Hvilke Stillinger kunne Kvinder af Middelklassen vente at faa i Chikago?
Med Undtagelse af Sygepleje og Skrædersyning ved jeg ingen, i hvilken Konkurrencen ikke vil være for stor for den, der ikke er født og opdragen her.
Skolen for Sygeplejersker, „The training school for nurses”, giver frit Ophold og Vask til dem, som søge Ansættelse der, i den Maaned, i hvilken Ansøgerinderne prøves. Bliver Eleven antaget, faar hun tilstrækkeligt til at klæde sig for, frit Ophold og fri Undervisning i to Aar, i hvilken Tid hun staar til Skolens Disposition, og kan i det sidste Aar sendes ud som Sygeplejerske. Naar hendes Læretid er udløben, er hun til Gjengjæld sikker paa at finde Arbejde, faar fra fjorten til en og tyve Dollars om Ugen; i enkelte Tilfælde, hvor der kræves særlig Dygtighed, endog tredive Dollars (1 Dollar - 100Cents - er 3 Kr. 73 Øre). En dygtig Sygeplejerske hjemmefra vil sikkert kunne finde Arbejde, dog kommer hun ikke saa let til det som de, der oplærte paa Skolen kjende de tekniske Udtryk og ere vante til at aflægge Beretning til Lægen paa Engelsk. Bekjendtskaber stiftes paa Skolen, ofte slaa to eller flere af de unge Piger sig sammen, skiftes til at føre Hus og at hvile sig.
Dygtige Skrædersyersker, der kunne klippe og prøve paa egen Haand, faa fra to til tre Dollars om Dagen med Kost i private Familier. Andre faa kun én Dollar eller fem og halvfjerdsindstyve Cents. Dette er det vanskeligt at betale Værelse, Varme, Klæder og Frokost for; der er jo syv Dage i Ugen, og de arbejde kun de sex.
Mrs. Caroline Brown oplyste forleden i et Foredrag om „Virksomheden til Værn for Kvinder og Børn”, at Tusinder af Kvinder maa lade sig nøje med en Indtægt af to, tre Dollars om Ugen. Det er for saadanne Kvinder, der staa ene, at „Hjemmet for Kvinder, som selv sørge for deres Underhold”, er en Velsignelse. Dette, der er oprettet af „de unge Kvinders kristelige Forening”, giver Bolig og Kost for to Dollars fem og tyve Cents om Ugen - dog kun til den, hvis ugentlige Fortjeneste ikke overstiger sex Dollars.
Kvinder, der maa udvandre, eller Kvinder, der ville tjene Penge, bør søge Plads som Pige, dem er der altid Brug for. Her er mange Ting, der gjøre Arbejdet lettere, Vaskemaskiner, Baller i Køkkenet, der fyldes med varmt eller koldt Vand ved at dreje paa en Hane, og som man lader Vandet løbe ud af som af Badekar hjemme ved at løfte et lille Laag fra Afløbsrør i Bunden m. m; men at hænge Tøj ud i 22 Graders Kulde Reaumur er haardt, og Solheden er ogsaa besværlig, enkelte Steder findes Tørremaskiner. Er den unge Pige meget dygtig i Madlavning og Bagning, kan hun dog faa Plads, hvor der holdes Vaskerkone, og saa er det øvrige Arbejde ikke værre end, at mange Husmødre udføre det selv.
Jo bedre Engelsk man kan, jo lettere vil det være at faa en af de Pladser, som her er Tale om.
Bygang forlanges ikke, Mælk og Is bringes til Huset to Gange om Dagen. Slagter og Urtekræmmer, den sidste tillige Frugt- og Grønthandler, komme og tage mod Bestillinger hver Morgen, og den amerikanske Husfader er ikke bange for at gaa ind og bestille Fisk, Kjød, Vildt, Frugt eller en extra Dessert paa Vejen til sit Kontor - ofte ved Fruen ikke, hvad de skulle have til Middag, før det kommer ind ad Døren.
I Reglen vil Pigen faa et godt Værelse, Tæppe paa Gulvet, Spejl, Gyngestol og en god Seng; de ønske ofte at se Værelset, før de tage en Plads; der findes ganske vist Køkkener med Tæppe paa Gulvet, Sofa og Billeder paa Væggen, men det er i Virkeligheden Spisestuer med Komfur i, og i de Huse koger Fruen selv Maden.
Naar Aftensmaaltidet er forbi, Opvaskningen til Side, forlanges der sjældent mere Arbejde af Pigen; hun maa dog være til Stede for at lukke op. En Enepige har fri hver Torsdag Eftermiddag fra 1 til 5 og som oftest Søndag Eftermiddag og Aften. I mange Huse spises der Middag Kl. 2 om Søndagen. Er der to Piger, skiftes de til at gaa ud.
I rige Huse, hvor der holdes Tjener, Kusk, Kokkepige, vil the housemaid, 1ste Stuepige, intet vanskeligt Arbejde have, for at faa en saadan Plads maa man dog have lært at gaa til Haande ved Bordet i et stort Hus hjemme. Kammerjomfruer, der kunne frisere, klippe, prøve, gives der gjærne „fancy-prices”, det vil sige Løn i samme Forhold, som Vedkommende ved at gjøre sig uundværlig. Lad mig betro den, der vil søge den Slags Pladser, en Ting; i disse Huse anses en fix lille Kniplingsstrimmel, Kappe kan man ikke kalde den, for at være nødvendig. Amerikanerinderne gjøre Oprør mod den, anse den for „A badge of servitude”, Slavedragt. De have endnu ikke lært af deres franske Søstre at være stolte af den, at betragte den som en Arbejdsdragt, der lægges, naar man er ude mellem sine egne.
I Byen spiser Pigen ikke ved Bordet, og det er sjældent, hun betragtes som et Medlem af Familien. Omgang maa hun altsaa selv skaffe sig, hun vil ofte finde den ved at stifte Bekjendtskab med Folk, der søge samme Kirke som hun. I denne vil der af og til være Aftenunderholdninger, Theselskaber og andre festlige Sammenkomster. Har hun Lyst, kan hun blive Medlem af Chatauqua Læseselskab, der tæller mere end 10,000 Medlemmer af alle Stænder, fordelte i Kredse over hele Landet, og gjennem dets Møder faa nogen Omgang. Nogle unge tyske Piger, der slog sig sammen og kjøbte Bøger sammen, kom paa den Maade godt ind i Sproget og fandt Venner. Man lover at læse 40 Minutter hver Dag. Udgiften til Bøgerne er sex Dollars halvtredsindstyve Cents om Aaret i fire Aar. Det aarlige Medlemsbidrag 50 Cents. I Møderne samtales der om det læste, holdes Foredrag og undertiden er der Sang og Musik. Her, hvor de unge Piger faa i det mindste tilnærmelsesvis den samme Udvikling i de offentlige Skoler, er den sociale Forskel ikke stor. Ude vest paa i de smaa Byer er den aldeles forsvindende. Det hændte mig paa et vestligt Hotel, at Stuepigen bad mig forlade Dagligstuen. Pigerne, Kuskene og Stalddrengene vilde gjerne danse lidt, og der var intet Orgel i Spisestuen. Værtens Datter dansede med.
Ude faa de unge Piger lettere eget Hjem end i de store Byer. At de have tjent i andres Huse, har ingen Indflydelse paa deres sociale Stilling uden: „saalænge de i samme Stilling forblive”. Det er vanskeligt at besvare Redaktionens sidste Spørgsmaal om, hvor meget der kan lægges op, thi det beror jo udelukkende paa den unge Piges Dygtighed og Nøjsomhed. Vil hun more sig og pynte sig, gaar let hele Lønnen med. Dog tror jeg, at en Pige, der er velklædt og gaar noget ud, kan lægge mellem 50 og 60 Dollars op aarlig; en, der er meget sparsommelig og ikke gaar videre ud, fra 75 til hundrede Dollars. Lad mig give dem et Par Exempler. L. har i de otte Aar, hun har været her, hvert Aar sendt halvtredsindstyve Dollars til sine Forældre, hun klæder sig pænt, tager jævnlig ud og er hjælpsom mod Landsmænd. Hun har betalt sin Rejse herover og laaner stadig Rejsepenge til Slægtninge.
En anden, der har været her 7 Aar, har betalt Rejsen, er godt klædt, har sendt 37 Dollars hjem og ejer henved fire hundrede og halvtredsindstyve Dollars i Sparekassen. En tredje, der kom hertil i Juni 1887, har betalt sin Rejse, har anskaffet sig gode Klæder, gaar ud, er ikke blottet for Penge.
De vil maaske nu finde, Hr. Redaktør! at jeg svarer med at fortælle om Piger, og De ønsker Oplysning om, hvad Gjerning Damer kunne finde her i Byen. Jeg har henvendt mig til mange Damer, Lærerinder, Præster, Læger, Handlende. Alle fremhæve Vanskelighederne. „Hvis den unge Dame har Venner eller Slægt, hun kan være hos, til, som Micawber siger, „noget viser sig, eller hun bliver gift”, svarede en Amerikanerinde mig: „saa raad hende til at komme herover”.
Ja havde fire unge Damer Kræfter og Mod til at tage sig hver sin Ejendom, - Landet gives frit - Mod til at være sig selv nok og bygge Hus, hvor Ejendommenes Hjørner stødte sammen, kunde de, med en lille Kapital til det første Udlæg, skabe sig en uafhængig Stilling. Amerikanske Damer have gjort det.
Fremragende Dygtighed i Kunst eller Musik vil altid i Længden gjøre sig gjældende. Flere af vore Landsmænd have jo slaaet sig til Ro her ovre. Dog sendes der for Tiden hvert Aar Skarer af uddannede Lærerinder ud fra de forskjellige Kunst- og Musikskoler i de store Byer; thi her lægges stor Vægt paa Examensbeviser. En Lærerinde, der ikke har et saadant hjemmefra, burde helst tage et Kursus herovre. Men selv her skal der Tid til at trænge igjennem, da mange Elever foretrække Musikskolerne, hvor der gives Undervisning i mange Fag, og Kunstskolen med dens Modeller, Forelæsninger, Statuer og rummelige Lokaler.
