Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Havebrug som Erhverv for Kvinder. Det er som vor Læsere ville vide, flere Aar siden "Kv. og Samf." henledede Opmærksomheden paa Havebruget som et for Kvinder særlig Stikket Erhverv. Lige siden den Tid er der fra de forskelligste Steder laant velvilligt Øre for denne Sag, ligesom Tanken ogsaa, til Dels paa Grundlag af "Dansk Kvindesamfunds Tilskyndelse, er bleven tagen op til Drøftelse og til Udførelse i vorre Nabolande (se Nylænde 1889 S. 254 og Dagny 1890). Ogsaa vor Lovgivningsmagt har nu taget Tanken op, idet der d. 30. Oktober. 1890 i Folkethinget er indbragt et Forslag om Udlægning af Jord til Havelodder.
Om Havebrug som Erhverv for Kvinder holdt Dansk Kvindesamfund d. 15. Januar et offentligt Møde.
Hf. Gartner Niels Møller, Vandløse, indledede Forhandlingen med et Foredrag, hvori han fremhævede at Danmark havde alle Betingelser for at kunne gjøre noget betydeligt ud af sit Havebrug. Vi burde baade udføre meget og selv lære at forbruge mere. Havebruget trængte derfor til Tilskud af mange og gode Kræfter. Kvinderne havde gode Betingelser derfor i deres Ordenssans, Taalmodighed og Fingernemhed; og de maatte derfor kunne oplæres til dygtige Gartnere. Man har indvendt, at Gravning o. sl. vilde være over deres Kræfter, men om saa var, kunde det let blive udført af andre, thi dertil krævedes ingen Uddannelse. Han udviklede nærmere sin Tanke om, hvordan en Havebrugsskole for Kvinder burde indrettes. Et Kursus fra Maj til November med maanedlig Betaling for Kost og Undervisning af 30 Kr. vilde være alt hvad der behøvedes for at lære at dyrke en lille Have som Bierhverv.
Hr. Forstander Hans Knudsen (Landsgrav) var enig med Indlederen i, at vort Havebrug vilde tiltage i Omfang og Betydning, og at det laa godt for Kvinderne. Dog troede han ikke, at en fagmæssig Uddannelse som Gartner vilde være nogetfor Flertallet af Kvinder; derimod vilde det for den store Mængde Gaardmandskoner Husmandskoner, der alt nu faktisk drev vore allerfleste Smaahaver, være af stor Betydning, at faa bedre Indsigt i Tingene. Han mente, at kortere Undervisning for en stor Mængde af vore Bønderpiger var det, vi skulde stræbe til; der kunde læres meget paa en Sommer.
Folkethingsmand, Justitsraad Plesner havde stor Sympati for denne Sag. Han havde, som Landmand, haft rig Lejlighed til at se, hvor meget Kvinder alt kunde udrette; men de burde have mere theoretisk Uddannelse. Han vilde gerne være med til at støtte Havebrugsskoler og mente, disse alt kunde falde ind under Loven om Understøttelse af Landboskoler. Han betonede, hvor vigtigt det var, at en Moder med sit Havebrug kunde beholde Børnene hjemme, i Stedet for, som nu ofte sker, at maatte sætte dem ud i Tjeneste hos fremmede som ganske smaa.
Frk. Falbe Hansen, cand. mag., paaviste, at vor Tid ved Oprettelse af Fællesmejerier, Andelsslagterier, Konservesfabrikker osv. tog mere og mere Arbejde bort fra Hjemmet var nu et Arbejdsfelt som, alle var enige i at anse for vel skikket for Kvinderne, og som havde den store Fordel, at Moderen kunde blive ved Hjemmet. Alle maatte glæde sig ved, at der blev oprettet Havebrugsskoler for de unge Kvinder, men kunde der ikke alt nu gjøres noget for at hjælpe de Kvinder til Rette, der rundt om i vort Land arbejdede i deres Smaahaver?
Frk. Sofie Lavridssen, som bekjendt den eneste Kvinde der har studeret ved Landbohøjskolen, tog nu Ordet og talte varmt for Sagen. Ogsaa hun mente, som Frk. Falbe Hansen at det var Husmødrenes Uddannelse, der burde lægges Vægt paa, frem for det egentlige fagmæssige Gartnerstudium. Hun mente, der burde være Havebrugskonsulenter, der rejste om og gav Raad, men disse maatte ikke være lærde Mænd, der skræmmede Husmandskonerne med videnskabelige Udtryk, men jævne Folk, helst Kvinder.
Protokolsekretær Sveistrup fandt, at naar Folkethinget nu var i Færd med at gjøre alle Husmandskoner til Havebrugere burde de ogsaa anvise Midler til at dygtiggjøre dem dertil. Han fandt Tanken om Havebrugskonsulenter fortræffelig.
Redaktør Helveg advarede mod at være altfor sangvinsk paa Havebrugets Vegne. Det var endnu usikkert, hvordan Fremtiden vilde blive; der vilde vist høstes adskillige bitre Erfaringer, især hvad Udførselen angaar; han turde derfor ikke raade ret mange Kvinder til at blive Gartnere. Derimod var han fuldt ud enig med de foregaaende Talere i, at Havebrug som Bierhverv for Husholdningen var af stor Betydning og vilde blive endnu større.
Dansk Kvindesamfunds Formand Frk. Frederiksen sluttede Mødet med en Tak til alle de fagkyndige der var mødt.
Det var et i enhver Henseende vellykket Møde. Hver af Deltagerne i Diskussionen bidrog sit til at belyse Sagens Betydning fra en ny Side, og Tilhørerne fulgte Forhandlingerne med stor Interesse. Man naaede ogsaa et Resultat, idet man, som Formanden til sidst slog fast, fra de forskjelligste Sider mødtes i Erkjendelse af at Hovedvægten skulde lægges paa Havebruget som Bierhverv for Hjemmet. Hun haabede, man kunde enes om en Henvendelse til Regering og Rigsdag desangaaende.
Det var i høj Grad ønskeligt, om vore Medlemmer ude omkring i Landet ogsaa vilde tage denne vigtige Sag op til Forhandling og Fremme. Det er dog dem, den nærmest angaar, og de vil kunne lægge et stort Lod i Vægtskaalen.
En Adresse fra Dansk Kvindesamfunds Styrelse til Regering og Rigsdag om paa Finansloven at anvise et Beløb, dels til Understøttelse af Kvinder, der vil uddanne sig i Havebrug, til Udsendelse af Havebrugskonsulenter, er allerede indsendt.
En Række af sex á otte Foredrag om det menneskelige Legeme og Klædedragtens Indflydelse paa dets Funktioner vil blive holdt paa Dansk Kvindesamfunds Kontor af Frk. Vilhelmine Bruun. De Medlemmer, der ønsker at være Tilhørere, bedes at tegne sig. Foredragene begynder Mandagen d. 16. Febr. Kl. 7 og fortsættes ugentlig.
Paa Foranledning af Dansk Kvindesamfund har Fru Elisabeth Selmer holdt Foredrag følgende Steder: Lørdag d. 20 Dec. i Steenstrup, Jungshoved om Mrs. Leawitt, Søndag d. 21 Dec. i Toxværd om Afholdssagen og i Brandlev om Miss Willard, Fredag d. i 6. Januar i Frørup (ved Nyborg) om Mrs. Leawitt, Verdensafholdsforeningens Udsending og Tirsdag d. 20. i Odense om samme Emne. Møderne var særdeles godt besøgte.
Formanden, Frk. Anne Bruun meddelte ved sidste Styrelsesmøde i det gamle Aar, at hun for sit Helbreds Skyld maatte fratræde Styrelsen. Første Suppleant, Frk. Grundtvig traadte ind i hendes Sted, og Frk. Frederiksen valgtes til Formand.
