Fra Indland og Udland.

Prostitutionens Afskaffelse. En Kreds af Mænd har udsendt en Opfordring til "danske Mænd og Kvinder" om at virke for denne Sag ved de forestaaende Valg. De Adresser, som af Mænd og Kvinder var indgivne til Regering og Rigsdag, havde hidtil været uden Frugt; nu gjaldt det, om de 149,000 Mænd og de 114,000 Kvinder vilde staa ved deres Underskrifter. Vilde de det, da maatte Mændene "bringe dette store Samfundsspørgsmaal frem ved alle Valgmøder og paa alle Valgtribuner" og "afæske Kandidaterne et bestemt Svar paa det Spørgsmaal, om de for Alvor vil modarbejde den usædelige Litteratur, afskaffe den offentlige Prostitution og tage kraftige Forholdsregler mod den hemmelige Prostitution". Og vil Kvinderne have deres "Søstre behandlede med Retfærdighed, og Loven sat lige for Mand og Kvinde", da maa de huske paa, at det kun kan naaes, naar deres "Mænd, Brødre, Sønner til Rigsdagen vælger Mænd, der agter Kvinden og vil fri hende for den Skam, at Utugt kan være en anerkjendt Næringsvej for Kvinder". Adressen ender saaledes: "Medborgere! Vor Stræben bør gaa ud paa at faa Rigsdagsmænd, som for Alvor vil virke hen til, at den offentlige Prostitution kan blive afskaffet med alt sit Tilbehør af Forargelse og Retfærdighed".

Havde Kvinderne Valgret, da var vi sikre paa at faa saadanne Rigsdagsmænd!

Vore kvindelige praktiserende Læger. Frøken N. Nielsen har efter sin Hjemkomst fra Udlandet, hvor hun i længere Tid har studeret Kvindesygdomme, oprettet en Klinik for Kvinder her i Byen (Frederiksberggade 24). Saavidt det har ladet sig gjøre efter smaa Forhold, er alt indrettet efter Nutidens Fordringer: hele Lejligheden er oliemalet, hvad der gjør en gjennemført Renlighed mulig; til Kliniken er der forskrevet en engelsk Seng med Springbund osv. Sygestuerne, Operationsstuen indbefattet, er til Gaarden, saa Støjen fra Gaden ikke naar derind. Kliniken har allerede haft flere Patienter, som er gaaet helbredede ud derfra. Frk. Nielsen har som Hjælper en kvindelig medicinsk Student.

Lægen Fru Marie Gleerup, er nylig flyttet med sin Mand til Varde, hvor hun agter at fortsætte sin Virksomhed. Hendes Specialitet er kvindelige Underlivssygdomme, som behandles med Massage efter Thure Brandts Methode. Hun havde paa kort Tid her i Kjøbenhavn samlet sig en god Praxis og vil blive savnet af den Kreds, der havde sluttet sig til hende.

Et Rekonvalescenthjem for Kvinder agtes oprettet af Boghandler J. Hegel paa Grundlag af en Legatkapital paa 250,000 Kroner. Anstalten skal bære Navnet Frederik Vilhelm Hegels Minde og kommer til at ligge i Fredensborg. Den skal have Plads til ti kvindelige Rekonvalescenter.

Arbejdsstuer for Børn. I Begyndelsen af December afholdtes der en lille beskeden Udstilling ude paa Christianshavn, foranstaltet af "Arbejdsstuer for Børn". Disse Arbejdsstuer bestyres af Fru og Frk. Kleine, hvilken sidste underviser Drengene i Sløjd. I de 10 Aar, de har bestaaet, har de været besøgt af over 1500 Drenge og Piger i en Alder fra 7 til 14 Aar. Samtidig med at Børnene her er under paalideligt Tilsyn, udfolder de en nyttig Virksomhed i Husflid og Snedkerarbejde.

Kvindevalgretsforeningen afholdt et offentligt Møde den 4de December. Vexellerer Lamm holdt Foredrag om "Kvindesagen og Familielivet". Han kunde ikke give Dr. Starcke Ret i hans Opfattelse af, at Hjemmene blev ødelagte ved, at den gifte Kvinde fik Valgret. Dr. Starcke oplyste derefter, at han var en Modstander af Kvindens fri Erhvervsret, der vilde føre til Særeje i Ægteskabet, medens han ikke vilde være betænkelig ved at indrømme Kvinderne Valgret, da denne kun vilde komme til at spille en meget lille Rolle.

Kvinderne udelukkede. I Politiken for den 19de November klager en Malerinde over, at der nægtes Kvinder Adgang til Kunstnerforeningen af 18de November.

Kvinders fri Adgang til Landbohøjskolen blev omtalt i Dansk Kvindesamfunds Indberetning til den første franske Kvindekongres og vakte der megen Opmærksomhed. Styrelsen har siden da modtaget forskjellige Forespørgsler fra Udlandet i nævnte Retning, og to unge, polske Damer ere for Tiden i deres Hjemland optagne af at lære Dansk for senere at kunne tage her til og uddanne sig i Landbrug.

En praktisk-theoretisk Havebrugsskole for saavel mandlige som kvindelige Lærlinge begynder 1ste April paa Rødkilde Højskole paa Møen.

Norge. Trondhjem er en af de Byer, som bestemt har erklæret sig mod at optage Kvinder i Skoleraadet. Samme Bys Kommunalbestyrelse har nylig fastsat Lønnen for Lærerinder til 672 Kroner, som først efter 10 Aars Tjeneste kan stige til 800 Kr., en Tredjedel af Lærerinderne kan naa til 900 Kr. aarlig. Det vil sige, at den højeste Løn, som kun enkelte af de allerdygtigste Lærerinder kan opnaa efter over 10 Aars Tjeneste, er adskilligt under den, som Lærerne af laveste Lønningsgrad begynder med, nemlig 1060 Kr.

I Sammenhæng hermed skal vi dog ogsaa gjøre opmærksom paa et hjemligt Forhold, der vel ikke er saa skrigende uretfærdigt, men snarere pudsigt. At Lærerinder bruger mindre end Lærere, det var en Trossætning for flere af dem, der i sin Tid vedtog Lærerlønningsloven. Man gav derfor Kommunerne Lov til at nedsætte Lærerindernes Løn til ? af Lærernes, og denne Ret har vore Kommunalbestyrelser og Sogneraad for det meste betragtet som en Pligt. I Horsens vil der med forventet Approbation fra Ministeriet fra 1ste Maj blive oprettet et Lærer- og et Lærerindeembede; Lærerindens Løn er her ikke blot som sædvanlig sat til ? af Lærerens, saaledes at hun faar 200 Kr., hvor han faar 300 Kr., hun faar 33½ Td. Byg, naar han faar 50 Tdr. osv. Men man er endog gaaet saa vidt at bestemme, at han skal have 3 Favne Brænde, mens hun kun skal have 2 Favne. Mon virkelig Lærerindens Kakkelovn ogsaa har "færre Fornødenheder" end Lærerens?

Bankchef Adler i Trondhjem opfordrer ivrig til Dannelsen af en Turnforening - vi vilde sige Sport- og Gymnastikforening - for Kvinder. I Følge hans Artikel skal der alt existere tre saadanne Foreninger i andre norske Byer. Hr. Adler gjør opmærksom paa, at den kvindelige Klædedragt maa ændres, men frygter, at han her taler som en Røst i Ørkenen, da Kvinderne ikke kan bekvemme sig til at frigjøre sig for Modens Aag. Det er dog nok et Spørgsmaal, om Mændene ikke er de værste Modstandere af Kvindernes Dragtreform.

Sverige. Den første praktiserende kvindelige Læge, Frk. Caroline Widerstrøm, som vi jævnlig har haft Lejlighed til at omtale for vore Læsere, har nu nedsat sig som praktiserende Læge i Stockholm, "og Begyndelsen er glimrende", skrives der i "Dagny". "I den store smukke Ventesal sidde Patienterne saa tæt som Passagererne i en Sporvogn i Regnvejr; de som ikke kan faa Plads i Ventesalen, staa i Entreen, og de som ikke kan faa Plads i Entreen staa paa Trappegangene. At der blandt Kvinderne knytter sig store Forhaabninger til Frk. Widerstrøms Virksomhed, er ikke saa underligt, da hun allerede tidligere har virket saa meget for Kvindernes Sag, bl. a. ved sine udmærket dygtige Indlæg i Diskussionen, om en Reform af den kvindelige Klædedragt.

Kvinder i Skoleraadene. Sverige begynder nu ogsaa saa smaat at kræve Kvinders Deltagelse i Skoleraadet. I et af Stockholms Sognes Skoleraad er Frk. Lilly Engstrøm valgt til Skoleraadsmedlem. Frk. Engstrøm er et virksomt Medlem af Fredrika-Bremerförbundets Bestyrelse, og har i Samfundets Tidsskrift "Dagny" givet en Række prægtige, friske Skildringer af Skolelivet. Flere fremragende Mænd i Stockholm har været virksomme for at sætte hendes Valg igjennem; saaledes Grev Hugo Hamilton, Dr. Charles Dickson og Historikeren Professor Montelius.

Medens Valgrøret stod paa i Stockholm, vedtog i Gøteborg de vedkommende Avtoriteter enstemmigt at foreslaa den ansete Skolebestyrerinde, Frk. Eva Rohde, til Medlem af Skoleraadet.

Ogsaa i Finland har det vist sig, at der flere Steder er valgt Kvinder ind i Skoleraadene. I Norge gaar Sagen ustanselig fremad. Der kommer ikke noget Nummer af Nylænde, hvori der ikke fortælles om flere og flere Udnævnelser af Kvinder. Der er saa mange, at vort Blad ikke længer tør indlade sig paa at tælle dem op enkeltvis. Danmark er altsaa nu det eneste af de fire nordiske Lande, hvor Kvinder ingensomhelst Indflydelse har paa Folkeskolens Styrelse.

Quousque tandem!

Fru Sofie Kovalewski er bleven valgt til korresponderende Medlem af Videnskabernes Akademi i St. Petersborg ved Akademiets Aarsmøde, som afholdtes den 10de Januar under Forsæde af Storfyrst Konstantin. Det er første Gang, Akademiet viser en Kvinde denne Udmærkelse.

En Amerikaner, Dr. Oatison i Chikago, udsatte for nogen Tid siden en Prisbelønning af ca. 3000 Kr. for den bedste Biografi over en udmærket Kvinde. Prisen blev vunden af en svensk Dame, Frk. Milon i Sköfde, med en Biografi af Fredrika Bremer.

Tyskland. Fru Lina Morgenstern, Udgiveren af "Deutsche Hausfrauen Zeitung", udgiver for Tiden et stort Værk, en Række Levnedskildringer af de bekjendteste Kvinder i det 19de Aarhundrede. De to Dele er udkomne og omhandler bl. a. Elisabeth Fry, Mine Staël, Amalie Sieveking, Henriette Herz, Kejserinde Louise, Harriet Martineau o. m. fl. Af nordiske Kvinder skildres Fru Collett, Fru Colban, Jenny Lind, Fru Thoresen, Fru Joh. Schørring.

Omtrent 400 kvindelige Arbejdere i Aktie-Klædefabriken Berlin-Luckenwalde har ved fast Sammenslutning opnaaet en Lønforhøjelse af 50 pCt., samt hjulpet de mandlige Arbejdere (40 i Tallet) i samme Fabrik til en 25 pCt. Lønforhøjelse uden at disse har opfordret dem dertil.

I Berlin har man forsøgsvis ansat 10 Kvinder i Postvæsenets Tjeneste, nemlig som Telefonister. Hvis "Forsøget" falder tilfredsstillende ud, vil man ansætte flere.

England Strax efter Miss Caroline Biggs Død var alle Kvindesagens Venner enige om, at der burde oprettes et eller andet Mindesmærke for hende. Man var kun uenig om, hvad dette burde være. Nu synes Sindene mere og mere at samle sig om den Tanke, at der bør oprettes et „Bibliothek for Kvindesagen”, som skulde bære hendes Navn. Det er sikkert en ypperlig Ide. Mon ikke ogsaa Kvindeforeninger udenfor England vil slutte sig dertil? Thi det bør sikkert være et internationalt, ikke blot et engelsk Bibliothek. Ved Bidrag fra andre Lande - som det slet ikke vil falde vanskeligt at yde - vil man kunne tilvejebringe en anselig Samling.

Rundt om Jorden i 77 Dage har en amerikansk Dame, Miss Bly, sat sig for at rejse. I Amiens besøgte hun Jules Verne, der som bekjendt mener, man kan gjøre det i 79 Dage - nu faar vi se, om hun kan overgaa ham.

Den konservative engelske Dameforening "Primrose League" har ikke mindre end 400,000 Medlemmer. Men denne "konservative" Forening er ikke Modstander af Kvindesagen, tværtimod, den forlanger af de konservative Kandidater, hvem den yder sin virksomme Hjælp, at de til Gjengjæld skal virke for Kvindens politiske Stemmeret.

Universitetet i Belfast, Irland, har nu aabnet sine Sale for Kvinderne.

Bjærget Ararat, 16,917 Fod højt, er i afvigte Efteraar besteget af en ung syttenaarig Pige, der ledsagede sin Fader. Hun blev imidlertid syg af Turen, saa hun næppe kunde komme ned igjen.

Ved Kommunevalget i en By i Kansas mødte en Dame, ledsaget af sin Datter og Datterdatter, alle tre Slægtled stemmeberettigede. Datterdatteren bar sin lille Søn paa Armen. I den Anledning skriver Byens Avis: "Vi føle os forvissede om, at denne lille Dreng vil voxe op uden Fordomme mod Kvinders Stemmeret, og vi haabe, at inden han selv opnaar Stemmeret, ville de voxne Kvinder i alle engelsktalende Lande have faaet den".

Mrs. Ormiston Chant, som er en af de mest fremragende Forkæmpere for Kvindesagen i England og almindelig anses for dette Lands mest begavede kvindelige Taler, er af den bekjendte Prædikant Spurgeon bleven opfordret til at tale i hans Kirke.

Mrs. Somerset Burtchall, en engelsk Dame, som opholdt sig en Tid i Rom, fik der Lejlighed til at se, hvilken utrolig Nød der ofte herskede blandt de jødiske Kvinder, idet de ikke lærte noget som helst, hvorved de kunde ernære sig selv. Hun oprettede da en Haandgjerningsskole for dem, hvor hun især lagde Vind paa Brodering af de bekjendte „italienske Forklæder”, som spindes, og væves af Bønderne, efter gamle italienske Mønstre. Paa den kunstindustrielle Udstilling i London vakte Arbejderne fra denne Skole megen Opsigt. - Paa Udstillingen glimrer, som man kunde vente, de irske Kniplinger. Det er ogsaa en Kvinde, hvem Grundlæggelsen af denne Industri skyldes. Hun saa efter den store Hungersnød 1856, at Kvinderne især var ulykkelig stillede, arbejdsløse og uvidende som de var, og hun tog sig da paa lidt efter lidt at oplære dem til Haandgjerning. Paa egen Bekostning og Risiko forsynede hun dem med Arbejdsmateriel, og sørgede siden for at faa deres Arbejde afsat; ved sine gribende Skildringer af Nøden fik hun Deltagelse og Hjælp fra andre Kvinder, og nu er Kniplingsfabrikationen, takket være hendes Anstrængelser, bleven en national Industri af høj Rang.

Frankrig. Første Nummer af den franske Verdenskvindeforenings Blad er nu udkommet. Det indeholder Portræt og en lille Biografi af den tyske Kvindesagsven, Fru Lina Morgenstern. Som vore Læsere vil erindre, skulde Bladets Abonnenter i det paagjældende Land ved Afstemning afgjøre, hvilken Kvinde der, som den fortjenstfuldeste og berømteste, skulde skildres i Bladet. For Tysklands Vedkommende faldt 7 Stemmer paa Fanny Lewald 26 paa Fru Morgenstern. - Forøvrigt lover Bladet godt; det indeholder bl. a. en Artikel om Kvindernes Stilling i Norge af Anna

Bugge-Wicksell, et Brev fra Kjøbenhavn og en stor Mængde aktuelle Meddelelser.