« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

« Se emneord

Universitetets filosofiske Prisopgave for i Aar: „Der ønskes en ordnet Fremstilling og Begrundelse af de vigtigste almene Love for Opdragelsen, som lade sig udlede af den nyere Psykologi og Ethik”, er besvaret af Kommunelærerinde Kirstine Frederiksen. Besvarelsen tilkjendtes Universitetets Guldmedaille.


Til Censorer ved Haandarbejdsexamen for Skolelærerinder er af Skolekommissionen beskikket Frkn. Augusta Fenger og E. West.


I Modsætning til de tidligere Haandarbejdscensorer ere disse to Damer bleven Udnævnt til Medlemmer af Examenskommissionen, hvis første kvindelige Medlemmer de altsaa er.


Afgangsexamen ved Landbohøjskolen. Frk. Sofie Lauritzen har den 15. ds. fuldendt sin Examen, som er bestaaet med 1ste Karakter. Examens sidste Del udgjordes af følgende Fagvidenskaber: Havedyrkning (mg), Redskab- og Landbrugslære (mg) Agerdyrkningslære (mg) Ydrelære (mg) Mejerilære (ug).


Frk. Sigrid Jakobsen, Færøerne, rejser nu hjem for at overtage sin Faders Bogbinderforretning efter i henved et Aar, ved venlig Imødekomst fra Hofbogbinder Petersen at have fuldendt sin Uddannelse paa hans Værksted.


Af Fru Rovsings Mindelegat er der givet en Portion paa 10 Kr. maanedlig i et Aar til Gartnerlærling Vilhelmine Christensen, og Snedkerlærling Sophie Christensen har paany faaet Legatet for et Aar.


Foredrag om Kvindesagen holdtes den 18de April af Højskolelærer cand. theol. Holger Begtrup i Højskoleforeningen i Kjøbenhavn. I et interessant historisk Foredrag skildrede han, mere og mindre fyldigt, fremragende Kvinder fra Dronning Thyra op imod vore Dage. Han dvælede særlig ved Tiden efter Reformationen og de lærde og videnskabeligt arbejdende Kvinder som Sofie Brahe, Birgitte Thott m. fl. Tilsidst paaviste Taleren Holbergs Arbejde henimod Ligestilling mellem Kjønnene. Hr. H. B. oplyste ved sit Foredrag, hvad han i sin Indledning havde bemærket, at det er ikke noget nyt, et blot Nutids-Spørgsmaal, at Kvinder kan og skal komme med og gjøre Gavn i Videnskab, Litteratur, Administration o. m. m; men det Sidehug han i den Anledning rettede mod Kvindesagens nuværende Forkæmpere, navnlig de fæle „Kjøbenhavnere”, synes os noget uberettiget. Indsender.


Den Neuhausenske Præmie paa 300 Kr. tilkjendtes Malerinden Nicoline Tuxen og en Extrapræmie paa 200 Kr. Malerinden Augusta Læssøe for Opgaven „En voxende Gren med modne Æbler”.


England. En Deputation, bestaaende af forskellige Damer af det højere Aristokrati, nogle af de bekjendteste kvindelige Læger og andre Venner af Kvindesagen havde for nylig Avdiens hos den engelske Minister Lord Cranbrook for at anmode om, at der maatte blive indført en Examen for Jordemødre. Først havde fire af Damerne Ordet; derpaa svarede Ministeren og takkede særlig for de korte Taler, Damerne havde holdt; det var ganske ualmindeligt hos Deputationer.