den 9de Marts i Forsamlingsbygningen i Rømersgade. Formanden, Olivia Ankersen indledede med et Foredrag, der væsentlig drejede sig om de hemmelige Fødsler. Efter en livlig Forhandling foreslog Olivia Ankersen at indsamle Penge til Oprettelsen af et kvindeligt Lærlingehjem for at værne enlig stillede Piger mod Farer. Forslaget støttedes af Fru Fries, og en Indsamling, der foretoges, indbragte 55 Kr.

Kvindelige Snekastere. En Enke i Ollerup ved Svendborg, som fik Tilsigelse til at møde ved Snekastning, mødte i egen Person med en Skovl. Dette behagede ikke Sognefogden. Meningen var, at hun skulde stille en Mand for sig. Dertil havde hun ikke Raad, og hun fik da Lov at gaa hjem. Hun opfordrer i Svendborg Avis sine kvindelige ligestillede til at følge hendes Exempel.

„Om Lavalderen ved den almindelige Forberedelsesexamen for Kvinder”, hedder en Afhandling, som Forstanderinde Henriette Skram har offentliggjort i „Vor Ungdom”. Den er en Indsigelse imod den Bevægelse indenfor Skoleverdenen, der gaar ud paa at sætte Lavalderen for Piger, der ville underkaste sig „Almindelig Forberedelsesexamen”, til 16 eller 15 Aar, i Lighed med, hvad der finder Sted i Drengeskolen, medens hidtil 17 Aar har været Aldersgrænsen for Pigebørn. Frk. Skram mener, at den paatænkte Ordning vil blive til stor Skade for Pigeskolen. Pigebarnets vanskeligste Periode falder i Alderen fra det 12te til det 15de Aar. Bliver hun i denne Tid overlæsset og dresseret, forkvakles hun baade i aandelig og legemlig Henseende. For de fleste Kvinder er desuden „Almindelig Forberedelsesexamen” en Afslutning paa deres boglige Uddannelse og ikke en Indledning til specielle Studier. Drengene derimod ville som Regel senere kunne tilegne sig det, de i Barnealderen have været for umodne til at forstaa. I Frankrig har man øjnet den Fare, som den ivrige pædagogiske Verden andetsteds har overset.

Undervisningen i Pigeskolen maa indrettes efter Pigernes særlige Behov. Der er Aar, hvor den unge Piges aandelige Kræfter udfolde sig langsomt, og der er andre, i hvilke hendes Aand tager en stærkere Flugt, og hendes legemlige Kraft rækker videre; men disse Aar falde ikke indenfor den samme Aldersgrænse som hos den unge Mand. Den 17aarige Kvindestudent vil sjælden eller i alt Fald meget sent blive Kandidat; lad hende blive Student ved 19-20 Aars Alderen, og hun vil blive Kandidat paa samme Tid som mange mandlige Kolleger, der var Russer to Aar før hun. En almindelig Sænkning af den hele kvindelige Dannelses Lavmaal vil blive Følgen af en Nedsættelse af Aldersgrænsen. Det oplyses endvidere i denne Artikel, at, efter at det i Aaret 1882 var blevet tilladt Kvinder at underkaste sig den Aaret i Forvejen for Drenge oprettede almindelige Forberedelsesexamen, bestod i 1883 6 unge Piger Prøven, i 1884 11, i 1885 25, i 1886 25, i 1887 48, i alt 115.

Island. Ved de sidste Byraadsvalg i Reykjavik har for første Gang en Kvinde gjort Brug af sin Stemmeret. Der findes i Reykjavik 10-12 kvindelige Vælgere. Oppe i Landet, hvor der er mere aandeligt og folkeligt Liv, have Kvinder for længe siden benyttet deres Stemmeret.

En Bondedatter, Briet Bjarnhjedinsdatter, har i Reykjavik holdt et vellykket Foredrag om Kvindens Uddannelse og Rettigheder. Det er første Gang, en Kvinde har holdt et offentligt Foredrag der i Byen.

Kyskhed og Sundhed. Det norske medicinske Fakultets Erklæring er saalydende: „Den i den senere Tid her og der fremkastede Paastand, at et sædeligt Levned og sexuel Afholdenhed medfører Fare for Helbreden, er efter vor enstemmige Erfaring urigtig. Vi kjende ikke noget Tilfælde af Sygelighed eller Sygdom, der maa eller kan siges at være foraarsaget af et rent sædeligt Liv”.

I. Nicolaysen.

E. Winge.

Lochmann.

H. Heiberg.

Johan Hjort.

I. Worm-Møller.

E. Schønberg.

Til denne Udtalelse slutter sig, som omtalt i forrige Hæfte, den norske Lægestands Organ „Tidsskrift for praktisk Medicin”. „Nylænde”, der giver et Uddrag af denne Artikel, tilføjer: Alle, der bestræbe sig for at rejse en højere sædelig Moral, den samme for Mand som for Kvinde, ville vist glæde sig over disse Udtalelser. De ville hilse Lægen velkommen som en mægtig Forbundsfælle i Kampen for Retfærdighed og Menneskelighed, selv om de ikke ville gaa med paa at sætte Hygiejnikeres Udtalelser som det afgjørende i Sædelighedsspørgsmaalene.

Diskussionen om Sædelighedssagen fortsættes stadig i „Nylænde”. Bladets sidste Nummer bringer bl. a. et Indlæg fra fru Drude Janson med interessante Oplysninger om Forholdene i Amerika.

Her i Danmark har Professor Drachmann udtalt sig om Sagen i en Retning, der noget afviger fra det norske Fakultets, i hans Artikel i „Ny Jord”. Det hedder her: Uvirksomheden af de kjønslige Organer „vil medføre en regressiv Forandring i disse Organer, der ender med Tabet af deres Funktion”. Det hævdes ubetinget, at Totalafholdenhed paa Kjønsomraadet kan være skadelig. „Det antages da ogsaa almindelig, at den ugifte Kvinde (ligesom den ugifte Mand) afgiver et forholdsvis større Kontingent til Sindssygeanstalterne, og denne større Disposition til Sindssygdom at staa i Forbindelse med Kjønslivet. En talrig Række af nervøse Lidelser, deriblandt de saakaldte hysteriske, antages ligeledes at være knyttede til Kjønslivet og at forekomme hyppigere hos den ugifte end hos den gifte Kvinde”,

Norge. Norsk Kvindesagsforening og Kvindestemmeretsforening vil blive repræsenteret ved Kvindekongressen i Washington af Fru Sophie Magelssen Groth, for Tiden boende i New York.

Norsk Kvindesagsforening. Ved det Foredrag, Hr. Geijerstam holdt i Kristiania i Efteraaret, udtalte prakt. Læge Oskar Nissen sig paa en temmelig kynisk Maade om Kvinderne, hvilket fremkaldte en Storm af Jubel fra en vis Del af Tilhørerne, anførte af Forfatteren Arne Garborg. (Hr. Garborg har senere udtalt, at Grunden, „hvorfor vi klappede af Dr. Nissen”, var den, at det var saa dejligt at høre, at Dr. N. endelig udtalte, at der er Forskjel paa Mænd og Kvinder; det forekommer os dog, at det ikke blot er blevet sagt før, men at Samfundet lige til vore Dage har ladet sin Dom bestemme af denne fastslaaede Grundsætning). Dette har fremkaldt en Splittelse i N. Kvf.s Bestyrelse, idet et Mindretal af denne - deriblandt Foreningens dygtige Formand, Fru Ragna Nielsen, f. Ullmann, holdt paa, at N. Kf. burde afholde et Protestmøde mod Dr. Nissens Udtalelser, hvorimod Flertallet mente, at man burde møde slige Udtalelser med tavs Foragt. I den Anledning afholdt N. Kf. en extraordinær Generalforsamling den 25de Januar. Fru Nielsen talte her varmt for

sin Anskuelse, men den modsatte Side havde langt flere Forsvarere, deriblandt Dr. Bull (Forf. til det fortræffelige lille Skrift „om Kvindens Helbred”, udg. af N. Kvf.) og Frk. Krog, Red. af „Nylænde”. En Ytring af Fru Nielsen, at „her forelaa et Principspørgsmaal, da det var to forskjellige Aandsretninger, her mødtes”, fremkaldte fra den anden Side en bestemt Indsigelse. Til Slutning vedtoges følgende Udtalelse: „Forsamlingen erklærer sig enig med Bestyrelsens Majoritet i, at der intet Protestmøde burde være afholdt”. Trods de fra flere Sider udtalte Beklagelser over, at N. Kvf. skulde miste sin virksomme og begavede Formand, erklærede Fru Nielsen, at hun ikke ønskede at blive i Bestyrelsen; Frk. Anna Bugge valgtes derefter til Formand.

Skolelov-Kommissionen i Norge, som blev nedsat for nogle Aar siden, fik, som Læserne af „Kv. og Samf.” ville vide, ogsaa et kvindeligt Medlem, Fru Rosing. Ved Affattelsen af Lønningsbestemmelserne har Kommissionens Flertal foreslaaet: „Regulativets Bestemmelser kan affattes særskilt for Lærere og Lærerinder”. Men Fru Rosing og Hr. V. Ullmann foreslaa, at denne Sætning udgaar, eller i alt Fald, at det blot bliver Lønningstillæget (der nærmest kommer de ældre, gifte Lærere til gode), som kan bestemmes særskilt. Mens Flertallet synes at have begrundet sit Forslag paa, at Kvinder ikke kunne udføre saa meget Arbejde som Mænd, - i Kristiania have Lærerinderne færre Undervisningstimer end Lærerne, - henviser Mindretallet til Forholdene i Kjøbenhavn, hvor Lærere og Lærerinder arbejde lige længe. - Ved Fastsættelsen af Landsbylærernes Godtgjørelse for Kost og Bolig har Flertallet ogsaa foreslaaet, at Lærerinderne skulle have mindre; Fru Rosing og Ullmann mene, at Lærerinderne kunne trænge til lige saa god Kost som Lærerne, men Flertallet udtaler (à la Professor Matzen), det er i Lærerindernes sande Interesse, at det bliver ved den første Bestemmelse.

Ny Lovforslag. Professor Hagerup og Stortingsmand Berner have i Stortinget fremsat Forslag til Lov om Ægtefællers Arveret m. v., hvorved Rettighederne fordeles mere ligelig mellem Mand og Hustru. Stortingsmand V. Ullmann og Lars Holst, Redaktør af Venstrebladet „Dagbladet”, have fremsat Forslag til Lov om en lettere Adgang til Separation og Skilsmisse. I Følge Forslaget skal Separationsbevilling gives, naar begge Ægtefæller forlange det, selv uden at Grunde angives, og kan gives paa den enes Forlangende. Separationstiden fastsættes til ét Aar (i Danmark er den som bekjendt tre Aar). Spørgsmaalet om Ordningen af de økonomiske Forhold, hvem Børnene skulle følge, o. s. v., afgjøres, hvis Forældrene ikke kunne blive enige derom, af et Udvalg paa 7 Medlemmer, hvoraf Mand og Hustru hver vælger 2, og det offentlige de tre.

Norsk Kvindestatistik. Etter nylig udkomne statistiske Meddelelser om Kristiania havde Norges Hovedstad ved Udgangen af 1886 134,000 Indbyggere, hvoraf lidt over 61,000 var Mænd, men næsten 73,000 Kvinder; der var altsaa et Overskud for Kvindekjønnet af omtr. 12,000 eller en Femtedel af den mandlige Befolkning. Med andre Ord for hver 6 Kvinder er der kun 5 Mænd.

Ved Inddeling efter Stilling og Næringsvej staa opførte som Hovedpersoner, d. v. s. selvstændige Forsørgere (deriblandt medregnede de, der nyde særskilt Pension eller Understøttelse,) ikke mindre end 15,868 Kvinder. Deriblandt ere 413 kvindelige Bestillingsmænd, Almueskolelærerinder, Telegrafistinder 6. lign.; 673 Kvinder med litterær, kunstnerisk eller teknisk Virksomhed, 1399 Kvinder, ansatte ved Handel, 172 ved Haandværk, 1301 ved Fabriksdrift, 3397 i Smaaindustrien, 471 ved Beværtning og 674 ved Dagarbejde o. s. fr. Heri er ingen Adskillelse gjort imellem dem, der forestaa vedkommende Handel eller Forretning, og dem, der ere Medhjælpersker, naar de kun have selvstændigt Erhverv derved.

Endvidere kan man af disse Meddelelser lære, at der ved Byens Almueskoler var ansatte i Aaret 1882 92 Lærere og 219 Lærerinder, men 1886 104 Lærere og 288 Lærerinder. Disses Tal var altsaa voxet langt mere end hines.

Handels-Gymnasiet havde 1886 15 Lærere og 5 Lærerinder, samt 85 mandlige og 30 kvindelige Lærlinger (1882 henholdsvis 75 og 22).

Den kvindelige Industriskole havde 1886 5 Lærere og 19 Lærerinder, samt 250 Lærlinger, en Tilvæxt imod 1882 af 50. Den norske Kunst- og Haandværkerskole har haft særlige Kursus for Kvinder; 1886-87 besøgtes disse af 66, men Tallet er siden 1882-83, da det var 106, stadig taget af.

Sverrig. I det svenske Andet Kammers Forværelse fandtes forleden en anonym Adresse til Kongen om endelig ikke at give Kvinderne nogen Slags politiske Rettigheder. Begrundelsen var mere vidtløftig end egentlig overbevisende; den viste en paafaldende Overensstemmelse med Aug. Strindbergs „Giftas, 2. Del”. Der er dem, som beskylde Strindberg selv for at have forfattet dette mærkelige Aktstykke og indbragt det -„indsmuglet” det, som svenske Blade udtrykke sig - ad denne uregelmæssige Vej. Det er dog forhaabentlig Bagtalelse.

Anne Blunt, den engelske Politiker Blunts Hustru, har, medens hendes Mand sidder fængslet for politiske Forbrydelser og ikke selv kan være til Stede i sin Valgkreds, rejst om fra Møde til Møde og holdt Taler for Arbejderne. Hun har derved maattet lide mange Forhaanelser af de konservative, men hun har haft den Glæde at skaffe sin Mand mange Tilhængere.

English womans review fortæller i en ledende Artikel i sit sidste Hæfte, at der i Danmark er stiftet en Forening med det Formaal at forsikre Kvinderne mod ugift Stand. Fra det trettende Aar kunne de unge Piger indbetale en ringe Sum, og hvis de ved 40 Aars Alderen endnu ere ugifte, faa de en aarlig Livrente. Artiklen slutter med et Ønske om at faa en lignende Forening oprettet i England. Den samme Fabel har senere været at læse i franske Blade.

Den russiske Bondekvindes Stilling og kommunale Rettigheder. Alle de Bønder, som bo i en Landsby, komme til de kommunale Forsamlinger, „Mir” kaldede, ved hvilke der tages Beslutning om Landsbyens Anliggender. Ogsaa Kvinder kunne deltage. Hvis f. Ex. en Hustru ved sin Mands Død er bleven Familiens Hoved, har hun Ret til at stemme. Bønderne give i Praxis Kvinderne langt flere Rettigheder, end Statens Love tilstaa dem. Saaledes kan det hænde, at en Kvinde kan blive Formand for „Mir”, hvilket slet ikke finder nogen Hjemmel i Loven. Til sine Tider bestaar hele Kommunalforsamlingen kun af Kvinder, og denne Forsamling besørger Jordernes Deling. Dette hænder, naar Familiefædrene finde det mere indbringende at arbejde udenfor Byen, og overlade Arbejdet paa dennes Marker til Familiens yngre Medlemmer og til Arbejdere. Paa andre Punkter ere Bondekvindens Rettigheder ikke nøje fastsatte. Bondens Tanke er den, at, dersom Kvinden er uafhængig, d. v. s. ikke underkastet en Fader eller en Husbond, bør hun have de samme Rettigheder som Manden. Statens Love give derimod Kvinden ligesaa faa Rettigheder som de øvrige evropæiske Lovgivninger. Heraf følger, at Bondekvindernes Rettigheder ere vage og ubestemte. For Tiden gjøre de Opstand, som Bønderne have gjort det, de rejse Modstand imod Mandens Eneherredømme. Overalt søge de at gjøre Frugten af eget Arbejde som Spinden o. l. til deres personlige Ejendom. Ligeledes forlange Kvinderne Jordlodder for sig selv, - undertiden faa de dem. - I nogle Tilfælde tage de kommunale Forsamlinger ved Uddeling af Jord ligesaa meget Pigerne som Drengene i Betragtning. Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til, at den ugifte Stand, fordi den lover større Uafhængighed, ikke er ualmindelig blandt Bønderpigerne.

Kongressen i Washington. Uddrag af et Brev fra Boston. Den internationale Kongres, der skal afholdes i Washington den 25de Marts, lader til at blive en meget stor Begivenhed. Fra alle Egne i de Forenede Stater, fra England og andre fremmede Lande ville fremragende Kvinder give Møde. Blandt disse ere Rundita Ramabar fra Indien og Miss Isabella Bazelot fra Paris, der vil tale om Fængslet St. Lazare. Kongressen vil begynde Søndagen den 25de Marts og slutte den 1ste April, og der vil i alt blive holdt 15 Møder. Søndags-Gudstjenesten vil blive forrettet af kvindelige Præster, og man vil væsentlig kun synge Salmer, der ere komponerede af Kvinder. De Sager, der ville blive drøftede paa Møderne, ere: Opdragelse, Velgjørenhed, Maadehold, Industri, Haandværk, Lovgivning, politiske Rettigheder, moralsk Opdragelse og Religion.

Kongressen er bleven sammenkaldt efter Indbydelse fra „De Forenede Staters kvindelige Stemmeretsforening” (The National woman Suffrage Association), hvis ledende Aander ere Elisabeth Cady Stanton og Susan B. Anthony. Hvert Møde skal have sit særlige Formaal, et af dem skal samle alle Forkæmperne for Kvindernes Rettigheder til fælles Overvejelser; et andet vil blive et religiøst Vennemøde (Symposium). Antoinette Brown Blackwell, der var den første Kvinde i de f. Stater, som fik Præstevielse, vil aabne Kongressen med en Bøn. Paa Møderne skal der gjøres Forsøg paa at tilvejebringe en fuldstændig varig international Organisation.

Der er næppe en af de Kvinder i vort Land, som have haft Haand med i Arbejdet for Kvindesagen, der her vil udeblive. Hvor jeg vilde ønske, at Danmark vilde blive repræsenteret.