Fra Indland og Udland.

Skolemødet i Sommer var besøgt af 5,300 Deltagere, hvoraf de 2,300 var Lærerinder. Kun én Kvinde holdt Foredrag, nemlig Institutbestyrerinde Frk. Anna Sandstrøm - den under Navnet Uffe kjendte Udgiver af det svenske pædagogiske Tidsskrift Verdandi - der indledede en interessant Forhandling om Historieundervisningen; derimod deltog ikke faa Lærerinder i Forhandlingerne. Foredrag af særlig Interesse tor Kvindesagen var Hr. Skolebestyrer Voss' Om Fællesundervisning og Hr. Kursusbestyrer Tuxens Om Lærerindeuddannelsen. Skolebestyrer Voss fremlagde de Erfaringer, der i Norge var gjort med Hensyn til Fællesundervisning, de talte saa godt som alle for denne. Hans Vidnesbyrd bekræftedes af adskillige danske Skolemænd med Erfaring paa dette Omraade.

Kursusbestyrer Tuxen gav en interessant historisk Fremstilling af Lærerindesagens Udvikling herhjemme. Han ønskede den nuværende Lærerindeexamen delt, nærmest for at skaffe examinerede Lærerinder til Skolerne paa Landet. Hans Foredrag, som allerede foreligger trykt, vil vistnok give Anledning til adskillig Diskussion.

Ønskeligheden af et Statsseminarium for Lærerinder har i August Maaned været drøftet i „Mgbl.” at Hr. Seminarieforstander P. Boisen og Frk. Anne Bruun. Den første advarer imod at faa oprettet et Statsseminarium for Lærerinder, den sidste mener, Kvinderne ubetinget bør forlange det.

Kvinder i Statstelegrafens Tjeneste. I Følge den for Aaret 1889 afgivne statistiske Oversigt over det danske Telegrafvæsens Virksomhed var der i Statstelegrafens Tjeneste ansat ialt 64 Kvinder, hvoraf 20 som Telegrafister, 8 som Reservetelegrafister, 10 som Medhjælpere, 17 som private Medhjælpere og 9 paa anden Maade, jfr. Min. Tid. for 1890, B. Side 569 og Kvinden og Samfundet for 1889 Side 230.

Frk. Frida Schytte deltog for nogen Tid siden i det parisiske Konservatoriums Konkurrence og foredrog Paganinis store Koncert. Mellem 32 konkurrerende, af hvilke sex fik første Pris, fik vor dygtige Landsmandinde 1ste Pris Nr. 1.

Island er som bekjendt kommen udmærket med paa Kvindesagen. Kommunal-Stemmeret har vore Landsmandinder der jo forlængst faaet, og i de senere Aar har de i ret antageligt Antal benyttet sig af den. Men. de trænger i høj Grad til Undervisning. Vi danske tænker jo ikke meget paa at gjøre noget for Islænderne; det er da heldigt for dem, at de selv er sig bevidst, hvad de trænger til, og at de forstaar at arbejde for det. Af Sagaerne ved vi, hvilke stolte, dygtige og kraftige Kvinder, Island har ejet. En Gudrun kunde ofre alt for at „være den Mand værst, hun elskede mest”, en Bergthora kunde Aar igjennem lede alt for at faa sin Hævn fremmet; men det var onde Tider, de var stillet i

- nu stiler Kvinderne mod andre Maal. I Cambridge er der ansat en islandsk Lærd, Dr. Eirikr Magnusson; hans Hustru har nu i længere Tid med stor Energi og Begejstring arbejdet paa at skaffe Island en Kostskole med højere Undervisning for Kvinder. (Paa Grund af Landets store Udstrækning og spredte Befolkning er dette den eneste Form, der passer til Forholdene. For nylig har Fru Magnusson i London foranstaltet en privat Udstilling af islandske Industrigjenstande:

Sølv- og Guldsmykker, udskaarne og vævede Sager osv. Den har vakt stor Interesse i England, hvor Sansen for slige Sager er overordentlig levende, og Engl. Review udtaler Ønsket om, at Samlingen ogsaa maa blive udstillet oftentlig.

Norge. Om Alkoholistkongressen skrives der bl. a. til os i et Privatbrev: Danmark har haft ganske særlig Ære af Fru Selmer. Hun var the speaker. Jeg har, om jeg saa maa sige, aldrig hørt noget saa henrivende .... Og det var det hele: Maaden, hun førte det frem paa, Bevægelserne, hele Holdningen og det franske Sprog, der lød som Musik. Publikum sad aldeles fortryllet. Gamle Engelskmænd, som naturligvis ikke forstod et eneste Ord Fransk, hængte ved hendes Læber, som om hendes Tale gjaldt Englands Verdensherredømme til Søs. Det var det mest fuldendte paa hele Kongressen. Kvinderne har optraadt med Glans. Mrs. Leawitt blev i høj Grad beundret, og Frøken Dickson fik Totalalholdsfolkene til at gjøre den Skandale, at klappe ad hendes Forsvar for Gøteborg-Systemet, der ellers er som en rød Klud for dem. Kvindesagen er i ganske særlig Grad bleven fremhævet og hyldet her paa Kongressen, saa det gjorde godt lige ind i Hjærtet. Atter og atter fremholdt man Kvindens Deltagelse paa alle Samfundslivets Omraader som et Middel til at faa alt paa ret Kjøl igjen. Afholdsmændene har under deres Kamp mod Drikkeriet lært at se dette klarere end andre kortsynede Mænd.

Sverige. Om Dragtreformen har Professorinde Scholander holdt et interessant Foredrag, som er optaget i Modebladet „Idun”. Fru Sch. har forhørt sig i de fleste evropæiske Lande og faaet mange fornøjelige Meddelelser. Videst fremskreden er Sagen i England, hvor en Forening, ledet af Lady Harberton, arbejder kraftigt og med stor Fremgang; Englænderne er radikale - de tager Skridtet fuldt ud og arbejder for en virkelig rationel Dragts Indførelse, baade Underdragt og Overdragt. Amerika er ogsaa godt med. Her arbejder man efter andre Principer, viser især, at Overdragten kan være fuldstændig moderne, „chic” i enhver Henseende, uden at der syndes mod Sundhedens Fordringer; et Blad „Dress” udgives med fortræffelige Mønstre. Dernæst kommer Danmark, hvor Dansk Kvsf. har godt Haab om Sagen. De andre nordiske Lande (Norge og Finland), hvor for nogle Aar siden Interessen syntes ret vakt, er nu desværre atter noget tilbage. I Tyskland er man aldeles ikke med paa den Sag. De tyske Kvinder er endnu overbeviste om, at „das ewig weibliche” sidder i Snørlivet. Den store tyske „Illustrirte Frauenzeitung” har forgjæves spejdet efter nok saa svage Tegn til en Reform af Dragten; paa en offentlig Forespørgsel til sine Abonnenter har den ikke faaet et eneste Svar., Men i Asien er der Lys: Japaneserinder begynder nu at reformere deres Dragt.

Om kvindelig Sløjd talte Stockholms Haandarbejdsinspektrice, Hulda Lundin, efter Indbydelse i Helsingborg den 12te August for en i Følge „Øresundsposten” talrig og yderst taknemlig Tilhørerkreds. Medens Frk. Lundin varmt anbefalede den af hende indførte Ordning, hvorefter Drengene i de tre første Skoleaar deltager i Pigernes Haandarbejdsundervisning, fandt hun det ikke hensigtsmæssigt at indføre Træsløjd for Pigerne. For disse fordrede hun gjennem hele Skoletiden 6 Timers ugentlig Undervisning i Strikning, Syning, Maaltegning, Mønstertegning og Klipning, Stopning og Lapning.

I Tyskland skal nu Damer, som har Ansættelse ved Post-, Telegraf- og Telefonvæsenet, til at bære Uniform. Denne kommer til at bestaa af „postblaa” Jerseyliv med orangefarvet Krave og Opslag - saaledes som det mandlige Personale bruger dem - og med blanke Knapper. Kjolens Farve har de fremdeles Lov til at vælge efter Behag.

Mange af Damerne har allerede faaet taget Maal af deres Embedsuniform; men skjønt denne siges at være rigtig klædelig, synes Damerne aabenbart slet ikke om Hr. v. Stephans nye Reform, siger Bladene.

Frankrig. Bulletin de S'Union des Femmes bringer den 15de Juli Frk. N. Zahles Billede med en Levnedsbeskrivelse af Julie Meyn.

Amerika. Den 10de Juli 1890 blev Territoriet ”Wyoming optaget som Stat i „de forenede Stater i Nordamerika”. Herved er altsaa Kvindens Stemmeret i den amerikanske Republik en fuldbyrdet og anerkjendt Kjendsgjerning.

Der er nylig udgivet en statistisk Beretning om Kvindernes Deltagelse i industrielle og kommercielle Foretagender i Staten Massachusetts. Det fremgaar deraf, at blandt 28,294 Indehavere af større Firmaer er de 1760 Kvinder. Af 42,731 Aktionærer hører 11,752 til det svage Kjøn. Tusinder af Kvinder er desuden beskjæftigede som Kunstnerinder, Forfatterinder, Modehandlerinder, Læger, Lærerinder, Skræderinder osv. Kvindernes stærke Deltagelse i Forretningslivet i Amerika har ikke medført nogen Aftagen i Ægteskaber og Fødsler.