Fra Indland og Udland.
Møder. Ved den liberale Vælgerforenings Møde i 5te Kreds den 26de Februar holdt Fru Nørlund Foredrag om Kvindernes Valgret.
Fru Nørlund har siden holdt Foredrag om samme Æmne i Studentersamfundet og i Fremskridtsklubben.
Tjenestetyendeforeningen Enighed holdt den 10de Marts et offentligt Møde, hvor Tjenestepigernes Stilling var Forhandlingsæmnet. Fru Johanne Meyer holdt Indledningsforedraget, i hvilket hun bl. a. talte for, at der burde tilstaas Pigerne en bestemt Fritid. Mdm. Jensen, Fru Luplau og flere talte for, at Staten skulde tage sig af Pigernes Uddannelse.
Kvindevalgretsforeningen, som den 25de Marts holdt Generalforsamling, valgte til sin Bestyrelse: Fru Luplau, Fru Johanne Meyer, Frk. Møller, Frk. Hoff, Fru Witzansky, cand. jur. E. Staal, Vexellerer Lamm, Fru Nørlund og Fru Minet. Til Suppleanter valgtes Folketingsmand Bajer og Frk. Lagesen. Foreningen tæller henved 300 Medlemmer.
Kvindesagen i Bladene. I Bondevennen for den 21de Februar findes en Artikel om Kvindens Valgret. Der gives heri en Beskrivelse af, hvilke forkrøblede Væsner de fleste Kvinder i Byerne blive opdragne til. „Hvis Mandfolkene blev opdragne, som de fleste Kvinder blive - Du store Kineser, for Idioter mange af dem vilde blive”.
I „Enhver Sit” for den 28de Februar opfordres der til, at man skal søge at faa Højrekvinderne paa sin Side i Kvindevalgretsspørgsmaalet. Naar først Højrekvinderne falde deres Mænd, Brødre og Kjærester i Ryggen, da vil disses Modstand være brudt, og Kvinderne ville vinde Sejr og faa Valgret. Det vil maaske lykkes Kvinderne at forene Højres og Venstres Mænd om et stort, tælles Maal. Den 14de Marts paaviser en Indsender, at disse Betragtninger ere vel idealistiske. Der er endnu langt tilbage, inden alle Venstrekvinder ønske Valgret. Endvidere holde mange af religiøse Grunde sig tilbage, og disse kunne være sejge at faa omvendt. Der er et stort Arbejde tilbage og foreløbig ingen Grund til Sejrsbudskaber.
Kjærnen i Virksomheden for Kvindernes Frigjørelse er Titlen paa et Foredrag i et nydannet Kvindesamfund af I. P. Kristensen-Randers, meddelt i Martshæftet af Danskeren, Tidsskrift for Land og By, udgivet af Fr. Nygård og L. Schrøder.
Tankegangen er følgende: Kvindesagen har nu udskilt sig i flere Skikkelser. Kjærnen er Hjemmenes Lykke. „Og deres Lykke er et rigt Samliv mellem Mand og Hustru, Forældre og Børn”. Et saadant Samliv stiftes kun ved Hjærtets frie Valg. „Den unge Kvinde, der skal kunne vælge et Hjem frit, maa for det første være saa selvstændig i økonomisk Henseende, at Tanken om Udkommet ikke kommer til at spille Hovedrollen ved hendes Ægteskab”. Det er kun simpel Retfærdighed, at Døren aabnes for Kvinder til flere Erhverv. Men mange Døre ere aabne, der ikke benyttes. T. Ex. Bogbinderi, Skomageri, Guldsmedarbejde og Urmagerhaandværket. „Naar Kvinder ikke ere altfor kræsne i Valget af den Gjerning, som de skulle tjene deres Brød ved, saa faa de maaske Raad til at være mere kræsne ved Valget af en Mand”. Næste Vilkaar er aandelig Selvstændighed. Der bør gives de unge Folk Lejlighed til at tale sig sammen - eller fra hinanden, ikke blot til at danse sig sammen. Forudsætningen er en fyldig Almendannelse for Kvinden. - Samlivet vedligeholdes gjennem Ansvarsfølelsen. Kvinden skal sætte sin Kraft ind paa de nærmeste Kravs Fyldestgjørelse. „Det er derfor Kvindernes Pligt - i al Almindelighed taget - at dygtiggjøre sig i huslig Gjerning og at kjende noget ordentligt til Opdragelsens Grundsætninger og Hovedformaal. - Kvinderne maa helst en Tid sysle med Fattigforsørgelse og Skolevæsen, inden de holde ivrigt paa med at tilkæmpe sig Valgret og Valgbarhed til Landets lovgivende Forsamlinger. „Retfærdighedsfølelsen stiller sig paa Kvindernes Side i deres Kamp for Ligestilling med Mændene: men Hensynet til Menneskelivets Lykke kræver, at Kvinderne under denne Kamp huske paa, at de - som Regel - blive Mødre og bør være de, der særlig skabe og bære den hjemlige Hygge”.
Kvindesagen paa Landet. En Artikel med denne Overskrift af Hr. L P. Sundbo findes i „Tilskuerens” Martshefte. Denne Artikel indeholder adskilligt læseværdigt om Tjenestepigernes Lønningsforhold og Arbejdstid paa Landet, men den indledes med nogle Bemærkninger, der røbe en ret betydelig Uvidenhed. Hr. S. begynder sin Artikel saaledes: „Den i Kjøbenhavn rejste Kvindebevægelse har hidtil kun haft meget faa Tilhængere paa Landet”. Han synes ganske uvidende om den Virksomhed, „Dansk Kvindesamfund” har udfoldet netop paa Landet, og den Tilslutning, denne Virksomhed har fundet. Han taler om Valgretsspørgsmaalet, som om det var rejst i Gaar, medens Sandheden er den, at af de 20,000 Underskrifter, der findes paa Adressen om Kvinders kommunale Valgret, var de allerfleste fra Landet. Han tror, at der paa Landet ikke er nogen synderlig Interesse for Hustruens formueretlige Stilling, medens det virkelige Forhold er det, at der i mangfoldige Kredse paa Landet er en levende Følelse for det uretfærdige og uheldige i, at Manden skal kunne forøde den af Hustruen medbragte Formue, uden at hun i mindste Maade kan forhindre det. Det er smukt af Hr. Sundbo, at han interesserer sig for Kvindesagen paa Landet, men det vilde unægtelig være heldigere, om han havde gjort sig bekjendt med, hvad der allerede er arbejdet og udrettet paa dette Omraade, før han gav sig til at skrive om dette Æmne. Den Frygt, Hr. S. nærer for, at de skatydende Kvinders Valgret skulde være uden Interesse for de arbejdende Kvinder, er sikkert meget overdreven.. Det maa ikke overses, at naar kommunal Valgret kun kræves for skatydende Kvinder, da er dette ikke Udtryk for nogen Ligegyldighed over for de Kvinder, der ikke svare Skat. Men eftersom Kvindebevægelsen gaar ud paa at kræve lige Ret for Mand og Kvinde, kan kommunal Valgret kun kræves for Kvinderne i samme Omfang, som Mændene til enhver Tid have den.
Kvinders Arbejde i Fabrikker. I en Anmeldelse i Politiken for den 16de Marts af „Beretning om Arbejdstilsynets Virksomhed i Aaret 1888” klager Hr. Rubin over Arbejdsinspektørernes sparsomme Oplysninger. Af disse erfarer man dog, at de Fabriker, der fortrinsvis benytte Kvindearbejde, have en særlig lang Arbejdsdag.. Loven fastsætter, hvor længe Børn og unge Mennesker maa arbejde om Dagen, men den har ingen Bestemmelse om Kvindernes Arbejdstid. En fyldigere Statistik, saaledes som den haves i Udlandet, kunde give os mangt et Vink om Mangler ved denne Lov.
Frøken Elise Lindberg har anmodet os om at meddele, at hun, saafremt et Antal af 10 Elever melder sig, vil aabne en udvidet Pigeskole til 1ste Maj i Kolding. Eleverne kunne bo paa Skolen mod en maanedlig Betaling i Højskoleafdelingen for Kost, Bolig og Undervisning af 33 Kr., 450 Kr. aarlig i Sprogklassen. Nærmere Oplysning faas, naar man henvender sig til Frøken Lindberg, Hjørnet af Laasbygaden og Hospitalsgaden i Kolding.
Kvindens Ret til Sæde i Skole- og Fattigraad. Det af den svenske Regering herom indbragte Forslag er blevet vedtaget af begge Rigsdagens Kamre, i første Kammer med to Stemmers Overtal, i andet med 11.
Kvindelige Bibliothekarer. Til „Deutsche Hausfrauen-Zeitung” skrives fra Florents, at fra 1888 ere Kvinder ansatte i flere af de offentlige Bibliotheker, dels uden højere Forstudier i mere underordnede Stillinger, dels, naar de have besøgt et Gymnasium, som, virkelige Bibliothekarer med en Løn, der kan stige fra 1500 til 6000 Francs (læs: omtrent 1100 til 3400 Kroner).
Kvindelige Læger i Rusland. I St. Petersborg blev der nylig afholdt en Lægekongres, i hvilken 162 kvindelige Læger tog Del; af disse praktisere 105 i Hovedstaden, 57 i Provinserne. Den stærke Tilvæxt af kvindelige Læger i Rusland har naturlig henledet Tanken paa kvindelige Apothekere, og i Moskov tænker man paa at oprette en farmacevtisk Læreanstalt for Kvinder.
Om Fagskoler for Kvinder skrives i Englw. rew.: Hvad Art Særundervisning der skal gives, maa afhænge af de forskjellige Landes Skikke og Hjælpekilder. Medens Haandarbejde og Skrædersyning er Hovedfag i alle Skoler, læres i Frankrig Bogholderi, Handelskorrespondance og Grundtrækkene af Lovgivningen, fordi unge Kvinder der, mere end i andre Lande, bruges som Kontorister og Regnskabsførere i Forretninger. I Tyskland og Østerrig, hvor Husgjerning mere end andetsteds lægger Beslag paa Kvinderne, læres næsten udelukkende Syning, Broderi, Skræddersyning, Kogning, Husholdning og Vask. I Holland, Belgien og Italien omfatter Undervisningen ogsaa Knipling, Blomsterfabrikation, Tegning, Porcellæns- og Glasmaling, Telegrafi og Farmaci.
Dansk Kvindesamfunds almindelige Fællesmøde holdes Mandag den 29de April Kl. 7½, Østergade 15, 1ste Sal o. G. Dagsordenen er:
1) Formanden aflægger Beretning.
2) Kassereren aflægger Beretning.
3) Valg af Styrelse, Revisorer og Suppleanter.
4) Forslag af Overretssagfører S. Høgsbro til en ny Ordning af Dansk Kvindesamfund med nye Fælleslove,
samt muligvis 5) Forslag om Anvendelsen af et Dansk Kvindesamfund tilhørende Fond.
Medlemmerne opfordres særlig af Hensyn til det under Nr. 4. opførte Punkt til at give talrigt Møde. Regnskabet ligger til Eftersyn paa Kontoret.
