Fra Indland og Udland.

Kvindesagen i Horsensegnen. Horsensegnen er bekjendt for at være et af de Steder, som er mest med i Tidens Spørgsmaal, og det var derfor at vente, at Kvindesagen ogsaa vilde finde en velvillig Modtagelse der. Forventningen er heller ikke skuffet; og som Bevis herpaa skal nævnes, at i de Kommuner, som jeg kjender, har man i Aar alle Steder valgt Kvinder til at have Tilsyn med Plejebørn, - en stiltiende Indrømmelse af Kvindens Ret til Deltagelse i kommunale Sager.

En Del Kvinder var forleden Samlede i Horsens, og de besluttede at virke for en stedlig Kvindeforening for derigjennem ved en samlet Optræden at virke for Kvindesagen omkring i Sognene. Planen synes god, og ved at dømme efter Tilslutningen synes den at vinde Deltagelse.

Af Møder i den sidste Tid om Kvindesagen skal kun nævnes 2 Diskussionsmøder indledede af Fru Grønvald Nielsen, det ene ved Efteraarsmødet paa Vestbirk Højskole, det andet ved Efteraarsmødet i Brund Forsamlingshus, begge Steder fulgte den meget talrige Forsamling Forhandlingerne med Interesse. Blandt Talerne var der kun enkelte, som vovede Modsigelse, og den kom frem i en meget svag Form. .

Selvfølgelig findes der mere Modstand end den, der kommer offentlig frem; men saa vidt ere vi dog komne, at ingen søger mere at gjøre Kvindesagen latterlig - hvad man til en Tid var tilbøjelig til -, og ved ihærdigt Arbejde haabe vi paa et lykkeligt Udfald af vort Arbejde i Horsensegnen.

K.

Kvindesagen i Bladene. I „Politiken” den 2den Okt. læses en smuk lille Skildring af Fru Rovsings Personlighed.

I samme Blad for den 14de Okt. findes et kraftigt Opraab fra Sofie Horten til alle Kvinder om at underskrive Adressen for Kvindens kommunale Valgret.

Adskillige Provinsblade have indeholdt Artikler af Frøken Ida Falbe-Hansen, Fru Sofie Horten og Fru Louise Nørlund om samme Æmne.

Kvindens Valgret, Foredrag af Grønvald Nielsen paa det nordiske Kvindesagsmøde i Kjøbenhavn, staar at læse i „Højskolebladet” for den 12te Okt.

„Enhver Sit” for den 18de Okt. indeholder en Artikel om Kvindens Valgret. Denne Fordring kom, udtales der, med rette frem paa Landarbejdermødet i September, da den kun bliver en Sag af Betydning, naar den fattige og arbejdende Kvinde faar Valgret ved Siden af den rige. Artiklen udtaler sig skarpt imod dem, der kun fordre Valgret for den ugifte, skatteydende Kvinde. Ligeledes udtaler den, at Landbokvinder kun kunne gaa med, naar der tillige fordres politisk Valgret. Artiklens Forfatter mangler ganske Forstaaelsen af, at man ved at arbejde for det mindre Fremskridt baner Vejen for det større.

„Kvinden i Hjemmet” hedder en Skildring af Hedevig Skylvad, som staar at læse i „Højskolebladet” for den 26de Okt. Den udvikler, at Kvindens huslige Gjerning er et større Samfundsgode, end hendes Arbejde i det offentliges Tjeneste vil kunne blive, men underkjender derfor ikke, at vi trænge haardt til nye Love angaaende Kvindens Ret.

I „Morgenbladet” den 31te Okt. meddeler Dr. O. M. Giersing i en Artikel om det almindelige Sædelighedsforbund, at, siden dette begyndte sin Virksomhed her i Landet i 1877, er den offentlige Prostitution bleven afskaffet i Viborg, Aalborg, Frederikshavn, Aarhus, Horsens og senest i Helsingør, saa at den nu udenfor Kjøbenhavn kun findes i Odense.

En Artikel i „Enhver Sit” for den 1ste November af Poul Sveistrup om Kvinders Adgang til Kommunal Virksomhed paaviser betydningen af talrige Underskrifter paa Adressen.

Kvindesagen i „Fra Bethesda”. I Anledning af en Udtalelse i Actons Artikel i Novemberhæftet (S. 282), meddeles os, at Red. af det kirkelige Ugeblad „Fra Bethesda”, ikke har stillet sig uvillig til Kvindesagen, men tilladt begge de modstridende Anskuelser at komme til Orde. Til Oplysning herom er sendt os to Numre at bemeldte Blad fra 1867, i hvilke Charlotte Sannom forsvarer Kvindernes Ret til at tale i Forsamlinger.

Frøken Johanne Krebs, der med utrættelig Iver har virket for Oprettelsen af et kvindeligt Kunstakademi, var Lørdag den 24de November indbudt til en festlig Sammenkomst, der til Ære for hende var foranstaltet af 27 Udstillerinder.

Kvindelige Studenter fra 1888:

Caroline Sophie Signe Gabriele Christiansen, født 1862, 1ste Karakter, 100 Points.

Nanna Dorthea Valeria Lange, født 1852, 1ste Karakter, 99 Points.

Thermona Nathalie Christensen, født 1868, 1ste Karakter, 96 Points.

Nicoline Schneekloth, født 1863, 1ste Karakter, 92 Points.

Meta Kirstine Hansen, født 1865, 1ste Karakter, 89 Points.

Marie Christine Thymann, født 1867, 1ste Karakter, 86 Points.

Vilhelmine Anna Augusta Daberck, født 1858, 1ste Karakter, 97 Points.

Kirsten Madsen, født 1867, 1ste Karakter, 96 Points.

Nora Helene Mortensen, født 1864, 1ste Karakter, 85 Points.

Eleonora Christine Charlotte Harboe, født 1860, 2den Karkater, 69 Points.

Sara Marie Anchersen, født 1866, 2den Karakter, 73 Points.

Kvindelig Haandværker. Den 1ste September aabnede Frk. Westi, efter at have lært Guldsmedprofessionen, en Forretning i Holbæk i nævnte Fag med Butik og Værksted, Frk. Westi er født i Holbæk og omtrent 30 Aar gammel.

Foreningen til Værn for enlig stillede Kvinder, der tidligere har haft et lejet Lokale, er nu naaet saa vidt, at den har kunnet kjøbe en Grund i Helgolandsgade ved Vesterbro i Nærheden af Jernbanen, hvor den agter at rejse en Bygning, der vil kunne modtage 100 Kvinder ad Gangen. Da Bekostningerne herved overstige Foreningens Midler, opfordre den alle til at yde Bidrag.

Smukt Exempel. En Enke paa Fyn, Mette Marie Hansen, der afgik ved Døden i Oktober Maaned, har skjænket sin Gaard i Holmdrup med et Tilliggende af 20 Tdr. Land til en Opdragelsesanstalt for fattige Børn. Disse, der skulle være hjemmehørende i Nabokommunerne, faa frit Underhold og Skolegang til deres 14de eller 15de Aar. Stiftelsen vil faa Navn af „Petersminde” og vil blive bestyret af Valgmenighedspræsten i Vejstrup og Menighedsraadet samme Sted.

Politisk Oplysning for Kvinder. Kvindelig Fremskridteforening agter at oprette en politisk Skole for kvinder. Denne vil meddele Undervisning i Samfundslære, Ethik, Psykologi, Historie, Familieret og Statsret. Tillige vil foreningen benytte sin ene Mødeaften til Forhandling af nogle af de paa Rigsdagen foreliggende Æmner. Hensigten er at forberede Kvinderne til den forhaabentlig ikke fjærne Fremtid, da de faa Lov til virke for Samfundets Anliggender.

Vore egne Vinduer. The Englishwomans Review bringer i sit sidste Hæfte en Oversættelse af vor Liste over de kvindelige Præmietagere paa den Nordiske Udstilling og et Uddrag af Frk. Holtens Artikler om Kvinders kunstindustrielle Arbejder, og siger med Hensyn paa dennes Udtalelser om, at kun, hvor grundigt Studium gaar forud, naar kvinders Arbejde op til Mænds: „Grunden til, at vi særlig glæde os over kvinders voxende Deltagelse i de nationale Udstillinger, er den, at det bedste Middel til at skaffe Kvinderne Adgang til Faguddannelse er at vise, hvor meget Industriens Fremskridt beror paa kvindearbejde.”

Kvinders Adgang til at blive Sagførerfuldmægtige. Ved Højesteretsdom af 9de Okt. er det slaaet fast, at Kvinder ikke kunne blive Sagførerfuldmægtige, idet den Hof- og Stadsretsdom, i Følge hvilken det blev nægtet Frk. Nanna Berg at møde for Retten som Fuldmægtig for Overretssagfører Høgsbro, af Højesteret er bleven stadfæstet. Som Forsvarer for frk. Bergs Sag talte Højesteretssagfører Oktavius Hansen og sagde blandt andet: I den Lovparagraf, som omhandler Betingelserne for at kunne blive Fuldmægtig, staar ikke, at den paagjældende skal være en Mand. Frk. Berg opfylder alle de Betingelser, der stilles. Man siger, at Kvinder i Reglen ere udelukkede fra at beklæde offentlige Embeder eller Bestillinger. Frk. Berg vil ogsaa være fornøjet med at komme ind som Undtagelse. Desuden anvendes Kvinder til talrige offentlige Hverv. Man havde i anført de latterligste Argumenter, f. Ex: En kan ikke blive Sognefoged. Lige saa godt kunde man sige, at hun ikke kan benyttes til Klapjagter eller til Soldatertjeneste.

Fredssagen og Kvinderne. En kvindelig fællesfolkelig Kredsforening søges oprettet under Navn af „Ligue feminine en faveur de la paix et de lunion des peuples”. Indbydelsen er undertegnet af en hel Del franske Kvinder, saasom: Fru Isabelle Bogelot. Maria Deraismes, ( fransk Kvindesagsforenings Formand) Fru Griess Traut, Fru David, Maria Martin (Red. af La Citoyenne), Einilie de Morsier, Grevinde Batowska, o s.v. Et Exemplar af Foreningens Opraab er hos „Dansk Fredsforenings” Formand, Hr. Folketingsmand F. Bajer, (Korsgade 56, Kbhvn. N.)

Norge har nu ialt 39 kvindelige Studenter.

Sverrig. Pigeskolekommissionen er begyndt at tilvejebringe en Statistik over, hvad der efter endt Skolegang bliver af Eleverne ved de højere Pigeskoler. Af 2468 Elever, der var udgaaede fra Skolerne i 1879-85, var 2,5 pCt. Gifte og forlovede, 49,0 opholdt sig i Hjemmet, 38,9 var Lærerinder eller studerende, 8,5 ansatte i Statens, andre Institutioners eller Privatfolks Tjeneste, 1 pct. Døde. Da denne Statistik imidlertid kun omfatter de nærmest forløbne Aar, kan man ikke deraf drage den Slutning, at kun yderst faa af Eleverne blive gifte. I Tyskland, hvor man længe har haft den Slags Oplysninger, siges 80-90 pCt. Af de højere Pigeskolers Elever at blive gifte, men der er Procentantallet paa Ægteskaber i Almindelighed højere end i Sverrig.

Lov om Beskyttelse af kvindelige Arbejdere for det svejtsiske Kanton Basel-Stadt af 23de April 1888 giver regler om Arbejdstidens Begrænsning m.m. i Forretninger, „hvor tre eller flere Kvinder arbejde professionsmæssig, eller i hvilke der overhovedet beskæftiges Piger under 18 Aar, som Arbejdersker eller som Læredøtre”, undtagen Beværtninger og Butikshandel. Reglerne ere i det væsentlige de samme, som i den svejtsiske Fabrikslov af 23de Marts 1877 ere givne for Fabriksarbejdere, nemlig en Længste-Arbejdsdag paa 11 Timer (Lørdag 10 Timer), Forbud mod Natte- og Søndagsarbejde, Barselkvinder maa ikke beskæftiges i Forretninger i et Tidsrum af 8 Uger, deraf mindst 6 Uger efter Nedkomsten. Der gives Regler om Opsigelsesfrist, Retten til at idømme Bøder begrænses, o.s.v. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1888, 5te Hæfte, meddeler Lovens Ordlyd, tilligemed Oplysninger om Virkningen af den svejtsiske Fabrikslovgivning. Paa det nordiske Kvindesagsmøde udtalte de danske Arbejderskers Ordfører sig imod, at der gaves andre Lovbestemmelser om Indskrænkningen af Arbejdstiden for Kvinder end for Mænd. Det er dog et Spørgsmål, der fortjener en nærmere Overvejelse, og vi haabe ved Lejlighed at skulle kunne optage det til Drøftelse.

Kvindelige Apothekermedhjælpere. En Særegenhed for Holland ere de saakaldte kvindelige Apothekermedhjælpere, som have Opsyn med det Husapothek, enhver Læge paa Landet der har i sit Hjem. For at opnaa en saadan Plads maa den unge Pige gjennemgaa et Kursus i Sundhedslære og Kemi. Arbejdet er ganske godt lønnet og Stillingen vel anset.

Rusland. Regeringen har fastsat Betingelser for, at Kvinder skulle kunne virke som Apothekere.

Frankrig. Den 22de Oktober indbragte Hr. Letellier, Deputeret fra Algier, i det franske Deputeretkammer et forslag, der gaar ud paa at give uægte fødte Børn samme Ret til Arv efter Forældrene som de i Ægteskabet fødte. Leon Richer, Redaktøren af „le droit des femmes”, bemærker i den Anledning, at nu havde Øjeblikket været til at faa indbragt et Forslag om Eftersøgelsen af Barnefaderen, der som bekjendt endnu er forbudt i Frankrig.