Fra Indland og Udland

Kvindeforeninger hører nu til Dagens Orden; selv en By som Odense, hvor der hidtil kun har været ringe Bevægelse paa det Omraade, er nu i Færd med at danne sig en saadan. Her i Byen er der nylig dannet en kvindelig Sportsklub, og, hvad vigtigere er, adskillige bestaaende kjøbenhavnske Kvindeforeninger: Kvindelig Fremskridtsforening, Valgretsforeningen og syv Fagforeninger har i Vinterens Løb sluttet sig sammen under Navn af „de samlede Kvinde foreninger"; i den af de ni Foreninger valgte Komite er Fru Johanne Meyer Formand.

Ogsaa Hjælpefond for arbejdsdygtige ugifte Kvinder synes nu i en nær Fremtid at skulle træde i Virksomhed. Ved Foreningens første Fællesmøde, den 25de April, oplyste Formanden, Frk. Julie Müller, at Fonden tæller 2500 Medlemmer og ejer 7000 Kroner. Den vil særlig støtte Kvinder, der uddanner sig til praktisk Virksomhed. Til November vil den oprette et fast Kontor, og først til den Tid modtages Ansøgninger om Understøttelse.

Frk. Harbous Kursus til Præliminærexamen har haft sine Elever oppe, femten i Tallet; de bestod alle. Det er et toaarigt gratis Kursus for flinke Pigebørn fra Kommuneskolerne, og det taler godt, ikke blot for Kursusets Bestyrerinde, men ogsaa for vor Kommuneskole, at et saa smukt Resultat har kunnet naas i samme Tid med Pigebørn, der er udgaaet fra den, som med Pigebørn fra de højere Skoler. Kursuset har, med sine gratis Lærerkræfter og sine ganske uformuende Elever, arbejdet under Forhold, der gjør Resultatet saa meget mere betydningsfuldt.

Lærerindeexamen i dansk Kvindegymnastik er iaar bestaaet af fire Damer, hvoraf de to fik første Karakter med Udmærkelse, de to andre første Karakter.

Nyt Rekonvalescenthjem for Kvinder. Et saadant er bleven oprettet af det Classenske Fideicommis paa Arresødal, et prægtigt slotsagtigt Herresæde, som har en henrivende Beliggenhed paa Landtangen mellem Arresø og Issefjord. Kjøbenhavns Borgerrepræsentation har Ret til at belægge 9 Pladser med Patienter, der udskrives fra Kommunehospitalet. Foreløbig er der Plads til 24 à 25 Kvinder, og Hjemmet er særlig beregnet paa saadanne, som ernære sig ved Haandgjerning eller Undervisning. Opholdet er enten fuldstændig frit eller meget billigt (l Kr. pr. Dag). Paa det Classenske Fideikommis’s Kontor, Amaliegade 32, faas Skemaer til Ansøgning.

Som allerede meddelt har afdøde Etatsraad Hegel skænket en Kapital paa en kvart Million til et lignende Helbredelseshjem i Fredensborg, ogsaa for Kvinder (se Kv. og Samf. Januar 1890), og i Forvejen har vi „Hvile- og Rekreationshjemmet for Kvinder” paa Sofiendal. Vi Kvinder er overmaade taknemmelige for alt dette, der gjøres for os, og vi glæder os inderlig over de syge og fattige Stakler, der kommer til at nyde godt deraf, men - men hvorfor skal Kvinderne være syge og elendige, inden Samfundet gjør noget for dem? „Prevention is better than cure” siger Englænderne. Hvorfor ikke heller hjælpe Kvinderne til saadanne Kaar i Livet, at de ikke blive saa syge og elendige?

Den nystiftede „Dansk Forening for Handels- og Kontorbetjente” optager saavel kvindelige som mandlige Medlemmer. Dette er saa meget glædeligere, som der ved det forberedende Møde hævede sig Stemmer for, at man burde søge den overhaandtagende Benyttelse af kvindelig Hjælp paa Handels- og Kontorstandens Arbejdsfelt indskrænket. Mod en saa „umenneskelig” Fremgangsmaade udtalte bl. a. Hr. Fuldmægtig Christensen sig skarpt, og denne er nu valgt til Foreningens Formand. Vi haaber, at de kvindelige Handels- og Kontorbetjente i stort Maal vil benytte sig af den her tilbudte Lejlighed til Sammenslutning med deres mandlige Kolleger til Værn for fælles interesser; - naturligvis vil det høje Medlemsbidrag - 75 Øre maanedlig - skræmme mange af de slet lønnede Kvinder; men forhaabentlig vil de dog se sig i Stand til at afse denne forholdsvis betydelige Sum for Fremtidsudsigternes Skyld.

Mrs. Leawitt fra Boston, Udsending fra World’s Women Christian Temperance Union, talte den 17de ds. i Good-Templar Lokalet i Ole Suhrsgade for en lille Forsamling af den danske Afdelings Medlemmer. Det var en mærkelig Fortælling, denne aldrende Kvinde havde at meddele. I syv Aar havde hun rejst om i Verden og talt for Afhold fra berusende Drikke og for en højere Moral i det hele; 192 Gange havde hun talt med Tolk, i 38 forskjellige Sprog var hendes Ord blevet gjengivet. Først i Efteraaret 1892 var det hendes Plan at vende tilbage til Amerika. Fru Elisabeth Selmer, Formand for den danske Afdeling af Verdenskvindeforeningen, ledede Mødet og gjorde - udmærket - Tjeneste som Tolk.

Dansk Kvindesamfund har, som det vil ses af omstaaende Program for Mødet d. 4. August, formaaet Mrs. Leawitt til her at meddele nogle af sine Erfaringer fra sit Ophold i Indien.

Fra Dagbladene. I Mgbl. for den 22de Juni findes en interessant lille Artikel af Skuespillerinde Fru Agnes Gjørling om det danske Sprogs Udtale.

Pastor Ussings Foredrag om Tarvelighed og Ærbarhed i Klædedragt, der var optaget i „Kvinden og Samf.”s Februarhæfte, har vakt Opmærksomhed adskillige Steder, bl. a. i Finland, hvis svenske Kvindeblad, „Hemmet og Samhället”, bringer et udførligt Referat af det.

Norge. Et stort Fremskridt kan vi melde om denne Gang. Norge har hidtil ikke haft nogen egenlig offentlig Lærerindeexamen. Da nu Seminarievæsenet i det hele skulde omordnes, blev der nedsat en kgl. Kommission desangaaende, og dens Forslag er nu vedtaget af Stortinget. „Med ét Slag er ved denne Lov Mænd og Kvinder paa dette Felt blevne ligestillede”, skriver Nylænde. Der skal oprettes flere Seminarier og ikke blot skal Kravene og Prøverne være ens for Kvinder og Mænd, men Undervisningen skal være fælles. Ved alle Seminarier, hvor der er kvindelige Elever, (enten udelukkende, eller sammen med mandlige) skal mindst én Lærerinde ansættes. Altsaa: voxne Mænd kunne blive underviste af Kvinder! Det er ikke underligt, at der er stor Glæde blandt de norske Lærerinder over denne ubetingede Anerkjendelse. De har savnet den længe; modsat her i Landet har i Norge Seminaristernes Uddannelse altid været anset for bedre end Lærerindernes.

I Stavanger, hvor Skrædderhaandværket næsten udelukkende drives af Kvinder, har nylig 30 til 40 Skrædderpiger gjort Fordring paa højere Løn og kortere Arbejdstid, hvilket er indrømmet dem, saa Skrue er undgaaet. („Nylænde”).

Fyrstikarbejderskernes Forening holdt den 16de Maj Fest og Faneindvielse. Mange Kvinder af andre Samfundsklasser havde givet Møde; Fru Ullmann født Dunker holdt Festtalen, og fra Bjørnson indløb følgende Telegram: „Jeg vil til mit Livs sidste Stund heller tabe med Eder end sejre med de andre”.

Samme Dag holdt Norsk Kvindesagsforening et Møde, hvor det blev besluttet at tilstille Stortinget følgende Henvendelse; „Norsk Kvsf.” henstiller til Stortinget at tage under Overvejelse Tillæg til Straffeloven, efter hvilke 1) i Tilfælde af, at en Moder har dræbt sit nyfødte Barn, Barnefaderen straffes lige saa vel som Barnemoderen, hvis han har undladt at skaffe hende den for hendes Stilling fornødne Hjælp, 2) Faderens Forpligtelse til at bistaa Moderen saavel før som efter Nedkomsten med fornøden økonomisk og anden Støtte skærpes.

Norge har faaet sin første kvindelige Postmester, Frk. Andrea Landmark i Elverum. Samt sin første kvindelige Urmager, Frk. Anna Næss i Kristiania.

Blandt det meget andet ny, Nylænde denne Gang bringer, er de foreløbige Referater fra Stortingets Forhandling om Stemmeret for Kvinder. Vel gik Forslaget, som meldt i forrige Nr., ikke igjennem, det fik 44 Stemmer, mens 70 stemte imod, men baade Venner og navnlig Fjender, synes at have optraadt paa en saadan Maade, at man kun kan glæde sig. Vennerne var trofaste og dygtige, Fjenderne have taget deres Tilflugt til de aller mærkeligste Argumenter. Næste Numer af Nylænde vil bringe Referat af Talerne. Af de norske Blade har især „Dagbladet” omtalt Sagen smukt og varmt.

Finland. „Finsk Kvindeforening” har nylig faaet tilstillet en Gave af 1000 Mark (c. 750 Kr.) fra en unævnt Giver, der ønsker at dette skal danne Begyndelsen til en Stipendiefond for Kvinder. Fonden bærer Navn efter Fru Elisabeth Löfgren, Stifterinden af „Finsk Kvindeforening”. - Fru Löfgren har i Juni Maaned besøgt Kjøbenhavn.

Foreningens Beretning for 1889 melder om livlig Virksomhed. Den arbejder paa ganske lignende Vis som „Dansk Kvindesamfund”, med Sammenkomster, Foredrag osv. Navnlig har Frk. A. Gripenberg holdt en Række Foredrag rundt om i Landet, der synes at have vakt Liv paa mange døde Steder.

Frk. Alli Trygg, Udgiveren af „Hemmet og Samhället” udfolder en kraftig filantropisk Virksomhed i Helsingfors. Hun er i Færd med at anlægge et „Folkets Palads,” en Bygning med Læsesal og Forsamlingssal. Børnehave og Vuggestue. Regeringen har bevilliget 40,000 Mark og Byen Helsingfors 5,000 Mark til Foretagendet. Ogsaa for Afholdssagen virker Frk. Trygg og har i Helsingfors begyndt at indføre de gamle nationale Drikke „Kalja” og „Svagdricka”.

England. „Englishwoman’s Review”, det fortrinlige Maanedsskrift for Kvindesagen, som redigeredes af afdøde Miss Caroline Biggs, vil herefter udgaa som Fjerdingaarsskrift. Da der nu er mange engelske Maaneds- og Ugeblade for Sagen, er det sikkert en heldig Idé at have et Blad, som kommer sjældnere, men kan give mere indgaaende Artikler; vi ønske Bladet det bedst mulige for Fremtiden.

„Caroline Biggs’ Minde” er Navnet paa et Fond, som er bleven samlet til Erindring om denne udmærkede Arbejder i Kvindesagens Tjeneste. Det er bestemt til at yde rentefri Laan til studerende Kvinder.

Forslag til Lov om Kvinders Valgbarhed til de kommunale Raad (Grevskabsraad), forelagdes d. 9. Juni af Lord Meath i Overhuset. Uagtet Loven blev varmt forsvaret, gik den dog ikke igjennem. En af de høje Herrer fandt at Loven burde forkastes, da „den offentlige Mening” ikke var for, at Kvinder skulde vælges til Grevskabsraadene, en anden Lord svarede ret naturlig hertil, at det vilde vise sig, naar Loven kom til Anvendelse; hvis den offentlige Mening da ikke var for Kvinderne, vilde de naturligvis ikke blive valgt - der var altsaa ingen Fare ved at antage Loven. Alligevel stemte 119 mod Loven, og kun 45 for; dette er imidlertid dog et respektabelt Mindretal i en saa konservativ Forsamling.

En ny Kvindesagsforening, Women’s Franchise League, er dannet i Vinter. Dens Formaal er at skaffe Kvinder lige borgerlige og politiske Rettigheder med Mænd; i sin Bestyrelse tæller den, foruden adskillige højadelige Personer, kjendte Navne som Jakob Bright, Mrs. Butler, Mrs. Fenwick-Miller, Miss Cobden (Datter af Richard Cobden) o. fl. Foreningen har ladet et Lovforslag om Kvinders Stemmeret udarbejde og indbringe i Parlamentet. I Dagene den 16de og 17de Juli skulde Foreningen holde et internationalt Møde om Kvindens Stilling i alle Lande.

Glimrende Examiner er i Aar tagne af kvindelige Studenter, Miss Fawcett, Datter af den bekjendte Nationaløkonom har taget en Examen i Mathematik med højeste Udmærkelse og Miss Alford en Examen i klassiske Sprog, ligeledes med Udmærkelse. Men, skriver Engl. R., de er ikke Undtagelser; de er kun de forreste af en hel Skare unge Kvinder, der ved udmærkede Examiner har hævet den kvindelige Udviklings Niveau. Ved en Fest i en Pigeskole, hvor Gladstone holdt Tale, omtalte han de Examensresultater, som Kvinderne i Aar havde naaet, særlig Miss Fawcett. Hun havde faaet den højeste Udmærkelse, men fordi hun var Kvinde, høstede hun ingen materiel Fordel deraf. Den mandlige Student, som havde den bedste Karakter efter hende, fik den til Udmærkelsen knyttede Titel og et Stipendium (Fellowship). Gladstone talte saa om den Uretfærdighed, der paa saa mange Punkter var vist Kvinderne; de sidste tresindstyve Aar havde bragt stor Fremgang, og om tresindstyve Aar vilde en Statsmand, naar han kastede Blikket tilbage, med Skamfuldhed tale om den Uretfærdighed, hvormed flinke Studenter blev behandlede ved de to gamle Universiteter - Oxford og Cambridge - fordi de gjorde sig skyldige i den Forbrydelse at være Kvinder. - Ved Universitetet i London staar Kvinder lige med Mænd.

Frankrig. Kvindearbejde i Fabrikerne. I det franske Videnskabernes Akademi førtes der d. 21. Juni en interessant Forhandling om Kvindernes Arbejde. Efter at Dr. Proust havde forlangt alt Natarbejde for Kvinder forbudt af Hensyn til deres Sundhed, tog den berømte Nationaløkonom Leroy-Beaulien Ordet imod ham. Efter hans Mening led Kvinderne nok saa meget af Sult, Nød, og lignende Fattigdommens Følger som af Overanstrængelse. Desuden: Arbejdet i Hjemmet og i den lille Industri, hvor Omgivelserne ofte var langt skadeligere for Sundheden, kunde man dog ikke forhindre. Hvad det angik at forbyde Barselkvinder at gaa paa Arbejde, saa havde Dr. Proust, som Hygiejnikerne i det hele, næppe gjort sig klart, hvad de indirekte Følger heraf vilde blive: man vilde gjøre den Ting at være Moder endnu mere afskrækkende for Kvinderne end den alt var. I det hele var han en Modstander af slige, ganske vilkaarlige, filantropiske Bestemmelser fra Statens Side. Efter hans Skøn vilde en Lov som den af Dr. Proust foreslaaede, snarere være til Skade end til Gavn.

Dr. Proust’s Forslag synes at have været det samme som det, der blev vedtaget paa Berlinerkouferencen (se Hr. Direktør Bramsens Artikel i sidste Nr. af Kv. og Smf.)

Foruden Leroy-Beaulien talte ogsaa Nationaløkonomen Fr. Passy i samme Retning. De hørtes begge „med den mest spændte Opmærksomhed”, og det vedtoges at fortsætte Diskussionen i et senere Møde, hvor bl. a. Léon Say vil tage Del i Forhandlingen.

Den juridiske Doktorgrad er i Aar for første Gang taget i Frankrig af en Dame, Rumænierinden Sarmesa Bilsesco. Sytten Aar gammel tog hun Adgangsexamen til Universitetet i Bukarest, hvor hun ogsaa vandt første Pris som Pianistinde. I 1884 kom kun til Paris, studerede først ved Sorbonnen og fik, efter adskillige Ophævelser, ogsaa Adgang til de juridiske Forelæsninger. Den 12te Juni tog hun Doktorgraden. Æmnet for hendes Disputats var „Moderens retslige Stilling i romersk og fransk Lovgivning”. Frøken Bilsesco agter at nedsætte sig som Sagfører i Bukarest.