« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Præmietagere paa den nordiske Industriudstilling.

« Se emneord

Skjønt der findes adskillige Industrigrene og Virksomhedsfelter, som vor Tids Kvinder endnu ikke ere begyndte at dyrke, vil man dog med ikke ringe Tilfredsstillelse lægge Mærke til de mange Kvinder, der findes mellem de prisbelønnede Udstillere. Naturligvis er det paa de Arbejdsomraader, hvor Kvinder i lange Tider have været hjemme, at de fleste Præmietagere maa søges. Saaledes er der i den Gruppe, som benævnes: Arbejder i Uld, Bomuld, Silke, Hør, Hamp, ikke mindre end 45, der have erholdt „Hædrende Omtale”, 10 have faaet Medalje af 2den Klasse, og 5 af 1ste Klasse; endvidere er der i samme Gruppe givet 16 Anerkjendelsesdiplomer til Medarbejdere.


De 5 1ste Klasses Medaljer ere tildelte: 1) Konstantin Hansen, Bindesbøll og Sarauws Broderiforretning, Kbhvn., for kulørte Broderier; 2) Handarbetets Vänner, Stockholm, for en Samling vævede og broderede Gjenstande; 3) Firmaet Kulle, Lund, for Tæpper og Draperier; 4) Hilda Ahnfeldt & Ko., Stockholm, for ægte Strudsfjer og Fuglevinger; 5) Kunstindustrimusæet, Kristiania, for Tæpper og Broderier.


2den Klasses Medalje erholdt følgende: 1) Anna Nielsens Industrimagasin, Kbhvn., for udstillede, hvide, broderede Gjenstande; 2) Mathilde Sasse, Kbhvn., for Kunstbroderier; 3) A. Naur, Dameskræderinde, Kbhvn., for Selskabstoiletter; 4) H. Koldbech, Modehandlerinde, Kbhvn., for pyntede Damehatte; 5) A. Bønnelycke, Frk.,Kbhvn., for hæklede Blonder; 6) E. Christensen, Frue, Kbhvn., for hvide og forskjellige Haandarbejder; 7) Fru A. C. Fejlberg, Kbhvn., for Kunstbroderi; 8) Frk. I. P. Holst, Kbhvn., for Hedebosyning; 9) Laura Jensen, Faaborg, for en broderet Skjærm; 10) Frk, B. Schlegel, Sorø, for broderede Skrin.


Af de med „Hædrende Omtale” belønnede fremhæves enkelte af de mere betydelige Foretagender, saaledes Kristiane Nielsens Hof-Broderimagasin, Kbhvn., for Kakkelovnsskjærme, Dina Schwartzs Udstyrsmagasin, Kbhvn., for Damekonfektion, særlig Morgenkjoler, og sidst men ikke mindst „Dansk Kvindesamfund”, Kbhvn., for Bestræbelsen for at frembringe praktiske Kvindedragter.


„Kvindelig Husflid og kvindelig Husflidsundervisning” er den Gruppe, som følger efter med Antallet af kvindelige Præmietagere. Her have 16 Medalje af 1ste Klasse, nemlig: 1) Fru Sophie Bøggild, Mosegaard, Aabybro, for vævede Stoffer; 2) Jægermesterinde C. Hvass, Randrup, Skjørping, for en stor Samling Husflidsarbejder; 3) Frk. Juliane Djurhuus, Thorshavn, for uldne Handsker; 4) Grethe Jørgensen, Ørby, Samsø, for et vævet Tæppe; 5) Kirsten Kristensen, Aftægtskone, Ramsømagle, Viby St., Roskilde, for Hedebosyning; 6) Grevinde Moltke Bregentved, Haslev, for Vævning; 7) Fru Ellen Berggren, Bagartorp, Nyköping, for Rødlakan og tränsad Floss; 8) Kulturhistoriska Foreningen før Sødra Sverige, Lund, for en Samling af vævede og syede Gjenstande; 9) Cilluf Olsson, Høj, Kjeffinge, for en Samling af vævede Gjenstande; 10) Fru Märtha von Platen, Hjelmslund, Klippan, for Spinding og Vævning; 11) Marthea Berg og Søstre, Husbestyrerinder og Mejersker, Hof, Solør, for en Samling vævede Arbejder; 12) Det norske Husflidsbolag, Kristiania, for Hardangerbroderier; 13) Aasta Gunnarsdatter, Gaardmandsdatter, Aggetveidt, Bø, Thelemarken, for broderede og strikkede Arbejder i gamle Mønstre med Farver; 14) Moss Understøttelsesselskab, Moss, for strikkede Vanter; 15) Christine Rasch, Frk., Lian Station, for et Haandklæde, udført i Hulsøm med kulørte Borter; 16) Elen Ofstads kvindelige Haandgärningsskole, Trondhjem, for fortjenstfuld Virksomhed.


Følgende 15 har Medalje af 2den Klasse: 1) Virginie Evertz, Miss, St. Thomas, for Hulsøm; 2) Karen Hansen, Frk., Bobjerg, Raadekilde, Bred St. for Spind; 3) Vilhelmine Hanson, Frue, Hillerød, for hjemmevævede Dækketøjer og Spind; 4) Asta Muus, Frue, Horsens, for et Lappetæppe; 5) Agnes Nielsen, Frue, Mern Lægebolig, Præstø, for Hynder og en under Arbejde værende vævet Tæppestrimmel; 6) Nicoline Scheel, Enkefrue, Kbhvn., for spundet Uldgarn; 7) Thora Wahl, Frk., Kbhvn., for broderede Stolerygge paa blaa Band; 8) Ida H. K. Diderichsen, Forstanderinde, Kbhvn., for fortjenstfuld Virksomhed; 9) Kristin Arason, Frk., Frederiksberg, for strikkede islandske Uldvarer; 10) Estrup, Gehejmeraadinde, Kongsdal, for fortjenstfuld Virksomhed ved Fremstilling af hjemmevævet Lærred og Badehaandklæder; 11) Amalie Clausen, Frue, Hejdeholm, Hurfva, for vævede Haandklæder; 12) Hilda Kræpelien, Ronneby, for en Samling vævede Arbejder; 13) Marie Grimsgaard, Kristiania, for Arbejde i Spidsbroderi; 14) Nanna Theodora Hansen, Frederikshald, for Hvidtbroderi; 15) Anna Kreetz, Frk., Bergen, for en større Samling af fortjenstfulde Husflidsgjenstande.


17 erholdt „Hædrende Omtale”. Af disse fremhæves Selskabet Kjædens Arbejds- og Forsørgelsesanstalt for blinde Kvinder, Kbhvn., for fortjenstfuld Virksomhed.


I Sten-, Ler- og Glasindustrien er der tildelt følgende Kvinder Anerkjendelsesdiplomer: Frk. E. Johnsen og Frk. Anna David som Medarbejdere ved Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby, for agtværdige Forsøg i forskjellige Glasurer; Frk. Garde og Frk. Hegermann-Lindenkrone som Medarbejdere i Bing og Grøndahls Porcellænsfabrik; Frk. Marie Kardell, Porcellænsmalerske; Svenska Sløjdforeningen, Stockholm.


I Gruppen: Arbejder i Træ, Horn, Ben m. m. har Augusta Zangenberg, Nørre Sundby, faaet „Hædrende Omtale” for Dekupørarbejde.


For Maler- og Dekorationsarbejder er der tildelt følgende „Hædrende Omtale”: A. R. Bruun Fog, Frue, Kbhvn., for dekoreret Porcellæn; Frk. M. Matheson, Kbhvn., for dekorerede Træsager; Kristiane Nielsens Hof-Broderimagasin for en Kakkelovnsskjærm med Roser, malede paa Glas,


Læder-, Skind- og Gummiindustri: Frk. A. H. Claussen, Frederikshavn, „Hædrende Omtale” for udstoppede Fugle.


Papirindustri: Frk. C. F. Richie, Kristiania, „Hædrende Omtale”, for særlig gode og prisbillige Konvolutter.


Nærings- og Nydelsesmidler: M. H. Lundgreens Enke, Trondhjem „Hædrende Omtale” for Akvavit.


Grafiske Arbejder: Mary Steen, Kgl. Hof-Fotograf, „Hædrende Omtale” for Interiør-Fotografier.


Finere Husflid: 1ste Klasses Medalje: Dagmar L. Birk, Frk., Kbhvn., for Metalgravering; Alma Rønne og Anna Wahlin, Kbhvn., for en Samling fortræffelig udførte Træskærerarbejder i Almuestil; Fru Hages Husflidsskole, Oremandsgaard, Præstø, for særdeles vel udførte Træskærerarbejder i Almuestil, anvendte til Dekoration af Møbler; Therese Bergstrøm, Frk., Lærerinde, Stkhlm., for udmærket Træskærerarbejde.


2den Klasses Medalje: M. E. Bay, Skolebestyrerinde, Kbhvn., for imiteret Træindlægning; Rosa Elsass, Frk., Kbhvn., for Træskærerarbejder i Almuestil; R. Wesenberg, Frk., Kbhvn., for udskaarne Træarbejder; Elisabeth Frisk, Frue, Stckhlm., for dygtige Træskærerarbejder; Ines von Gegerfelt, Frk., for dygtige Træskærerarbejder; Maria Wästfelt, Stkhlm., Frk., for dygtige Træskærerarbejder.


Hædrende Omtale: Nanna Juell, Frue, Kbhvn., for Dekorationer med pressede Blomster; Marie Jørgensen, Frk., Aarhus, for danske Makartbuketter, Kirstine Rasmussen, Frue, Odense, for Straaarbejder; Signe Bratt, Frk., Stkhlm., for Træskærerarbejder; Alma Holmberg, Frue, Lund, for Glasætsning; Hilma Nisbith, Oberstinde, Karlsbad, for Træskærerarbejde.


Hygiejne: Hædrende Omtale: Aarhus højere Pigeskole for Tegning og Beskrivelse af Aarhus højere Pigeskoles Skolemateriel og Undervisningsapparater.


Undervisningsvæsen: 2den Klasses Medalje: Marie Rosing, Frk., Kristiania, for Væggeplancher og andre Forevisningsapparater til Brug ved Haandarbejdsundervisning i Skolen.


Hædrende Omtale: Frederikke Kaas, Lærerinde, Kristiania, for Væggeplancher til Vejledning i kvindeligt Haandarbejde i Skolen.


Havebrug: Medalje af 2den Klasse: D. Jacobsen, Frøken, Hæsede, for en righoldig, interessant Samling af i det hele fuldstændige, veltørrede og korrekt benævnte Exemplarer fra Hæsede Planteskole; Bolette Stang, Frue, Frederikshald, for syltede Frugter og Vine af flere forskjellige, ikke almindelig benyttede Frugtsorter.


Hædrende Omtale: H. A. Boegh, Frue, Horsens, for kunstforstandigt og propert behandlede og gjennemgaaende velsmagende Frugtvine; Sine Lassen, Stendrup, Horsens, for forskjellige gode Frugtvine; H. Lytzen, Frue, Kbhvn., for forskjelligartet Benyttelse af særegne Frugter med godt Resultat; Anna Larsson, Ønnestad, for forskjellige vellykkede Præparater af Frugter; Th. Rasmussen, Frue, St. Croix, for en ny Sort velsmagende Frugtlikør af Figenkaktus.


Skovbrug: Hædrende Omtale: A. C. Poulsen, Enkefrue, Kbhvn., for betydende Samlinger af Naaletræs-Kogler og Frø; ligeledes for en Samling levende Planter af udenlandske Naaletræer, samt særdeles gode Salgsvarer fra Planteskolen i Linaa Vesterskov, pr. Silkeborg.


Fiskeriprodukter: Medalje af 1ste Klasse: Fiken Johansson, Frue, Halmstad, for fersk og røget Lax; Adolfine Leisner, Enke, Kristiania for Ansjos; Christiane C. Myhrvold, Frue, Kristiania, for Ansjos; Gina Smith, Kristiania, for Ansjos.


Medalje af 2den Klasse: Elisabeth Kinnvall, Frue, Gefle, for røget Lax, Ruthberg, Enkefrue, Gammelgaarden, Tøre, for iskjældersaltet Lax; Evelina Hagberg, Grundsund, for Smykker af Fiskeskæl; Frederikke Berg, Frue, Kristiania, for Ansjos; Gina Stockfleth, Bergen, for Ansjos; Rina Tellefsen, Kristiania, for Ansjos.


Hædrende Omtale: Caroline Stub, Frue, Nexø, for Krydersild; Henriette Leopold, Frue, Kbhvn., for nedlagte Muslinger; Gerda Axelsson, Frøken, Norrköping, for Smykker af Fiskeskæl.


Osteudstillingen: Den eneste danske Udstiller, der erholdt Sølvmedalje for Sødmælksost, var Fru Hanne Nielsen, Havarthigaard. Af finske Udstillere fik Fru Constance af Forselles, Nybygaard, Broncemedalje.


Dyrskuet: Enke Karen Hansen, Herløv, erholdt 2den Præmie 180 Kr. og Broncemedalje for en Hoppe.


Fjerkræudstillingen: Stiftsdame Frk. Oxholm 1ste Præmie og Broncemedalje for Ænder. Fru Lundstedt, Gaardejer M. Pedersens Hustru, Fru A. Hansen, Stiftsdame Frk. Oxholm 3die Præmie for Høns. Fru Eriksen 3die Præmie for Gjæs.


Biavlsudstillingen: Medalje af 1ste Klasse: Frk. Agne s Rotnæs, Aarsnæs, Norge, for Honning; Lærer Houlinds Hustru, Boslunde, for Honningkager. Medalje af 2den Klasse: Fru Sofie Jensen, Badskær, for Honning; Fru Karen Demant, Kbhvn., for Honningkager og Syltetøj. Pengepræmie: Fru Sofie Jensen, Badskær, for Syltetøj.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder