« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Den 4de August afholdtes der offentligt Møde paa St. Thomas. Det aabnedes Kl. 10 Formiddag af Formanden, Frk. Anne Bruun. Derefter indledede Frk. Alli Trygg fra Helsingfors - i Stedet for Dr. Rafaël Hertsberg, der var forhindret fra at komme tilstede - en Forhandling om politisk Stemmeret for Kvinder. I Forhandlingen deltog Fru A. Bugge-Wicksell, d'Hrr. Kontorchef Rubin og Journalist Mundberg samt Frkh. Soelberg og Enroth fra Helsingfors. - Dernæst meddelte Mrs. Leawitt fra Boston adskillige interessante Erfaringer fra sit Ophold i Kina, Japan, Havaji, Siam, Indien og Afrika. - Efter en Times Ophold holdt Fru A. Bugge- Wicksell et i høj Grad indgaaende og sagkyndigt Foredrag om Kvindens juridiske Stilling efter de nugjældende Love. Hun hævdede bestemt Særeje-Principet. I den følgende Forhandling deltog d'Hrr. Dr. Starcke, Højesteretssagfører Høgsbro, Lic. phil. Knut Wicksell og Bager Fleron, Om Eftermiddagen fortalte Frk. Alli Trygg om et „Folkets hem”, som hun med Tilskud fra Stat og Kommune har under Bygning i Helsingfors; der oplæstes derpaa en Reiseerindring fra en Excursion i Stepperne nord for Kavkasus, hvortil Dr. Kaarsberg velvillig havde overladt os Originalmanuskriptet, og Mødet sluttedes med en Fællesspisning.


I Mødet deltog henved 500, i Fællesspisningen 124 Mennesker. -


En Udstilling af Reformtøj, saavel Undertøj som Kjoler, Sko, ja endog Reformstrømper, var foranstaltet paa St. Thomas under Kvindesagsmødet, flyttedes under Skolemødet til Frk. Zahles Skole, hvor der velvilligt var overladt D. Kvsf. en Sal, og derpaa til Frk. Konstantin-Hansens Broderiforretning, Østergade 50. Den vakte absolut Interesse. At den blev saa righoldig, skyldtes væsentlig venligt Laan af Modeller fra den svenske Dragtreformforening.


Foredrag er holdt af Frk. Anne Bruun den 31 te Juli i Øster Svenstrup ved Aalborg og af Højesteretssagfører Høgsbro den 3die August i Kjølstrup ved Kjerteminde.