Det kgl. Theater.
Rosina Heckscher: En Historietime.
Det er et fint lille Stykke, og et aktuelt lille Stykke; - hvis det ikke var at tage for haandfast paa noget, der kalder sig selv en „Bagatel”, kunde det godt kaldes et Indlæg i Kvindesagen; - en kvik Ripost er det i al Fald mod den hos Mændene almindeligt udbredte Mening, at alle unge Piger er giftesyge. Meget morsomt truffen er den Modsigelse, som Mænd saa tit gør sig skyldig i, idet de theoretisk indrømmer, at en ung Pige i disse Tider, hvor Ægteskabs-Markedet er saa overfyldt, maa tage til Takke med den første den bedste, men, naar det kommer til Praxis, oprøres i deres Inderste ved at se en ung Pige, som de sætter Pris paa, i Færd med at gøre et Fornuftparti. Man mærker, at der bag den lette, livlige Dialog ligger adskillig Tænkning og Læsning paa dette Spørgsmaals Omraade, men det hele er behandlet med saa let en Haand, og Figurerne er saa meget „rigtige Mennesker”, at ingen vil kunne tage Forargelse af Stykkets „Tendens”, men alle maa være enige om med Fornøjelse at imødese Forfatterens Opus 2.
Man kunde have ønsket Stykket spillet kvikkere og naturligere, særlig at have set Fru Oda Nielsen som den unge Pige.
