Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
En selskabelig Sammenkomst afholdtes Onsdag den 24de Oktober i Kjøbenhavn. Frk. Frederiksen mindede om det Tab, Samfundet har lidt ved Fru Rovsings Død, og henledede de tilstedeværendes Opmærksomhed paa det Mindelegat, der er dannet paa Grundlag af Fru Rovsings Gave til kvindelige Haandværkere, hvilket nu, særlig ved Kvindelig Læseforenings Tilslutning, var voxet til over 1400 Kr.
Hun indledede dernæst en Forhandling om Kvindesagens Maal og Grænser. Fra den ene Side vilde man begrænse Kvindeforeningernes Virksomhed udelukkende til Erhvervssiden; fra den anden vilde man have den knyttet til de store politiske, sociale og moralske Spørgsmaal, som bevæge Sindene. Det er tydeligt, at man lettere kan rejse en Bevægelse paa disse end paa den rene "Emancipationsidé"; denne bør dog formentlig først og fremmest holdes fast, uagtet der lyder Røster - som f. Ex. fra Pseudonymen "Bachelor" -, der advare mod at stille Fordringen for skarpt, idet man derved skulde fremkalde en Tilbagegangsbevægelse.
Der paafulgte en meget livlig Forhandling, under hvilken Hr. A. C. Larsen udtalte, at der efter hans Mening var indtraadt et Vendepunkt i Kvindebevægelsen; Forstaaelsen at den var vakt, og det gjaldt nu at tage de praktiske Spørgsmaal op i al Stilhed et for et og søge at faa dem løste paa bedste Maade. Hr. Rubin holdt nu som tidligere paa, at det vigtigste var at skaffe Kvinderne økonomisk Uafhængighed; men ved Siden heraf kunde der gaa et Vækkelsesarbejde, hvor det var naturligt, at Kvindesagens Forhold til de brændende Spørgsmaal blev draget frem. Fru Plum ønskede, at Dansk Kvindesamfund særlig vilde arbejde for Kvindernes Opdragelse og Udvikling i forskjellige Retninger, hvor der endnu manglede dem saa meget, samt deres Adgang til passende Livsstillinger. Frk. Pontoppidan troede ligesom Frk. Frederiksen, at Ligheds-, Retfærdstanken stadig skulde holdes frem, og for saa vidt den stod paa Spil, for saa vidt kom ogsaa ethvert andet Spørgsmaal ind under Kvindesagens Omraade.
Af de Spørgsmaal, man havde nævnt (Fredssagen, Afholdssagen og Sædelighedssagen) forekom det hende, at de to første næppe kunde have mere med Kvindesagen at gjøre end ethvert almenmenneskeligt Spørgsmaal, medens hun derimod fandt, at, da det, vi kæmpe for, er lige Ret for alle Mennesker, kunde det ikke nægtes, at vi komme til at staa midt i Kvindespørgsmaalet, saa snart vi tage Sædelighedssagen op. Herom udspandt der sig mellem Frkn. Pontoppidan og Bruun paa den ene Side og de Hrr. Rubin og Wilkens paa den anden en Forhandling, der kun fandt Afslutning paa Grund af Tiden.
I øvrigt deltog ogsaa Fru Stampe Feddersen og Fru Nørlund i Forhandlingerne.
Den næste selskabelige Sammenkomst agtes afholdt midt i November. Fru Laura Kieler indleder. Dagen vil senere blive bekjendtgjort.
Foredrag om Kvindesagen ere endvidere efter Indbydelse og paa Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning afholdte:
Den 13de Oktober af Kommunelærerinde Louise Nørlund i Bringstrup Forsamlingshus ved Ringsted.
Den 14de Oktober af Lærerinde Frk. Sigrid Høgsbro i Aas Forsamlingshus ved Horsens.
Den 21 de Oktober af Samme i Bering Forsamlingshus ved Aarhus.
S. D. af Kommunelærerinde Frk. Anne Bruun i Frederikssund.
Den 23de Oktober af Sigrid Høgsbro ved Indvielsen af Forsamlingshuset i Tørring, 3 Mil nordvest for Vejle. Ca. 400 Tilhørere.
Adressen om Kvinders kommunale Valgret. Den 31te Oktober var der til Dansk Kvindesamfunds Kontor indsendt 469 Adresser med 12,631 Underskrifter. De, der endnu ikke have indsendt Adresser, bedes snarest gjøre det.
