Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i 1890-91, afgivet ved Fællesmødet af Formanden, Kirstine Frederiksen.

Da Styrelsen i Fjor konstituerede sig, valgtes Frk. Anne Bruun til Formand, men mente desværre ved Aarets Slutning at maatte frasige sig alt Styrelsesarbejde; det blev da min Lod at overtage Formandsposten, medens første Suppleant, Frk. Grundtvig traadte ind i Styrelsen. Da vi imidlertid ikke vil opgive Haabet om igjen at komme til at .arbejde sammen med Frk. Bruun, har vi formaaet hende til at lade sig opstille paa Styrelsens Liste som Suppleant. Det samme gjælder Hr. Rubin, der af Mangel paa Tid i Aar vil gjøre Alvor af sin længe udtalte Trudsel, at gaa ud af Styrelsen. Professor Lassen derimod, som i flere Aar har været Suppleant, ønsker ikke at vælges her til, men lover dog, saasnart Tid og Lejlighed tillader det, at vise sin Interesse for Sagen og Samfundet paa en mere aktiv Maade, end det hidtil har været ham muligt. For at udfylde Hr. Rubins Plads i Styrelsen har Hr. Kontorchef Emil Meyer indvilget i at blive stillet op som Kandidat paa Styrelsens Valgliste, og skjøndt vi ved, at vi vil savne det afgaaende Medlem i høj Grad, venter vi sikkert i det ny foreslaaede at vinde en ny Kraft og en ikke mindre beredvillig Arbejder for Sagen end den, vi mister, og som vi dog haaber ikke at miste helt.

Dansk Kvindesamfunds Medlemstal er paa lidt nær 800. Naar det i de sidste Aar i Stedet for at voxe er taget noget af, kommer dette sikkert ikke alene deraf, at den Bølge, som for en Tid bar forskjellige Kvindespørgsmaal op i første Linje, for Øjeblikket er i Dalen, men tillige af den i og for sig glædelige Kjendsgjærning, at den Agitation for Sagen, som oprindelig udgik netop fra dette Samfund, har ført til Dannelsen af lokale Foreninger paa forskjellige Steder i Landet. De ved, at Styrelsen Betragter en fælles Organisation af disse Foreninger som meget ønskelig. Som et Skridt henimod dette Maal har den i Aar nedsat det Bidrag, der af Kredsafdelingerne ydes til Hovedkassen fra 1 Kr. til 25 Øre for hvert Medlem, en Forholdsregel, der altsaa er lig med en foreløbig Nedgang i Indtægten. Men da Organisationen dog netop forudsætter Opretholdelsen af Kontoret og de dermed forbundne Udgifter, har den i Aar mod Sædvane ikke budgetteret noget Tilskud til Bladet der saaledes for første Gang er henvist til sine egne Kræfter, Redaktøren, Frk. Grundtvig, har for at imødekomme dette Forsøg i nogen Tid redigeret Bladet gratis og vil foreløbig vedblive dermed; og jeg haaber, Bladets Venner paa deres Side vil bidrage til, at Forsøget skal kunne gaa ved at skaffe det forøget Tilgang af Abonnenter. Det er i 1890 udkommet med et Arketal af sytten til den almindelige - man skulde maaske snarere sige den ualmindelige - billige Pris af 2 Kr.

Skjøndt de før omtalte Kvindeforeninger ogsaa har overtaget en Del af den Agitation, som tidligere dreves af dansk Kvindesamfund alene gjennem Foredragsrejser, har man dog ogsaa sidste Aar fra mange Foredragsforeninger rundt omkring i Landet hyppig henvendt sig til os "for at faa noget at vide om Kvindesagen"; ikke altid har vi kunnet imødekomme de stillede Anmodninger; men der er dog bleven holdt mindst 35 Foredrag af 7 kvindelige og 1 mandlig Taler. (Frkn. Bruun, Brosbøll, Grundtvig, Iversen, Lang, Steen, Fru Selmer og Hr. Høgsbro). Disse Foredragsrejser giver ogsaa Anledning til Udbredelse af vore Smaaskrifter. Der er saaledes solgt for 187 Kr. af disse smaa 10 à 20 Øres Piecer ved Foredragene, fra Kontoret derimod kun for omtrent 100 Kr.

I Kjøbenhavn er der holdt et stort offentligt Møde paa St. Thomas den 4. August, hvor Tyngdepunktet var den af Fru Bugge Wicksell indledte og senere i Bladet fortsatte Forhandling om gift Kvindes Formueret. Et d. A. afholdt offentligt Møde angaaende Havebrug for Kvinder førte til Indbringelsen af en Adresse til Regering og Rigsdag, hvori der særlig blev lagt Vægt paa Betydningen af, at Gaardmands- og Husmandsdøtre uddannedes til Havebrug i Hjemmet. Den blev indbragt i Folketinget af Tutein og i Landsthinget af Th. Nielsen. Frk. Grundtvig og jeg bragte den til Indenrigsministeren, som udtalte, at han fandt Andragendet betimeligt; forhaabentlig vil der næste Aar paa Finantsloven blive anvist Midler til dette Formaal. Som en Følge af den paa Mødet førte Forhandling kan det desuden regnes, at Landets største Havebrugsskole, Vilvorde, er bleven aabnet for Kvinder. - Noget Forsøg paa at udvirke Lovgivningsreformer i det større har vi d. A. ikke gjort, da vi ikke antog Tidspunktet for heldigt.

Vi har holdt to selskabelige Sammenkomster, hvoraf den ene kun var svagt, den anden stærkt besøgt. Det viser sig bestandig meget vanskeligt her i Kredsen at ordne stadige Sammenkomster, rimeligvis fordi Hovedstaden i den Retning byder paa saa meget og stiller saa store Fordringer til Medlemmernes Tid. En Række Foredrag om Menneskelegemet og Klædedragten, som Frk. V. Bruun har holdt i dette Foraar, er saaledes bleven fulgt med levende Interesse, men desværre kun af alt for faa.

Da vi i Fjor udstedte en Indbydelse til et Aktieforetagende til Fremme af en Dragtreform, viste det sig ogsaa snart, at Kredsen af de i denne Sag interesserede Kvinder endnu ikke er saa stor, som vi havde haabet. Der maa altsaa arbejdes yderligere for at vække Interessen; og vi benyttede da ogsaa den Lejlighed, Skolemødet gav, til at tilvejebringe en righoldig Udstilling af svenske og danske Reformdragter, ligesom Frk. Mary Steen ved Foredrag om Sagen i Odense slog til Lyd for den. Det er utvivlsomt, at der ad disse Veje kan udrettes noget, og skjøndt der endnu ikke er tilvejebragt en tilstrækkelig stor Aktiekapital, haaber vi dog stadig, at Planen vil kunne virkeliggjøres. Vi opfordre Medlemmerne til at støtte os i Arbejdet for denne for den kvindelige Sundhed og Arbejdsevne saa vigtige Sag.

To Snedker- og to Bogbinderlærlinge, der alle arbejder paa Værksted, samt en Gartnerelev nyder for Tiden Fru Rovsings Legat, der ligesom tidligere bestyres af et Udvalg (Frk. Konst. Hansen, Hr. Guldsmed Holm og paa Kvdl. Læseforenings Vegne Frk. Sofie Alberti).

To Præliminarister har i Aar ved vor Medvirkning faaet halv Friplads paa Hr. Cohns Kursus og to Handelsskoleelever paa Kjøbenhavns Kvindeakademi.

Vore Kontorer har støt og roligt fortsat deres Virksomhed. Der foreligger fra Formanden i deres Styrelser følgende Beretninger.

Fru Plum, Formand for Engageringskontorets Bestyrelse meddeler:

„Engageringskontoret” har i Aaret 1890 fortsat sin Virksomhed uden væsentlige Forandringer.

Dets Indtægter er i Stigen, saa at der er Anledning til at haabe, at dets Bestaaen er sikret.

Det har nemlig i det forløbne Aar arbejdet uden Tilskud fra „Dansk Kvindesamfund” og ved Aarets Udgang forefandtes endogsaa et lille Overskud, som hvor ringe det end var dog forhaabentlig kan betegnes som en Spaadom om heldigere Fremtidsvilkaar for Kontoret.

Det har i den senere Tid hovedsageligt anbragt Jomfruer til Husgerning, de andre Stillinger for Kvinden udenfor Tyendestanden har været noget mindre talrigt repræsenterede end i de foregaende Aar.”

Fra Hr. Lyngbye foreligger følgende Beretning:

„Dansk Kvindesamfunds autoriserede Fæstekontor for Kvinder for Aaret 1890. Det forløbne Aar, det 3die efter Fæstekontorets Oprettelse, har for dettes Vedkommende, i ingen Henseende frembudt noget særlig nyt. Den daglige Drift har gaaet sin stille Gang, og man har trøstig arbejdet videre i det i tidligere Beretninger udførlig udviklede Spor, selvom det til Tider har set ud, som om Kontoret, drevet paa denne Maade, vilde kræve større pekuniære Offre, end man let kunde overkomme. Man har da ogsaa haft den Tilfredsstillelse, at Kontoret efterhaanden har vundet en nogenlunde fast Position, hvad der hidtil dog ikke saa meget har visit sig i en Forøgelse af Antallet af dem, der henvende sig paa Kontoret. - Bortfæstningerne have i afvigte Aar endog været lidt færre end i det nærmest foregaaende - som deri, at flere af dem, der benytte Kontorets Mellemkomst, gjøre det i fuld Forstaaelse af de Principer, hvorefter det ledes, og de Fordringer, man kan og bør stille til et Fæstekontor som det heromhandlede. -

I Aarets Løb er der gjennem Kontoret besat 947 Pladser, af hvilke 504 vare lønnede med 12 Kr. maanedlig eller derover. Udgifterne ved Driften udgjør da 2464 Kr. 61 Øre, hvortil maa lægges en Underbalance for det foregaaende Aar, stor 230 Kr. 61 Øre, saa at den samlede Udgift var 2695 Kr. 22 Øre. I Gebyrer m. v. indkom 2030 Kr. 35 Øre., hvorhos man havde den Glæde i Foraaret 1880 at modtage et Tilskud af 250 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond; den samlede Indtægt var derefter 2280 Kr. 35 Øre, saa at Aaret altsaa endte med en Underbalance af 414 K r. 87 Øre *). Skjøndt dette Resultat kunde synes betænkeligt nok, kan det dog paa ingen Maade overraske, naar det erindres, hvor vanskelig Kontorets Opgave har været. Som bekjendt var et af Hovedformaalene med dets Oprettelse paa enhver mulig Maade at modarbejde de ødelæggende og oprørende Misbrug, som gaa i Svang ved de autoriserede Fæstekontorer, navnlig i Hovedstaden. Den Konkurrence, Kontoret har maattet bestaa med disse, hvis Antal Aar for Aar er voxet, har været særdeles haard, og det har da ogsaa vist sig, at alle tidligere lignende Forsøg paa ved Oprettelsen af fornuftig og humant ledede Kontorer at modvirke Konkurrencen, regelmæssig efter kort Tids Forløb ere strandede, selv om der har været anvendt langt større Pengemidler dertil, end der har staaet til Dansk Kvindesamfunds Raadighed. Det vidner derfor formentlig om, at vort Kontor i alt væsentligt har været ledet i det rette Spor, naar det har kunnet holdes gaaende i over 3 Aar med kun nogle faa hundrede Kroners Underskud, Det har ogsaa stedse været Forretningsudvalgets Haab, at det nok skulde lykkes at oparbejde Virksomheden saaledes, at Kontoret kunde bære sig selv. Alle Bekymringer i saa Henseende ere imidlertid nu forhaabentlig overflødige, idet de Forudsætninger, hvorunder man hidtil har arbejdet, med ét Slag ere forandrede ved Loven om Fæstevirksomhedens Ordning af 1. April. 1891, der træder i Kraft den 7. Juli d. A. Fra denne sidste Dag vil al uautoriseret Bortfæstning hele Landet over være forbudt, eller med andre Ord det Maal, for hvilket Dansk Kvindesamfund og Forretningsudvalget for dets Fæstekontor i en Aarrække have agiteret, er naaet, en Kiendsgjerning, der sikkert vil vække Glæde i vide Kredse.

For efter Evne at bidrage til, at Behandlingen af det Regjeringsforslag, der laa til Grund for den nævnte Lov, skulde give det bedst mulige Resultat, tilstillede Forretningsudvalget det om Sagen nedsatte Folketingsudvalg de Oplysninger, man i Aarenes Løb havde, samlet om de skadelige Følger, den tidligere, næsten lovløse Tilstand paa dette Omraade har haft, deriblandt de Meddelelser, der af Fredrika-Bremer-Förbundets Sekretær Frøken Gertrud Adelborg i sin Tid ere givne om svenske Pigers Udvandring hertil. Forretningudvalgets Medlemmer havde derhos Lejlighed til for en Del at Folketingsudvalgets ledende Mænd mundtlig at fremstille de Erfaringer, man har indvundet ved Fæstekontorets Ledelse. Iøvrigt blev det under Forhandlingerne paa Rigsdagen fra alle Sider erkjendt, at en radikal Forandring af den bestaaende Ordning var paafaldende nødvendig, men der var tildels forskjellige Meninger om den hensigtsmæssigste Ordning af Enkeltheder. Det er da Forretningsudvalget kjært at kunne udtale, at den af Folkethinget med Justitsministerens Billigelse vedtagne Redaktion af Lovforslaget, der nu er ophøjet til Lov, i et og alt synes fyldestgjørende. Vi skulle ikke her komme ind paa Lovens enkelte Bestemmelser, men kun bemærke, at der ingen Tvivl er om, at den, naar den strengt gjennemføres af Myndighederne, vil faa en gjennemgribende og gavnlig Indflydelse. I denne Sammenhæng skulle vi derhos ikke undlade at pege paa, at Loven i flere Retninger indeholder Bestemmelser, som et Samfund, som virker for Kvindesagen i dens Almindelighed, maa sætte megen Pris paa, saaledes Reglen om, at Kvinder lige med Mænd skulle have Adgang til af beskikkes som Fæstemænd.

For det af os ledede Fæstekontor vil Loven antagelig bevirke, at, Virksomheden vil stige meget betydelig. Særlig kan forventes, at en ikke ringe Del af de talrige Piger fra Landet, der i Kjøbenhavn søge Bortfæstning paany til Pladser paa Landet, og af hvem de mange autoriserede Fæstekontorer hidtil have levet højt, fremtidig vil søge Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor. Hidtil er det forholdsvis kun faa Bortfæstninger af denne Art, Kontoret har foretaget; i afvigte Aar saaledes 129. Grunden er den selvfølgelige, at man paa dette Punkt vanskeligst har kunnet konkurere med de autoriserede Kontorer der ikke tage i Betænkning ved al Slags Reklame og store Løfter, som de ere ganske ude af Stand til at holde, at lokke Piger, endog fra fjerne Egne, til Hovedstaden for derefter, saa at sige efter Behag, at bortfæste dem til ublu Priser, ofte til de allerdaarligste Pladser i Ind- og Udland.

Skjøndt et vigtigt Formaal for Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor Bekjæmpelsen af de uautoriserede Fæstekontorer, efter det anførte vi bortfalde, vil der dog være al Anledning til fremdeles at opretholde Kontoret. For det første vil det, selv om alle Fæstekontorer fremtidig ville frembyde den Garanti, som ligger i, at de skulle have Autorisation af en offentlig Myndighed, være af den største Interesse, at der findes et Kontor, der ser mere paa, at dets Virksomhed er til Gavn for dem, der benytte Kontoret, end paa det pekuniære Udbytte. Og dernæst er der desuagtet nu Haab om, at den ved Fæstekontorets Oprettelse tagne Beslutning, at hele Overskuddet af Kontorets Drift skal anvendes til Fordel for fattige Kvinder i tjenende Stilling, navnlig til større praktisk Uddannelse, ad Aare vil blive mere end et smukt Program. At der paa det antydede Omraade er Opgaver nok at tage fat paa, som ganske naturlig kunne knyttes til et vel ledet Fæstekontor, vil være indlysende. Hidtil er det i Forhold til Trangen kun smaa Midler, der have kunnet anvendes til Fremme af saadanne Formaal, nemlig foruden de Smaasummer, der indkomme i en i Lokalet fremsat Bøsse, nogle Pengebeløb, der ere skjænkede af enkelte Private. I afvigte Aar ere dog 42 Piger hjulpne med Penge til Klæder, Logi eller Forplejning, til Anskaffelse af Skudsmaalsbøger, Rejser etc.; desuden har det til Kontoret hørende Gjæsteværelse hele Aaret rundt været benyttet af tjenstledige Piger, der var uden Tilholdssted, og som Kontoret efterhaanden har skaffet Pladser.

Fæstekontoret har vedblivende sit Lokale i Studiestræde Nr. l Stuen, (lige ved Frue Kirke) og ledes af Fru Oline Marquard, født Christensen, som Forretningsfører med Assistance af Frk. Thora Schandorff. Tilsynet med Kontoret føres af et Udvalg, bestaaende af Fru Anna Plockross, født Hall, Cand. jur. G. Feddersen og Fattiginspektør J. Lyngbye.”

Fra Kredsafdelingerne foreligger der Beretninger, som viser, at man der ligesom hos os efterhaanden finder det rigtigt at tage praktiske Opgaver op. Fra Aarhus hedder det saaledes:

„Der har som i foregaaende Vinter i 3 Gange 2 Timer ugentlig været afholdt Aftenskole for Kvinder (mest Syersker). Den begyndte med et Antal af 26, der steg til 86 og ved Slutningen paa Grund af Sygdom og lignende var sunket til 20 Elever, som alle havde vist stor Flid og Interesse. Fagene var Regning, Skrivning, Retskrivning, Dansk med Litteraturhistorie, Lærerinderne Frkn. Andersen, Balle, Theissen, Nielsen og Thilker.

„Den 1ste Marts d. A. aabnedes et Fæste- og Engageringskontor for Kvinder, der bestyres af Frk. Mathilde Hansen, og som i den korte Tid, det har bestaaet, har været meget søgt baade af Byfolk og Landboere, saa at vi har faaet det Indtryk, at Folk har Tillid til dette vort Forehavende.

„Vi anvendte forrige Aar en Del af vor Indtægt til Friexemplarer af „Kvinden og Samfundet”, for at Bladet kunde blive kjendt af Medlemmerne, og i Aar er vi gaaet et Skridt videre, i det vi ved et Fællesmøde i Efteraaret vedtog, at Medlemmerne kan faa Bladet for 50 Øre, naar disse betales samtidig med Medlemsbidraget!

Medlem &an tallet er nu for Tiden 76, deraf en stor Del paa Landet. Styrelsen bestaar af Fru D. Thomsen (Form.) Frk. F. Thilker, (Sekretær) Tandlæge Frk. Holst, Overlærer Olsen, Fruerne G. Teilmann, Bering, K. Kornerup, Ejer, A. Laursen (Kasserer).

Fra Aalborg meddeler Formanden Frk. Hasselbalch,

"Dansk Kvindesamfund for Aalborg og Omegn afholdt Generalforsamling den 23. Februar. Regnskabet for det forløbne Aar blev fremlagt og godkendtes. Styrelsen blev gjenvalgt, men i Stedet for Fru Thalia Nielsen, som havde udmeldt sig af Samfundet, blev Fru Mary Petersen valgt til Suppleant. Der er bleven afholdt 5 ordinære Møder i Højskolehjemmet, samt 1 selskabelig Sammenkomst i Haandværkerforeningens lille Sal.

„Uddannelsen af Tjenestepiger har Samfundet maatte opgive. Derimod er et Engageringskontor oprettet, som har været i Virksomhed siden den 1ste April 1890. Indtil 1ste Januar har 47 Tjenestepiger, og 37 Kvinder i andre Stillinger søgt Plads, 97 Herskaber søgt Tyende, 47 Bortfæstninger fundet Sted.

„Dygtige Tjenestepiger mangle, og Malkepiger til Landet kan slet ikke skaffes.

„Ved et Møde i Maj 1890 blev der læst et Stykke af „Kvinden og Samfundet” om Kvindearbejde i Amerika, som bar givet Anledning til livlig Diskussion ved Møderne og fremkaldt den Ide at hjælpe Syersker til at afsætte deres Arbejde gjennem Engageringskontoret; det er endnu kun et famlende Forsøg.

Medlemsantallet er 43.

„Stiftstidenden” og „Nørrejyllands Folkeblad” har givet gratis Avertissement.”

Vi maa lykønske vore to ældre Foreninger til deres af saa megen Alvor prægede Forsøg paa at forbedre Kvindens Stilling".

Fra den yngste Kreds, som vi i Aar for første Gang ønsker Velkommen, foreligger der følgende friske lille Beretning, Dansk Kvindesamfund, Odense Kreds 19/8 91.

„Det var paa Medlemsmødet Lørdag den 4. Oktober 1890, at det med een Stemme imod vedtoges, at Kvindesamfundet for Odense og Omegn (stiftet den 9. Juni næstforhen) skulde melde sig som Filial af Dansk Kvindesamfund, hvornæst det paa det følgende Møde den 7. Novbr. blev bestemt fremtidig at bære Navnet Dansk Kvindesamfund, Odense Kreds.

Efter at denne Ordning havde fundet Sted, indmeldtes der flere nye Medlemmer.

Kredsen holder som Regel Medlemsmøde i Begyndelsen af hver Maaned og har i den forløbne Tid haft følgende Sager fremme:

Forhandling om den offentlige Prostitutions Afskaffelse, Oplæsning af Skuespillet „Mænd af Ære”, Foredrag over „Clara Rafael” (holdt af Lærerinde Frk. Jespersen), og som Fortsættelse deraf Foredrag om „Pouline Worm” (holdt af Kommunelærerinde Frk. Anna Lohse), fremdeles Oplæsning af et Foredrag om „lærde Kvinder” efter et Referat i Middelfart Avis (Foredraget er holdt af Cand. H. Begtrup) og endelig Foredrag om „Usædelighed” og om „Ønskeligheden af, at der oprettes Hjem for unge Kvinder fra c. 12-18 Aars Alderen” (holdt af Arbejderske Karen Mortensen.)

Den 20. Januar 1891 holdt Kredsen et offentligt Møde med .Foredrag om en „moderne Verdensapostel”.

Den 24. Septr. 1890 holdt Frkn. Anne Bruun og Mary Steen Foredrag; Medlemsantallet var den Gang 49, den 5. Oktober var dette voxet til 66, senere forøget med 14, saaledes ialt 80 Medlemmer, hvoraf dog atter 4 have meldt sig ud af forskjellige for Sagen aldeles betydningsløse Grunde, saa Kredsen i dette Øjeblik tæller 76 Medlemmer.

I April Maaned agtes afholdt et offentligt Møde med Foredrag. Det er kendeligt, at Sagen vinder Fremgang og Forstaaelse. Dens praktiske Resultat er, at stadig flere og flere unge Kvinder begære at uddannes til selvstændigt Erhverv for at kunne tage en Gerning op. Endnu er der langt igen, men det dages! Vi betragte det som vor Opgave at vække og vedligeholde Tanken om Kvindens Ret som Menneske.”

Frida Schmidt Sekretær.

Dersom nogen synes, at Resultaterne af Aarets Arbejde er faa og smaa, skal jeg ikke afdisputere dem dette. Man har opkastet det Spørgsmaal, om den store Iver før Kvindesagen, som viste sig her i Landet for nogle Aar siden, kun var forbigaaende, var en Modesag; for manges Vedkommende kan der maaske svares ja hertil, og her har vi da rimeligvis ogsaa en af Grundene til, at det for Øjeblikket gaar noget trevent. Men forøvrigt maa vi jo ogsaa huske, at et stort socialt Spørgsmaal løses ikke paa et-to eller tyve Aar - saa længe har nu Dansk Kvindesamfund arbejdet - men at "jo større Sag, jo tyngre Tag", og at en af de Egenskaber, som Arbejderne for en saadan Sag maa tilegne sig, er Taalmodighed.

Se pdf. for ”Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1890”.

*) Efter Regnskabgaarets Slutning har man fra den Raben-Leventzauske Fond modtaget et yderligere Tilskud af 200 Kr., i Aar som er anvendt til at nedbringe Underskudet. Den betydelige Støtte, som Direktionen for benævnte Fond saaledes har ydet Foretagendet, var saa meget mere kjærkommen, som det er den eneste Hjælp, der er opnaaet af offentlige Institutioner.

Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde holdtes den 13. April. Hr. Folkethingsmand Bajer valgtes til Ordstyrer.

Han foreslog Forsamlingen at hædre Formanden, som siden sidste Møde havde modtaget Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af et pædagogisk Prisspørgsmaal - ved at rejse sig.

Efter at Formanden havde aflagt Beretning, og Kassereren oplæst Regnskabet der godkendes (se ovenfor), gik man over til Valg af Styrelsen. Denne kom til at bestaa af: Kommunelærerinde Kirstine Frederiksen, Broderihandler Kristiane Konstantin Hansen, kgl. Hoffotograf Mary Steen, Stenografskriver Elisabeth Grundtvig, Højesteretssagfører Svend Høgsbro, Protokolsekretær Poul Sveistrup og Kontorchef Emil Meyer. Til Suppleanter valgtes Fru Anna Plockross, Kommunelærerinde Anni Petersen og Kontorchef Rubin, til Revisorer Skriver i Magistraten Louise Knudsen og Grosserer Carl Larsen.

Hr. Høgsbro meddelte i Anledning af den i Beretningen omtalte Adresse, at Kultusministeren havde erklæret paa sit Budget at have faaet bevilget Penge, der kunde benyttes i nævnte Øjemed, saa at altsaa Kvinder, der vilde uddanne sig i Havebrug, kunde søge Hjælp i Kultusministeriet. Han forelagde Styrelsens Forslag om at oprette et Afskrivningskonto som Middel til at skaffe Kvinder Erhverv. Bajer støttede Forslaget, og fremhævede, at Stenografering burde gaa Haand i Haand med Afskrivning. Det vedtoges at bemyndige Styrelsen til, naar Midlerne dertil maatte være til Stede, at oprette et saadant Kontor.

Derefter talte Hr. Sveistrup om Forbedring af de kvindelige Arbejderes Stilling, idet han henviste til sin Artikel i Kv. Og Samf. Dec. 1890 om Syerskernes Kaar. Han nævnte som Middel til at hjælpe disse sidste en Laanekasse (til Indkjøb af Symaskiner) og eventuelt en Lov, der kunde regulere Arbejdstiden paa Fabriker og Systuer. Efter at have forhandlet med Arbejdersker, der repræsenterede Herreskræderindernes Fagforening, vilde han endvidere anbefale Oprettelsen af Værksteder og fagskoler i alt Fald for visse Fag. Ligeledes burde D. Kvsf. arbejdet for at faa teknisk Skole aabnet for Kvinder. Den nærmere Drøftelse af hans Forslag maatte udsættes paa Grund af den sene Time.

Fripladser. Paa cand. philol. H. Cohns Kursus kan nogle Piger fra 1ste September gjennem Dsk. Kvdsfd. faa halv Friplads. Betalingen vil da være 100 Kr. aarlig til Præliminærexamen, 150 til Skoleundervisning. Ansøgninger bedes indsendt til Kontoret.