Fra Indland og Udland.
Smaa Skridt er her i Landet Løsenet, naar det gjælder at ligestille Kvinder med Mænd. I 1879 indgav en Kreds af Lærerinder paa Initiativ af Fru Elise Bay og Frkne. Ida Falbe Hansen og Kirstine Frederiksen et Andragende til Ministeriet om, at der maatte gives kvindelige Seminarister Adgang til den samme videre Uddannelse, som stod aaben for de mandlige. Det tilstodes for Sommerferiekursus'er - der som bekjendt ret flittig er blevet søgt af Kvinder - men nægtedes for de langt mere betydende saakaldte monradske Kursus, der gav Lejlighed til et 2 ½ aarigt Studium særlig af Naturfag. Denne Grænse er nu paa en Maade falden, i det disse Kursus er afløste af etaarige Kursus til videre Uddannelse af Realskolelærere enten i levende Sprog eller i Matematik og Fysik, hvilke ogsaa kan søges af Kvinder.
Det er maaske tvivlsomt, om det over Hovedet maa betragtes som et Fremskridt, at herved den eneste Lejlighed for ubemidlede Seminarister til med videnskabelig Grundighed at kunne sætte sig ind i et eller flere Yndlingsfag er bleven dem afskaafen. Men selvfølgelig kan vi kan glæde os over, at man ved denne Omordning ikke har glemt Kvinderne; der er blandt disse saa megen Iver efter at gaa fremad, at vi sikkert kun behøver at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa denne ny Mulighed til Uddannelse, for at den skal blive greben af mange. Der tilstaas Deltagerne foruden fri Undervisning og Boghjælp samt Stipendier 6 eller 9 Hundrede Kr. (de paa 900 Kr. er beregnede paa Familieforsørgere) for hele Aaret; enkelte Deltagere kan faa fri Uudersvisning alene. Skemaer til Ansøgningerne kan faas hos Docent Fjord, Rolighedsvej 25, Kbhvn. V., og Ansøgningerne maa indsendes til Ministeriet før 1. Febr. 1891 ligesom for Sommerferiekursus'ernes Vedkommende. Med Hensyn til disse er der ogsaa gjort et Skridt, som vil have Interesse for Kvinderne, i det nemlig Sundhedslære er blevet optaget med blandt Fagene.
Sygeplejerskernes Stilling paa Hospitalerne var paa Tale ved Borgerrepræsentationens Møde den 3. Nov. Muus gjorde gjældende, at den Forplejning, de nu fik, var for ringe i Forhold til det store, anstrengende Arbejde, der krævedes af dem. Maden var god og sund paa Kommunehospitalet, men Tilstrækkeligheden lod meget tilbage at ønske. Der har været Tilfælde, hvor en Sygeplejerske 3 Gange om Ugen har faaet Fisk, og det er sket, at hun 7 Søndage i Træk har faaet Rhabarbergrød. Smørret var saa utilstrækkeligt, at det maatte skrabes. Reglen var, at Sygepleiskerne af deres ringe Løn maatte kjøbe sig Mad. Plejemoderen burde sikkert modtage sin Ration af Smør og Paalæg efter Vægt. Ligeledes var det uheldigt, at Nattehold et om Dagen skulde sove i et Rum over Kjøkkenet og ved Siden af Maskinrummet, saa der ingen Ro var Borgmester Borup havde ønsket, at Muus var kommet til ham, saa han havde kunnet sætte sig ind i Sagerne. .
Examen ved Kjøbenhavns Kvindeakademis Handelsskole er med 1ste Karakter bestaaet af Ada Marquard og Anina Kristoffersen, der har haft Dansk Kvindesamfunds Fripladser.
Boldsport. En Adresse til Kultusministeriet, hvori der anmodes om, at Ministeriet vil virke hen til, at Eleverne i samtlige Skoler daglig faa Lejlighed til at drive Boldsport under Skolens Veiledning og med Skolens Rekvisiter, er sat i Gang. Vi haaber, at Pigeskolerne regnes med til samtlige Skoler? Pigebørnene mangler sikkert i endnu højere Grad end Drengene Lejlighed til at færdes i fri Luft under Leg og Legemsøvelser af passende Art, endvidere gjælder for dem, hvad der ikke gjælder for Drengene, at de ofte trænger til Tilskyndelse og Opmuntring til en saadan Færden. For dem vil det derfor have den allerstørste Betydning, om Skolen traadte hjælpende til; og det undrer os derfor, at ikke en Moder, ikke en Skolebestyrerinde er blandt Indbyderne.
Madsteder for fattige Børn. De samlede Kvindeforeninger samler Underskrifter paa en Adresse til Kjøbenhavns Magistrat og Kommunalbestyrelse om, at der forsøgsvis ved en af Kommunens Friskoler maa oprettes et Madsted til gratis Bespisning af trængende Friskolebørn. At saadanne Madsteder bør oprettes, er vi fuldstændig enige med de samlede Kvindef. om ligesom ogsaa, at det er naturligt, at Kjøbenhavns Magistrat og Kommunalbestyrelse støtter et saadant Foretagende. Men vi finder det ubetinget uheldigt, om Magistraten selv skulde oprette saadanne Madsteder bl.a. paa Grund af de store Administrationsomkostninger, dette vilde føre med sig - og en god og naturlig Ordning vilde det efter vor Mening være, om Kommunen gav en klækkelig Sum om Aaret til den Forening, der har Vist, at den kan skaffe sund og nærende Mad tilveje for en billig Pris, nemlig Foreningen til Friskolebørns Bespisning.
Frida Schytte, den ungeViolinistinde har givet Stødet til en Forestilling til Fordel for Friskolebørns Bespisning; ved hvilken Fru Dahl, f. Musæus, Frk. Dons, Fru Hennings og Fru Oda Nielsen vil medvirke. Den finder Sted d. 3, Januar.
Modig Daad af en ung Pige. Da „Studekroen” ved Bogense forleden Dag nedbrændte til Grunden, blev i F. Fyns Tid. Ejendommens Besætning, 4 Køer og 3 Svin, reddede ene og alene ved en ung Tjenestepiges Behjærtethed. Pigen hedder Anna Nielsen og er kun 14 1/3 Aar. Hun frelste Besætningen med Fare for sit eget Liv.
Norge "Nylænde" har gennem syv Nummere givet et fuldstændigt Referat af Stortingets Forhandlinger om Kvindens Stemmeret. Vi anbefale Kvindesagens Venner at gøre sig bekendt hermed; man faar et godt Begreb om, hvor utrolig svage Modstandernes Vaaben er.
l Oktober d. A. har 15 kvindelige Studenter taget Artium; Norge har nu i alt 67 kvindelige Studenter.
I samme Maaned er der stiftet en Fagforening for Tjenestepiger i Kristiania efter Opfordring af Dr. Oskar Nissen.
Finland; Den lille By Mariehamn i Finland er sikkert en af de allermest fremskredne med Hensyn til Kvindernes Ligestilling. Ikke blot er Kvinder indvalgt i Skoledirektionen og Fattigstyrelsen, men Organisttjenesten udføres af en Kvinde, det meteorologiske Instituts Station forestaas af en Kvinde; det frivillige Brandkorpses Vagtdivision bestaar udelukkende af Kvinder, og en Kvinde er Chef derfor. Men desuden er Indehaveren af Byens største Handelsfirma en Kvinde; der findes endvidere en kvindelig Herreskrædder, uddannet i Stokholm og med en stor Kundekreds, en kvindelig Bogbindermester, en kvindelig Brændehugger, en Slagter og en Natvægter.
Samtidig bør nævnes, at det frivillige Brandkorps i Frederikshamn har ladet sin Foreningsbygning udføre efter Tegning af en kvindelig Arkitekt, Frk. Homborg. „Hemmet og Samhållet,” som meddeler dette, gjør opmærksom paa, at Amerika har flere dygtige, kvindelige Arkitekter.
Tyskland, I Østerrig har Kvinderne som bekendt Stemmeret, kun ikke i Krain, Triest og Wien. Da nylig adskillige Landdistrikter er blevet inddraget under Byen Wien, har Kvinderne der mistet Stemmeretten, og i den Anledning holdtes d. 3dje Oktober et Møde af kvindelige Skatteydere i Wien, hvor det blev vedtaget at andrage om Stemmeret. Andragendet blev indgivet den 21de Okt., men det er uvist om det vil opnaa sin Hensigt.
De tyske Kvinders Andragende om at faa Adgang til Universitetsforelæsningerne er allernaadigst afslaaet - og det i Aaret 1890, da der rundt omkring i Verden høres om hvilke udmærkede Resultater Kvindernes Studier har bragt!
Da de tyske Kvinder ere saa langt tilbage med Hensyn til Ligestilling med Mændene, gør de hvad de kan ud af det forhaandenværende, arbejder uavnlig paa om ikke at udvide saa dog at bevare det kvindelige Arbejdsmarked. Fornylig er der saaledes i Berlin blevet stiftet en Forening "Husmødrenes Aktiesylteri." At Forbruget af syltede og henkogte Sager tiltager stærkt, er en Kendsgerning, og da det har vist sig, at de af Fabrikerne lavede Varer er baade daarligere og dyrere end de hjemmelavede, har en Kreds af dygtige og erfarne Husmødre nu besluttet til drive en saadan Sylte- og Henkogningsforretning efter større Maalestok. Mon ikke danske Husmødre skulde være i Stand til noget lignende? .
England. Ifjor September mistede (se Kvinden og Samfundet 1889. S. 237) Kvindesagen i England i en af sine dygtigste og nidkæreste Forkæmpere i Caroline Biggs, Redaktør af Englishwoman's Rewiew. I Aar har den atter lidt et stort Tab, idet Lydia Becker er død d18. Juli.
Miss. Becker har i over tyve Aar med udmærket Dygtighed redigeret „Woman's Suffrage Journal”; Forlæggerne har ikke sete sig i Stand til at skaffe hende en Efterfølger, der kunde holde Bladet paa samme Højde, og det vil derfor gaa ind, medens dog en Del af dets Opgave vil blive taget op af „EngL Review”. Miss. Beckers Plads i Manchester Skoleraad vil blive indtaget at en anden Kvinde, idet Mrs. Scott er valgt.
I England som andre Steder er der af Kvindesagens Modstandere blevet raabt paa, at Kvindernes Helbred blev ødelagt af Studeringerne, Da nu „Ja og Nej gør lang Trætte, men Bevis gør Ende derpaa”, saa har en engelsk Dame, Mrs. Sidgwick, taget sig over at samle statistisk Materiale til Belysning af det virkelige Forhold. Henved 700 Skemaer ere blevet udsendt til kvindelige Studenter, og disse opfordredes til ligeledes at udfylde Skemaer for deres Søstre, der ikke studerede. Det viste sig da, at de kvindelige Studerende helt ud holdt Maal med de ikke Studerende, ja endog var adskilligt over dem i Sundhed. Men endnu mere paafaldende var Forholdet med Hensyn til det næste Slægtled. Børnene af de Mødre, der havde været Studenter, stod gennemgaaende langt over Børnene af de Mødre, der havde brugt deres Ungdomstid til saadanne ægte kvindelige Beskæftigelser søm Baller og Selskaber. Ligeledes er de „studerede” Mødre raskere end de „ikke-studerede”, de har gennemsnitlig flere Børn end de ikke-studerede, og der er færre af dem, der er helt barnløse. Mrs. Sidgwick er imidlertid en meget fornuftig Dame, der ingenlunde støder i Trompet for dette Resultat. Hun paapeger selv, at Antallet af Ægteskaber blandt de kvindelige Studenter ikke er saa stort, at man kan bygge synderligt andet end Formodninger derpaa. Men samtidig viser hun ogsaa, at intet af det hidtil fremkomne har støttet den Paastand, at Studeringerne ødelagde Kvindernes Helbred og umuliggjorde dem som Mødre.
Walter Besant, den bekendte Forfatter af flere, ogsaa paa Dansk oversatte Romaner - af hvilke en, som bekendt, har givet Anledning til Opførelsen af „Folkets Palads”, - og som er en ivrig Ven af Kvindernes Arbejde, har nylig sammen med flere londonske Damer foranstaltet en offentlig Væddekamp for Stenografer og „Maskinskrivere;” det menes nemlig at denne Art af Arbejde egner sig særlig for Kvinder. Af de konkurrerende var den langt overvejende Del Kvinder, og alle Præmierne vandtes af Kvinder.
En Korrespondance fra New York nævner en Række bekendte Mænd, som for nylig er bleven ødelagte af Overanstrengelse; deriblandt Ingeniør Robeling, som har bygget Brooklyn Broen, Charles Webster, Udgiver af Grants Memoirer, o. fl.
Helen Read har vundet Harvard Universitetets „Sargents Prisbelønning” for en Oversættelse af Horats's 29de Ode. I Wyoming, hvor Kvinderne har Stemmeret, er nu Universitetet ogsaa blevet aabnet for Kvinder; og Mrs. Hoyt, hvis Mand har været Guvernør i Wyoming, har taget Doktorgraden med stor Glans. I det hele har Aaret 1890 over hele Verden været glimrende for de kvindelige Studenter.
Frankrig. Det juridiske Fakultet i Paris har udsat et Prisspørgsmaal om „Kvindernes sociale og politiske Rettigheder, Studie i sammenlignende Retsvidenskab”.