Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Mandag den 27de Januar afholdt "Dansk Kvindesamfund" en selskabelig Sammenkomst, ved hvilken Frk. Sofie Holten i et livligt Foredrag fortalte om Klædedragten før og nu. Efter at være bleven gjort bekjendt med Fortidens taabelige Paafund af Moder trøster man sig med, at den saa stærkt angrebne moderne Kvindedragt dog ikke er Galskabens værste Udslag. Man erindre saaledes Hosedjævlen, der drev sit Spil efter Reformationen. Eller man tænke paa Ludvig den 14des Tid, da Allongeparykkerne kom i Mode; disse bares af hele Folket kun Bondestanden kommer ikke med; den maa nemlig levere Haar dertil. I den derpaa følgende Rokokoperiode bruger man Pudder, Sminke og Skjønhedspletter. I denne Tid kulminerer de latterlige Frisurer. Damerne, der undertiden blev nødte til at lade deres Haar sætte flere Dage i Forvejen, maatte for ikke at forstyrre Frisuren sidde oppe hele Nætter med dette mægtige, opstablede Haar, hvorpaa der kunde hvile hele Blomsterkurve. De undlod endog at vaske sig, naar Frisuren ikke kunde taale det.

Moden er som Regel en Afspejling af Tidsaanden; ikke heller er det et Tilfælde, fra hvilke Lande eller Personer de forskjellige Moder skrive sig. Den fine Taille er vistnok et Racetegn hos de franske Kvinder; derfor stammer det stramtsiddende Korset fra Frankrig. Brugen af Korsettet kan føres tilbage til det 12te Aarhundrede.

Renaissancetiden klipper Kvindedragten i to Stykker, Livstykke og Skjørt, og flytter herved Tyngden hen til et Sted, hvor Skelettet giver mindst Understøttelse.

Under Direktoriet gaa Kvinderne for første Gang efter Oldtiden med blottede Arme. Det gjaldt da om at bære en Dragt, der vejede det mindst mulige; man brugte kun et eneste Klædningsstykke, og det siges, at Brystsygen da var Modens tro Følgesvend. Napoleon holdt ikke af de lette Dragter. Under ham gjenoptoges Korsettet og Fiskebensskjørtet. I Halvfjerdserne snævredes Dragten stærkt ind, saa at Modedamer maatte bære Lænker mellem Fødderne. At imidlertid ogsaa vor Tidsperiode kan indskrives i de Bøger, der omhandle de latterlige Moder, skyldes Tournuren.

I vor Tid synes det, som om Skuespillerinderne (f. Ex. Sarah Bernhardt) spille den samme Rolle med Hensyn til Modens Udbredelse som forhen Hoffet.

Efter Foredraget udviklede der sig en lille Forhandling om Hensigtsmæssigheden af at oprette en Systue for Reformtøj: Kjoler og Undertøj til Damer og Børn. Stemningen for Forslaget var noget delt, forhaabentlig vil man ved en senere Lejlighed kunne komme tilbage til denne ganske sikkert sunde og gode Plan.

Susan B. Anthony, der vil være adskillige af vore Læsere bekjendt som en af Kvindesagens ældste og mest energiske Forkæmpere, fyldte den 15de Februar sit halvfjersindstyvende Aar. I den Anledning har Dansk Kvindesamfunds Styrelse sendt hende en Lykønskningsskrivelse, en kunstnerisk udstyret Adresse, velvilligst udført paa Tegne- og Industriskolen for Kvinder, af Frkn. Karen Wiehe, Elna Mygdal, Anna Sang og Christiane Plenge, der øjensynligt har arbejdet paa den med stor Interesse.

Ved Styrelsesmødet den 11te Februar meddelte Frk. Frederiksen, at hun selv og Grosserer Larsen af private Hensyn ønskede at fratræde henholdsvis som Formand og Kasserer. Frkn. Anne Bruun og Chr. Constantin Hansen valgtes til deres Stedfortrædere.

Frk. Frederiksen fremsatte paa egne og Høgsbros Vegne det Forslag, at man som en Overgang til den ny Organisation skulde indskrænke alle Kredsafdelingers Bidrag til 25 Øre for hvert Medlem i Stedet for som nu 1 Kr. Styrelsen tiltraadte Forslaget under Forudsætning af, at Svendborg og Horsens Kvindeforeninger vilde gaa med til denne Ordning.

Frk. Bruun og Hr. Høgsbro aflagde den Beretning om Interpellationsudvalgets Virksomhed, der findes anden Steds i Bladet.