Kvindelige Gartnere.

I et tidligere Nummer af Tidsskriftet omtaltes, at der flere Steder i Landet lægges an paa at oplære Kvinder til Gartneri Da der er ytret Tvivl om, at dette Arbejde ligger for Kvinderne, idet man mener, det skulde være for anstrængende, skal her ses paa nogle ganske nøgterne Beretninger om, hvad Kvinder have udrettet. Det kgl. danske Haveselskab udsender hvert Aar en Beretning om sin „Præmieuddeling til Husmænd for havemæssig Dyrkning af deres Jordlodder”. Denne lille Bog giver i den mest nøgne Protokolstil en højst rørende Række Skildringer af danske „Rydningsmænd” og deres Færd. Blandt dem, der med Spaden i Haanden møjsommelig have forvandlet tørre

Lyng- og Sandstrækninger, Mosehuller, gamle Byggegrunde og Grusgrave til frugtbare Havepletter, findes ikke faa Kvinder, tilmed ofte gamle og svage Kvinder. Her er nogle faa, valgte i Flæng.

Møllersvend Niels Jensens Hustru, Skævinge pr. Frederiksborg - har ved meget ihærdigt Arbejde, udelukkende ved egen Hjælp, ryddet en gammel Byggetomt, Stenbunker, jævnet og planeret og derved dannet en lille Have, - hvor alt er i god Fremgang. - Her er udvist megen Flid, og man

sporer en rosværdig Bestræbelse for at bringe noget ud af den lille Lod, og Ansøgerinden, der er ene om at ernære en stor Familie, skyr intet Arbejde for at skaffe sig det fornødne Ophold, ogsaa gjennem Jordlodden.

Husmand Morten Larsens Hustru Johanne Sørensen, Snodstrup pr. Frederikssund. - Hun passer sit Hus, Børnene og Haven, foruden at hun maa tage Arbejde paa Tørvemoserne for fremmede, medens Manden stadig er paa Arbejde i en nærliggende By, og denne Kone har udført en Mængde haardt Arbejde, som Stenopbrækning i ikke ringe Omfang, Rensning af Jorden fra Ukrudt og Trærødder samt Kulegravning for at bringe noget ud af dette lille Stykke Jord (2 Skpr. Land), der nu tegner til at blive til god Nytte for hendes Husholdning, ligesom det giver hende en ret god aarlig kontant Indtægt ved Hjælp af Havesager til Omegnens Beboere.

Enken Maren Nielsen, Havreholm. Hele Haven (1 Skp. L. er kulegravet af Konen og gødes stærkt hvert Aar. Haven er frembragt ved Opfyldning af Lergrave og Mosehuller, hvorpaa Konen, der er 69 Aar gammel, selv af Stiklinger har plantet Ligustrum og Syrener, der stadig holdes smukt klippede. Flere Gange præmieret.

Enken Helene Kristensen, Vester Aaby v. Svendborg. 1700 Al. Have, indhegnet med en klippet Tjørnehæk og et klippet Avnbøgehegn -; overalt er gravet dybt og ryddet for Sten. - Konen, der nu er 76 Aar gammel, udfører selv alt Arbejdet ved Havens Dyrkning og Pasning. Dette Arbejde i Forening med en lille Pogeskole, som hun ligeledes styrer med Lyst og Interesse, giver hende et tarveligt Udkomme.

Husmandskone Ane Marie Nielsen, Tornby Vidstrup, - har ved Flid og Paapasselighed bragt en mager Sandjord til at give et rigtig godt Udbytte. - Dette Arbejde er saa meget mere prisværdigt, som hun er en meget gammel Kone, og tilmed i en Egn, hvor Havedyrkningen er meget forsømt. Det er kun ved stor Flid, at der har kunnet frembringes dette Udbytte, da Jorden er tør Sandjord og der tilmed er en Vej paa hver Side, som er udgravet i c. 2 Alens Dybde.

Skolelærerenke Mette Marie Fredskild i Skjoldborg. Haven er en nydelig lille Plet med gode Læbælter og smukke smaa Blomsterpartier. Køkkenurter, Frugt- og Blomsterbuske samt nogle Frugttræer staa i den frodigste Væxt. - Konen passer ene sin Have og viser stor Interesse for dens Dyrkning. Præmie 1881, 82, 85, 86 og 87 med Bemærkning: Haven passes med Flid og Dygtighed og holdes i udmærket Orden.

Maren Holmer, Raadved pr. Horsens. Haven, der er 3900 Al., bestod tidligere af halvfyldte Lergrave, der henlaa som Gadejord: men der er nu paafyldt en Del Muldjord; Haven er drænet og planeret, en Grøft midt igjennem Haven afleder Vandet. - Konens afdøde Mand fyldte i sin Tid de omtalte Lergrave, men Enken, der nu er 70 Aar gammel, har selv ved eget Arbejde sat Haven i Kultur, ligesom hun endnu selv med Greb og Spade udfører alt Arbejde undtagen Hækkens Klipning. 6 Gange Præmie, desuden Selskabets Æresdiplom, som kun tilstaas en Gang.

Smedeenke Ane Laursen, Taaning v. Skanderborg. Konen, der er 77 Aar gammel, udfører selv alt Arbejdet i sin lille Have (700 Al.) undtagen Gravningen.

Søren Mollerups Enke, Asferg pr. Faarup. Denne 66aarige Enke har anlagt, kulegravet og bearbejdet en Haveplads paa 2 Skp. Land, som for 10 Aar siden var raa Lyngjord. Nu fremtræder Haven som en vel indhegnet og omplantet Plads, der overalt er dyrket, passet og renset med største Omhu, men hvor ingen rører en Haand til Arbejde uden bemeldte Enke og hendes svagelige Datter. - Haven giver foruden gode Produkter til eget Brug Føde til tvende Faar.

Enken Ane Nielsen, Aaby pr Aarhus. - En lille Have (1100 Al.). - Haven er drænet og kulegravet. Indtægten af denne lille Have var forrige Aar 258 Kr. 37 Øre.

Det er gamle Koner, som med deres ringe Kræfter have udført dette, uden Kapital, uden gartnerisk Uddannelse, blot med de Kundskaber, de have kunnet snappe op hist og her. Hvad maa der da ikke kunne udrettes af unge, raske Piger, med Mod paa Livet, Lyst til at tage fat og aaben Sans for en selvstændig Stillings Værd, naar de tilmed faa en ordentlig, fagmæssig Uddannelse! Thi dette sidste bør Kvinderne lægge Vind paa, om de ikke ville sakke agterud i Kapløbet med Mændene. Heldigvis ser det jo ogsaa ud til, at der mere og mere bydes Kvinderne Lejlighed til at faa en god gartnerisk Undervisning.

Det bør da ikke lades unævnt, at ogsaa adskillige yngre Kvinder alt have udmærket sig. Vi nævne:

Mathilde Sommer, Paulsker pr. Nexø. Haven er 1 Skp. Land, meget simpel Jord, Grusunderlag med c. 1 Kv. Muld. - Haven er gravet og gødet og i øvrigt opdyrket i Løbet af de 2 sidste Aar; den henlaa tidligere som almindelig Agermark. Hus og Jordlod ejes af Faderen, men Haven er overladt Datteren til egen Afbenyttelse. Det er en særdeles smuk, vel holdt og fornuftig benyttet Have, som gjør hende stor Ære. Præmie 1886 og 87.

Vi have nævnt saa mange af disse Kvinder, ikke blot for at opmuntre til Efterfølgelse af deres Exempel, men ogsaa fordi det forekommer os, at de bør æres og takkes af alle danske Kvinder for, hvad de have gjort for vor fælles Sag. De ere Banebrydere for Kvindesagen saa godt som nogen.

Vi have gjemt til sidst den Grund, som mest af alt synes os at tale for, at Have dyrkningen bør drives af Kvinderne. Udviklingen gaar i vort Land mere og mere hen til, at der ikke blot skal lægges Vind paa den ligefremme Tilvejebringelse af Havesager, men ogsaa paa deres forskjellige Tilberedning. Tørrede og henkogte Frugter, Geléer og Frugtsafter, Frugtvine o. desl. have vi ikke blot god Brug for her i Danmark (vi have hidtil indført ikke saa lidt), men der er Grund til at antage, at vi endog ville kunne skaffe os en betydelig Udførsel deraf. Vi have jo alt nu faaet en „Forening til Udførsel af Havesager”. Men i denne Retning have Kvinderne et stort Forspring for Mændene i deres naturlige Anlæg, nedarvede Vaner og Tilbøjeligheder og - for manges Vedkommende - i den Erfaring, de have hentet i deres Moders Køkken. Endnu vil mangen en ung Pige af sin Moder kunne lære at lave velsmagende, holdbare og billige Frugtsafter og Syltetøjer. Enhver Kvinde, der har faaet en god huslig Opdragelse, har ogsaa faaet Øvelse i at passe paa, at intet gaar til Spilde, men alt bliver anvendt paa den sparsommeligste Maade; og i denne Industri har netop dette grumme meget at sige. I det hele er der ingen Tvivl om, at der her er et Virkefelt just for den lille Industri, hvor der ikke kræves store, kostbare Maskiner, men en fornuftig Anvendelse af de Kræfter, man har. Og det er jo netop noget for Kvinderne, der i Almindelighed ville have temmelig ondt ved at skaffe sig større Anlægskapital.

Endelig er der jo den heldige Omstændighed, at Kvinderne paa dette O nomade ikke ville mødes med Fordomme. Kvindelige Sættere have haft meget at kæmpe imod, kvindelige Snedkere o. s. v. ville saamænd ogsaa nok faa det: men at en Kvinde nedsætter sig som Sylterske - det kan umulig skjældes for „ukvindeligt”, for ”Indtrængen paa Mandens Arbejdsmarked” el. lign.

Saa gid Kvinderne da snart i Mængde maa strømme ind paa denne ny Arbejdsmark! Gid vi snart maa se dem tage fat paa alle dens Felter, lige fra Husmandshaven og Arbejdet der med Hakke og Spade, til det Landskabsgartneri, der med Rette henregnes (se Dr. Cl. Wilkens Æstetik S. 186) til „de skjønne Kunster”!

Acton.

Efter at denne Artikel, der har henligget længere Tid af Mangel paa Plads, var skreven, er der gjort adskilligt til Fremme af Kvinders Uddannelse som Gartnere. Til Sommer vil der, efter Opfordring fra Formanden for „Forening til Udførsel af Havesager”, blive givet Kvinder Undervisning i Havebrug paa Uldum Højskole ved Vejle. (M. H. t. andre Steder, hvor der gives Kvinder en lignende Undervisning, henvises til „Kv. og Samf., Juni 1888).

A.